GARAGEN

(Dette er en uforkortet udgave af min klumme fra kommunen inklusive links. Den udgivne version er her: https://www.kommunen.dk/artikel/kommissionsrapport-med-robusthedens-retorik)

25-årige Mette Filt fra Århus var gravid i 29de uge og bekymret for, om hun havde en blodprop i benet.
Venstre lår var hævet og varmt, der var pletter på benet, og en rødlig og lilla farve bredte sig. Det fortalte hun vagtlægen, inden de tændte for video-kameraet på Mettes telefon, så lægen kunne se med. En såkaldt videokonsultation var i gang.
’Det ser sgu på ingen måde alarmerende ud, Mette’, konstaterede vagtlægen, og bad hende tage en panodil. Senere samme aften tog smerterne til, og Mette tog til afsnittet for gravide på Aarhus Universitetshospital, hvor de konstaterede at hun havde en blodprop i benet. P.t. kører der en klagesag.
I en anden sag døde den 37-årige Johann Nielsen af blodforgiftning natten efter et videoopkald med vagtlægen, der havde vurderet, at hans symptomer lød som influenza, skriver Avisen Danmark, efter en række afsløringer fra Radio4.
En seks-årig dreng blev indlagt akut efter en læge havde overset tegn på leversvigt efter en videokonsultation. Her er der også blevet klaget, og svaret har lydt at “billedkvaliteten og lyssammensætning kan gøre, at der sker en fejltolkning af farverne.”

I første halvår af 2023 har Region Midtjylland haft 47.000 videokonsultationer, svarende til cirka 10.000 flere videoopkald sammenlignet med samme periode året før.
Den eneste undersøgelse af videokonsultationer jeg hidtil har hørt om er fra 2016 og handler om behandling af diabetespatienter med fodsår. Odense Universitetshospital undersøgte 374 patienter. Der var en overdødelig på 7 i video-gruppen, et resultat som er statistisk højsignifikant, ifølge fod- og ankelkirurgi Johnny Frøkjær, der var vejleder på ph.d.-projektet.

Måske bruger man det til noget andet nu. På en anden måde? Det håber jeg.
For står det til regeringen, sundhedsministeren og ikke mindst ’robusthedskommisionen’, så kommer der endnu flere videokonsultationer i nærmeste fremtid.

Robusthedskommissionen har nemlig lige barslet med en rapport, en diger sag på 192 sider, hvor ordet ’digital’ optræder 135 gange og den er et spændende og udfordrende dokument, sådan rent retorisk og det er mest sådan jeg kommer til at tale om den i det følgende.
3 af de i alt otte mest centrale anbefalinger handler direkte om digital teknologi. ’Videokonsultationer’ er omtalt ni gange: ’i 2020 blev det estimeret, at ca. 40 pct. af alle konsultationer her kan omlægges til videokonsultation’, skriver kommissionen således kækt.

Kildelisten indeholder bla. den kontroversielle, Singularity-University-associerede tænketank, ’Dare Disrupt’, KLs yndlingsrådgiver og så i den grad ’IT-branchen’, to organisationer, der begge er svorne teknologioptimister. Det mest citerede kildemateriale kommer netop fra IT-branchens ’katalog over løsninger til sundhedssektoren’, hvor IT-branchen, der altså er hvad den siger den er, en BRANCHEORGANISATION, der har til formål at sælge mere IT, anviser ’gennemprøvet teknologi’ til det danske sundhedsvæsen.
Samme brancheorganisation kendte i den grad sin besøgelsestid og gik allerede i pressen i juni med hurra-meldingen: ’Vi kan frigive 3.000 medarbejdere i sundhedsvæsenet ved hjælp af digital teknologi’.

Jeg kan allerede nu garantere for, at fremtiden kommer till at byde på flere skærme, mere kunstig intelligens, flere kolde hænder og kortere ophold på hospitalerne. For, som de skriver: ’Der skal politisk vedtages et grundprincip om ”digitalt og teknologisk først”. Digitale løsninger og ny teknologi, herunder velfærdsteknologi, som har en dokumenteret effekt i forhold til at kunne frigive tid og ressourcer, skal være førstevalget til at løse opgaver i sundhedsvæsenet’, hedder det, og ordet ’SKAL’ indgår i alle de anbefalinger, der handler om det digitale.

Således lyder det: ’Teknologi og digitale løsninger skal være en integreret del af retningslinjer og vejledninger både lokalt og nationalt. Det skal understøtte implementeringen af princippet om ”digitalt og teknologisk først” og bidrage til, at vurderinger foretaget ved hjælp af fx AI vægtes svarende til vurderinger foretaget af personale”.
(Skrev de lige, at en Kunstig Intelligens skal have lige stor indflydelse som personalet?)

Men det der ”SKAL”, det skal i øvrigt ikke så meget. Det skal i hvert fald ikke bevise noget. Det skal bare overbevise personalet om, at det er forsvarligt, det som teknologerne anbefaler. For som den robuste kommission skriver: ’Det skal bidrage til, at sundhedspersonalet ser det som sundhedsfagligt anbefalet og fagligt legitimt at anvende teknologi og digitale løsninger’.
Den tankegang svarer egentlig godt til, hvad nyreligiøse bevægelser mener, når de taler om ’suspending disbelief’….

Samme kommission henholder sig også til noget, der ikke er noget, men som alligevel er gangbar valuta år efter år, nemlig de såkaldte “POTENTIALER” i ny teknologi, altså, for at sige det på godt dansk: ’Noget vi TROR måske kan bruges til noget men vi ved det ikke og vi har ingen cases eller beviser’ – selvom altså man samtidig og hele tiden taler om gennemprøvet teknologi?
’Kommissionen vurderer, at det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen på både kort og lang sigt, at teknologiens arbejdskraftbesparende potentiale indfries’ skriver de, og til det kan jeg kun sige som de unge: ’No Shit, Sherlock’, og samtidig minde om, at ’teknologiens arbejdskraftbesparende potentiale’ forhåbentligt og i den grad har været rullet ud over adskillige sygehuse gennem mange år, ikke mindst i region hovedstaden, hvor SUNDHEDSPLATFORMEN, der netop lovede at gøre den slags, men mig bekendt har været en forbandelse for læger, patienter og sygeplejersker, og for den region, der stædigt holder fast i, at platformen, der kostede 2,8 milliarder kroner, virker og er god.

Det mest underlige ved robusthedskommisionens rapport er, at den egentlig årsag til, at alt det her er nødvendigt, nemlig manglen på sygeplejersker, muligvis allerede er ved finde en løsning – i rapporten meldes om bedre rekruttering fremover og selvom man starter fra et skidt sted, så kan det måske gå op.
Til gengæld så mangler der fortsat en 15-16.000 SOSU’er i den fremtid, hvor den berømte ældrebyrde virkelig begynder at veje til, mennesker, der kan og vil passe ældre, og her har jeg et interessant fix: Antallet af af ansatte i den statslige administration er nemlig steget til rekordhøje 100.000 mennesker, heraf 14.000, der har ’viden på højeste niveau’ og tilsvarende lønninger, og måske nogen af dem kunne overtales til at tage en tørn i kommunerne? Men måske de har for travlt med at skrive rapporter?

Og hvad angår Mette Filt og blodproppen i benet, og problemerne med kvaliteten af borgernes kameraer, ja, så må vi straks nedsætte endnu en kommission, der kan skrive 192 nye sider om evidens og dokumentation.
Så løser det hele sig nemlig. Vi skal bare gentage mantraet: digitalt og teknologisk først, igen og igen og trykke enter. Og så må vi, borgerne tage os sammen, al denne robusthed kommer jo ikke af sig selv?