KH @KJAERULV: I krig er det første offer sandheden – det næste er vores frihedsrettigheder

HVIS DU IKKE HAR NOGET AT SKJULE, har du ikke noget at frygte’
Som støjende og plagsom aktivist med overvågning som fokus og speciale, er det, udover Nick Hækkerups berømte ’overvågning er frihed’, den sætning, der har plaget og ødelagt flest af mine diskussioner omkring forholdet mellem staters overvågning og borgerens frihed: ‘Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte’ lukker nemlig en modstander af mere overvågning inde i et bur sammen med forbrydere og der er ikke rart at være!
Jeg ved faktisk ikke, hvem der i sin tid har fundet på denne dæmoniske formulering, men jeg kan i al stilhed konstatere, at den ikke blot har overlevet, den har tilsyneladende også vundet over almindelig sund fornuft. Eric Schmidt, en af stifterne af GOOGLE, gav den endnu en tand opad: “If you have something that you don’t want anyone to know, maybe you shouldn’t be doing it in the first place”, ja det sagde han simpelthen. Google er iøvrigt ikke selv alt for glade for at være helt åbne – tjek her: https://www.techdirt.com/articles/20050805/0943258.shtml
Så lad os lige bryde den sætning lidt ned – igen – ved at vende den om: For hvis du ikke har noget at skjule, hvorfor skal du så overvåges?
Al lov og ret i Danmark og det meste af den, endnu, civiliserede verden er som bekendt baseret på det, der kaldes uskylds-formodningen, altså at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Hvis du ikke har noget at skjule har du ikke noget at frygte er istedet baseret på det modsatte og inkluderer samtidig en direkte trussel: Hvis du HAR noget at skjule, så har du noget at frygte.
Men det, der er problemet, er at det vi ‘skjuler’ først bliver frygteligt, når det kommer ud – ikke fordi det i sig selv er forfærdeligt, men fordi det nu bruges på en anden måde eller i en ny sammenhæng. Det, som er naturligt for mig – min politiske overbevisning eller hvem jeg omgås eller ringer med, hvem jeg besøger og hvor jeg går i byen – det opfattes måske unaturligt eller ligefrem mistænkeligt, af andre? Det hele afgøres af, hvem der bestemmer hvad der er rigtigt og forkert.
Det er ligesom med frihed: Når man er i fængsel, ved man hvad DET er. Og man ved først hvad privatliv er, når man ikke har det mere.

KRIG
Resten af dette nyhedsbrev, er skrevet i skyggen af den krig, der, Gud forbyde det, kan risikere at blive til 3de verdenskrig, og det er dedikeret til den frygt og rædsel der hører krig til, en frygt, jeg allerede nu kan mærke stige som timerne går og Putin rykker længere og længere ind i Ukraine og vi andre stadig roder med økonomiske sanktioner overfor et land, der tydeligvis har bestemt sig til, at hvis de vil have noget, så tager de det, med vold.
Men talte vi ikke om overvågning lige før, altså den, der skal forhindre mord og voldtægter og sort arbejde og stalking og alt det andet, som Nick Hækkerup er meget optaget af for tiden?
Jo,  vi taler overvågning. Og vi taler om overvågning, fordi det blandt andet er noget, der skabes pga af krige.
Siden 2001 har den vestlige verden således opgivet frihedsrettigheder i et tempo, så man skulle tro det var en del af en en konkurrence om at blive det nye Østtyskland, alt sammen på grund af en krig, der dengang var mere end virtuel og hvor fjenden ikke var konkret: Krigen Mod Terror.

LOGNING
Indtil 11 september, var der ingen der interesserede sig et hak for, hvad du lavede på internettet og hvor din mobiltelefon befandt sig, men med den logningsbekendtgørelse, der blev indført af Lene Espersen i 2007 blev det som bekendt så meget dagligdag, at nuværende justitsminister hellere vil lægge sig ud med Europadomstolen end at lave den om igen, for alvor.
Men lad os lige tage den igen: Indtil 2007 var vi danskere så ufarlige, og politiet så dygtige, at det ikke, som i dag, var bydende nødvendigt, at vide hvor alle danskere, skyldige og uskyldige, befinder sig henne hele tiden? Faktisk husker vi, der var der dengang, det ikke som mere utrygt eller farligt at være dansker før 2007, men hvis man lytter længe nok til Nick Hækkerup kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt man husker rigtigt.

Fakta er i hvert fald at vi mistede retten til at bruge vores telefoner uden at få opkald og sms’er registreret og gemt i år i teleselskabernes kæmpedatabaser, som staten så bruger – via dommerkendelse, der er utrolig nem at få – eller ved simpel ’edition’ – et gummibegreb hvor politiet henvender sig direkte til teleselskaberne for at få at vide hvem der var på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
Det er – og man skal være socialdemokrat eller venstremand for at benægte det – MASSEOVERVÅGNING.

LOGGES I FORVEJEN?
Masseovervågning er, når staten overvåger hele befolkningen, uanset om de har gjort noget eller ej. Bjørn Brandenborg, retsordfører (S), forsøgte ellers i sin kronik i Berlingske og Politiken, at tørre den af på teleselskaberne: ’ Det er sådan, at teleselskaberne allerede i forvejen logger trafik- og lokaliseringsdata i forretningsøjemed. Vi beder så teleselskaberne gemme nogle af de oplysninger i et år, sådan at politiet og anklagemyndigheden bedre kan efterforske og retsforfølge kriminelle’ skrev han i en kronik i berlingske og glemmer behændigt, at grunden til, at teleselskaberne logger trafik og lokalationsdata, oprindeligt var af hensyn til regningerne, men siden 2007 har FOLKETINGET tvunget selskaberne til, ved LOV, at gemme de data i et år, så politiet – og dermed staten – kan slå tilbage i vores bevægelser og kommunikation for 365 dage siden. Kan du huske hvem du var sammen med dengang – hvor du var, hvem du ringede til og hvem der ringede til dig? Det kan staten – via teleselskaberne.

KINAKOPI?
I Kina gør man det samme+lidt mere, faktisk så meget, at deltagerne i det nyligt overståede vinter-OL tog såkaldte ‘burnerphones’ med for at undgå det og jeg er ret sikker på, at Putins KGB og GRU også har fuldkommen styr på alle telefoner i Rusland.
Men er det virkelig noget vi behøver kopiere her i landet? Har staten endegyldigt mistet tilliden til borgerne? Og hvorfor kan meget få se, at det er en frihedsret at kunne bevæge sig i det offentlige rum med sin telefon, uden at blive registreret hele tiden og risikere at få sine egne data brugt imod sig et helt år tilbage? Og at det er en frihedsret, vi har mistet – men som vi gerne vil have tilbage, snart, ikke, netop fordi vi ikke har noget at skjule.
I denne uge, kunne version2 også afsløre noget med russisk salat på: Ifølge dem har hackere via ’russisk kode’ fået adgang til mindst 32 gamer-børns computere, inkl. nemID, billeder, koder til sociale medier osv. Der er efter al sandsynlighed mange, mange flere børn, der har fået hacket deres liv, men version2 har undladt at købe hele datasættet på Dark Web, for ikke at understøtte forbryderne, siger de.
Børnene blev lokket til at slå deres firewall fra, for at kunne installere et ekstra program, et add-on, der gjorde spillene sjovere. Men i det øjeblik de gjorde det, mistede de kontrollen med deres computere.
Og nu ligger alle oplysningerne til salg på nettet. Og så kan man ikke tage dem tilbage igen, de vil blive brugt og solgt i evigheder – igen og igen.

GRÆDENDE BØRN?
»Det her er virkelig voldsomt, og lige meget hvor meget ­børnene græder, får de aldrig alle de her data tilbage. Det her er et målrettet angreb, man normalt kun ser mod vigtige profiler i større virksomheder, politikere osv. Men det er børn, for pokker!« siger Lucas Lundgren, som er CTO hos it-sikkerhedsfirmaet Cypro.
Herfra min lille post, så venter jeg stadig i spænding på, hvordan Medierådet for børn og unge eller Center for digital pædagogik vil lave damage control på den her: Begge institutioners linie har de sidste mange år været, at man må prøve at forstå, at børn har deres egen verden, som de voksne ikke skal blande sig i – højest som forstående samtalende forældre, der ikke rigtig fatter den verden, poderne digitaliserer sig rundt i. Lad os tale om det, mener man, men det tekniske, det må børns selv finde ud af? For computerspil er simpelthen løsningen på alt, må man som ældre idiot forstå – senest har lektor ved IT-Universitetet, Hans-Joachim Backe, foreslået at man bruger MINECRAFT til at lære de små om klimaforandringer.
Argumentet herfor lyder således: ’Hvis du siger til en gruppe 10-årige, at nu skal vi spille et matematik-spil, så vender de det hvide ud af øjnene. Men hvis du spørger dem, om de vil spille Fortnite, så behøver du ikke presse dem’ og det lyder jo som eller anden vej frem…så mangler vi bare et heftigt kursus i seriøs cyberskepsis og sikkerhed oveni, et kursus, der nok ikke lige kan leges ind i hovederne på 10-årige?
På Twitter gik CSIS ejeren Peter Kruse i brechen for bedre sikkerhed NU: ’ For my Danish followers: Op med de digitale barrikader. Når Putin taler om aktioner, vi aldrig har set før, behøver det ikke nødvendigvis at være nukleare og dommedags retorik, men derimod angreb mod infrastruktur og kommercielle interesser!’ skrev han.

OPDATER KRITISK INFRASTRUKTUR
Ifølge mine kilder er angrebene ikke startet endnu herhjemme – men mon ikke de kommer? Så måske er det nu, du skal have opdateret maskinen, og hvis du arbejder et sted, der er samfundskritisk, så kig lige ekstra godt på de mails du får, før du klikker på dem, ikke?
Krigen i Ukraine er godt i gang og følges herfra med øret solidt klistret til BBC-world, der som altid leverer direkte fra hvor det sker og helt befriet fra danske snakkehoveder og analytikere, der gør sig kloge på små hjørner af en stor konflikt, der unddrager sig simple forklaringer.
Jeg kom tilgengæld -endnu engang – til at tænke på USAs tidligere præsident, det store hæderlige menneske Dwight D. Eisenhower og hans afskedstale fra januar 1961, hvor han siger, at ’Under krigens sorte skyer, hænger menneskeheden på et kors af jern’.
Samme præsident og samme tale handler om noget, der i den grad stadig er relevant: Det militært-industrielle kompleks, det faktum, at der er så mange penge i at lave våben, at fabrikanterne ender med at styre militæret (lidt ligesom techfirmaerne styrer digitaliseringen)? Lige nu brager aktierne i diverse våbenfirmaer op, så det gælder nok stadig her over 60 år senere.


Noget andet, der også stiger nu efter et ellers kvalmende, men forståeligt og tungt fald, er Bitcoins, de der penge, der laves i computere og ikke er bundet til anden værdi, end al den strøm, det koster at generere dem.
Det har haft konsekvenser i staterne Montana og Texas, hvor bitcoin-miners nu simpelthen har genoplivet ellers lukkede kulfyrede værker for at kunne lave flere bitcoins via bunker af energislugende grafikkort, hvilket har fået Co2 udslippet i området til at stige kraftigt. Grunden til, at det kan betale sig, er bla. fordi Bitcoin-minernes foretrukne land, KINA, har lukket for den fest nu – de har forurening nok – og foretrækker iøvrigt at Kineserne bruger deres egen, digital Yen, der i modsætning til kontanter, er perfekt sporbar…
Samme Kina er i øvrigt er bemærkelsesværdig tavse i forhold til Ukraine.
Kina er tilgengæld helt fremme i skoene rent teknologisk – i modsætning til ‘fodslæbende’ Danmark, skrev Charlotte Rønhof, formand, Science & Engineering Komiteen, ATV, i en kronik for nylig:
’Teknologi, digitalisering, forskning og innovation fylder i dag forsvindende lidt i den politiske debat, og det er mere end problematisk, at så få politikere er optaget af, hvad vi skal leve af fremover. Sandheden er nemlig, at der ikke kommer en prins og vækker Danmark fra Tornerosesøvnen. Regeringen må selv smide slumretæppet og få smurt velstandsmotoren’ skriver hun, og selvom jeg godt forstår, hvad hun mener, så synes jeg ellers nok, der er blevet talt og skrevet om Digitalisering og Teknologi og Innivation – stolpe op og stolpe ned, som man sagde, da jeg var barn – og det er længe siden – men måske hænger det sammen med, at politikerne generelt opfatter de ting som noget magisk, noget med silicon valley og noget med DISRUPTION og EKSPONENTIEL vækst og Singularity University og derfor har hældt penge ud over tvivlsomme konsulentbureuer og amerikanske software i stedet for at bruge tiden og pengene på at bygge en smuk, funktionel og ikke mindst dansk kontrolleret kritisk infrastruktur, der dækkede områder som statsadministration, sygehusvæsen, beredskab, forsvar, skat og banker?
Hidtil har tre regeringer formået at undgå klart at definere, hvad der egentlig ER kritisk infrastruktur, da det jo logisk set så er noget staten skal tage sig af, og betale for og drive og det vil man helst ikke…i stedet taler man om sektoransvar og udliciterer og køber software fra USA som gjaldt det livet!
Seneste har man, som det vil være læsere her bekendt, overladt bygningen af en ‘national cloud’ til Microsoft. Den ‘SKY'(og husk her at: Der findes ingen sky, kun andre menneskers computere), den skal blandt andet indeholde hele det danske forsvar – hostet hos et amerikansk selskab, men som det har kørt hidtil, betyder det nok nærmest ingenting?
”Microsofts datacenterregion vil sikre Forsvaret adgang til IT- og datakapacitet, som vi ikke kan udvikle selv. Mange af de løsninger, vi er afhængige af i fremtiden – inklusive løsninger, der bygger på kunstig intelligens – kræver computerkraft, der kun er mulig ved brug af cloud-løsninger. Jeg ser derfor frem til samarbejdet med Microsoft i forhold til de konkrete muligheder, som den nye datacenterregion åbner for Forsvaret,” sagde Kristian Vengsgaard, Chief Information Officer i Forsvaret ved åbningen.
Det fik, som tidligere nævnt her på siden, blogger Poul Henning Kamp til at spekulere i, om der i virkeligheden var tale om et nyt datacenter til brug for FE og NSAs samarbejde:
‘Mit gæt er at han, og Finansministeren der lige så bizart er citeret i dette press-release, er de to eneste af dagens optrædende der ved hvad det her faktisk handler om…Den ny og mere omfattende overvågning, også af danskerne, begynder her…’, skrev han.
Men det kan vel ikke være rigtigt? For her i Danmark – der har vi vel ikke noget at skjule og da slet ikke i regeringen, vel?
Men mystisk er det da, at det trods alle talerne stadig er uklart HVOR de her datacentre skal ligge. Og at det er hemmeligt. Men det er nok bare mig, igen, der tror, alle har noget at skjule?
Her til sidst: Engang var Danmark et teknologisk innovativt land, der lavede egne løsninger. Det gør vi ikke mere. Men den der kritiske infrastruktur på danske hænder, kunne ellers være nyttig at have ligenu, ikke?
Og måske bliver vi klogere og går i gang i morgen? Fordi vi ved hvad frihed – og privatliv – er. Og fordi vi vil kæmpe for det!

kærlig Hilsen
Kjaerulv

PS: Jeg søger stadig en sponsor til det her – send mig en mail og lad os tale om det?

KH KJAERULV: Jeg er så glad for min cykel(skal staten vide hvor den er?)

Velkommen til mit nyhedsbrev, denne gang med lydintro af Gorm Bull, der har doneret sin gyldne stemme til projekt KH Kjaerulv – tak for det, og tak til alle de andre, der har sendt mails og skrevet pæne ting, ja nogen har sågar indsat penge på min PayPal-konto(ja, jeg har sådan een og jo, jeg ved det er pinligt…
I sidste uge skrev jeg i skyggen af covid – det er ved at lette nu, men der er andre skygger, der trænger sig på.
Jeg blev f.eks. seriøst uvenner med Klaus Bondam, direktør i Dansk Cyklistforbund på Twitter.
Det er ærgerligt, for jeg kan godt lide cykler og Bondam er også en rar mand, men han har fået en fiks ide, der ikke vil gå væk. Han mener nemlig, at stelnumre skal være digitale.

IT-NATIONEN DANMARK?
»Det er da mærkeligt, at en IT-nation som Danmark hænger fast i en så gammel, analog løsning, som er besværlig at benytte i praksis. En moderne IT-nation og et moderne cykelland, som på en eller anden måde ikke kan mødes, som det er i dag”, sagde Bondam senere til fagbladet ingeniøren, som jeg også har pippet op i – alt sammen efter den infight der var på twitter, hvor mange danske journalister tilsyneladende finder deres historier.
Når det hele blev lidt voldsomt der, hænger det nok sammen med, at jeg skrev følgende om Bondams forslag om digitale stelnumre: »Så kører idiotien med digitale stelnumre igen«.

Når jeg skrev IGEN, så hænger det sammen med, at det her forslag om digitale stelnumre var meget tæt på at blive vedtaget i 2016, hvor enhedslisten var bagmænd bag en tilsvarende tanke, som de heldigvis fortrød, for den var nemlig et strålende eksempel på en digitalistisk tankegang – det vil sige, at man digitalisere kun for at gøre det og på det man kalder solutionism: At man har en løsning – i det her tilfælde noget digitalt – der savner et problem.
Det mener jeg stadigvæk, og det har Bondam taget meget personligt og måske er jeg også kommet til at lyde for bombastisk, men nogen gange bliver jeg bare træt af, at alle tror ting løser sig, hvis bare man smider noget digitalt oveni og glemmer, at hver gang man digitaliserer noget, så skaber man også et megaproblem: DATA.

DATAGULD
Jeg ved godt, at du, kære læser og lytter, sikkert mener at DATA må være godt, ikke sandt? Blandt ingeniører og forskere hersker der en frådende appetit på netop data, man kan ikke få nok og det virker som om, det er lige meget hvorfor de indsamles, de betragtes som det rene guld alligevel og skulle de være helt uforståelige, ja så smider man nogen machine learning algoritmer oveni, der så finder en eller anden sammenhæng, man så kan klamre sig til bagefter mens man slår sig på brystet og siger, det i virkeligheden var netop den sammenhæng, man ledte efter.
Og hvad angår digitale stelnumre er de data der er interessante, bevægelsesmønstre. Den slags fungerer allerbedst, hvis man også kan se hvem der kører på hvilket køretøj og med et digitalt stelnummer har jeg svært ved at se, hvordan nogen kan nære sig for, at bygge ejerens navn og adresse ind i netop det.

ANONYME BEVÆGELSER
Hermed tager vi det allersidste køretøj vi har, hvor vi(hvis vi slukker vores mobiler – og det vender jeg tilbage til) kan bevæge os anonymt rundt uden at der gemmes data om hvert eneste sving vi har taget.
Ret skal være ret: Cykeltyverier er et problem. Der stjæles, iflg. Bondam, over 40.000 cykler om året her i landet og det er en slat, så det er et problem, men det bestemt ikke noget NYT problem, ligesom vold, røverier og mord heller ikke kan siges at være nye problemer, men snarere en slags naturkraft, som vi kan hælde al den digitalitet efter vi har lyst til, uden at det vil få problemet til at gå væk.
Hvis vi vender tilbage til det, problemet, cykeltyverier, så KAN cykler altså allerede identificeres. Der findes et register over stjålne cykler og hver eneste cykel i Danmark har et stelnummer, man kan tjekke i politiets registre via en ganske vist ikke særlig god hjemmeside.

EN APP?
Sjovt nok var der engang en velfungerende hjemmeside og app, men den var drevet af en privat person, og det kunne ordensmagten ikke lide, så den er væk igen. Politiet har en hjemmeside, men den er ikke helt nem at finde – her den mundrette adresse: https://politi.dk/cykler-og-koeretoejer/tjek-om-en-cykel-eller-et-koeretoej-er-efterlyst/tjek-om-en-cykel-er-efterlyst
Så her er den første ide til Cyklistforbundet: Måske I skulle lave en app i samarbejde med politiet, der var nem at bruge?
Og her kommer den anden ide, der tager udgangspunkt i det, det hele vist nok handler om: Behagelighed. Stelnummeret sidder nemlig typisk under krankboksen, der hvor pedalerne kører rundt, og kæden smider olie og det betyder, at cyklen skal vendes om, for at man kan se det, og der er ret beskidt dernede. Men på min Raleigh cykel, fra England, hvor de gør tingene på deres egen måde, der sidder stelnummeret på røret op til saddelpinden og kan aflæses uden at vende cyklen på hovedet.
Måske skulle man gøre det til et lovkrav – eller endnu bedre, indføre en QR-kode i stedet, så stelnummeret ikke ender som en slags meget lille nummerplade.

NUMMERPLADE-NUMRE
Nummerplader er nemlig et problem, hvis man bekymrer sig om privatliv. Bevares, det er smart på biler og motorcykler og kommet for at blive, men Rigspolitiet har de seneste år plastret veje og broer til med såkaldte ANPG-kameraer, automatisk nummerplade-genkendelse, hvor man kan fjern-aflæse, og registrere, alle biler, der passerer. Til at begynde med, sagde politiet, at man kun ville gemme registreringer af biler, der var efterlyst eller hvor man havde en sag på ejeren. Men det holdt ikke længe: Først blev alle registreringer gemt i 24 timer, senere en måned, og nu er man oppe på 2 måneder! Dvs. at hele dit kørselsmønster reelt findes hos politiet og de kan slå tilbage hvor du har været for to måneder siden. Og nej, du kan ikke længere bare køre udenom, de er overalt, nu, de kameraer.
Og det er faktisk værre endnu: Nu sælges den teknologi til os alle sammen som et stykke behagelighed: Køb din benzin – med nummerpladen, foreslår Cirkle K. Og når du krydser Storebælt, ja så kan du da også betale, næsten uden at betale – med din nummerplade, så du ikke skal holde stille og fumle med et kort eller din BroBizz – de to sidste foretrækkes således frem for kontant og kort, og der gives pænt store rabatter, hvis du vælger denne moderne, digitale løsning.



POLITIMANDEN MED BLOKKEN
Et billede på ANPG: Forestil dig, at der står en politimand ved siden af din bil hver gang du kører og skriver tidspunktet og den retning du tager op, at der står flere politimænd efterhånden som du kommer frem, og at de alle sammen skriver ned og at ham, du så, da du kørte afsted, først slutter dagen når du kommer hjem igen.
Lyder det hyggeligt? Nej vel. Men det er det, der allerede sker nu. Også selvom du er helt uskyldig. Og det er det, jeg frygter, det vil ende med, hvis der skal laves digitale stelnumre på vores analoge cykler.
Og for lige at blive mere teknisk: Hvis man sætter det, der hedder en NFC-Chip(near field communication) i en cykel, så kan den aflæses på afstand. NFC er såkaldt passiv transponder, hvor politiet – eller andre – kan sende et signal mod chips, der så svarer igen med et tal eller et navn eller hvad man nu har bedt den om, som man så igen kan sætte op imod en database: Stjålet eller ikke stjålet.
Men hvorfor nu nøjes med det? Man kan sætte passive sendere op, der spørger alle cykler der passere. Senderne ved man hvor er så vi får et mønster på en bestemt, måske stjålet cykel og så kan man vente på den og anholde tyven og levere den tilbage til rette ejermand – hvis altså man har tid til det?
Man kan også bare nøjes med at lave mønstre over alle bevægelser af cykler i en by – med ID og navn og det hele.
Men sådan ender det nok alligevel ikke. For jeg har en nemmere ide – der også er digital, så alle bliver glade:
Den sidste ide til de mange stakler, der mister deres dyre ladcykler og racere og el-cykler lyder nemlig sådan: Køb dig din egen GPSsender og monter den i stellet? Eller en AIR-tag fra Apple? Så kan du selv spore din cykel og prøve at ringe til politiet og fortælle dem hvor den er.
For hvorfor blande staten ind i den slags? Og hvad skal man med et fuldt register over alles cykler?
Om politiet så kommer og henter den hvis den er stjålet og fundet, er en anden sag, men her kunne Cyklistforbundet måske være behjælpelig, i stedet for at indføre meningsløs teknologi, der med al overvejende sandsynlighed ikke vil medføre færre tyverier, men mere overvågning og registrering af vores frie færden i det offentlige rum.

ROKADEN
Nok om det? Sikkert ikke, men jeg skal også lige nå at nævne minister-rokaden i denne uge: Tine Bramsen, der ellers har siddet på en brændende stol i den farceagtige håndtering af forholdet mellem FE og NSA, en rapport fra Tilsynet med EfterretningsTjenesterne(TET) og ikke mindst: Anholdelsen af den tidligere chef for FE Lars Findsen, hun skal nu være transportminister og så er det ikke hendes problem mere.
Måske hun kan nøjes med at digitalisere stelnumre? Det bliver ihvertfald hendes område.
Det med FENSA-skandalen, det er så tilgengæld blevet Morten Bødskovs, for nu er han forsvarsminister.
Før det var han skatteminister og der var i den grad også ild i hans stol. Flammerne kom fra den nye, digitale, kunstig intelligensdrevne ejendomsvurdering, et ‘brainchild’ fra Troels Lund Poulsen, V, i 2010, der har vist sig noget svært at få ud. Det har skullet være færdig siden 2017 men er siden er doblet i pris og det virker ikke. Og hvad værre er: Der skulle være færre ansatte til at få det til at virke. Det er ikke sket: NU er der dobbelt så mange som før. Og regningen vokser konstant.

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/sau/spm/202/svar/1849471/2518450/index.htm


Og så var der sagen med det nye indrivelsesystem, der heller ikke virker og som hidtil har kostet over en milliard – bare i konsulentkroner.
Det virkelig smarte ved den her rokade er imidlertid ifht. SAMRÅD. Hverken Bødskov eller Bramsen kan nu indkaldes omkring det, der før var deres ansvar – det lå ellers lige til højrebenet at ville tale med Bødskov om SKAT massive deroute, men nu kan han ånde lettet op – nu er det en andens problem, og han tager plads i sikkerhedsudvalget, sammen med FE og PET.
Det sidste tror jeg han har det aldeles glimrende med: Jeg har engang deltaget i DRs debatten sammen med ham, hvor jeg blev hilst med et hånligt: ’Nå, der har vi Snowdens bedste ven’, før han drejede om på hælen og talte med nogen andre.
Men hov: Jeg glemte næsten det med mobiltelefonerne. At man ikke skal have dem med, når man cykler på sin analoge cykel. Det skal man som bekendt ikke, fordi Danmark, i modsætning til en masse andre lande, har masseovervågning af mobiler. Det hedder Logningsbekendtgørelsen og den er stadig aktiv, trods tre domme ved EU-domstolen, der har krævet vi holder op.
Justistminister Nick ’Overvågningerfrihed’ Hækkerup vil ikke give sig og han har stadig flertal for den nye udgave af loven, han prøver at få gennemført, så han tager al kritik roligt. Så roligt, at han i Berlingske Tidende tillod sig, at undre sig over, at Ingeniørforeningen også er imod den logning, der betyder, at hver gang du ringer til nogen eller sender en sms, så registreres der hvem du har fat i og hvor du er imens. Ministeren mente ikke, at medlemmerne i Ingeniørforeningen kunne stå bag deres egen fagforening, og opfordrede dem til at lave oprør, så de ikke medvirkede til, at gøre det nemmere for forbryderene, som han sagde.
Ingeniørforeningen har repliceret, at de har skrevet bunker af høringssvar og at de mener det samme som de har ment gennem længere tid.
Hækkerup har ikke svaret.
Og nu må det være nok for denne gang.

KH Kjaerulv

PS: Endnu engang tak til Zencurity for sponsorat

En cykel med stelnummer, der kan aflæses uden man vender den om – en Raleigh.




KH @KJAERULV: Rethaverisk logning i Stasiland?

Januar, Ja, NU, AR!
Dagene er mørke som et TV, der er hevet ud af stikkontakter fordi det ikke længere har internet og fordi antennekablerne næsten er døde og fordi det er grimt og skærmen er knust, og der tegner sig sære mønstre, regnbuer åbenbarer sig der, lys på flydende krystaller.

Jeg har været stille ret længe nu. Det er Omicrons skyld, det lille ‘O’ – i modsætning til det andet græske, STORE O – O-mega…
Efter over et års forsigtighed og ansvarlighed og ikke mindre en tre vaccinestik, har jeg nu alligevel fået Covid, Corona – i omicron modellen, og alle siger den er mild, og ja, den ligner da heller ikke noget af det, jeg frygtede sidste år, en hosten dødt lungevæv op, iltmangel, respirator…død.
Jeg lever skam fint og har ikke været på hospitalet, og kun taget tre dage under dyner.
Nu forsøger jeg at gå påklædt rundt, men jeg er hele tiden træt og sover tre timer lange middagslure og har en koncentrationsevne som en guldfisk og kører alting hjem på rutinen….

RETHAVERI
Og apropos rutiner: Jeg har det svært med Nick Hækkerup. Han har en facon, der irriterer mig. Han er vel egentlig det, man kalder RETHAVERISK, der hvor jeg kommer fra – altså én, der altid mener, han har ret og alle andre tager fejl og det er faktisk meget udbredt og måske lider jeg også selv af det, og DET kommer jeg tilbage til.
De rethaveriske kendetegnes også ved, at de altid har styr på detaljerne ned til mindste suk, og gerne gør alle andre opmærksomme på, at de tager fejl. De rethaveriske har derfor på en måde ret, men kun fordi, de grundlæggende har taget fejl, eller rettere: Fordi de har låst en diskussion eller debat så fast, spærret den inde, så man ender med at diskutere formuleringer og præsise ordvalg og citater i stedet for at tage fat i det centrale, det som vi andre ved, ligger bag et citat.
Tak f.eks. dette her tweet, som Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening lagde på twitter ovenpå Nick Hækkerups deltagelse i et samråd om den nye lov om generel og udifferenteret logning, aka logningsbekendtgørelsen, torsdag formiddag, et samråd jeg fulgte live fra min skærm med stigende uro i kroppen.
’Justitsministeren sagde, at de, der går op i #ulovliglogning, er “forbrydere og dem, der bor på rockerborge”. Vi er ret mange, der er bekymrede, fordi vi går op i menneskerettigheder og privatliv’ skrev Camilla Gregersen og det var der næsten 1000 mennesker, der syntes lød helt vildt groft, og så var der en flok rethaveriske twitter-brugere, der mente, at det simpelthen var løgn, at justitsministeren har omtalt de, der er imod logning, som ’forbrydere der bor i rockerborge’,
En podcastvært og studerende kaldte af flere omgang citatet ’decideret forkert’ og blev i den grad bakket op socialdemokraten Bjørn Brandenborg: ’Det er jo taget fuldstændig ud af en sammenhæng. I øvrigt refererede ministeren noget Preben Bang tidligere har sagt’.
En journalist fra det nye, falske 24syv var også godt i gang, men har nu slettet alle sine tweets.
Men hvad VAR det så, den gode Hækkerup sagde?
”Som jeg har sagt før, har vi fremsat det her lovforslag, ikke fordi vi har lyst til at ændre logningsreglerne, der gælder i dag, men fordi vi skal – på grund af EU-domstolens dom. Jeg tror, det var Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, der sagde, at de eneste, der for alvor havde grund til at rejse flaget over det her er forbryderne og dem, som bor på rockerborgene. Vi har derfor gjort og gør fortsat hvad vi kan for at ændre EU-domstolens opfattelse.”

MENINGEN?
Sagde Nick Hækkerup så direkte, at alle der er glade over, at den gamle logningslov skal laves om, er rockere eller forbrydere? Nej, det gjorde han vel rethaverisk set ikke. Men skal vi ikke være enige om én ting: Det var det, han mente.
Og det er det, Camilla Gregersen og jeg kunne mærke, da han sagde det.
Det handler nemlig om, hvad der bliver sagt. Ikke altid om, hvad der siges.
Jeg faldt selv i gryden lidt senere – jeg havde nemlig lyttet til hele samrådet fra min computer og liveblogget to hækkerup-citater:
‘EU-domstolen står på forbrydernes side’
Og: ‘Der er solid dokumentation for, at EU-domstolen er aktivistisk’
Det første citat, at EU-domstolen står på forbrydernes side, fik DR-journalisten Henrik Moltke ud af røret med et, ’Hvad er tidskoden?’ – hvorved han refererede til selve optagelsen af det, jeg havde set live og som nu lå derude.
Jeg sagde som sandt var, at det måtte han selv tjekke og det gjorde han så og kunne triumferende meddele, at jeg tog fejl: “(..) det er den type forbrydelser som vi desværre ikke længere kan efterforske fordi EU-domstolen står på forbrydernes side” hvis man skal citere fair’, skrev han, og understregede dermed, at det havde jeg så IKKE gjort.
Men det har jeg. For det sagde han jo.
Han sagde det og han sagde også andre ting, selv i sammenhængen er det jo stadig sandt, men nu bruger vi så i stedet fire tweets på at nå frem til noget andet og glemmer det helt centrale:
Hvad det her handler om.
Hvad Nick Hækkerup MENER!
Og han mener tydeligvis, at EU-domstolen er både aktivistisk, politisk og at den dermed står på forbrydernes side.

ESSENSER
Og her ved jeg godt, at det kan JEG ikke vide noget om. Og jeg er, især som en slags journalist med pressekort men ikke tilknyttet et bestemt medie, forpligtiget til kun at skrive HELT præcist hvad Hækkerup og alle andre siger, hører jeg en forarget flok hyle
Men det er jeg ikke. Jeg er forpligtet til at linke til hele sammenhængen, hvis nogen vil have den. Og så er jeg forpligtet til, at finde essensen af hvad Hækkerup siger.
Der er i dag en rethaveriskhed, nævenyttighed og et citat-hysteri, der gør det enddog meget, meget svært at nå frem til noget som helst, og at dømme efter f.eks. DRs ikke-eksisterende dækning af det her samråd, så er det som om journalisterne simpelthen giver op over for alt, der ikke bare kan kopieres fra et direkte tweet eller en Facebook-opdatering.
Da JEG blev uddannet journalist for frygtelig mange år siden, var det kun i radioen og på direkte TV man blev citeret PRÆSIS for hvad man havde sagt(med mindre man blev klippet i stykker og sat sammen med cleansound og dækbilleder) – politikere udtrykte sig i virkeligheden pænere og mere formfuldendt på tryk end i virkeligheden, fordi journalisters opgave dengang – og nu, mener jeg – var at klargøre, hvad der bliver sagt, ikke hvad der siges.

MASSEOVERVÅGNING
Men nok om det. Lad os tale lidt om det, som stort set ingen medier har taget op, men som er det, det hele handler om: Masseovervågning.
Den logningsbekendtgørelse, som EU-retten har kendt ulovlig tre gange, betyder, at danske teleselskaber er tvunget til at gemme hvem du ringer og smser med og hvor du er imens+en række oplysninger omkring dit brug af internettet. Sidste kommer der flere og flere af.
Det hele bliver gemt i et år, og politiet kan hive de oplysninger ud af teleselskaberne med en dommerkendelse, der må siges at være ren rutine at få, og det gør de hele tiden!
Men hjælper det så noget?
Well.

De, som Hækkerup plejer at kalde aktivister og som han sammenligner med forbrydere i rockerborge, ved at citere Preben Bang Henriksen, uden at tage afstand fra citatet, ja, de har længe efterlyst statistikker på brug af data og om man faktisk har opklaret noget den vej.
Jeg kan afsløre, at det kniber med data, hvilket i den grad kan forklare, hvorfor Nick Hækkerup hele tiden taler om voldtægter, mord og hjemmerøverier mens han i en uendelighed gentager, at logning af hele befolkningen er et utroligt vigtig værktøj for politiet – et politi, der har mere end svært ved at forklare hvordan, hvor meget og hvorfor.
Det bliver – efter MIN mening – endnu værre, når Hækkerup så pludselig taler om unge kvinder, der er bange for at gå på gaderne, og som skulle blive endnu mere udsatte, hvis logningen holder op.
Hvis det argument skal holde, ja så har unge kvinder jo været rasende trygge ind til nu? Og har han ikke glemt, at det først er BAGEFTER man MÅSKE kan se, hvilken gerningsmand, der har overfaldet én, hvis altså der stadig findes en gadekriminel, der er dum nok til at have sin (egen)telefon på sig, når de laver kriminalitet?

TILLID og KONTROL

Men vi nærmer os en slutning. Og nu vil jeg selv være rethaverisk, for det her, det ved jeg, jeg har ret i, og det gider jeg ikke diskutere:
VI er nød til at tale om TILLID.
Tillid til borgerne fra statens side. Og den slags, den bliver ikke større af, at man overvåger os ALLE sammen hele tiden. Tværtimod.
Dansk ret, er baseret på en uskyldsformodning, at man er uskyldig til det modsatte er bevist.
Stadig og kontinuert logning af vores lokation og hvem vi taler med er permanent mistænkeliggørelse. Det er, at line hele befolkningen op som en række mistænkte, uden vi rigtig mærker noget til det, før vi en dag pludselig gør.
Jeg kender ingen, der kan have noget seriøst imod alvorlig overvågning af en regulært mistænkt, eller en gruppe mistænkte, hvor man kan skaffe dommerkendelser og hvor det bagefter vurderes om det var rimeligt, at man har rodet rundt i folks telefoner og fundet ud af hvor de har været og hvem de har været sammen med.
Den er fin, og det mener EU-domstolen sådan set også.
Men det er – siger JEG, HØJT – ikke det Danmark, jeg kan lide, hvis vi skal vænne os til at, at staten altid skal vide hvor vi har været – og dermed hvem vi har været sammen med. Uanset formålet er det klamt og farligt og ja, det er fuldkommen som i STASI-Østtyskland og der gider jeg ikke bo.
Punktum.
Det er også ulovligt at masseovervåge.
Heldigvis. Uanset hvad og hvordan Nick Hækkerup formulere sig.
Og nu vil jeg stikke min rethaveriske, subjektive, pibe ind, velvidende at jeg har overskredet min egen opmærksomhedstærskel – og din?

Kærlig Hilsen
@Kjaerulv

PS: Dette nyhedsbrev var sponseret af Henrik Kramselund og Zencurity – test og audit af infrastruktur, samt undervisning i samme!
Hvis du også vil sponsere nyhedsbreve – send mig en mail!

Sæt os fri: STOP ulovlig logning!

Min underskrift, som mig selv og som bestyrelsesmedlem af borgerretsfonden, står på den her annonce, der kører bredt ud over alle aviserne i dag. Jeg er ikke alene, jeg står sammen med en masse andre gode mennesker. Jeg står der sammen med Amnesty International, IDA, Justitia, DM, DataEthics, Dansk IT, Prosa, Danske IT-Advokater, Danske Advokater, Retspolitisk Forening og forsker i digital forvaltning Hanne Marie Motzfeldt, og grunden til, at vi alle sammen står der, er fordi at nu må det være nok! Og trods en vis mink-sag og noget med nogen sms-er, så er det her altså ikke kun rettet mod nuværende regering, gang på gang har man på tværs af partierne, valgt at udsætte revision og udlade at standse bekendtgørelsen, trods henstillinger fra EU og almindelig anstændighed.
Jeg vil gøre formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersens, ord til mine:
”EU-Domstolen har i tre domme gjort det klart, at generel og udifferentieret logning af alle borgeres telefonsamtaler er urimelig og i strid med privatlivets fred. Det er vi enige i, og vi mener, at det er uacceptabelt, at alle borgere skal mistænkeliggøres og overvåges. Det er en grundlæggende del af at leve i et frit land, at vi kan bevæge os frit rundt og ringe til, hvem vi har lyst,” siger han.
Justitsministerens NYE lovforslag, til det, de kalder for ‘differentieret logning’ skal førstebehandles tirsdag i næste uge, og samme justitsministerium har allerede været ude med den helt store mørkelygte og hemmelighedsstemplet høringssvarene til lovforslaget.
Det er skammeligt, synes jeg, og ikke et demokrati værdigt.
Det er det nye forslag heller ikke.
Nick Hækkerup og justitsministeriet lader på overfladen som om, de, i øvrigt under protest, vil opgive den masseovervågning af alle danskere, de har haft gang i årevis, en overvågning der betyder, at det gemmes i et år hvem vi ringer og smser til og hvor vi er imens, og jeg gentager: Det gælder os alle sammen uanset om om vi har gjort noget eller ej, det hedder MASSEOVERVÅGNING og det er faktisk det, EU har reageret imod, og gudsketakoglov for det!
Målrettet overvågning på baggrund af en begrundet mistanke og en dommerkendelse, er det svært at have noget imod. Men at overvåge alle? Nej!
I det nye forslag taler man at logge i zoner, ligesom man bruger visitationszoner i dag, ikke at det er meget bedre, da der stadig vil være uskyldige iblandt. Men hvad værre er, så foreslåes det, at disse zoner under særlige omstændigheder kan udvides til hele landet! I op til et år af gangen. De særlige omstændigheder angives vegt som noget med alvorlige trusler mod Danmark, og i og med at truslen fra terror har været stort set permanent høj siden angrebet mod Krudttønden, så er der altså basis for at videreføre praksis fra logningsbekendtgørelsen uhindret, da ordningen kan forlænges uendeligt, år efter år, i øvrigt per ren adminstration, da det er justistmininsteriet og erhvervsministeriet, der egenhændigt tager stilling – uden om folketinget.
Men det bliver værre endnu: Hvor logningsbekendtgørelsen koncentrerer sig om telemasterne, ja så ønsker man at udvide til også at beskæftige sig med datatrafik. Bliver det gennemført, vil alle mobiltelefoners placering være fastslået hver eneste gang, du tjekker mailboksen – det sker automatisk fra din smartphone ca hver femte minut!
I en retsstat stoler man som udgangspunkt på egne borgere, her gælder USKYLDSFORMODNINGEN. Men med logningsbekendtgørelsen er vi alle permanent mistænkte, og der indsamles beviser imod os hele tiden, for en sikkerheds skyld.
Det må stoppe nu. Vi skal videre.
Fra kontrolsamfundet – tilbage til tillidssamfundet.

Diverse om logningsbekendtgørelsen:

Foreningen mod ulovlig logning
IT-politisk forenings høringssvar til den nye lov
Foreningen mod ulovlig logning tabte i foråret en sag mod justitsministeriet – ikke fordi de tog fejl, men pga. teknikaliteter – læs her!
Lyt til podcast fra dagen for nederlaget – inklusive en forklaring fra etisk hacker Keld Normann på, hvad din placering betyder og giver dig af problemer, når staten har den hele tiden:


Registerstaten Danmark

Nogen gange falder man over noget, der virker som om, det blev placeret i fortiden, for at nogen kunne finde det i fremtiden.
Sådan har jeg det med den her bog!


Den er fra….1978, kan kun lånes på biblioteket(mod nemID-søgning, noget forfatteren ville have set som klart totalitært!) og handler stort set om det samme vi taler om idag: Digitalisering – at sætte mennesker i bås med tal og registre!
Det var cand.polit. Jussi Merklin, tidligere embedsmand i finansministeriet, meget utilfreds med, og han var ikke alene, ifølge en opinionsundersøgelse fra dengang var godt 80 procent(!) af befolkningen imod CPR-nummeret som nøgle til alle statens oplysninger om os.
Men Merklins vrede retter sig ikke kun imod CPR – også ideen om Borgerkort fra 90erne, var han meget imod, her i et interview med ‘FAKLEN’ fra 1994:
‘Informationerne skabes jo først ved brugen af borgerkortet. Hver gang det bliver aflæst, bliver det registreret, og hvis det sker, når du går i supermarkedet, eller når du går ned og køber en billet på banegården eller passerer grænsen, så betyder det, at registreringen bliver langt mere omfattende og vidtgående, end den er i øjeblikket.
Det, man så hævder, er, at kortet giver borgerne mulighed for at trække oplysninger ud af registrene uden at skulle have attester med ved henvendelse til myndighederne, men dét vil samtidig give magthaverne carte blanche til at samle enhver form for oplysning i de offentlige registre.
I dag er der vandtætte skodder – i hvert fald delvist vandtætte skodder – mellem de oplysninger, der ligger i de forskellige registre, og der er en registerlov, som faktisk netop går ud på at hindre sammenføring af registre i bred almindelighed.
I regeringens IT-plan siger man derimod, at det gælder om at gøre det modsatte, om at bryde barriererne mellem registrene ned og lade oplysningerne løbe sammen i én strøm af informationer. Og så kan det da godt være, at de nuværende embedsmænd og politikere måske stadig har visse moralske skrupler mht., hvad de vil, tør eller kan foretage sig med dette her.
Men der skal ikke så forfærdelig meget til at få moralen til at flytte sig markant, som man så det i Tyskland i 30erne. Skønt landet i begyndelsen af 30erne var en højtstående civilisation og et kultursamfund, så gik der jo ikke mange år, før det blev hjemsted for de groveste forbrydelser i verdenshistorien.
Det kan ske igen. Det er farligt at bryde dæmningerne ned, så der er frit løb for registreringen, for det kan næsten ikke undgå at føre til misbrug’, sagde han dengang i 1994, som et ekko, at den debat vi netop nu har om BIG DATA, NemID og den registersamkøring, der finder sted med den nye DATABESKYTTELSESLOV.

Vi tager lidt mere om registre, set fra 1994, og Jussis betragtninger her, kunne passende opdateres med LOGNINGSBEKENDTGØRELSEN, der gemmer placering sammen med smsere og telefonopkald fra vore allestedsnærværende mobiler:
‘På registerområdet er en af de seneste fortielser fra myndighedernes side det såkaldte GIS [Grafisk Informations System]. Man er efterhånden blevet i stand til at fremstille nogle overordentlig detaljerede landkort helt ned til 2 meters nøjagtighed, der kan lagres digitalt, således at man vha. simple koordinater kan stedfæste bygninger og sågar enkelte rum med meget stor præcision.
Det betyder, at man kan samle oplysninger i registre og administrere dem direkte på landkort, hvorfra de så atter kan indhentes til forskellig brug – så er der nemlig lige pludselig ikke længere tale om noget egentligt personregister, men blot om et koordinatsæt for en bestemt person. Forudsætningerne herfor er allerede til stede, og Registertilsynet har da også allerede skullet tage stilling til en række klager, men enten benægter de simpelt hen eksistensen af disse, eller også henviser de bare til, at de formoder, at kommunerne, som er i besiddelse af disse systemer, overholder registerloven.
GIS bliver mere og mere udbredt og muliggør derved en registrering og overvågning, der rent faktisk er lige så tæt, som den var i det 3. Rige. Dengang havde man blokvagter i enhver ejendom, hvis opgave det var at udlevere detaljerede oplysninger om alle beboerne til repræsentanter for efterretningsvæsenet. Blokvagten kan imidlertid her erstattes af et meget mere effektivt elektronisk GIS-system.”

Merklin blander sig stadig – blandt andet omkring DAMD-registrene, hvilket Helle Thorning Schmidt og Marianne Jelved fik at føle i et brev fra 2014.
Borgerne har ejendomsretten til deres data. Patienterne har ejendomsretten til deres patientdata, herunder deres følsomme patientdata. De har, ved at konsultere deres læge for at modtage lægens tjenesteydelser, midlertidigt, under visse forudsætninger og på visse vilkår, givet deres læge en brugsret til deres patientdata.
Denne brugsret giver lægen mulighed for – med tavshedspligt –at bruge oplysningerne til gavn for patienten i sin behandling og rådgivning af patienten i lægens praksis.
Intet andet!’

PS: Jeg ved ikke hvor Jussi Merklin er i dag – om han lever? Hvis noget ved det, send mig en mail, jeg vil meget gerne tale med ham!