GARAGEN

Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet

Bedste iPhone er snart ubrugelig – og det er teleselskabenes skyld og det er med vilje

Jeg er meget inspireret af powerlifteren Casey Johnston og hendes DIY DUMBPHONE metode, hvor hun simpelthen har NULSTILLET sin smart-telefon og fjernet ALT hun ikke skal bruge i stedet for at fumle rundt med en lille Nokia – læs her: https://www.shesabeast.co/the-diy-dumbphone-method/

Jeg har i forvejen en Volla X23, der er god til privatliv og sikkerhed, men svær at holde fingrene fra.

Jeg eksperimentere derfor p.t med en mellemvej: Jeg har en iPhone. Den er fra 2011 og det model 4s – fra 2011 – altså en model der nu er over 14 år gammel. Og den virker stadig. Og den kan egentlig det, en smartphone skal kunne.

Jeg synes den er smuk – den er pakket ind i metal, den lyder godt og skærmen ser forbavsende godt ud, selvom det er ca halv størrelse af skærmene på moderne telefoner. Hele telefonen er fylder sølle 11 gange 5 cm og ligger godt i lommen – og har man den med, så tror alle, de må være en helt ny model – fordi den er så lille og pæn.
Jeg er ikke logget ind på den – intet appleID, for LOGIN og kontoer er ødelagt som tillidsøvelse – både google og Apple har simpelthen misbrugt det for meget for at få trafik til deres app-stores, der i forvejen er virtuelle horehuse hvor man virkelig skal passe på, ikke at blive plyndret for data. Og ja, jeg ved godt at Apple stadigvæk er de gode drenge i den sammenhæng – men alligevel….

Så jeg vil ikke logges ind, jeg har ingen Apple-konto kørende på min 4s og det kan faktisk lade sig gøre, trods diverse nudging tricks fra Apple når man sætter telefonen op, inklusive en meget langsom ‘nej tak knap’, der ikke er fremhævet – men som virker, hvis man altså venter lidt.
Apps er ikke en mulighed uden app-store Men behøver jeg egentlig mere end det, der er på telefonen?
Jeg har tænkt meget over, hvor LIDT man har brug for på en smartphone. KORT er afgørende (update: DET virker ikke fordi apple har lukket for gamle udgaver ØV) vigtigt fordi det er smart og virker og så selvfølgelig muligheden for at ringe og sende beskeder – de sidste to vender jeg tilbage til, for der venter problemer.
Browseren i en iPhone fra 2011 er ikke optimal ifht. nutidens overlæssede hjemmesidemiljøer, men kunne dog bruges til at hente e-bøger- gratis og uden tracking – fra Gutenberg.org – hvor jeg har hentet Dickens: “American Notes”, et fremragende værk fra 1850.
Og så har jeg logget ind på Mastodon via en meget lille browserklient, brutaldon.org – det virker, men jeg tror ikke jeg kommer til at bruge det ret meget.

Ligenu kører den uden simkort via wifi – men jeg propper snart et kort i igen, for det er med at nyde det mens man kan. 3g, den mobile databærer telefonerne fra den tid er baseret på, er nemlig ved at blive udfaset mange steder – teleselskaberne vil bruge frekvenserne til andre ting og vil helst have vi er på 5g eller 4g – noget min lillle 4s ikke kan klare.
Jeg kunne godt leve uden data, men det er værre endnu, for 2 g – aka GSM-telefoni, er nemlig også på vej ud! TELENOR har f.eks. annoceret, at de lukker ned for det i 2030 – i Tyskland tager Deutche Telecom stikket på det i 2028 og flere steder i verden er det allerede væk.
Det kommer til at give problemer, for så skal vi jo ringe over 4g eller 5g – og der er MANGE ældre telefoner, der ikke kan det og som derfor bliver ‘BRICKED’ – altså ikke længere virker.

Måske min iPhone 4s heller ikke kan forventes at holde længere end til 2030?

Men ligenu glæder jeg mig over den. Dens skønhed og simple design – og størrelsen, der virker nærmest magisk lille. Og ja, man kan gøre det man skal med sådan een stadigvis, hvs man vel og mærke kan finde en vej uden om den barrikade af APPS, som banker og stat helt urimeligt kræver man bruger i dagligdagen. Jeg klarer alligevel det meste fra min computer, har en kodeviser til mitID og kunne ikke drømme om at putte min bank i min telefon.
Men tilbage til 4s, der altså ligenu kan klare: E-bøger(selvom apple konstant vil have, jeg logger iind, kan det ignoreres – og man KAN læse), PODCAST virker, fordi den version podcastlæser der sidder i telefonen er oldgammel og kører på rss-feeds, jeg har noter, et kompas og apples kort til at finde vej og så er der selvfølgelig en lommeregner.
Jeg er lykkeligt fri for browsere, apps og ikke mindst: MAIIL-konti – dem foretrækker jeg på computere uanset.
Og så holder jeg af kameraet: Opløsningen er ikke prangende, men man kan skifte direkte til S/H og vælge KVADRAT og så er alting jo smukt. Problemet kommer naturligvis, hvis jeg vil have billederne UD af telefonen. Men mon ikke jeg finder på noget?

Posted in

Skriv en kommentar