‘jeg har fremført disse æstetiske bemærkninger fordi jeg ikke vil beskyldes for at have skrevet digtene i den ene eller anden hensigt/ de er blevet til ud fra en indre, kunstnerisk nødvendighed nøjagtig som de er og kunde ikke være det mindste anderledes end de er i nogen henseende/ det er klart at mit bevidsthedsliv så atter er bestemt af liv og forhold således som jeg lever og ser dem, klart at et nutidsmenneske der ikke er for fejg eller imbecil til at se sin samtid i øjnene ikke har bevidstheden fyldt af elverdans og elskovsdrømme/ den der blot i ringeste grad har set maa være fyldt af isnende rædsel/ den for hvem det engang er blevet virkelighed, de militære millionmord og kapitalens sjælelige milliardmord der i denne epoke med glimrende præcision kvæler de sidste rester af den kultur vi endnu har tilbage som ramponeret arvgods fra syrien og hellas, hans tanker maa kredse om det forfærdelige/ de vil også gøre det om de spærrer ham inde i et fængsel eller galehus/ ‘
Broby-Johansens forsvarstale for BLOD, Københavns byret januar 1923


Skriv en kommentar