Hvor småt kan det blive: Når telefonen bliver tekstbehandler

Jeg har længe haft drømmen om et simpelt, ultrabærbart computersetup. Mobiltelefon, siger du, og ja, mobiltelefoner er jo de facto computere idag.
Problemet er keyboards.
Jeg er generation skrivemaskine.
image

Jeg fik den første, da jeg var 12 år gammel – det var en ægte Remington, som min morfar havde skaffet mig. Jeg kvitterede for den fornemme gave, ved at skille maskinen ad til atomer, skrue for skrue, fjerder for fjeder, uden at være istand til at samle den igen, noget jeg naturligt nok har fortrudt mange mange gange.
Senere fik jeg en østeuropæisk skrivemaskine ved navn ‘Supermetall’, som jeg havde meget glæde af gennem mange år. Imens var computerne på vej frem. Min ven Leif havde en commodore 64, som vi spillede ‘Mission Impossible’ og ‘Pole Position’ på nat efter nat og jeg ville også gerne have een, men havde ikke pengene…
Da jeg blev færdig uddannet som journalist gav mine forældre mig en elektrisk skrivemaskine med indbygget hukommelse og et tre liniers display, den var fin, det bedste skrivemaskiner kunne producere, men det var ikke en computer og vi blev aldrig gode venner.

image

Min første egenkøbte computer blev en IBM ThinkPad med 386 processor og uoverskuelige 40 mb harddisk og en batteritid på op til to timer og vi og dos 5.0 og windows 3.1 var gode venner lige fra begyndelsen.
Siden da fulgte en flod af større og hurtigere og bedre maskiner, med en biflod af PDAere fra PALM, PSION-maskiner og ultraportable computere.
Men drømmen om noget, der mindede om skrivemaskinen var intakt.
Og nu er jeg der igen:
Med min nuværende NEXUS 6 mobiltelefon og et APPLE BLUETOOTH keyboard.
Efter lidt rituel nægten at lære hinanden at kende, er de nu bedste venner og min tastetid på dette blogindlæg er tredoblet!
Jeg har sågar opsat keyboardet som ‘trusted device’ hvilket betyder jeg kan ‘vække’ telefonen fra det.
Jeg kan styre musikken på telefonen, skrue op og ned for volumen og styre lysstyrken i skærmen.
Næste udfordring bliver at finde det rigtige tekstbehandlingsprogram. Har tidligere brugt et freeware program kaldet WRITER, men forsøger mig nu med Microsoft Word – der tilsyneladende kan anvendes uden registrering og cloud…men lad os nu se…
Ikke alle genveje virker på Android, men når man skriver virker alt – inklusive tekstmarkeringer, klip, kopier indsæt og fortryd.
Det er store fremskridt.
I det små.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s