Det store civilisatoriske tilbageslag…

Der er nu betalingstoiletter på hovedbanen i København. Trængende borgere kan betale med mobilepay og kort. Det er alt sammen helt automatisk og overvåget af kameraer, så man hurtigt kan få en af de utallige securitas folk, der befolker banegården til hjælp, hvis en pengeløs, pistrængende borger skulle forsøge at komme ind…
København Hs besøgende er heldige.
andre stationer har man simpelthen låst og lukket toiletterne. Og vasker nu urin af bygningerne tre gange dagligt.

Udenfor stirrer alle på skærme. Information fra mennesker er spredt og tilfældig og sådan lidt pinlig. Se på skærmen, lyder det, hvis man spørger.

Vi ved ikke mere end det, der står der.

Kameraerne ser alt. Er overalt. Se op, i det øjeblik du føler dig tryg og rolig og uidentificeret og du ser direkte ind i en linse, der aflæses af ansatte og software i Aalborg, folk du ikke kender og som ikke kender dig.

Du er et suspekt objekt.

Du bevæger dig.

Midt i – som en mindestue over nogen der er døde – modelbanen. Brug kun 2 kroner, skrives der. Stationen er næstved. Ingen har mønter mere.

Alt står stille.

I erindringen om det, der var engang.

UGENS BØNSKRIFT: Min tid? Ud…

TL/DR: Jeg skriver dette i et af de københavnske S-tog, hvis drift, transportminister Ole Birk Olesen, sammen med, naturligvis, DF og fremskridts-besatte Radikale er blevet enige om at de fremover vil udlicitere til private firmaer – og gøre selvkørende. Faktisk er det både  S-tog og strækningen København-Malmø, der skal i udbud.

Selvkørende og Tesla(?)stolt skal de duve gennem landskaberne, uberørt af menneskehænder, mens vi, passagerne, trådløst og ubesværet rejsekorter os ud og ind i Danmark….men vent….privatisering og automatisering?
img_0025
Begge dele, og især det første, strider mod alle Europæiske erfaringer – England, et af de lande der har forsøgt sig længst med privat togdrift, har de dyreste billetter i EU og det med det selvkørende, ja, det virker efterhånden rimeligt på metroen – men i hele Storkøbenhavn? På kryds og tværs? Og på åbne, gamle stationer?

Men det handler ikke om rentabilitet det her. Eller om at gøre det bedste for landet og borgerne.
Det handler om to principper.
Det ene er princippet om, at staten ikke skal drive virksomhed.
Det andet er princippet om, at alt, der på nogen måde kan skrabes arbejdende mennesker ud af, skal automatiseres.
Fordi vi kan. Og fordi de store, google og IBM og Cisco og alle konsulenterne fra de store huse tager sig betalt for at sige at vi SKAL.

Lad os tage det første. Staten skal ikke drive virksomhed. Det er noget man har hevet op og ned af hatten, som det passer een, for staten er og har aldrig været en virksomhed, den går netop ind der, hvor det er svært eller umuligt for en privat aktør at tjene penge, f.eks. i forhold til infrastruktur, der kræver skinner, der ovenikøbet er lagt steder, hvor der er meget få mennesker – hvorfor det aldrig har været rentabelt at drive DSB. Det har heller aldrig været meningen, meningen med tog er at transportere større mængder af mennesker rundt omkring i landet, så de kan arbejde og tjene penge og besøge deres familier til jul. Til en fornuftig pris, som de selv er med til at betale over den skat, der sjovt nok (reelt!) er stort set den samme, som i 2001, hvor den legendariske Henrik Hassenkam talte om ‘Gode tog til alle’.
Året efter, i januar 2002, forlod en vred Henrik Hassenkam sin stilling, efter at DSB havde tabt udbuddet om togdriften i Midt og Vestjylland til Arriva, i et uskønt forløb, hvor DSB faktisk var bedste bud – men alligevel blev vraget fordi nogen ville noget andet…de ville privatisere.
Siden da, har DSB været afsporet af politikerne – hver gang, man har oparbejdet et overskud, er det blevet taget af staten og sparerunderne – kombineret med en række fejlslagne og udliciterede projekter(jeg nævner i flæng: Rejsekortet, Metrobyggeriet, de nye signaltavler og…naturligvis IC4….) har drænet både kasserne og den folkelige opbakning omkring projekt Statsbane, men det, der har været det endelige dødsstød er sandsynligvis EU: EU har længe ønsket ‘liberalisering’ af togmarkedet – og som de pæne drenge og piger vi er, ja så smækker vi hælene sammen og gør netop det?
Men det stikker dybere end EU, det handler om, at det er vanskeligt at oppebære Danske StatsBaner i et land, der ikke er meget for at være dansk, og hvis stat ikke er meget for at regere, ihverfald ikke uden at have forhørt sig hos diverse konsulentbureuer. Yndlingsrådgiverne til at regere har i den grad et GLOBALT udsyn – de hedder McKinsey, Deloitte og Boston Consulting og de koster det offentlige ekstravante summer år efter år, så mange, at vores såkaldte innovations(afviklings)minister Sophie Løhdes forslag om ‘løntilbageholdenhed’ hos de offentlige ansatte, virker som noget fra en dadaistisk novelle….de, der stikker lønmæssigt af fra det private erhvervsliv er jo politikerne selv, DJØFerne og gruppen af smilende, jakkesætbærende konsulenter – og dem, er der ingen, der der har tænkt sig at gøre noget ved, tværtimod, så satser det offentlige på MERE ledelse – og sålænge overenskomsten med DJØF står, så bliver det ikke billigt – hellere fyre nogen togførere, lærere og pædagogisk personale, der så kan erstattes med noget teknik, anbefalet af førende amerikanske firmaer.
Skærmbillede 2017-12-13 kl. 11.56.32
Og uanset hvem vore ledere og konsulenter er, har de tilsyneladende en fælles svimmel dagsorden, som de har fået udstukket af de politikerne, der ikke vil drive virksomhed: Privatiser, sælg…automatiser.
Politikerne og konsulenterne har sjusset sig frem til, at de kan spare 4,5 mia. på at privatisere linjerne – og at det er det samme, det vil koste at gøre dem førerløse og sende togførerne ind i arbejdsløshedskøen.
Med privatiseringen af togdriften, kommer der udenlandske operatører – der er ingen udover DSB her i landet der har volumen, og en af dem, der byder sig til er selskabet MTR, der har hjemme i Hongkong,
Og så er det, jeg spørger: Hvad får VI, borgerne, ud af det her?

Politikerne vil svare, at vi får billigere og bedre tog, men det vil jeg, DSBs og folketingets trackrecord for offentlige transportløsninger in memoriam, i den grad se før jeg tror det!
For virksomheder, de skal NETOP drive virksomhed – dvs. de skal levere et overskud til aktionærerne – en fin og nyttig reason d’etre, men ikke, hvis man har monopol på at transportere billøse borgere rundt i København og til Sverige!
Mit bud på en løsning ville være en total opløsning og genopbygning af DSB ledelsesmæssigt, en klar mission og ikke mere snak om privatiseringer…(og det er du ligeglad med, det ved jeg)

For ak – tænkte jeg mens jeg sad i toget og nærmede mig min station, det er jo i virkeligheden MIG og min verden, der går under?
Det holdt ikke min tid ud, jeg har stadig små tyve år til den pension, der nok ikke findes, når jeg når frem, og jeg ser mig vredt rundt på den store gruppe +65 med deres efterløn og rabatbilletter og mulighed for røde afgange i tomme tog, mens vi andre arbejder…
Jeg er ikke gammel nok til at kunne læne mig tilbage, og sige, at det holder nok min tid ud….det gør det ikke!
Men jeg er så gammel, at jeg kan huske klippekortet.
At jeg kan huske et land, Danmark, der satte en ære i at bygge sine egne tog, i Randers, det var IC3, og de kører sært nok endnu, i modsætning til de IC4-tog fra Italien, vi endte med at bruge langt over de oprindelige 5 milliarder kroner, der var afsat til dem, på.
Jeg er også så gammel, at jeg kan huske et land, hvor der var mennesker, man kunne tale med i stort set alle funktioner, rigtige KONDUKTØRER man kunne købe billetter af(ikke bare få en bøde), bemandet billetsalg, fagpersoner, der vidste hvor tingene stod og hvad de skulle bruges til – hos staten og det private.
Der er allerede tomt nu, vi vandrer i øde glaslandskaber med øjnene tungt på mobilbilletten.
Og resten, det går under lige om lidt – lad os tage et par tal:
Hvis du er HKer, er der ifølge CEVEA 92% chance for, at dit job bliver taget af en robot….
Ifølge en nyligt udgivet rapport fra Dansk IT og Rambøll, er 391.000 danske arbejdspladser og 708 milliarder kroner af omsætningen i danske virksomheder, truet af digitaliseringen.
Servicesektoren står til at blive hårdest ramt, hvor digitalisering i form af yderligere automatisering, selvbetjening og intelligent procesintegration truer 183.800 job. Og så har jeg slet ikke nævnt min egen branche, medierne, hvor oplagene tordner mod bunden og hvor flere mediehuse i ramme alvor taler om, at lade robotter stå for nyhederne. De tager heller ikke så tit fejl, lyder det.
Men måske tager vi, danskere af kød og blod, fejl?

For hvad ER vore politikere, dem i EU og dem i Folketingets VISION for landet? Findes Danmark overhovedet?
Har de fuldkomment overgivet sig til en brølende totalglobalisering, et ScienceFiction-lignende teater, hvor al infrastruktur og alle vigtige samfundsfunktioner drives af kunstig intelligens fra skattelyelskende giganter som MTR, Google, Apple og Tesla på kontrakter, som højtlønnede DJØFere forsøger at få dem til at overholde med endeløse retssager?

Man kunne have gjort det modsatte – holdt på jobs hos DSB. Bygget vores egne tog.
Skabt arbejde her i landet – ikke i Hong Kong eller Italien eller Silicon Valley.
For man behøver ikke være Steve Jobs for at regne ud, at vi ikke alle sammen kommer til at være iværksættere, programmører eller systemanalytikere.
Så hvad skal VI, danskerne(eller hvad vi nu er?) lave – hvad får VI ud af det brandudsalg af landet der er igang(DONG, lufthavnen, postvæsenet, færgedriften, statens vaccinefabrik, TELEDANMARK, KMD…osv) på lang sigt?

Får vi andet end muligheden for endnu engang at kunne stå med næsen presset mod ruden i et fuldautomatisk S-tog, stå der helt oppe foran under overvågningskameraer, med blikket på skinnerne foran, og som i metroen lade os gribe af denne særegne blanding af beundring og frygt, den der fortryller og lammer een, mens vi tænker:
Hvor er Togføreren?
Hvem styrer?
Hvor skal vi hen?
Stopper toget mon der, hvor jeg skal af?

har skrevet om DSB før…ved det…læs her:
https://mingarage.net/2014/12/12/dsb-tldrrant/

https://mingarage.net/2016/05/16/genbrugsdanmark/

ÅH….musik….har ikke noget nyt – kun noget rigtig gammelt:

Terminal: Post Mord

Københavns postterminal lukkes ned i disse dage, det foregår under den kreative klasses brændende faner, hvor man har ladet unge mennesker lave lounge og musik og kunst på grunden, før hele baduljen rives ned så der kan bygges et hotel med værelser til meget rige mennesker.

“Postgrunden bliver varierede, grønne byoplevelser på et areal svarende til fem fodboldbaner. Det højeste af de slanke boligtårne bliver på højde med Rådhustårnet. Vi blander metropolens højder med det gode mikroklima i form af lys, luft og læ – de nødvendige rammer for kultur, handel og byliv. Postgrunden bliver stedet, hvor livet kan leves og opleves for mennesker, hvad enten de bor, arbejder, triller forbi eller slapper af her”, lyder det forførende i prospektet hos by(g)herrerne, det har hentet inspiration fra “den hævede bypark og promenade High Line i New York, den parisiske park, Jardin de Luxembourg og midlertidige byrum i Sao Paulo”

Argumentet for lukningen er, naturligvis, faldende postmængder, omend mængden af pakker aldrig har været så stor som nu – desværre er det et område, som postnord ikke må konkurrere på. Tilgengæld går der hårdnakkede rygter om, at den store amerikanske transportør UPS, nu bruger PostNord til at få pakkerne ud på landet…det er nemlig for besværligt for UPS at ligge og rakke rundt derude.


Med flytningen af terminalen til forstæderne opgives endegyldigt ideen om en sammenhængende, fysisk infrastruktur midt i hovedstaden – byen bliver oplevelse, eller rettere kulisse for oplevelse og mister funktion og…liv. Ganske som det er sket i andre storbyer over hele verden, i New York, Luxembourg, Sao Paulo, til tonerne af workshop-petanque-easylistening-hangout-musik fra batteridrevne festival SoundBoxe…

Ideen bag denne bevægelse kommer ironisk nok fra en mand, der har skiftet mening – han hedder Richard Florida og han har netop fortrudt sine ideer om den kreative klasses drivende kraft – den virker nemlig ikke.
“Much more than a crisis of cities, the New Urban Crisis is the central crisis of our time” — “a crisis of the suburbs, of urbanization itself and of contemporary capitalism writ large.”
Men det er for sent for post terminalen.

Den er dødsdømt- og midt i de sædvanlige hipsteres kreative dødsgreb, der fører direkte ind i højglashusland hvor man stirrer direkte ud i ingenting, et ingenpåarbejdeland, pakket med lastbiler med…post?

Et stykke funktion-og friktion-forsvinder – og da grunden er solgt, (for sølle 900 millioner)er der ingen vej tilbage.

Vi får “oplevelser” – tegnet af monumentgale, selviscenesættende arkitekter og retten til at glo på bygningerne, når vi haster forbi, på vej mod forstæderne, i bil, mens Danmark, som ide og som struktur, stille og roligt går under og genopstår som prospekt, hvor livet netop ikke leves, men opleves.

Mere om terminalens historie her: 

https://fagbladet3f.dk/nyheder/83ab57928a314fff81bb39f111168476-20160128-koebenhavns-postterminal-er-snart-fortid

Kunstnere, alle til hobe….

Skærmbillede 2016-10-21 kl. 08.58.01.png
Der er flere aviser, end der plejer at være i S-toget, jeg tæller ti aviser mod ca 30 smartphones, som passagererne holder op foran sig som små vinduer ind til en bedre verden.
Ovenover det hele kører tv-skærme med reklamer og trafikinformation, uden lyd, for det hadede passagerne, så DSB har skruet ned, indtil videre, så vi må nøjes med at se UGENS INSTAGRAMMER uden lyd, og det gør heller ikke noget, for Bjørn, det hedder han vist, siger ingenting, han går bare rundt der på skærmen, i venstre side, i højre ser man hans billeder, i venstre side viser han, hvordan han tager dem, og han går rundt, derude, langsomt, velovervejet FRAMER han virkeligheden, og nu er han UGENS INSTAGRAMMER hos S-TOG, og DSB har såmænd  en journalist, der kun tager sig af instagram, ser det ud til og en til youtube og en til twitter og adskillige til Facebook, men her kan man ikke blive UGENS, her kan man bare læse og poste og det er ikke det samme….
I tredje position på et sæde, sidder en grønlænder med en øl i hånden.
Han smiler bredt og ser ud af vinduet, ikke fuld, bare glad for sin øl, og han ser ikke på billederne af UGENS INSTAGRAMMMER, han ser ud af vinduet, og smiler venligt til verden og det er egentlig som om noget smiler tilbage, men det er ikke os, med vores alt for få aviser og alt for store telefoner, det er ikke os – for vi er KUNSTNERE, forstår du, KUNSTNERE, alle til hobe..

skaermbillede-2016-10-21-kl-09-00-12

 

Fra rejsepalads til indkøbscenter?

Banegårde, engang rejsens paladser og hjemsted for farvelkys og ekstatiske velkommen-hjem-kram, er nu markedspladser. Ikke med små, illegitime boder og skopudsere, men som kedelig, udliciteret udnyttelse af et fortabt rum, et sunket skib, et Titanic med siderne flået op og alle musikere i bådene.
Århus H. har to stk. ‘Seven11’ lige over for hinanden.
De sælger det samme.
Og så har de, mens jeg så væk, fået et indkøbscenter med det misvisende navn ‘BRUUNS GALLERI’, direkte i forlængelse af ankomsthallen.
Galleri? Måske som et Francis Bacon forvrænget billede på et kæntret overflodssamfund?
Nogen vandaler har simpelthen brudt væggen fra banegårdshallen ned, så man nu kan vandre direkte fra den gamle hal ind til endnu en Fona, Topshop, Emmerys, NameIt…
Gud forbyde at forbruget standser, at vi holder op med at købe, at vi står stille et øjeblik og venter…

image

image

Samme er sket i Odense, hvor banegården nu også rummer biblioteket, oveni butikkerne.
Samme sker over hele Danmark.
Vi har ikke længere institutioner. Vi har ikke længere fælles, statsejede rum, vi har ret til at være i. Vi er lejere i virkeligheden, og prisen er indkøb, og forbrug.
DSB selv har tydeligvis opgivet og står nu kun tilbage som symboler, som ‘brand’, hvis længst hedengange lødighed skal løfte resten af gøgleriet op. image
Som en række skilte og allerede slidte automater til billetter og rejsekort, tavse monolitter over noget der er helt forbi.
Uniformerne, der engang kendetegnede statsbanerne, er også forsvundet – de få der er tilbage, virker billige og slidte.
Selv husker jeg stadig følelsen af afgang og ankomst, af kufferter over gulve, ansigter i  mængden, hænder der vinker, tapre smil, billetter i jakkelommer, fløjter….
Og alle kyssene og længslerne der.
image

DSB: TL;DR/rant

hentmedie.asp

Kære Magnus Heunicke.

Jeg går ud fra, du refunderer min datters og min billet til S-tog og vores efterfølgende benzinudgifter her til morgen, og skriver en seddel til hendes klasselærer med forklaring på hvorfor hun kom for sent. Endnu engang havde I ‘problemer med en nedfalden køreledning’, hvilket medførte først ca. 40 minutters håbefuld ventetid sammen med små 500 rasende mennesker på Valby station, derefter opgivelse af forehavendet og kørsel i bil?
Hvor mange ledninger er der efterhånden der kan falde ned, endnu? Jeg forestiller mig, at hele strækningen, banelegemet, i praksis er et livsfarligt minefelt belagt med knitrende, glødende nedfaldne køreledninger, sådan føles det, men jeg kan ikke se det.
Men det er et syn jeg faktisk er begyndt at glæde mig til.
For hvad sker der derinde, i dit ministerium – og i DSBs ledelse, når man på en dag, hvor stort set hele Danmark for een gangs skyld vil med toget, end ikke kan få det til at fungere fra morgenstunden? Har I opgivet totalt? Hvorfor trækker I pinen ud – det har jo været soleklart siden 2002, hvor Henrik Hassenkam rasende forlod sin post efter at endnu en Socialdemokratisk regering sørgede for, at DSB, trods bedste bud, tabte udbuddet om togdriften i Midt- og Vestjylland til Arriva, at DSB SKAL privatiseres, at det er det I vil, og at I bevidst og æreløst udsulter institutionen.
Jeg elsker DSB. DSB som Danske Stats Baner. Jeg elsker ideen om statslig, offentlig transport. Jeg mener også det burde være en opgave der kunne løses, nemt og hurtigt og billigt og til gavn for os alle sammen.
Men I VIL tilsyneladende ikke.
I venter på et eller andet, og imens fælder I ALLE træerne langs banen af angst for at et af dem kunne falde ud på skinnerne, hvis det begynder at blæse og så skal man have mennesker ud på sporene og ARBEJDE for PENGE og det kommer til at blæse i aften, og det er selvfølgelig smart at ingen skal ud med kraner og motorsave, men hvordan skal vi så få ILD i området, uden træer, når køreledningerne endnu engang falder, som en gnistrende regn….?
Den ild, der kunne lutre os alle sammen?
Få det overstået. Træd i karakter.
Sælg hele lortet. Få Coca-Cola eller Goldman Sachs eller Deutche Bank eller SevenEleven eller et andet af de skattely-elskende multinationale, der alligevel har overtaget hele landet til at gøre det – det kan ikke blive meget værre, kan det?
Jeg mener, hvis jeg f.eks. skulle have taget toget til jylland i jul med to børn, så ville det koste ligeså meget som to ture med bilen. Hver vej. Så bil bliver det.5-lille
Så begynd helt forfra, fyr alle, luk ned for togene i tre måneder og tænk det hele om.
Lad kabeltyvene gå amok og få genopbygget systemet så køreledningerne ikke KAN falde ned, og kablerne ikke stjæles og få plantet nogen træer. Få styr på sporskifterne og varmen i togene – engang kunne I, det husker jeg tydeligt, men nu…gør noget!
Og send mig iøvrigt en ordentlig bunke klippekort som erstatning for denne morgen…rejsekortet gider vi slet ikke tale om nu.
Og undskyld til alle de, der gør hvad de kan og tak for alle de dage, hvor det faktisk virker og tak for alle de år, det virkede, hvor der var tog-kiosker og nattog og konduktører og rygekupeer og god stemning…
Kan vi ikke få bare lidt af det tilbage? Eller er alle pengene brugt på IC4?

mvh