“En gang strømer” aka “Sjæl i flammer”(pga sangen, der blev en landeplage) fra 1987 viser et radikalt anderledes Danmark end det vi lever i Idag. Alle, alle ryger. Hele tiden.
Og så tales der i mønttelefoner. Og over fastnet, kobber.
Rocknalle er med. Alle drikker øl! På politistationen har kriminalbetjente sprutflasker i skufferne og byder hinanden på spidser.
De rige har chauffører og er skurke og minder om Svend Thevis og bliver selvfølgelig ikke sat fast.
Pressen er en ung og smuk Mette Fugl. Offeret tilbydes en “kampagne” af Ekstra Bladet.
Hun takker nej. Sidste ord i serien er “jeg gider ikke være dagens offer”
Alle kører i biler. Alle er hvide – der er ingen indvandrere eller flygtninge. Der er rigtige skibe i Københavns havn. Der er paskontrol ved danske betjente i lufthavnen og ved grænsen. De fortæller dårlige vittigheder og driller Jens Okking, da han vender hjem efter en lang, svær mission.
Der arbejdes faktisk inde i København og der er masser af små butikker og fabrikker.
Lyset er tungt. Og mørkt. Velkendt.
Jens Okking dør. Han bliver skubbet i havnen, lykkelig.
Det er 30 år siden.
Alt er anderledes. Nu.
GARAGEN 