Det store civilisatoriske tilbageslag…

Der er nu betalingstoiletter på hovedbanen i København. Trængende borgere kan betale med mobilepay og kort. Det er alt sammen helt automatisk og overvåget af kameraer, så man hurtigt kan få en af de utallige securitas folk, der befolker banegården til hjælp, hvis en pengeløs, pistrængende borger skulle forsøge at komme ind…
København Hs besøgende er heldige.
andre stationer har man simpelthen låst og lukket toiletterne. Og vasker nu urin af bygningerne tre gange dagligt.

Udenfor stirrer alle på skærme. Information fra mennesker er spredt og tilfældig og sådan lidt pinlig. Se på skærmen, lyder det, hvis man spørger.

Vi ved ikke mere end det, der står der.

Kameraerne ser alt. Er overalt. Se op, i det øjeblik du føler dig tryg og rolig og uidentificeret og du ser direkte ind i en linse, der aflæses af ansatte og software i Aalborg, folk du ikke kender og som ikke kender dig.

Du er et suspekt objekt.

Du bevæger dig.

Midt i – som en mindestue over nogen der er døde – modelbanen. Brug kun 2 kroner, skrives der. Stationen er næstved. Ingen har mønter mere.

Alt står stille.

I erindringen om det, der var engang.

Terminal: Post Mord

Københavns postterminal lukkes ned i disse dage, det foregår under den kreative klasses brændende faner, hvor man har ladet unge mennesker lave lounge og musik og kunst på grunden, før hele baduljen rives ned så der kan bygges et hotel med værelser til meget rige mennesker.

“Postgrunden bliver varierede, grønne byoplevelser på et areal svarende til fem fodboldbaner. Det højeste af de slanke boligtårne bliver på højde med Rådhustårnet. Vi blander metropolens højder med det gode mikroklima i form af lys, luft og læ – de nødvendige rammer for kultur, handel og byliv. Postgrunden bliver stedet, hvor livet kan leves og opleves for mennesker, hvad enten de bor, arbejder, triller forbi eller slapper af her”, lyder det forførende i prospektet hos by(g)herrerne, det har hentet inspiration fra “den hævede bypark og promenade High Line i New York, den parisiske park, Jardin de Luxembourg og midlertidige byrum i Sao Paulo”

Argumentet for lukningen er, naturligvis, faldende postmængder, omend mængden af pakker aldrig har været så stor som nu – desværre er det et område, som postnord ikke må konkurrere på. Tilgengæld går der hårdnakkede rygter om, at den store amerikanske transportør UPS, nu bruger PostNord til at få pakkerne ud på landet…det er nemlig for besværligt for UPS at ligge og rakke rundt derude.


Med flytningen af terminalen til forstæderne opgives endegyldigt ideen om en sammenhængende, fysisk infrastruktur midt i hovedstaden – byen bliver oplevelse, eller rettere kulisse for oplevelse og mister funktion og…liv. Ganske som det er sket i andre storbyer over hele verden, i New York, Luxembourg, Sao Paulo, til tonerne af workshop-petanque-easylistening-hangout-musik fra batteridrevne festival SoundBoxe…

Ideen bag denne bevægelse kommer ironisk nok fra en mand, der har skiftet mening – han hedder Richard Florida og han har netop fortrudt sine ideer om den kreative klasses drivende kraft – den virker nemlig ikke.
“Much more than a crisis of cities, the New Urban Crisis is the central crisis of our time” — “a crisis of the suburbs, of urbanization itself and of contemporary capitalism writ large.”
Men det er for sent for post terminalen.

Den er dødsdømt- og midt i de sædvanlige hipsteres kreative dødsgreb, der fører direkte ind i højglashusland hvor man stirrer direkte ud i ingenting, et ingenpåarbejdeland, pakket med lastbiler med…post?

Et stykke funktion-og friktion-forsvinder – og da grunden er solgt, (for sølle 900 millioner)er der ingen vej tilbage.

Vi får “oplevelser” – tegnet af monumentgale, selviscenesættende arkitekter og retten til at glo på bygningerne, når vi haster forbi, på vej mod forstæderne, i bil, mens Danmark, som ide og som struktur, stille og roligt går under og genopstår som prospekt, hvor livet netop ikke leves, men opleves.

Mere om terminalens historie her: 

https://fagbladet3f.dk/nyheder/83ab57928a314fff81bb39f111168476-20160128-koebenhavns-postterminal-er-snart-fortid

Den danske forestilling

Vi har allesammen en forestilling om Danmark.

Det er forestillingen om et land, hvor kriminaliteten er under kontrol, hvor der ikke er korruption, hvor man bliver skattefinansieret behandlet for alle sygdomme, og hvor man får hjælp, hvis man er arbejdsløs. Der er kort sagt orden i tingene i lille Danmark, og mange af os drager stadig et lettelsens suk, når vi træder ud i en dansk lufthavn efter en tur til de varme, ukontrollable lande, vi foretrækker at holde ferie i.

Men der er et problem: Forestillingen er blevet en kulisse. I dag er det de færreste af os, der føler os helt sikre på, hvad der foregår i teateret, og selvom vi stadig labber avisartiklerne fra de udenlandske medier om verdens lykkeligste land i os, som var vi udhungrede græske katte med en skål fløde foran os, så er der noget, der ikke stemmer.

Men måske er det bare mig?

Kulissen og selve teateret er nemlig stadigvæk en stor succes. Vi kommer der bare ikke selv så meget mere. Men det er der andre, der gør.

Amerikanerne især. De elsker eventyrlandet Danmark.

– Her er god infrastruktur og gode faciliteter, og testcentrets samarbejde med Syddansk Universitet er meget vigtigt for os, sagde Debbie Rub, Vice President og General Manager for Boeing Global Strike, til dr.dk, da hun i marts måned annoncerede, at Boeing nu vil bruge H.C.Andersen Airport ved Odense som testcenter til deres droner.

Korruption på den pæne måde

Men hov.

Modellen, der skal testes, er bestemt ikke ny. Det handler om ScanEagle, ‘den scannende ørn’, en drone, der har været i luften siden 2002, er ‘combat-proven’ over det meste af verden, kan flyve efter GPS-ruter i op til 5 kilometers højde alene eller i grupper i op til 24 timer.

Den såkaldte ‘PayLoad’, det, den flyver med, kan varieres med stort set alt i moderne overvågningsudstyr oveni det fremragende kamera, der fås i enten højtopløst almindelig eller infrarød udgave. Version 2 af ScanEagle kom i oktober sidste år og har et endnu bedre kamera.

Der kan således ikke være tale om, at man ønsker at teste selve modellen. Den ER testet. Så meget, at der står en på ‘Space Museum’ i Toronto og en anden, der har bekæmpet somaliske  pirater, på ‘Museum of Flight’ i Seattle …

Men hvad skal man så? Et bud kunne være, at Boeing kører sig selv i stilling til at sælge droner til os. Vi skal nemlig alligevel have nogle, der kan patruljere over Grønland, og så giver Boeing lige lidt egnsstøtte til gengæld og lukker Syddansk Universitet ind i et lille hjørne af softwaren – vel vidende, at det hele tilhører Boeing. Korruption? Nej, ikke rigtig, eller i hvert fald kun på den pæne måde, og den scannende ørn får samtidig taget nogle fine billeder af det lille eventyrland dernede ….hvem ved, hvad det kan bruges til fremover …?!

Men rolig nu, Elektropedel, Boeing og Odense og SDU vil os kun det allerbedste, nu ikke så negativ, vel?

60 eller 1000 job?

Og hvad med Viborg? Ja, der, hvor fantastiske Apple bygger et funky, ekstremt energiforbrugende, grønt datacenter, som kommunen derovre er vanvittigt glad for, og som handelsminister Mogens Jensen ikke tøvede med at kalde for ‘årets bedste erhvervsnyhed for Danmark’. Testcenteret ville ifølge ministeren skabe hundredvis af job, op til 300, bekræftede Apple og Viborgs borgmester på et pressemøde, og de blev hurtigt toppet af Computer world, der talte om tusindvis af job ….

Et par dage senere kom en noget mere realistisk vurdering fra Version2, der sammenlignede med Apples datacenter i Maiden i den amerikanske delstat North Carolina – her havde man også store forventninger, men resultatet var: 40 job – Version2’s bud er, at vi her ender på maksimalt 60-70 fuldtidsstillinger, 20 færre end på Danmarks største kraftværk, Asnæsværket i Kalundborg.

Hvis der er nogen, der har grund til at være glade, så er det som sædvanlig Apple, der både kan brande sig selv som grønne og gøre EU’s erhvervsdrivende mindre skeptiske overfor NSA-overvågede Apple-datacentre i USA …

Og hov, nu løb den igen af med mig, negativiteten og min manglende evne til at se fremad. Hvad med kulturarven? Den har vi da for os selv endnu – alle disse fine værker fra Kierkegaard til H.C. Andersen, DET er da vores eget endnu?

Måske. For hvis den skal overleve på længere sigt, skal den digitaliseres.

Det er der ikke mange, der kan. Og det er dyrt.

Så hvorfor ikke lade Google gøre det? De har teknikken, og ih, hvor vil de gerne, ja, det skal slet ikke koste os noget som helst? Men hov, måske koster det alligevel?

– Der er en bred opfattelse af, at massedigitalisering er en neutral 1:1-overførsel. Men den er ikke neutral. Når du søger i Google Books, er det ikke bare en neutral maskine, der giver dig adgang. Der ligger en masse kulturelle og politiske værdier bag udvælgelsen af de søgeresultater, vi får, og du er underlagt kontrolmekanismer: De kan logge og overvåge dig, sagde forsker i kunst- og kulturvidenskab ved Københavns Universitet Nanna Bonde Thylstrup til Politiken sidste år.

I Norge har staten digitaliseret alt. Og selv betalt.

Det har vi ikke råd til i Danmark, hedder det sig. Vi har nemlig seks gange så megen litteratur, så det mest sandsynlige er, at man kun digitaliserer det, der i forvejen er efterspørgsel på.

Men måske, hvis vi spørger Apple og Boeing? Hvis den scannende ørn fløj lavt nok, kunne den klare opgaven, og grønne Apple kunne bagefter gemme det hele et sted i datacenteret?

Og bagefter burde vi måske male en stjerne på Dannebrog.

Bare så de føler sig mere hjemme i forestillingen – den, der engang handlede om et lille land, hvor der var så yndigt, og hvor Lille Claus altid snørede Store Claus.

I dag er det os, der vil have havkvæg fra bunden af åen, mens degne og elektropedeller spræller i kisterne og vil ud …. :

EKSTRA:

En elektro-pedels bekendelser

Borgeren som forsøgsdyr for staten?

Anders Kjærulff3. maj 2015

Skal du like luskebuksene på Borgen?

Anders Kjærulff19. april 2015

Se alle En elektro-pedels bekendelser

De 5 seneste

En elektro-pedels bekendelser

Borgeren som forsøgsdyr for staten?

Anders Kjærulff3. maj 2015

Skal du like luskebuksene på Borgen?

Lidt om Nimbus…

Nimbus var et dansk motorcykelmærke produceret fra 1919 til 1960 af ‘Fisker og Nielsen’, som også producerer Nilfisk støvsugere og andre industri-rengøringsmaskiner, nu kaldet Nilfisk-Advance.
Det er Danmarks eneste seriefabrikerede motorcykel, som blev fremstillet i to forskellige udgaver, begge med en 4-cylindret rækkemotor på 750 cm³.
Første model, kaldet ‘kakkelovnsrøret’ pga. den lange, runde tank, blev blandt andet kørt med stor fornøjelse af forfatteren Johannes V. Jensen – og var inspirationen til novellen ‘De nåede færgen’. Herunder et af de få fungerende danske eksemplarer – fundet hos Rene på Mols.

Den senere model blev kaldt ‘Humlebien’ på grund af dens venlige brummen. Af omkring 12000 producerede ‘humlebier’ er der stadig mere end 4000 indregistreret og formentlig køreklare i Danmark alene, samt måske nogle få hundrede udenfor Danmark, mest i Tyskland og USA. Måske omkring 4000 flere findes sikkert stadig på museer og i samlinger, som ikke er registreret.
Selv i dag, 50 år efter fabrikationen stoppede, er det stadig muligt, og endda forholdsvis billigt, at købe reservedele til Nimbusserne.

I 2008 havde jeg fornøjesen af at låne en Nimbus med sidevogn af Preben Herskind, PHs Nimbus Service. Det blev til en tur rundt i Danmark i en uge. I dag kører jeg BMW, men savner lidt Nimbussens charme, venlighed og evne til at få folk til at smile…