Cykel byggerier: Cannondale revisited

Som de, der følger denne blog har bemærket har jeg en del hobbyer. En af dem er at bygge cykler – eller rettere genopbygge dem udfra hvad der nu kan lade sig gøre med knofedt og ikke for mange nye dele. Det lærer jeg meget af – om mig selv og min tålmådighed og mangel på konkret systematik.

Har færdiggjort cykel nr 5 i garagen – ses herunder – baseret på et hærget cannondale stel anno midt 90erne – købt på den blå avis og med alle dele rustet sammen/ødelagte. Nu kører den igen – fremragende endda – alle lejer ruller godt, der er ny krank og et sæt brugte pedaler og en 8 krans reduceret til syv bagpå.

Sådan så den ud før:

Suntour klingerne var slidt ned og pedaler bøjet – bagskifter totalt rustet sammmen

Det virkelige spændende er, at jeg har fået hjælp af andre – via facebook har jeg feks mødt Jeppe, der er god til alt det jeg ikke kunne finde ud af af før – feks krank og hjulopretninger.

skiftet ud med understående
klinge og pedalarme blev doneret fra endnu en facebookkontakt – tak!

Jeg har typisk arbejdet med begrænsninger – nydt det – en ting af gangen: En bremse. Kæden. Saddel. Og så går man væk, når den ene ting er på plads. Det er ikke professionelt og hurtigt men det virker. Og er yderst tilfredstillende.

pedalerne er fra en gammel Marin-cykel jeg engang havde

En af de ting, der virkelig har drillet mig, er bremserne. Cannondale har brugt et cantileversystem jeg simpelthen ikke forstår: Der er et rundt hjul i midten, en del af stellet, som et kabel løber igennem. Men hvor skal der trækkes? Fik det ikke løst. Så der måtte hackes udenom – en v-bremse foran og en cantlever bagpå er et udemærket, omend frusterende fix.

de uforståelige bremser – min begrænsning
detalje
et hack

Mens jeg har gået og arbejdet har jeg læst og tænkt meget på Matthew Crawford og hans bog “shopcraft as soulcraft” – læs den! Se ham her: https://m.youtube.com/watch?v=Cie2Mw2uvJg

Det konkrete giver ro i sjælen. Det skrider fremad. Det bliver til noget. Og glæden ved at kunne genanvende noget, genskabe det i ny form, er stor…

Jeg er ikke HELT tilfreds – det er jeg aldrig – men cannondale er blevet fin og kører som en drøm – selvom styret – med 40 mm rise – nok ER for bredt til en 26 tommer hjuls maskine og de der bremser…de skal altså findes ud af!

Så måske sælger jeg den alligevel?

Mest for at kunne bygge en ny.

Lidt om Nimbus…

Nimbus var et dansk motorcykelmærke produceret fra 1919 til 1960 af ‘Fisker og Nielsen’, som også producerer Nilfisk støvsugere og andre industri-rengøringsmaskiner, nu kaldet Nilfisk-Advance.
Det er Danmarks eneste seriefabrikerede motorcykel, som blev fremstillet i to forskellige udgaver, begge med en 4-cylindret rækkemotor på 750 cm³.
Første model, kaldet ‘kakkelovnsrøret’ pga. den lange, runde tank, blev blandt andet kørt med stor fornøjelse af forfatteren Johannes V. Jensen – og var inspirationen til novellen ‘De nåede færgen’. Herunder et af de få fungerende danske eksemplarer – fundet hos Rene på Mols.


Den senere model blev kaldt ‘Humlebien’ på grund af dens venlige brummen. Af omkring 12000 producerede ‘humlebier’ er der stadig mere end 4000 indregistreret og formentlig køreklare i Danmark alene, samt måske nogle få hundrede udenfor Danmark, mest i Tyskland og USA. Måske omkring 4000 flere findes sikkert stadig på museer og i samlinger, som ikke er registreret.
Selv i dag, 50 år efter fabrikationen stoppede, er det stadig muligt, og endda forholdsvis billigt, at købe reservedele til Nimbusserne.

I 2008 havde jeg fornøjesen af at låne en Nimbus med sidevogn af Preben Herskind, PHs Nimbus Service. Det blev til en tur rundt i Danmark i en uge. I dag kører jeg BMW, men savner lidt Nimbussens charme, venlighed og evne til at få folk til at smile…