DIGITAL STRATEGI: Rapporter fra et anvendelsesorienteret demo-land

Nogen gange føles det som om lille Danmark er et test- og demoland, som alle de store i verden sådan leger lidt med, og måske endda deler op imellem sig, mens de lægger store, fede rør ned i de offentlige kassser?
Ja, det kan virke som en mystisk og paranoid tanke, men hvis du læser videre gennem det her meget lange skriv, så forstår du måske hvad jeg mener.
Der kommer en hel del links. Klik på dem, hvis du vil være klogere.


Danmark som test- og demonstrations-land?
For nogen af os, er det en skræmmende tanke.
Vi er jo selvstændige? Vi er danske! Vi er verdens lykkeligste folk.
Men der er faktisk en masse indflydelsesrige danskere, der mener det er helt fint, ja, det er til det bedste, at vi lader os kontrollere af andre.
SIRI-kommisionen med den dengang tech-forgabte Ida Auken i spidsen, formulerede det f.eks. sådan her i 2016: ‘Grundet de store omkostninger og tekniske behov forbundet med udviklingen af kunstig intelligens kan det ikke svare sig for Danmark som lille, åben økonomi at satse på banebrydende landvindinger. Derfor vil det være vigtigt for Danmark at få sig placeret som et anvendelsesorienteret demonstrationsland, hvor teoretiske muligheder bliver omsat til konkrete løsninger.’
Og da jeg den 10. maj deltog i en debat hos IGF(Internet Governance Forum) hos Dansk Industri, ja, så sagde Lisbeth Knudsen, Strategidirektør og en meget magtfuld kvinde, hun sagde simpelthen vi skulle være glade for, at tech-giganterne kørte den danske digitalisering – for ellers ville der jo ikke ske noget som helst, slet ikke på sundhedsområdet, se bare SMITTESTOP-APPEN, den var aldrig blevet færdig, hvis staten selv havde bygget den og alt det med kunstig intelligens, DET kan vi ikke selv finde ud af, og ja, jeg citerer efter hukommelsen, men det var faktisk mest det hun sagde.

DANMARK DELT OP?
Men hvis vi nu leger lidt videre med den tanke – f.eks. I forhold til datacentre, der hvorfra stat og vi selv kører vores digitale liv, ja så ser det ud til, at Apple og Google har fået Jylland, Facebook sidder på Fyn og gode gamle Microsoft er i gang med at tage Sjælland, inklusive Slotsholmen og Universiteterne, hvor de som mere eller mindre bekendt skal levere infrastruktur til det danske forsvar via tre store datacentre.
Men måske er det ikke kun datacentrene, det handler om.
Måske laver store tech-firmaer og magtfulde institutioner også planer for, hvordan vi danskere skal leve og hvordan vores fremtid skal se ud, baseret på den teknologi de gerne vil sælge?
Der er et navn for den slags: SOLUTIONISM – at man har en løsning, men mangler et problem, og så kan det jo være fristende, at kaste sig ind over de store linier? Men er det det, der er sket?
Det er i hvert fald sådan det føles, hvis man som jeg under stor undren og nogen fortvivlelse har gravet sig igennem Danmarks helt nye digitaliseringsstrategi og samtidig lider af at kunne huske mere end seks måneder tilbage.
Og hvis man kan det, så virker den nye strategi ikke særlig ny. Den begynder faktisk allerede i 2016. Under den forrige regering. Og blandt andet med Liberal Alliances Anders Samuelsen i spidsen.
Samuelsen var nemlig en tur i Silicon Valley sammen med den daværende techambassadør, Casper Klynge, der nu sidder i Microsoft og i noget der hedder ’Digital Europe’.

INDUSTRI 4.0
Men de to var altså i USA. Og Samuelsen var meget imponeret af blandt andet VR-teknologi og så kom han hjem og lavede en aftale. Med World Economic Forum.
”Den spritnye partnerskabsaftale vi i dag indgår med WEF i San Francisco, vil sætte fokus på, hvordan vi formulerer politikker og laver lovgivning, der både skaber de bedst mulige betingelser for at vi som samfund kan udnytte og få glæde af den nye teknologi. Aftalen er et helt konkret resultat af det TechPlomacy-initiativ, jeg lancerede i 2017, som led i at gøre teknologisk diplomati til en udenrigspolitisk prioritet”, sagde en begejstret udenrigsminister Anders Samuelsen.
Og han var ikke den eneste, der var glad.
Brian Mikkelsen, erhvervsminister dengang, sagde:
”Vi er i gang med en digital transformation, der vil forandre vores samfund og erhvervsliv. Det gælder eksempelvis inden for lifescience, hvor maskinlæring og kunstig intelligens vil give os nogle helt nye muligheder ift. langt mere præcis diagnosticering og behandling. Men det kræver, at åbenhed og sikkerhed følges ad. Vores erhvervsrettede lovgivning og regulering skal blive bedre i stand til at håndtere de nye digitale teknologier og forretningsmodeller. Samtidigt er det vigtigt med et stærkt økosystem, hvor virksomheder, universiteter og andre aktører kan finde sammen om udvikling af nye digitale produkter og forretningsmodeller. Jeg ser frem til, at samarbejdet med WEF kan styrke Danmark som digital frontløber, så vi som samfund får mest muligt ud af den digitale transformation “, sagde daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen, en mand, der elskede disruption og Singularity U.

GOOGLE BETALER
Aftalen handlede altså om at gøre Danmark ledende inden for det, man kalder INDUSTRI 4.0 – et ultra-hypet begreb der især er hyldet i den såkaldte SINGULARITY-bevægelse og backet af en rapport, lavet af konsulentfirmaet BOSTON CONSULTING, betalt af Google.
Singularity elsker begrebet EKSPONENTIEL udvikling. Altså at noget accelerer så vildt, at man næsten ikke kan forstå det. Det var et begreb politikerne også elskede dengang fordi det ligner noget DE elsker: Vækst. Og den blev der lovet masser af i Boston-rapporten.
‘The value at stake for Denmark of a full Danish embrace of
emerging digital industries and a fully working DSM translates
into a potential 150,000 net full-time equivalent (FTE) positions
and more than 200 billion DKK added to the GDP by 2020, an 83%
increase in the GDP growth rate’, hedder det.
Rapporten har den manende undertitel: ’HOW DENMARK CAN DRIVE AND BENEFIT FROM AN ACCELERATED DIGITIZED ECONOMY IN EUROPE’ og den har hærget danske beslutningstagere lige siden den først blev præsenteret ved et stort arrangement, ‘Digital Frontrunners’ aka ‘DIGITALE FRONTLØBERE’, for politikere og beslutningstagere i Industriens hus, betalt og udført som en lang propaganda-tur for Singularity U, inklusive taler fra lederen af Singularity, Rob Nail og den daværende statsminister Lars Løkke, en Løkke der straks nedsatte det forkætrede DISRUPTIONRÅD.
Ida Auken, der i 2016 havde skrevet en artikel til World Economic Forum, hvor hun forudsagde at ingen ville eje noget og at privatliv ville være en saga blot i 2030, havde man puttet i et debatpanel, hvor hun var meget begejstret for alt det nye og spændende, der ville ske lige om lidt, helt automatisk og eksponentielt. Det handlede om at lære at tænke anderledes, tænke eksponentielt, simpelthen, hed det sig.
Se videoen herunder.


I perioden efter ‘Digital Frontrunners’ væltede stort set hele den danske statsadministration ind på kurser hos Singularity.
Alle ville have en bid af fremtiden og være eksponentielle.
Idag er begejstringen aftaget en smule, men tankegodset, det der eksponentielle, hænger nok stadig ved?

NY RAPPORT
I 2019 kom der en ny rapport
Denne gang betalt af Microsoft og udført af konsulentfirmaet LEAD AGENCY.

I den rapport, som altså er lavet af to private firmaer, med Microsofts daværende direktør som afsender og daværende chef for moderniseringsstyrelsen Sophie Løhde som visions-mager, fortalte embedsmænd og direktører fra et bredt spektrum af det offentlige Danmark om deres strategier for et Danmark, drevet af kunstig intelligens.
Rapporten ’Kunstig intelligens i den offentlige sektor – 25 bud på fremtidens velfærdssamfund fra offentlige ledere’ er en arbejds-vision for et algoritme og kunstig intelligens-drevet Danmark.
De interviewede ledere mente i øvrigt samstemmende, at de ikke havde fået nok information om ’potentialet i kunstig intelligens’, endnu….

Det med kunstig intelligens, det kommer så væltende nu: For i forrige uge udkom så det, der virker som den totale sammensmeltning af aftalen om at være ledende på Industri 4.0 med WEF, rapporten fra BOSTON CONSULTING, og rapporten fra Microsoft – nemlig Finansministeriets digitaliseringsstrategi, der er døbt: ’ Danmarks digitaliseringsstrategi – Sammen om den digitale udvikling’ og hvis man blinker for mange gange med øjnene, så kan det være utrolig svært at se forskel på visionerne fra 2017 og så dem i dag.
Som noget nyt, tales der om cybersikkerhed. Men det er heldigvis HELT ukonkret. Og baseres tilsyneladende på endnu en teknologi, der ikke rigtig findes og savner et problem, ’Quantum Computing’ aka kvante-computere, der betegnes som ‘revolutionerende’ – men nok ikke løser nuværende problemer med vildt rodet arkitektur og mangel på sammenhæng og bunker af forskellige leverandører?

Og ligesom man tidligere har givet Microsoft et par milliarder til at lave offentlige cloud-løsninger, så sendes der nu to milliarder efter Lifescience, kunstig intelligens og robotter og man lover at spare 10.000 årsværk på ti år via de tre ting, årsværk der påstås at skulle give bedre service men, hvis man gør som man plejer, ender som gevinstrealisering til at financiere netop ny IT, der altid går over budget.

PARTNERSKABET
Bag strategien er en række industrifolk fra det, regeringen har kaldt DIGITALISERINGSPARTNERSKABET. Her sidder blandt andet MÆRSK, Netcompany, Ørsted og Systematic, samt DI-digital, Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv og naturligvis den yderst digitaliseringsoptimistiske Stephanie Lose fra Danske Regioner flankeret af en fagforeningesperson fra Danmarks Lærerforening og så den allestedsnærværende Mikkel Flyverbom fra CBS og Stephen Alstrup, digital vismand OG ejer af eget firma med speciale i kunstig intelligens, SUBWIZ.
Det er dem, der har lavet den digitale strategi, Danmark skal køre efter, i hvert fald de næste ti år.
Til at styre udviklingen, ja der har man nedsat et Digitaliseringsråd, der skal følge implementeringen af digitaliseringsstrategien.
Nana Bule, nuværende adm. direktør i Microsoft Danmark og Island er udnævnt til formand.
– Den digitale udvikling kommer kun til at accelerere yderligere i de kommende år, hvor nye teknologier og innovative løsninger har potentialet til at forbedre dagligdagen for danske borgere og virksomheder. Derfor bliver det afgørende, at vi i Danmark løbende kan navigere efter nye tendenser og tilpasse kursen. Jeg ser frem til at følge arbejdet med strategiens vigtige initiativer og rådgive regeringen om de nye digitale muligheder, siger Nana Bule til Finansministeriet.
Så nu har vi en leder fra det amerikanske firma, Microsoft, i spidsen for digitaliseringen af Danmark.



Det vi skal have er angiveligt: ’Innovation, acceleration, navigation’….
LIFESCIENCE er blandt andet NOVO og National Genomcenter og ikke mindst de der danske sundhedsdata, der er blevet noget nær en hellig gral, og som holdes frem som en gigantisk kilde til indtægter i fremtiden.
Vi skal have personlig medicin, baseret på vores genom, og når vi alligevel har fået det sekventeret, så ryger det i genomcenteret – hvor man forventer at forskere og firmaer fra ind- og ud-land vil strømme til – og betale – for at kunne kigge med på de ‘unikke danske sundhedsdata’, som de hedder.

Og TELEMEDICIN. Det er meget vigtigt.

DØD AF TELEMEDICIN?
Vi er syge og går til lægen. Vi bestiller en tid. Men der er for få læger. Så lægen skal være mere ‘fleksibel og moderne’ – der skal telemedicin til, mener Regionerne.
Altså at vi kan sidde derhjemme med en videoforbindelse med telefonen til lægen istedet for at besvære ham på klinikken?
Erfaringerne med telemedicin er mildt sagt blandede.
Der er ikke lavet ret meget seriøs sammenlignende forskning om forskellen på at møde sin læge i virkeligheden og via en skærm på en mobil, tablet eller computer.
Eller rettere: Det er der.

Fra DRs artikel om forsøget


Der er bare ingen der har interesseret sig for den undersøgelse af sårbehandling hos diabetespatienter, som Odense Universitetshospital fik lavet for en del år siden. Måske fordi resultatet var aldeles forfærdeligt set med tele-medicinske øjne.
Der var nemlig en massiv overdødelighed blandt de, der kun mødte lægen via kamara. Faktisk døde OTTE patienter i Telemedicin-gruppen mod EN i den, der fik set sårene efter af lægen.
Alle var enige om, at der skulle laves mere forskning. Det er ikke sket.
Men hvis man søger på nettet efter sårbehandling og telemedicin, så kan man konstatere, at der er masser af hospitaler, der tilbyder det.
For selvom der ingen seriøs evidens er for, at TELEMEDICIN er godt, skal vi have meget mere af det, siger regionerne, der fik testet det af under Corona, og nu vil have mere. Det er nemlig billigere, håber man og mere effektivt, hævdes det.
Alligevel foretrækker de fleste læger gammeldags telefon-konsultationer, da der er for meget teknisk bøvl med videotelefoni, blandt andet fordi patienterne har forskelligt udstyr, der ikke altid er kompatibelt eller optimalt.
Men telemedicin giver flere data…og er digitalt. Og LIFESCIENCE skal tjene på det.

Noget af det eneste pressen har beskæftiget sig med, er de 10.000 job. Som i den grad er fiktive, ja. Men det skygger for, at hele strategien er baseret på et massivt skifte fra borgernes velfærd – til firmaernes.


‘LifeScience’ er også det fine ord for borgeren som data-donor? Og DATAETIK handler jo primært om ‘anvendelse af data’ – ikke om, at lade være, for at beskytte borgerne?

SIGNATURPROJEKTER – Borgerne som data
Og kigger man lidt på de SIGNATUR-projekter, der allerede er så småt er gået i gang, nu kan få fuld skrald, ja så skal vi borgere stå data-model til lidt af hvert. En ting, er SMART-MAIL, hvor kommunerns mails skal sorteres via machine-learning, ja, det kan gå galt og mails forsvinder nok et eller andet sted, men måske kan det også gå godt, og der er umiddelbart ikke så mange der kommer til skade her?
Men så er der brug af kunstig intelligens der baseret på data fra hospitalers og kommunale digitale journaler skal identificere potentielle underernærede borgere.
Og når vi taler ‘potentielle’, ja så må man gå ud fra, der finder profilering sted?
Profilering er der også masser af i et helt nyt projekt: ‘Projekt 3.3 – Modningsprojekt Af AI-baseret Varsling Af Unges Risiko for Frafald’. Som man kan regne ud handler det (igen) om unge, og deres rette vej gennem uddannelsessystemet, her gymnasier, hvor man frygter, de vil falde fra og dermed spilde penge?
For at undgå det, har man simpelthen tænkt sig at trække alle de data, der laves om børn gennem skolesystemet ind, fra indskoling og AULA og lave en eller anden form for SCORE på det. Data er blandt andet: Vurderingen fra sundhedsplejersken – Overgangsskema/ressourceprofil fra børnehaven – Information fra PPR – Data fra nationale og lokale tests – Data fra trivselsundersøgelser – Fraværsdata mv…
Lyder det som Gladsaxe-modellen igen? Ja. Det gør det! For man kan bare ikke nære sig – alle de fine data?

INDUSTRIEN VINDER
Strategien er i allerhøjeste grad vendt mod industrien. Den ER industrien og inde i den, der sidder vi, borgerne og leverer data med samtykke.
Borgere og Virksomheder. Same, same? Vi er alle sammen datadatadata set fra moder stats stol.

screenshot fra Strategien – Danmark i Centrum – men for hvad?

Vi har travlt. Vi er de bedste. Vi skal være centrum for digitalisering. Vi må begynde så tidligt som muligt – alle må yde og alle må forstå!

Det allermest interessante i strategien er imidlertid, hvad man har tænkt sig at gøre for de 22 procent af danskerne, der er ’ikke-digitale’, som det hedder i en helt anden rapport, som blev lavet af Digitaliseringsstyrelsen og KL i 2021.
22 procent er over en million danskere. Og der er sandsynligvis endnu flere, der bare klarer sig med hjælp fra venner og bekendte uden at forstå hvad de laver.
Løsningen for dem er angiveligt nemmere adgang til fuldmagter.
Borgerne skal simpelthen bare umyndiggøre sig selv med fuldmagter til ‘familie eller venner’? Er det værdigt?

VI ER DE BEDSTE
Over det hele står det store mantra: Danmark må og skal blive ved med at være førende. Vi er de bedste til digitalisering. Og det skal vi blive ved med at være.
Men problemet er, at vi ikke kan noget af det selv. Som Lisbeth Knudsen sagde det: ’Hvis vi skal selv, sker der jo ingenting’.
Alle rapporter jeg har omtalt her – og i den grad den nye strategi emmer af en ting: VI HAR TRAVLT. Vi må ikke tænke for længe over det. Vi skal fremad! Vi skal accelerere! Verden er stadig EKSPONENTIEL!
Finansminister Nikolaj Vammen er endnu mere direkte:
’Danmark er en digital frontløber, og vi skal blive ved med at vise vejen frem. Med digitaliseringsstrategien lægger vi op til en markant opgradering af det digitale Danmark. Digitalisering kan gøre os rigere, løfte kvaliteten af den offentlige service, frigøre arbejdskraft og accelerere den grønne omstilling. Vi skal sætte fart på udviklingen og bevare vores stærke fokus på sikkerhed og ansvarlighed, så danskerne fortsat har tillid til det digitale samfund’, siger han.
Netop tilliden, den kniber det med, det er man godt klar over, men tilliden den anden vej, den sejler også: Borgerne kan nemlig ikke finde ud af alt det der digitale, og især sikkerheden, det er skidt, for vi opdaterer og opgradere ikke vores egen hardware og vi laver ikke ordentlige passwords til de myriader af digitale systemer, staten tvinger os til at deltage i. Løsningen er naturligvis IKKE at lave bedre, mere simple systemer. Nej, det er jo borgerne der er problemet, DE, vi skal opgraderes med undervisning og nudging, så VI kan lære at gøre det rigtigt, i den her hastighedsbefængte verden, vi skal begå os i, et HYPERLOOP af en digitalisering, der går eksponentielt derudaf.
Men hvad er det så, vi sætter fart på?
Som jeg læser den nye strategi og ikke mindst de tech-gigant-betalte forarbejder, så er det et rent, uforfalsket udsalg af Danmark, til LIFESCIENCE-industrien, dem der laver Kunstige Intelligens og robotter, driftet og betalt af OS, staten, til private, primært udenlandske firmaer, og i den grad med borgerne som data-råstof for deres bundlinier.

BEDRE MED TECHGIGANTER?
Summa Summarum: Vi lever nu i et land, der officielt er utrygge ved Techgiganterne, men hvor vi har en chef fra en af dem, giganterne, i spidsen for udviklingen – vi er endt som SIRI-kommisionen sagde: Som et ’anvendelsesorienteret demonstrationsland’.
For techgiganter.
Vi har nemlig selv opgivet en hver tanke om, at kunne lave vores egen infrastruktur.
For nylig meldte KOMBIT, kommunernes IT-fællesskab ud, at deres mission var fuldført:
»Vi har nået en milepæl. Alle kernedele i monopolbruddet er ude at køre og taget i brug, og der udbetales adskillige milliarder hver måned gennem de nye systemer,« siger en svært tilfreds Thomas Rysgaard Christiansen fra KOMBIT til Berlingske.
KOMBIT er en indkøbscentral. Kørt af jurister, der laver kontrakter, der skal overholdes.
De er også en erstatning for det, der engang hed KOMMUNEDATA, aka KMD, hvor man havde ekspertisen i huset og selv lavede egne, angiveligt alt for dyre, løsninger. KMD blev solgt til den japanske teknologigigant NEC, efter først at været forbi datablæksprutten Advendt International, altså frasalg af infrastruktur til udenlandske firmaer, på linie med det katastrofale frasalg af TeleDanmark, hele Danmarks teleinfrastruktur, betalt mange gange af befolkningen og solgt igen og igen af investorer med massiv profit.

Fra Olsen Banden går i krig

KRIGSREGLER
Vi havde engang en infrastruktur, vi ejede. Engang ejede staten f.eks. IT-selskabet Datacentralen IS, der kontrollerede stort set alle offentlige IT-systemer. DET blev i 1996 solgt til det amerikanske firma Computer Sciences Corporation, CSC – og hemmelige og vitale oplysninger om dansk forsvar blev overladt til et IT-firma, der er under amerikansk kontrol. Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, frygtede direkte, at USA ville begå spionage og derved få adgang til de hemmelige danske oplysninger.
Det blev ignoreret. For nu er alting anderledes.
»Det er helt unikt. Tidligere var alle systemer ejet ét sted og kørte, så længe de kunne. Nu tænker vi hele tiden i at kunne forny og opgradere dem, så vi kan komme længere. Danmark har haft mange tudsegamle systemer, som man hele tiden har måttet rette op på. Vi prøver at komme ud af den model og hele tiden at kunne opgradere og udvide, så it-systemerne konstant fornyes, og investeringerne vedligeholdes langt mere end tidligere,« sagde Kombit-topchefen, der i samme artikel understreger, at data ‘så vidt muligt’ ligger på servere i Danmark.

Der er jo også nok servere at tage af? Hos Google, Apple, Facebook og Microsoft….
Krigsreglen, som betyder, at man skal kunne slette alle følsomme oplysninger om danskere hvis vi skulle være truet af besættelse, den er for længst udvandet og kørt ud på et sidespor – for datacentrene, det er ikke sådan lige at holde styr på HVOR de er, vel? Og man skulle jo nødig genere de fine CLOUD-udbydere med for meget kontrol?

Var det det, vi ville? Hvordan kommer det til at se ud? Hvordan bliver det at leve inden i en infrastruktur, et samfund, der mere og mere ligner en computer, og nu også¨ een, som vi sætter en ære i, ikke selv at have kontrol over?

Og hvordan kan det være, jeg kommer til at tænke på ‘Olsenbanden Går I Krig’ og det, der blev kaldt Operation Daisyland, hvor nogen onde tyskere ville overtage hele Danmark og lave os om til et turistreservat under EU?
Sådan blev det ikke. Vi fik ikke en fremtid, hvor vi skulle være folkedansere og turistførerere. Men måske havde det været at foretrække? For i stedet er vi endt som maskin-betjenere og datapunkter i en udliciteret samfunds-vision, som ingen længere aner, hvad handler om?
Kan det forklares, det her nye Danmark – findes det, overhovedet? Eller er vi bare borgere pakket ind i software, der har sin egen, private vilje?´

PS: Gør mig gerne klogere, hvis jeg har misset eller misforstået noget? Og husk at klikke på alle linkene – der er mange men ellers bliver du ikke klogere på, hvad det er, politikerne tror de vil og får?

KH KJAERULV: Assange, intet-at-skjule og uetisk ‘etisk’ AI?

Velkommen til nyhedsbrev fra @kjaerulv – lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så find mine kontaktoplysninger og send en mail?

Kære Læser!(og hvis du ikke gider læse, så LYT til hele nyhedsbrevet herover)

I dag skete der så det, som Julian Assange, stifter og leder af WIKILEAKS, havde sagt ville ske: Han kan nu uden yderligere dikkedarer kræves udleveret til USA! For de, der har droppet enhver ide omkring Julian Assange pga. de der voldtægtsanklager fra Sverige, er jeg nød til at minde om, at NEJ, der var ikke nogen sag, og den der var, blev først droppet og så taget op igen og så totalt droppet igen uden at der nogensinde er formuleret et anklageskrift! Jeg går ikke ind i om Assange har behandlet de piger ordentligt – det tror jeg ikke han har – men han har tydeligvis ikke gjort noget ulovligt og der er altså ingen sag, intet anklageskrift og ingen dom.
Man kan læse en masse om forløbet her: https://en.wikipedia.org/wiki/Indictment_and_arrest_of_Julian_Assange
Sagen medførte tilgengæld, at Assange har siddet og kukkeluret sammenlagt i 11 år, først i den ecuadorianske ambassade, hvor han er blevet mere og mere paranoid, en paranoia der, igen viste sig fuldt begrundet efter han blev smidt ud af ambassaden og så sat i engelsk fængsel, hvor han stadig sidder. Så kom det nemlig frem at ambassaden havde hyret et spansk firma til at overvåge og spionere på ham OG at CIA såmænd havde undersøgt mulighederne for at rydde ham af vejen, f.eks med en snigskytte eller gift…
WikiLeaks betydning i dag er tvivlsom, og Assange selv virker mere og mere svag men der er ingen jordisk tvivl tilbage om, at WikiLeaks afsløringer har gjort de amerikanske tjenester rigtig sure – så sure, at de altså ikke helmer før Assange sidder dømt for spionage i USA, noget medier verden over bør lægge sig på sinde, da han dybest set har offentliggjort informationer, der i den grad har været i offentlighedens interesse.

Pandemi=digitalisering

Mens verden venter på det tredje stik, må vi konstatere, at pandemien har bidt sig fast.
Så meget, at politikerne og regeringen som bekendt simpelthen ser den som en mulighed for yderligere digitalisering – og – regner de med – tilsvarende besparelser og vækst.
Og det er der nogen, der er glade for, ikke mindst firmaer som Systematic, Netcompany, Danfoss og Mærsk, der er med i det nye Digitaliseringspartnerskab.
I pressemeddelelsen for det, der udkom i november, hedder det direkte:
’Coronakrisen viste med al tydelighed gevinsten ved det digitale samfund og blev samtidig en accelerator for den digitale udvikling, der allerede var i fuld gang’.

Pandemien har også i den grad sat fut under kedlerne i en tech-industri, der egentlig var var ved at miste pusten.
Hvis nogen kan huske tiden før Corona, ja så var vi faktisk i gang med at diskutere Shoshana Zuboffs bog om overvågningskapitalisme og her ikke mindst den helt vanvittige indsamling af data uden informeret samtykke, der finder sted der.

Mark Zuckerberg – forretningen kører derudaf!


Men så ramte Corona, og nu var det pludselig vigtigere at kunne kommunikere – uanset hvad der blev brugt til det, og vi flokkedes nu på Facebook-live og på Teams og Zoom og Skype – og der sidder vi stadig og alle de firmaer vi ellers lige var begyndt at opfatte som skadelige og dårlige for os vælter sig stadig i penge: således har Facebooks aktier været jævn stigende under hele pandemien, kulminerende med Zuckerbergs sciencefiktionnavnskift til META.
Det kunne de godt lide, investorerne.

HURTIG GENNEM SIKKERHEDSKONTROL? HIT MED ANSIGT OG FINGERAFTRYK

Men en ting er hvad vi har gjort hele tiden og nu gør endnu mere og endnu mere uden at tænke os om – aka afleverer data for at kunne kommunikere.
Noget andet, er alle de ideer, som techfirmaerne har haft liggende i deres skrivebordsskuffer og som nu pludselig er ude i det fri, ikke fordi vi har efterspurgt dem – men fordi firmaerne kan sælge alt, der handler om ID og kontaktløshed lige nu.
I USA og en hel del andre steder kan man f.eks. allerede nu boarde sit fly udelukkende ved brug af ansigtsgenkendelse – og ja, det er faktisk en opgradering, mener man: New York Times skriver om CLEAR, en abonnementsservice til 179 dollar om året, hvor man kan komme foran I sikkerhedskøen ved at få scannet sit ansigt. For at komme foran skal du så til gengæld aflevere både finger- og ansigts-aftryk til firmaet.

ROADPRICING=GPS I DIN BIL?

I en ikke så fjern fremtid ser det ud til, at vi vi skal have staten direkte ind i vores biler. Det økonomiske råd har nemlig undersøgt mulighederne for road-pricing – igen – og er – igen – nået frem til en GPS-løsning. Det vil angiveligt koste 800 kr per bil at proppe en gpssender ind i alle vores benzinkøretøjer – og små 300 milloner om året at holde styr på alle de data, man så får ind samtidig.

Til gengæld er der nul tanker om mere offentligt transport. Og jeg spekulerer stadig på, hvor sådan en skal sidde fast på min gamle BMW motorcykel og om den måske kommer til at falde af i farten?
PÅ den anden side vil det sikkert medføre en automatisk bøde fra et af de utallige nummerpladegenkendelses-kameraer – kaldet ANPG, som skyder op overalt i Danmark.
Det er allerede nu, stort set umuligt at bevæge sig fra a til b i egen bil uden at den tur bliver registreret og gemt i mindst 24 timer – eller i praksis – 30 dage uanset om du har gjort noget eller ej.
Og hvis det stod til justitsminister Nick Hækkerup, ja så skulle vi have haft ATK, automatisk tratikkontrol med farmålinger og auto-bøder over hele landet allerede nu – det er endnu ikke sket, om end man skal være yderst forsigtig på speederen når man krydser storebælt eller øresund – her regner software nemlig din gennemsnitsfart ud – og jo – hvis den er for høj, får du en bøde.

LOGNING DE LUXE?

Og apropos Hækkerup, så har jeg i det her nyhedsbrevt tænkt mig, at brunge små lydsnaser fra den dag i november, hvor han og regeringen forsøgte at få genindført en ny ulovlig logningsbekendtgørelse i en frygtelig fart, så ’voldtægtsmænd, dragsmænd og terrorister’ ikke går fri, som han blandt andet sagde. Den gamle logningsbekendtgørelse er tre, ja, TRE gange kendt ulovlig af europadomstolen, da det at registrere hvem alle riunger og smser med og hvor de er imens er masseovervågning af en for hovedpartens vedkommende uskyldig befolkning. Det er ikke ’proportionalt’ som det hedder i privatlivssprog, men det betyder mindre, hvis det stod til Nick Hækkerup.

Folketinget tog sig i det, og har udsat behandlingen af den nye logningsbekendtgørelse til næste år, så de, måske, undgår endnu en pinlig dom fra EU.

NOGET AF SKJULE?

Apropos ulovlig logning, så husker nogen måske foreningen ULOVLIGLOGNING.DK – der tabte en sag mod justitsministeren i sommer – men som bestemt ikke har givet op.
Senest har de fået produceret postkort, henvendt til den forbavsende store gruppe naive danskere, der i ramme alvor mener, de ikke har noget at skjule.
Postkortet består simpelthen af en FULDMAGT. En fuldmagt. Og det eneste det handler om, er at få nogen af de her mennesker, der ikke har noget at skjule, til at skrive under på, at foreningen må gå ind i deres dataprofiler

Med fuldmagten indhenter Foreningen imod Ulovlig Logning, på deres vegne, dokumenter og informationer fra alle de kendte(åbne) kilder. Inklusiv, selvfølgelig, logningsdata.
Med de indhentede data skaber de en profil af personen, som de sender tilbage til vedkommende. Efter profilen er afsendt sletter de alle data, inkl. fuldmagten, og de gør alle tredjeparter opmærksomme på at vi ikke længere repræsenterer fuldmagtsgiver, hedder det og hey, man får næsten lyst til at bede om sådan et privatlivscheck, selvom man som jeg, faktisk i den grad mener jeg HAR noget at skjule…Hvad med dig?

PET OG FENSA

Torsdag den 9 december var der en rigtig nyhed på PETs hjemmeside. PET er som bekendt politiets efterretningstjeneste, men nyheden handlede ikke kun om dem. FIRE ansatte i BEGGE tejenester var blevet anholdt, sigtet for at have straffelovens § 109, stk. 1, ved uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne’, som det hedder.
Når man siger BEGGE tjenester betyder det, at nogen af de fire anholdte er fra FE, forsvarets efterretningstjenestem, og det er ca så meget info vi kommer til at få om den sag, spår jeg.
Tilgengæld bliver det så gratis at gætte på hvad der er foregået og her er det yderst nærliggende at tænke lidt i retning af skandalen omkring forsvarets efterretningstjeneste samarbejde med den amerikanske tjeneste NSA, også kaldet ’FENSA’-skandalen.
I den havde en whisteblower fra FE lækket oplysninger til tilsynet med efterretningstjenesterne, der klart viste, at samarbejdet med USA ikke bare var omfattende, det mindede i høj grad om en decideret symbiose.
NSA har hjulpet FE med at bygge et datacenter på Amager og stillet et avanceret spionprogram til rådighed for den danske spiontjeneste. Og FE har spioneret på DANSKERE – noget, der i den grad ligger uden for deres opgave-spektrum.
Måske den whistleblower har fået et nyt hjem?
Eller også er det noget helt andet. Vi finder sandsynligvis ikke ud af det – ingen har yderligere kommentarer – og hvis der er noget efterretningstjenester burde have som spidskompetance, så er det at kunne holde på en hemmelighed? Ikke sandt.

KUNSTIG INTELLIGENS?

Sidste rant fra mig i dag skal handle om kunstig intelligens, nogen der som bekendt ikke findes. Der er masser af machinelearning og RPA, men regulær kunstig intelligens er forskerne ret enige om, ikke er på trapperne lige nu.
Og det skal vi nok være glade for: Lifescience.com kunne i denne uge rapportere om et stykke machine learning softeware ved navn DEPLHI. Delphi blev lanceret som ETISK AI, man kunne stille den spørgmål som: Er det ok at slå en grim hund ihjel og den ville svare NEJ! Så langt så godt. Men problemet med machine learning systemer er, at de lærer af dem, der bruger dem. Det fandt Microsoft ud af for et par år siden, da de slap en chatrobot ved navn TAY løs på Twitter og var nød til at fjerne den igen efter 3 dage, da den var blevvet fullblown racist….
Der er sket noget lignende for DELHI, der pludselig mente, at abort var mord OG at folkemord var en god ide.
Den er siden blevet lidt mere stueren, men som forskerne konkluderer: Selv om den er blevet bedre, er det tydeligt at AI aldrig skal bruges til at tage etiske beslutninger, da selv en 10 procents fejlrate vil kunne medføre katastrofer for de mennesker, der er i den anden ende’

Det håber jeg personligt, Staten, der netop har afsat 200 millioner kroner til brug af mere kunstig intelligens i det offentlige, tænker enddog meget grundigt over.
Men jeg tvivler. Og jeg tør ikke spørge DELPHI.

Jeg vender tilbage om en uges tid, til da: Husk at compuutere er BINÆRE. Og vi mennesker er alt andet end det.
Kærlig Hilsen
@kjaerulv

PS: Du kan abonnere på denne side eller – måske smartere – hive mig ned i din podcast-app via de her til links:
podcasts.apple.com/dk/podcast/afly…FnAej4lgnkhMiUY
RSS-FEED: feeds.soundcloud.com/users/soundclo…226/sounds.rss
NB: SPONSORER SØGES! Kontakt mig!

Derfor skal vi digitalisere mere?

Min booker havde hyret mig til at være digitaliseringkritisk til det meget digitaliseringsspositive arrangement ‘TRANSFORMATION NOW!2021 – making digital real’ men jeg fik et benspænd af moderator Christiane Vejlø, der ville have mig til at sige noget positivt om digitalisering….det var ikke helt nemt men der er jo ret mange ORD og dogmer og sære tilfælde og ligefrem visioner omkring det digitale, som jeg så byggede et digt op omkring.
Det læser jeg op her:

Hvis du ikke vil se og høre på mig og mit strittende hår – eller pæne Christiane Vejlø – så kan det læses:

Vi skal digitalisere mere fordi…

Hvis vi digitalisere mere, SÅ skal vi have nye telefoner og flere apps og så bliver apple og google rigere og så bliver Danmark vist nok også rigere og så kan netcompany og microsoft og Ibm og google og apple få flere maskiner i arbejde og alle de dejlig techbros og søstre bliver endnu rigere end de allerede er og så kan de lave nogen nye biler eller veksle pengene til cryptovaluta og det er også godt, for det er moderne og fremtiden, bortset fra, at man ikke kan bruge bitcoins til at betale for sort arbejde med, og hvordan i alverden skal man SÅ få malet de der strandvejsvillaer? 

Vi skal også digitalisere mere, så vi kan holde gang i hjulene i centralforvaltningen. Der er en stor tung hvirvlende svingdør mellem digitaliseringsstyrelsen og folketinget og dansk enhverv og dansk industri, der skal holdes i gang jo, se bare hvad den allerede har givet os alle sammen af jobs til folk, der før sad til en kummerlig løn hos staten og nu, endelig er kommet ud i det private erhversliv efter et skønt kursus hos Singularity Us eksponentialitets eksperter?

Vi skal digitalisere mere, så vi kan blive mere DATA, BIG DATA, data om hvad vi lytter til og ser på og hvornår og hvor vi er henne i mens og hvem vi er sammen med. Hvordan skulle Techgiganterne ellers holde sig i gang? Vi må HJÆLPE alle sammen!
Big Data er fremtiden og vi skal have mere, vi skal lave pyramider af det og vi vil begraves inde i det, som konger. 
Og derinde, midt i alt det, er der ingen der længere ved, hvem der er OS og DEM, undtagen computerne, vores store snurrende herskere badet i grøn strøm med deres etiske kunstige intelligenser, der regner os ud som en kniv, der skærer i smør, som en speedbåd, der kløver Øresunds bølger, som fire baner digitalt hvidt glødende pulver lige op i næsen og vores blændende hvide smil, der sætter sig, gnistrende over hele horisonten. 

Og vi skal digitalisere mere, så vi ikke behøver at røre ved hinanden eller tale med hinanden eller skændes eller kysse, adr, direkte gammeldags på læberne, det vi kan røre ved er som bekendt farligt – så hellere glat og ren og afsprittet, mens vi biohacker i fittnessmaskiner under pulsurenes blinkende lys.


Vi skal digitalisere mere, så vi ikke behøver at tænke selv. 
Vi gider ikke være kloge mere, eller etiske, eller retfærdige, det har vi maskinerne til, den kunstige intelligens forstår at gøre os til gennemsnitligheder i algoritmer og hvis vi ellers bare forstod at lade den gøre det i fred, så finder AI, AIIII; ud af det hele. 
AIIII! Der skal effektiviseres og OPTIMERES, eller når vi ALDRIG TIL MARS, ellers står vi på iskolde perroner uden de tog, der ikke har kørt i årevis og som nogen har solgt til Google og Facebook og Apple sammen med vindmøllerne og der er så ensomt der, og stille, larm skal vi have, serverlarm og bluetoothhovedtelefonstøj, og Squid Game som full body Virtual Reality og et metavers, der ikke skal synges som andet end AIIIIIII og som vi ikke kan slukke for  nogensinde, billeder direkte på nethinderne fra vores raybans. Bigger, better, faster, MORE er fremtiden, og den kunstige intelligens blinker til os fra et sted overalt omkring os – den er lys som selve solen, nu går den SUPERNOVA – AIIIIIIIIIIIIII!

——–

Jeg kan efterfølgende konstatere at der er mange, der har taget mig HELT bogstaveligt – ikke mindst Digitaliseringspartnerskabet – der netop har udgivet det her: https://itb.dk/maerkesager/offentlig-digitalisering/ny-vision-og-46-digitale-anbefalinger-leveret-til-regeringen/

De klikkende annoncerobotter og fækalier på gaden

Maciej Cegłowski driver verdens kedeligste website. Det hedder Pinboard, det er kodet simpelt, der er ingen smarte reklamer eller flash-videoer, og han gør et stort nummer ud af, at Pinboard ikke gemmer noget som helst om brugerne.
image
Pinboard er et site, hvor du for et lille beløb, for tiden 11 dollar om året, kan gemme dine bookmarks og favoritter på sociale medier, og med over 20.000 brugere kan Maciej Cegłowski faktisk leve af det. Historien her handler egentlig ikke om Pinboard, men om, hvordan reklamer, tracking og sociale medier er ved at få hele internettet til at koge over i endnu en boble, denne gang for annoncer, og når den brister for alvor, ryger vi alle sammen med i købet.

Dømt til undergang

– Internettets forretningsmodel er dømt til at gå under. Tag bannerannoncer: Hvis de skal virke, og nogen vil betale for at få dem på et site, så skal brugerne helst klikke på dem. Problemet er, at der nu er kommet robotter på nettet, der også klikker løs, og så er annoncefirmaerne nødt til at overvåge internettet massivt, så de kan sikre sig, at det er et menneske, og ikke en robot, der har klikket, fortæller Maciej Cegłowski, som jeg mødte til Internetdagen i København.
Vi vender tilbage til annoncørernes overvågning om lidt, men først skal vi lige have en ting helt på det rene, mener Maciej Cegłowski:

– Kommerciel overvågning er i det, det er: Overvågning. Det er en slags partner til staternes overvågning og faktisk mere end det. For alt, hvad de private samler sammen af data om os, ender i sidste ende i hænderne på regeringerne. At forestille sig, at tingene er sikre, bare fordi det er Google eller Facebook, der samler det, er en meget farlig vej at gå. Vi har bygget forretningsmodeller baseret på privat overvågning uden at tænke over, hvad det gør ved vores samfund og helt uden at skænke det en tanke, om vi er i stand til at beskytte den her information, siger han.

Robotterne og boblen

Og tilbage til de annonce-klikkende robotter. Hvordan skal man sætte prisen for en annonce, hvis det er robotter, der klikker på dem?

– De gemmer hvert eneste klik, vi laver på internettet, for evigt. Hvis de kunne, ville de også tænde for kameraet i computeren for at sikre sig, at du var den, du ser ud til at være, siger Maciej Cegłowski.

Det hele minder om High Frequency-Trading ligesom på de store børser før krakket. På nettet gemmes alt, vi foretager os, for evigt. Det kan ikke blive ved med at gå, mener altså Maciej Cegłowski.

Maciej Cegłowski nævner i flæng Sony-hacket, hvor tusinder af medarbejdere fik deres mails, lønforhold og helbredsoplysninger lagt på nettet, det store hul i Apples iCloud, som berømthedernes billeder væltede ud af, afsløringen af, at telefonselskabet AT & T samarbejdede direkte med NSA om at overvåge kundernes opkald og position, og sidst, men bestemt ikke mindst, hacket mod Office of Personnel Mangement, OPM, personalekontoret i den amerikanske stat, hvor 21,5 millioner medarbejders ansøgninger om sikkerhedsgodkendelser nu er ude i det fri, og for flere millioners vedkommende inklusive deres fingeraftryk.

Tre rettigheder

Stod det til Maciej Cegłowsk, har vi, eller burde vi have, tre helt fundamentale rettigheder på nettet:

Retten til at downloade, retten til at slette og retten til at gå offline.

– Vi har ret til vore egne data. Og vi burde have lov til at se alt, der er gemt om os, hente det ned, det hele, og tjekke, om data er rigtige, og om vi kan gå med til, at de er gemt. Retten til at slette? Prøv at spørge Facebook, om dine opslag nogensinde forsvinder fra deres databaser, selvom du har valgt at slette? Hvad angår retten til at gå offline – ja, så er den med den verdensomspændende, app-drevne digitalisering stort set en umulighed i dag.

Men ikke nok med det: Maciej Cegłowski vil fuldkommen forbyde tredjepartsannoncering.

– Problemet med det er, at netop der samles der enorme databaser om brugerne, og at vi ikke har en chance for finde ud af, hvad det bliver brugt til.

Barnlig singularitet

De data, der samles ind via tredjepartsannoncering, bruges også til ‘Big Data’, noget firmaer som Google ser en stor fremtid i, især inden for udvikling af kunstig intelligens, AI.
Og her er vi fremme ved endnu en af Maciej Cegłowski kæpheste: Rige mænds barnlige singularitetsdrømme om evigt liv og gudelignende robotter.

– Elon Musk og Ray Kurtzweil har tydeligvis læst bunker af science fiction, da de var børn, og det virker som om, at har man tjent en masse penge, så handler det om at leve evigt, komme ud i rummet eller opfinde robotter, der er klogere end os selv. Jeg har også læst science fiction som barn. Men jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor man kaster sig over den slags, lad mig sige det ærligt, ret urealistiske og ekstremt kostbare projekter, når vi ikke engang kan løse helt simple problemer i den verden, vi er i nu, siger han.

Maciej Cegłowski bor i San Francisco, midt i Silicon Valley.
Men trods den enorme mængde penge, der er i området, bliver der flere og flere hjemløse, som ingen tager sig af.

– De ligger jo overalt i byen, og det bliver værre og værre år for år.  Alle kan se det, især turisterne, men ingen gider gøre noget som helst. I stedet har man netop nedlagt de fleste offentlige toiletter, så folk må besørge i gaderne. Imens har vi så de her enormt rige mænd med singularitetsteorier, der tror, de kan leve evigt og redde verden ved at opfinde en selvtænkende robot. Jeg forstår det simpelthen ikke.

Men hvad der sker med de gigantiske databaser, registrene over alle vores klik, når lorten rammer ventilatoren, som de siger i USA, må tiden vise. Men mon ikke, der er købere, eller i hvert fald aftagere, i for eksempel NSA?
Indtil da skulle man måske kigge lidt varmere og med mere begejstring på simple, kedelige websites som Pinboard. Ja, måske kan man endda lære noget af dem?

Tidligere bragt i PROSA-bladet her: https://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/de-klikkende-annoncerobotter-og-faekalier-paa-gaden/?no_cache=1&cHash=dead6731c15e8ef1c36f3e9fe928d1c8

Ventetoner i en Shitstorm

wpid-wp-1421877094038.jpeg
Der sidder en mand og griner et sted i systemet. Jeg tror det er ham her – eller ihvertfald den maske han bærer?

Undskyld.
Jeg er ikke værdig. Jeg er et rodehoved og en passwordspasser og værst af alt: Jeg har i dag endnu engang, været nød til at RINGE til nogen i det offentlige
Jeg ved godt, I ikke kan lide det. I hader telefoner, og derfor sætter I konsekvent helt unge mennesker, der ikke aner op eller ned på selve administrationen, men læser op fra et eller andet fedtet ringbind, til at tage dem, som for at være helt sikre på, vi ikke gør det igen. Altså ringer. For de der stemmer…de er så belastende, log ind og send en mail…men NEJ, ikke denne gang – især ikke, da jeg ikke anede hvem jeg skulle sende mailen til…så jeg tog telefonen og ringede, selvom jeg godt ved, at alle styrelser og kommuner, ligesom os andre, har pivtravlt med at kigge kattekillinger på de sociale medier, fnise lidt og fundere over begrebet shitstorms.
Og jeg kan godt, helt uden nogen form for tænkepause, forudse, at I kommer til at opleve nogen af dem.
Og at de bliver langvarige og voldsomme….
I dag havde Københavns Kommune, der har travlt med at opdatere til både instagram, Facebook og twitter, (og sikkert har tre akademikere ansat til at undersøge om de også skal have en ‘presence’ på SNAPCHAT, hos de unge…åh fremtiden!), sendt mig en regning.
Det er ikke nogen overraskelse.
Men det er pisseirriterende.
Det er nemlig den samme totalt latterlige regning jeg får hvert år for affald, fordi mit firma, der måske smider en clips og tre stykker papir ud engang imellem, skal betale 750 kroner(plus moms!) oveni den affaldsafgift, jeg som husejer betaler i forvejen, fordi firmaet, der består af MIG, holder til på min hjemmeadresse…
Men de plejer at sende den på papir og jeg plejer at brokke mig, meget, meget højt og så betale, der er nemlig ikke andet andet gøre, med mindre man er en eller anden entitet på Seychellerne, Luxembourg, Cayman Island eller et af de der andre steder, hvor der sidder folk, der skylder os alle sammen milliarder, som sjovt nok er tabt og opgivet på forhånd. Og det er en en anden historie.
Den her handler mest om NemID og om nogen der griner.
Men for at tage den fra begyndelsen: For tre år siden SKULLE jeg pinedød ikke have et, men TO nemIDere, et privat og et til mit(enmands) firma.
Det var snothamrende besværligt, og heldigvis kom skat da også på andre tanker, og nu kan man bruge sit private nemID når man skal indberette moms og skat og sådan noget, sålænge man kun er sig selv.
Men ikke, når man skal betale affaldsgebyr.
Her har en eller anden ørn nemlig fundet frem til min stendøde virksomheds-nemIDs virtuelle postboks og sendt den regning, der engang kom planmæssigt med posten, til den, hvilket så pinger mig en mail, hvor der står, jeg har fået en regning og jeg skal se at få den lukket op og betalt, da jeg ellers riskerer bøder…Selve regningen er naturligvis ikke vedhæftet.
Problemet er, at jeg ikke har adgang til mit virksomhedsnemID for tiden(eller i det hele taget – har smidt det ned i bunden af et skab hvor det ligger godt – med et glemt password, som jeg af erfaring ved, det koster 700 kroner at få rekonstrueret hos de flinke mennesker i NETS), da jeg ikke har brugt det de sidste to år, og ikke har hørt det skulle være nødvendigt når man kun har en enmandsvirksomhed…
Men det var det så pludselig igen…
Så jeg gjorde det forfærdelige. Tog telefonen og ringede til Københavns Kommune.
Borgerservice var som sædvanlig topklar med en brugerundersøgelse, der kun tager et minut, og en oplysning om, at de optager alle samtaler til ‘træningsbrug’ og derefter leverede de en ekstremt langsommelig trykknap menu, med flere punkter end man kan huske. Da jeg efter fem minutter kom igennem, fik jeg at vide, at det kunne de ikke hjælpe mig med. Og at de ikke vidste hvem der kunne. Men efter lidt moderat vokalt pres, sendte de aben videre: De kunne prøve at stille mig over til KONCERN, en entitet, der åbenbart står for selve udskrivelsen af regningerne….Og det blev jeg så.
Her mødtes jeg af ENDNU en brugerundersøgelse, der kun ville tage et minut, og en endnu længere tryknapmenu med helt uforståelige tilbud, hvorfor jeg simpelthen trykkede 2 for ‘IT’.
Det var selvfølgelig en fejl.
Jeg fik fat i en mand, der fortalte mig, at ja, Københavns Kommune sendte altid alle videre til IT, men at han ikke havde noget med det at gøre. Overhovedet. Han lød desperat. Og træt.
Han kunne prøve i regnskab, sagde han, og jatak sagde jeg.
Og så kom jeg derhen.
Hvor jeg hørte på endnu en brugerundersøgelse, der kun ville tage et minut, som jeg endnu engang sprang over, mens jeg bandede højt til ventemusikken, så de fik optaget noget sjovt at høre på til deres kurser for folk, der laver ventemenuer, før jeg kom til nogen flere valg, jeg ikke forstod, klikkede på noget tilfældigt og endte hos endnu en mand, der ikke havde noget med det at gøre.
Men manden var faktisk forstående.
Også for, at det er totalt latterligt at have to nemIDer. Og generelt være træt af et klodset, langsomt system, der mildt sagt var mere smidigt, da man brugte digital signatur….
‘Det hører jeg rigtig tit’, sagde han venligt, og så gentog han, han ikke kunne hjælpe, i det tonefald, man får, når man håber på, det afslutter samtalen.
Det gjorde det ikke, for jeg vidste, det her var sidste chance. Tabte jeg ham, var det tilbage til Borgerservice…..
Og jo: Han kunne hjælpe alligevel, sikkert helt uautoriseret, idet han med mit CVR-nummer fandt regningen i deres system, og sendte mig den som vedhæftet fil i en almindelig, og desværre ikke krypteret mail, for den slags virkelig sikre løsninger, det bruger man ikke i staten – men HEY, jeg er glad for, at jeg nu endelig kan betale og ikke risikerer diverse bøder og gebyrer…hurra og tak, sagde jeg, og konstaterede, at der var gået 45 minutter med det her.
Jeg er også smerteligt klar over, at jeg vil have nøjagtig samme problem NÆSTE gang det sker, for som den flinke mand sagde: Det med at sørge for, den kommer til din private Eboks, DET har jeg altså ingen ide om,hvordan man fikser…
Og så er det, jeg tænker: Hvor meget kostede det at sende noget med posten, dengang før vi pinedød skulle have alt proppet ind i en computer og en smartphone, så vi kunne sidde der og bilde os ind vi havde fået kontrol, SOMOM, når vi i stedet er blevet små, nyttigt klikkende idioter, der selv laver det arbejde, vi ellers betaler skat for at få gjort og som før, grundet intelligente, lyttende omstillings-damer og mænd, kunne ordnes på få minutter og hvor man forlod samtalen med en fornemmelse af, at nu var det fikset og ikke længere ens eget ansvar?
Hvordan er det gået så galt?
Jeg er god til telefoner. Jeg er meget overbevisende og jeg mister ikke besindelsen undervejs.
Det er jeg ret sikker på, andre ville gøre.
Og så ville de ikke nå frem til deres regning, derinde i systemet og de ville få bøder og de ville prøve at ringe for at klage over dem, kun for at få at vide, at nogen er i gang med en brugerundersøgelse, der kun tager et minut, og at samtalen bliver optaget til kursusbrug og et eller andet sted, langt inde i en eller anden statslig bygning, er der nogen, der LER, han er ikke glad, han LER bare, som en gal mand, der tror at de marmorkugler, han har i hånden, er rubiner, og han LER, han sprutgriner, han har fået dem alle sammen, kuglerne, og han har taget kattekillingerne som gidsel, og det er mig, og DIG han griner af – men det er også ham selv, og han ved det ikke, end ikke da hans latter rammer murene, rikochetterer og kort efter tilsyneladende kærtegner hans ansigt, kun for at rive det op, så det eksploderer som en overmoden tomat, eller solen, der vist nok engang skinnede et sted, udenfor…

EPILOG: Har siden jeg skrev ovenstående på Facebook fået endnu en henvendelse fra ham den flinke, jeg talte med sidst. Han havde, hvad der virkede som et godt forslag – der desværre spillede direkte ind i det catch22, jeg sad i i forvejen: Gå ind på min digitale postkasse og få den til at videresende beskeder til min mail…tak for råd, det vil jeg følge når jeg har de 700 til overs, det koster at gendanne min adgangskode…