Metal-net-mor og Baby106


I 1958 udgav den amerikanske psykolog Harry Harlow “The Nature of Love”, baseret på en række banebrydende, og kontroversielle, forsøg med rhesus-aber. Han fjernede nyfødte unger fra deres mødre og tilbød dem i stedet to versioner af en kunstig mor. 
Begge versioner var i stand til at give abe-ungen mad og begge havde et stiliseret ansigt med øjne og mund. 
Den ene kunstige mor var beklædt med blødt stof, mens den anden kun bestod af et ansigt og en krop bestående af bøjede metaltråde, det vi herhjemme kalder for hønsenet, formet i abemorstørrelse.
Hvis aberne fik valget mellem de to, valgte de den bløde version.
Hvis ‘blød-mor’ ikke gav dem noget mælk, spiste de af ‘metal-net-mor’, og løb bagefter tilbage til den bløde.

‘Baby106’, som Harry Harlow kaldte en af ungerne, brugte under en time om dagen hos den metal-net-mor, der ellers gav ham mad, mens han sad 17-18 timer og klamrede sig til den bløde mor, der ikke havde andet at tilbyde end blødhed. 
Aberne, der havde været sammen med ‘bløde-mor’, klarede sig bedst når man bagefter satte dem sammen med andre aber, mens ‘metal-net-mors’ børn var stressede og angste og tit endte med at sidde alene i et hjørne. 
Harlow lod sig interviewe til TV, og viste sine eksperimenter og ‘Baby106’ frem for en reporter. 
Videoen ligger idag på YouTube, og den er hjerteskærende. 
For at kunne teste ‘Baby106’ reaktion på frygt, konstruerede Harlow et mekanisk skræmmedyr, et støjende, blinkende, truende væsen med store øjne, og smækkende kæmpetænder, der ligner et stykke kunst fra cobra-perioden, og stillede det op foran ‘Baby106’, der løber skrigende henimod ‘bløde-mor’ og klamrer sig til hende. 
Hvis der kun er ‘Metal-net-mor’ at klamre sig til, er ungens rædsel monomental.
Men Harry Harlow nøjedes ikke med at lave bløde og hårde surrogat-mødre. Når hans eksperimenter regnes for kontroversielle, er det fordi han også prøvede at lade ungerne vokse op helt uden mødre, alene i et rum med en slange, de kunne suge næring fra. 
Resultaterne var skræmmende.
Abeungerne stirrede tomt ud i luften, gik hvileløst rundt og forsøgte at skade sig selv, kradsede sig til blods, slog hovedet mod væggene. 
Hvis man hev dem ud af buret og satte dem sammen med andre aber, anede de ikke hvad de skulle gøre. 
Flere af dem døde, fordi de holdt op med at spise.
‘Hvis man har valget mellem noget koldt metal eller noget blødt, så er det da logisk, at man vælger det sidste, det er jo bare som en baby med sit tæppe’, siger reporteren i videoen, og fortsætter: 
‘Men er det vi ser her, at en abe klynger sig til et stykke stof, er det virkelig kærlighed?’
Harlow tænker sig godt om og svarer så: 
‘Hvad betyder det egentlig, når vi siger at en baby elsker sin mor? Ja, det betyder ihvertfald, at babyen føler sig mere tryg, når dens mor er tilstede. Hvis du gør en baby bange, og den løber hen til sin mor, og dens angst bliver forvandlet til en følelse af tryghed, ville du så ikke sige, at den baby elskede sin mor?’

****

Hun kalder sig ‘Amazing Polly’ og hun har 121,623 subscribers på YouTube. Hendes videoer optræder under hashtag som #GreatAwakening og #WalkAway.
Hun stirrer konstant direkte ind i Harlows skræmmedyr.
Jeg har fået tilsendt en af Amazing Pollys videoer af en bekendt på Facebook. Videoen hedder ‘I Know How We Can Hurt Them’, og jeg ser den først i en tilstand af sløv opgivenhed blandet med en tiltagende angst for have spildt tiden og gjort mig selv endnu dummere end jeg er i forvejen, udmattet af overspringshandlings-videoer af racerbiler, filmtrailere, rockstjerner og reparations-guides. 
Men så vågner jeg også: #TheGreatAwakening? 
Scenen ser sådan her ud: Amazing Polly er blond og har intense blå øjne. Hun ser direkte ind i kameraet og tager ikke blikket væk en eneste gang.
Hun sidder i en blå sofa, hendes øreringe er også blå, der hænger en billig krystallysekrone fra loftet, en reol, få bøger, et billede af en eller anden, hendes mand, en søn?
Hun taler.
‘Internettet plus 5g plus digitale identiteter kommer til at skabe Smarte Byer, hvor alt vi gør kommer til at blive aflæst i real-tid! De kan spore os hele tiden. De vil vide hvad vi har brugt hver eneste krone på, hver eneste milliwatt energi, alle vores tanker og al den kommunikation, vi har med andre. De skaber deres lille prototype her, og de kalder dem for Smarte Byer. Når folk hører ordet data, så tænker de bare på tal. 
Men her taler vi om alt fra vores hjerterytmer, hvordan vi bruger vores penge og hvem vi elsker, hvad vi har i køleskabet og hvad vi ser i fjernsynet og hvordan vi tager os af vores børn. Det hele er DATA og Google vil have dem alle sammen i en Smart By’, siger Amazing Polly og vifter dramatisk med hænderne, mens hun går videre med at tale om at George Soros og The Koch Brothers kamp mod ‘fake-news’ i virkeligheden er første bølge af censur mod os alle sammen, mod folket, os mod dem, igen, i et sidste, ultimativt greb om magten, der herefter vil være umulig at vinde tilbage og som vil efterlade os alle slavebundne.
Men Polly har en løsning.
Polly mener, vi skal droppe vores smart-phones.
‘Smartphonen er indgangen til deres kontrolsamfund. På længere sigt vil de indoperere teknologien i vores kroppe, men lige nu har vi stadig et valg.
De er nød til at sikre sig, at vi ikke kan undvære smartphonen. Derfor kører de hele sundhedsvæsenet, al regeringsførelse, selv valgene kører elektronisk via telefonen og vi skal bruge den til vores banker, vores uddannelse, alt ender i smartphonen, til sidst’, siger altså Amazing Polly, der hævder, at man i USA kan klare sig uden data på telefonen, man kan gå ned i banken og man kan købe ind med kontanter og man behøver ikke bruge en smartphone til det og hvis vi dropper den, smartphonen, så kan de ikke spore os og lave data på os.
Boede hun i Danmark, ville hun ikke være så begejstret: Digitaliseringsstyrelsen fejrer i disse dage at deres monopol har givet dem over to millioner downloads af deres nemID nøgleapp, den, der skal erstatte det papkort, som ellers sikrede seriøs to-faktor-sikkerhed. 
Nu ligger alt på mobilen. Næste skridt er kørekort, sygesikringsbevis og pas, skriver de.

‘Vi skal bare være mange nok der dropper smartphonen!’, siger Polly og i det sekund ved jeg, at det kommer ikke til at ske, nogensinde.
Og jeg ser på hendes øjne, og jeg ser hun er bange.
Hun er bange for noget helt andet end 5g og digitale identiteter – hun er bange for noget indeni, i hendes irisser ser jeg det dansende, støjende skræmmedyr, hun og de andre har bygget selv og jeg stopper videoen og lægger mærke til, hvad der viser sig i den forræderiske, datadrevne højre side af mit YouTube-vindue, alle forslagene til, hvad jeg nu skal se, ansporet og bøjet af, at jeg netop har set ‘Amazing Polly’: Fox News, Sky, Goodwood Road & Racing, Jordan Peterson, ‘Mental Breakdown VS Mental Breakthrough’ ved Russell Brand og et interview med en kvinde, der engang arbejdede for Adolf Hitler….
Netop som jeg vil lukke vinduet helt ned, falder jeg over en kommentar fra en person, der kalder sig Geza Papp: ‘Jeg har set fremtiden: Jeg er vokset op i et kommunistisk samfund. Har allerede smidt min smartphone væk’
Som om det betød noget som helst.
Ifølge ‘Technology Review’, et medie, der I modsætning til ‘Amazing Polly’ befinder sig på den helt rigtige sige af fake-new-muren, er der nu private firmaer, der tilbyder noget, der ligner LIVE-overvågning fra rummet, hvilket er en statsgaranti for, at regeringer har haft muligheden længe.
I 2008, var der 150 kamerabærende satellitter, der glor ned på os, nu er vi oppe på 768 med en officiel tilladt skarphed på 25 cm til civilt brug – kombinerer man det med ‘synthetic aperture radar’, en militær teknik, der kan ‘se’ gennem skyerne, stiger nøjagtigheden til en millimeter. 
Det virkelig interessante er imidlertid ikke at billederne findes og optages derude i geostationære højder, det er vores evne til at behandle de data, det handler om. 
Allerede i 2014 tilbød et firma ved navn SkyBox, HD-video fra rummet af 90 sekunders længde. 
Idag tilbyder EarthNow det de kalder ‘continous realtime’-video med et sekunds forsinkelse.
Når det kan lade sig gøre, er det blandt andet fordi hele planeten bliver pakket ind i internet. 
Rummet over os, den yderste del af den kugle af tyngdekraft, der udgør vores verden, er p.t. befolket af i alt 5000 faldende, menneskeskabte satellitter, og det er i den grad kun begyndelsen: Elton Musk vil dække hele kloden med satellitbåret internet med sit projekt ‘Starlink’ og planlægger med vanlig grandiositet at have 11943 satellitter i luften i løbet af de kommende år, flere end antallet af stjerner, der kan ses med det blotte øje. 
Amazons Jeff Bezoa har også fået rum på hjernen og har lagt billet ind på 3236 af sine ‘low-earth-orbit’ satellitter.
Musks første 60 satellitter har allerede vist os, hvad det er vi ser ind i: En snurrende jernkugle, et metal-bur mellem os og stjernerne.
Lowell Observatory tog et billede af Musks satellitter, en lang, skinnende hale hen over himlen, en hale, der med tiden vil vokse til et helt dyr, et hulspejl af os og vore bevægelser.
Polly kan lægge sin telefon væk.
Men hun kan ikke gemme sig.
Til gengæld bliver stjernerne, firmamentet, væk bag satellitterne, klager astronomer og observatører, der allerede nu oplever at den første echelon af Musks rum-net-karavane tager udsynet.
Hvad klager de for? Himlen er endelig vores, menneskets, alene.
Var det ikke det, vi ville?

****

Internet.
Du, som er i himlen.
Engang var internettet en snerrende lyd i en flad, led-lys-blinkende kasse, et handshake, og en knitren før der var hul igennem til den uendelighed af information, vi heller ikke forstod at omsætte til viden dengang. 
Dengang var internettet som en uendelig lang postliste, som en af de emails, der er blevet uendelig lang og består af svar på svar, i hvertfald den del af internettet, jeg brugte mest i 1995, USENET, hvor jeg på alt.comp.psion gruppen kunne skrive med andre ejere af PSION-lommecomputere, datidens hotteste PDA, Person Digital Assistant. Jeg søgte et kabel, der kunne forbinde min PSION 5MX med min mobiltelefon, hvilket de facto gjorde den til en smartphone. 
Jeg elskede den maskine. Jeg gik med den på mig konstant.
Via USENET fandt jeg een mand, der havde lavet det kabel til sig selv, og som godt ville lave et til mig også, og som sendte mig det, med posten, uden fortjeneste. 
Usenet var gratis. ALT på internettet var gratis. Der var ingen reklamer. 
Universiteter og læreanstalter delte glade ud af alt, og man kunne ringe direkte til forskere i udlandet og de tog telefonen og de svarede på mails. 
I 1996 var internettet lig med frihed og omvæltning. Det var John Perry Barlows “A Declaration of of the Independence of Cyberspace’ – og sætningen: ‘Governments of the Industrial World, you weary giants of flesh and steel, I come from Cyberspace, the new home of Mind’, og det var et nyt sted, en ny bevidsthed, et sted, der allerede var formet af Science Fiction, ikke mindst William Gibson og Bruce Sterlings værker, der viste os en ny verden, et nyt håb, omend et gråt og foruroligende et, ’The sky above the port was the color of television, tuned to a dead channel’, lød Gibsons første sætning i ‘Neuromancer’ fra 1984, bogen der definerede drømmen om cyberspace, som den kropsløse bevægelse gennem en uendelig, programmerbar verden. 
Men det holdt ikke længe – blåskjorterne var på vej ind – pæne mennesker i jakkesæt med forretningsplaner og ideer om, hvordan der skulle tjenes penge på det her, penge på DATA, vores, dine, data.
Millionærer og milliardærer blev skabt, firmaer børsnoteret, aktieoptioner byttet, intellektuelle rettigheder solgt og alt, hvad vi før havde taget for konkret og forståeligt viste sig at være noget, der kunne digitaliseres, disruptes og tilbydes i abonnement-form, LAAS – ‘Life As A Service’ var født.
Idag kan man abonnere på usenet, det koster 9 dollar om måneden og kun seriøse nørder, koderne, den nye verdens skabere, forstår hvordan og hvorfor, og de ser mere og mere orden, mens de skaber en ‘metal-net-mor’ i kode som vi alle sammen er nød til at klamre os til, de ser en verden i tal og forklarlighed og der bliver hele tiden varmere og mere trygt på kontorstolen foran skærmen, en flod af brændende bits løber gennem vores devices, hele tiden, og Musk og Bezos drømmer om en fremtid i vægtløs tilstand, langt væk fra det menneskelige rod og kaos som vi 7.7 milliarder forbandede individer har i os.
De vil væk fra. De vil være bedre end nogen sinde før. 
De drømmer om kunstig intelligens, der er klogere end os, den er logisk retfærdig, de drømmer om Singulariteten, der opstår, når al den computerkraft og alle de data, de har pakket planeten ind i, smelter sammen og bliver til en handlende, tænkende, teknisk bevidsthed, et helt moderløst væsen, der ikke lader sig skræmme af noget som helst, og som tilpasser sig alt omkring det, og kontrollerer det.
Tror man på transhumanisten og Singularity-guruen Ray Kurzweil, er der endda et årstal på: Det bliver i 2045, og han forventer selv at se det komme, om ikke som sig selv, så som up-loaded bevidsthed i et netværk, som en del af dette altvidende, almægtige væsen. 
Mennesket har været på en rejse, mener man, og nu kommer det hjem til sig selv, ikke længere som ånd, ånden skal istedet, som ved magisk overførsel, ‘Beam-me-up-Scotty’-agtigt, besjæle computeren, mens mennesket transformeres til en forudsigelig, programmerbar forbruger-maskine, under diskret, algoritmisk kontrol, fanget i LAAS med AirBNB og Elektriske Løbehjul til leje via apps og hundredvis af månedlige mikrobetalinger, små blinkende myrer under satellithimlens solgenspejlende aluminiumsglød.

****

Transhumanisme, det som følger efter mennesket, er det endelige opgør med Gud som begreb, se, vi magter, at sætte blad på nælde og vi skaber os selv, mener følgerne af denne tekniske religion, og de vil gå uendeligt langt for at bevise, de har ret.
‘Den Transhumanistiske Deklaration’, blev skrevet i 1998 og er siden revideret og ændret: ”Menneskeheden vil blive radikalt forandret af teknologien i fremtiden. Vi forudser muligheden for at redesigne de menneskelige grundvilkår, inklusive parametre som aldringens nødvendighed, begrænsninger af menneskelig og kunstig intelligens, medfødt psykologi, lidelse og vores indespærring på planeten Jorden”, hed det om den fremtid, der også beskrives som ‘Humanity+’ under det kække, 60er-amerikaner-slogan: ‘Dont Limit Your Challenges, Challenge Your Limits’.
Vi er spærret inde, her på jorden, vi længes mod det uendelige univers, mener de, og vi er uperfekte væsener, der kan forbedres og kan skabes om til noget bedre.
Vi er summen af information.
Vi kan reproduceres i kode.
Er det kærlighed, spørger vi – og svaret lyder: Betyder det noget?
I 2017 skrev en række forskere fra Østrig et modsvar, ‘Det anti-transhumanistiske manifest’. 
Her bestrider de, at mennesket bare er summen af tilfældige informationer. Vi er meget mere – vi er ‘animals of meaning’, dyr, der søger mening.

‘Vor menneskelige natur er kendetegnet ved vores skrøbelighed, følsomhed, selvbevidsthed og vores indbyggede fornemmelse af hvem vi er. Det er evner, der gør os I stand til at reagere på vores omgivelser, til at udvikle en fornemmelse for vores egen dødelighed og til at indse, at hvert eneste øjeblik har en unik fortid, der viser sig for os, som en fremtid uden fortilfælde’, skriver de og fortsætter: 
‘Teknologi kan forme, men ikke erstatte vores sociale forhold til hinanden, for det er dem, der definerer hvad der er meningsfuldt for os.‘
Jeg interviewer en af forfatterne, Dr. Sarah Spiekermann, professor ved Wiens Universitet for ¨Economics & Business’ og stifter af ‘Privacy & Sustainable Computing Lab‘ i Bruxelles i februar 2019.
Jeg spørger hende, hvordan hun har det med ideen om at mennesket har en sjæl.
Jeg er glad for du spørger. For jeg er meget ked af, at så få mennesker i dag tager sig den nødvendige tid til at føle efter. Til at føle deres sjæl’, svarede hun.

****
Jeg sidder bag rattet i en sort bil og jeg kører alt for hurtigt. 
Det er midt om natten. 
I bilen er min svigerfamilie og vi er på vej til et hospice, der netop har ringet og sagt at min svigermor er ved at dø. 
Jeg kører for stærkt, men jeg tilpasser hastigheden efter forholdene og jeg er i øvrigt ligeglad. 
Vi skal nå noget, et dødsleje, et menneske, der er på vej væk og det er vigtigere end alt andet lige nu, og jeg ved, alle menesker ville forstå os, også politiet, for det er vores og hendes rejse videre, og vi når frem, og hun ånder stadig, og jeg aer hende på kinden og jeg siger farvel og satelitterne peger endnu ikke i vores retning og de har endnu ikke udstedt en automatisk bøde.
Vi er kollapsende hvide dværge under satellitterne, der dækker for de stjerner, hvor Baby106 sidder og klamrer sig til Metal-Net-Mor sammen med Amazing Polly, mens skræmmedyret udstøder mærkelige lyde og klaprer med tænderne. 
Den er kun en mekanisk fugl, og vi er mennesker, dyr af mening, fyldt med kærlighed til hinanden, og uanset om den, kærligheden, er fuldt forståelig og logisk og kan deles op i små kemisk-elektriske bevægelser, så mærker jeg den der, i bilen, som noget blødt og varmt, mens jeg drøner afsted, fremad, gennem mørket, bærende hele universet med mig.

****

Dette er første, uredigerede version af Essay i weekendavisen den 30.8.2019

LINKS:
AMAZING POLLY: I Know How We Can Hurt Them:
https://youtu.be/D3r430bQQss

Harlow’s Studies on Dependency in Monkeys https://www.youtube.com/watch?time_continue=4&v=OrNBEhzjg8I

SATELITTER OVERALT: https://www.technologyreview.com/s/613748/satellites-threaten-privacy/

ETISK RÅD 2007 om Transhumanismen:
http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/kulturhistorisk-perspektiv/transhumanisme

‘Den Transhumanistiske Deklaration’ https://humanityplus.org/philosophy/transhumanist-declaration/

Aflyttet.dk – oversættelse af det transhumanistiske manifest+interview med Sarah Spiekermann her: https://aflyttet.dk/det-anti-transhumanistiske-manifest/

CCCC19 @cyberhagen

En dejlig dag med kloge mennesker på Copenhagen Cyber Crime Conference 19 i Industriens hus. Har talt med Lars Frelle-Petersen, DI digital og selvfølgelig medstifter af CSIS, Peter Kruuse, her igang med beskrivelse af hardcore hacker, “Bagsu”

Der var også et yderst relevant oplæg om AI fra Trend Micros Rick Ferguson – der var forbi Marvin Minskys første prototyper SNARC, den Stocastiske Neurale, Analog Reinforcement Computer.

Og så mødte jeg flinke mennesker overalt.Lyt til aflyttet på Søndag 1505

1996: Danmarks første podcast?

DANMARKS FØRSTE PODCAST? Henrik Fohns og jeg lavede mikro-podcast i .wav format i 1996 på Harddisken P1 – nogen af filerne ligger der endnu – Søren Ryge Pedersen er alvorligt bekymret over informationssamfundet, der er et 45 sekunders klip med Douglas Coupland, der sammenligner lego-klodser og programmering og en ung Simon Davies fra Privacy International, der nailer overvågningssituationen….!

Siden blev kodet i HTML-pro og filer klippet til og uploadet direkte til server af undertegnede. De fleste af interview stumperne er også mine, så vidt jeg husker.

Formatet er det fantastisk solide 8bit Mono – et netgrønt, minimalt format.

Lyt til 1996 her:

https://web.archive.org/web/19970209115937/http://www.dr.dk/harddisk/realaudi/

NB: der er masser af teknisk diskussion om hvad podcast er – nogen siger der skal være rss-feed – det er pjat – det er lyd 🙂

I dag står jeg for 3 – snart fire podcasts – AFLYTTET(her) – PROSAs ‘DataDebat’ – her: https://www.prosa.dk/prosa-mener/podcasts/ og min egen – med en del råinterviews fra GARAGEN: https://m.soundcloud.com/garagen

PS: Garagen har fuldt professionelt udstyr til selv at producere podcast med op til tre gæster på een gang – ring, eller mail mig hvis du vil vide mere, have mig til at hjælpe med at lave din egen eller få kompetent, professionel efterkritik på den du har – jeg har små 25 års radioerfaring – og podcast ER jo radio…ikke?

GARAGE COMMUNICATION ønsker GODT NYTÅR….og det BLIVER godt! NU…ikke?

Et år rinder ud, og det er tid til en status fra Garagen, der pt huser motorcyklen, der står og lader og venter på mere kærlighed sammen med en B&O radio, en defekt Garrad-pladespiller, et garmin GPS-system, talrige løse, mere eller mindre defekte, computere og stole, der er gået i stykker….
2018 var et år, hvor der gik meget i stykker i Danmark.
Noget af det, er smadret helt bevidst, andet må betegnes som Collatheral Damage.

Det er således ikke længere tilladt at ‘maskere sig’ i Danmark – hvilket det sådan set heller ikke var før, slet ikke til demonstrationer, hvor politiet længe har kunnet kræve, at alle skulle vise ansigt, så der kunne tages ordentlige billeder og eventuelle vandaler kunne gøres ansvarlige for deres gerninger, men i 2018, ja der blev det HELT forbudt at maskere sig – det blev kaldt et burkaforbud og det var helt klart henvendt mod burkaer, men det gælder altså også alle os andre, og i en tid, hvor ansigtsgenkendelse nu er standard i moderne smartphones og etat og private klistrer gader og stræder og butikker og toiletter til med overvågningskameraer, så kunne man få den ubehagelige tanke, at forbuddet mod maskering måske mest er henvendt til dem, direkte til CCTCV-kameraerne, så alle vi, de fleste af os helt uskyldige, husk det, borgere kan identificeres, hvor vi end befinder os i det offentlige rum?
Men betyder det noget med lidt Facerec hvis man kan fange en forbryder og ikke har noget at skjule, hvad så, FACE IT?, spørger du?
Og her kommer så min første og i denne omgang eneste, store løftede pegefinger til det 2019, der bliver meget bedre end i år: Stop med at grave din egen grav!
Hold op med at samarbejde og komme med gode ideer til de, der vil tage noget fra dig!
Det er IKKE din pligt at komme med argumenter for, hvorfor det er en god ide! Det er tilgengæld vores alle sammens pligt, at kæmpe imod så godt vi kan, så må de, der vil tage noget fra os, stå for argumenterne, og nej, det gør dig ikke til en negativ maskinstormer, det gør dig til et menneske, der tager dine rettigheder og dig selv og det samfund du bor i, alvorligt….
2018 blev også året, hvor alle flyrejser du tager, hvor du skal hen, hvordan du har betalt, hvem du rejser med, hvad du spiser i flyet(!), bliver registreret og stillet til rådighed for politi og efterretningstjenester. For en sikkerheds skyld.
Og så var der Gladsaxe-modellen, kommunen der ville opspore udsatte børn via et pointsystem baseret på tandlægebesøg, alkoholbehandlinger, arbejdsløshed og meget andet, noget der mindede Kinas Social Credit, så meget, at det egentlig blev bremset….men det fortsætter såmænd alligevel….i Gladsaxe.
Vi fik også et nationalt genomcenter, som rigspolitiet(også) forventer adgang til, selvom forskerne siger det modsatte, Automatisk NummerPlade Genkendelse blev udbredt til hele landet, og politiet kører nu deres computersystemer via amerikanske Palantir – et firma, der også har nære kontakter til GCHQ og NSA.


Der var balladen om nationale test, der skulle være anonyme men ikke var det, og der var IT-læk-skandaler i hobetal, hovedløst udsalg af kritisk digital infrastruktur og Huawei, der måske alligevel ikke får lov at lave 5g i DK.

MEN, det er nytår og 2019 bliver ikke bare bedre, det bliver aldeles fantastisk -og derfor bør jeg også takke alle de samarbejdspartnere jeg har haft i -18, det bliver en lang liste, så hold ud og hold fast:
Tak til radio24syv – og mine fantastiske kolleger der – for FM-sendetid og podcast og tak til alle dem, der har været i studiet og stillet op!
Også tak til Forbundet af IT-professionelle – PROSA – for at lade mig lave deres nye podcast, DATADEBAT, vi er stadig beta, hold øje med den her…..
Tak til Avisen Kommunen for at stille klummeplads til rådighed for alle mine mærkelige udfald.
Tak til Krogerup Højskole for at få lov til at tale bekymret for unge og knap så unge mennesker mennesker, glæder mig til at gøre det igen.
Rigtig mange tak til Marstal Navigationsskole, hvor et lille, men dedikeret publikum stillede op en sort efterårsdag.
Tak til GlobalConnect for Roundtables – igen.
Tak til BORNHACK, hvor jeg fik lov at fortælle om den nye tænketank, jeg er medstifter af: ‘Analogiseringsstyrelsen’.
Tak til Fremvirke for interesse for netop Analogiseringsstyrelsen – vi høres ved i det nye år!
Tak til Favrskov Kommune og Biblioteket og den bibliotekar(du ved hvem du er), der fik mig dertil – jeg elsker biblioteker! Og derfor også tak til Odense Bibliotek – det var spændende at få lov at tale for jer.
Tak til Folkemødet på Bornholm, til statsadvokaten for at slippe mig løs i debat om automatisering i staten og til TRYG for godt samarbejde.
Tak til folkeuniversitet i Fensmark for en god aften og håber I kunne bruge de konkrete råd om telefoner og computere til noget.
Tak til CPH-dox for moderatortjans om Predictive Policing.
Tak til Oure Højskole for dejlig forårsaften og mange ord.
Tak til Dansk Energi for at lade mig forudsige problemerne med SMART-meters – det kom lidt senere end jeg havde regnet med, men de er der…nu!
Tak til Herlev og Gentofte hospital for at høre på min version af hvad GDPR betyder – og hvad det BURDE betyde.
Tak til Sikkerhedsbranchen – vi kommer til at se mere til hinanden i 2019.
Tak til TV2-news, DR-dagen og ikke mindst Orientering på P1 for at hive mig ind foran andres mikrofoner og de der mystiske kameraer, og lade mig sige mærkelige ting til mange mennesker.
Tak til IDA for endnu engang at hyre mig som moderator på DRIVING-IT.
Og tak til min booker, ‘Tajmer‘, der skaffer mig penge og nogen at tale til.

Mens jeg sad og skrev det her, nåede Socialdemokraterne så lige at toppe listen med rettighedsnedbrydende tiltag i dette år: De mener vi ikke har NOK automatisk nummerplade genkendelses kameraer(ANPG) i Danmark, og det gør livet for nemt for de indbrudstyve, politiets egne statistikker ellers siger har lavet mindre i år, end sidste år.
Alligevel siger Trine Bramsen: »I dag kan man køre fra Storebælt og helt til København uden, at der er en eneste. Det er ikke godt nok. Det gør livet meget let for indbrudstyve«, og een ting er, at hun hermed lægger op til, at almindelige, uskyldige danskere skal identificeres og overvåges endnu mere – men det er faktisk værre endnu, for det passer simpelthen ikke, at man kan køre fra Storebælt til København uden at blive registreret, hvilket blandt andet kan ses her på internetaktivisten Christian Pantons side, ANPG.DK.

Som jeg skrev i starten, så var 2018 året hvor meget gik i stykker.
I vore og i vore politikeres hoveder, i computere og i det hele taget.
Lad 2019 blive året, hvor vi vågner den 1. januar, ryster på hovedet, smiler ved os selv og siger: Sikke noget rod vi fik lavet – lad os få ryddet op i det her og genskabt menneskelige forhold så Danmark igen bliver et sted, vi kan være i fred og både være og passe os selv, mens vi passer på hinanden.
Godt nytår – fra Garage Communication – og den dansende kat, Anders Kjærulff(effect via: Facebook Messenger).

#DrivingIT18 – dagens tekst og billeder

FOTO: Peter Toft

Dagens tekst: ‘Velkommen til Privacy-sporet her på Driving IT18 – spor, det er noget med tog, og privacy-toget, det kører fuld GDPR-damp i disse dage, omend man som een, der har fulgt med gennem mange år, har en klar fornemmelse af, at toget allerede ER afsporet og nu ruller med stålhjulene direkte ned i græsset på vej ud over møns klint og helt uden vognstyrer eller nødbremser….

Jeg tager bare lige et par eksempler. ‘Vækstteam for kreative erhverv’, mener at borgere der downloader rettighedsbelagt materiale, skal have en bøde, de kan mærke, ikke bare et slag over fingrene, den skal være på 500 kr mener man. Det kan man sådan set godt forstå, det er jo ulovligt.
Problemet er, at HVIS man skal gøre det, kræver det at politiet overvåger samtlige internetforbindelser i Danmark hele tiden. Og det mener vores justitsminister er en fremragende ide…

I Ålborg, der siger man i disse dage goddag til en ordentlig bunke nye overvågningskameraer i midtbyen – Det er regeringen – justitsministeriet, der har pålagt de forskellige politikredse at få flere tryghedsskabende kameraer op i byerne.
– Der er tale om kameraer, der skal forebygge vold og andre hændelser. Vi kan også efterfølgende bruge optagelserne efterforskningsmæssigt, fortæller politiinspektør Claus Danø…

Det kan blive bedre endnu: Hvad med en AI-grænsebetjent? Vent ikke mere – den er her alllerede -fremover, hvis du skal over grænsen i Grækenland, Litauen og Ungarn, kan du måske møde en AI fra firmaet iBorderCTRL, indtil videre som et seks måneders pilotprojekt
AI-grænsebetjenten stiller de rejsende spørgsmål som f.eks. Hvad er der i din kuffert? Og ‘Hvis du åbner den og viser mig hvad der er indeni, passer det så med det, du fortalte mig? – Den kunstige intelligens vejer dine svar mod 38 såkaldte mini-bevægelser, fra dig mens du svarer – og så må vi se, om du kan komme ind?
Og så er der regeringens nye ide om at samle alle data om mig i et stort single-point-of-failure-system – den centrale datafordeler, hvor jeg kan se hvad de ved om mig – men nok ikke styre, hvad der sker med den viden eller give samtykke elller rette og hvor mulighederne for samkøring og datamining er DDR-overvågningsstat-massivt fristende, nu hvor det hele er samlet og systematiseret.

Hvis nogen havde sagt til mig for syv år siden, at det her var ting Danmark og Europa ville gøre, havde jeg grinet dem op i ansigtet….nu er det, som Danske bank engang kaldte det, The New Normal.

Vi gør alt det her, fordi vi kan, og fordi nogen sælger os det.

VI er nød til at sige, at bare fordi vi kan, så er det ikke sikkert vi SKAL.

Jeg tror stadig på, at Lenin tog fejl, da han sagde at tillid er godt, men kontrol er bedre. Og jeg tror, vi kan få toget tilbage på sporet, måske endda blive enige om, hvor vi skal hen. Sammen.

Fordi vi er mennesker.
Og fordi vi elsker hinanden mere, end vi elsker maskiner.’

ps: Poul Henning-Kamps foredrag om teleskoper og observatoriet i Chile var hele dagen værd!

Arbejdets natur?

Hvis man tager to grupper børn og beder dem lave tegninger og giver den ene gruppe fine diplomer for deres værker, holder de fleste i denne gruppe OP med at synes det er sjovt at tegne og laver dårligere tegninger end de, der ikke fik diplomer fra starten….

Dyr og mennesker gør ikke ting fordi det er nyttigt. Delfinen springer fordi den kan. Og kan lide det.

Således vil jeg springe ind i dagen.

(inspireret af Matthew B Crawford – shopcraft as soulcraft)
Videnskaben bag: https://www.spring.org.uk/2009/10/how-rewards-can-backfire-and-reduce-motivation.php

Folkemøder

Har mødt en mand der har hørt ALLE mine programmer. To gange! Og han var helt normal og ville bare sige at min stemme havde fyldt meget i hans hoved. Og en anden ville bare hilse på mig og sige han og “mange andre” var vildt glade for Aflyttet og ville høre hvor stort mit hold var.

Mit hold er mig – med masser af backup fra andre, der synes det er vigtigt og som hjælper og stiller op(I ved hvem I er!). Og producer Ninette Birck, der altid er der, når man sender og som lytter og giver ro, sammen med gode afviklingsteknikkere, så jeg kan glemme knapperne og lytte og tale. ❤️

Jeg har modereret to debatter og optaget Aflyttet live-on-tape.

Nu er det aften og jeg burde drøne rundt og drikke fadøl og rosevin og netværke. Men jeg duer ikke til netværk. Er ikke tørstig på den måde. Og er træt som et alderdomshjem.

Gik tur. Så på himlen. Nu, endelig, helikoptorfri.

I morgen angriber vi. Igen.