GARAGEN

Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet

  • STOP LUSKEBUKSERIET – tilfældige noter med mange udråbstegn til rant om DATAETIK, opført @KLUB 19.4.2018

    Vi taler hele tiden om DATA. Data-Etik. Data-portabilitet. Datalæk. Data-drevet. Big Data.
    Men DATA lyder så…’fluffy’.
    Hele dette rum, er fyldt med data, der ikke giver nogen mening. De betyder først noget, når de er blevet ordnet og samlet på person-niveau i lange kolonner. Når man kan søge i dem og lave statistikker og udtræk. Når AI kan kigge på dem og finde mønstre.
    Men så er det ikke længere data.
    Så er det blevet et REGISTER.
    Lad os holde op med at tale om DATA.
    Lad os tale om REGISTRE!

    REGISTRE ER VIDEN ER MAGT
. Registre er blevet brugt til at undertrykke og anholde og styre og dræbe befolkninger og lande og grupper af mennesker gennem århundreder. Vi ved hvad registre er. Registre er FARLIGE og skal omgås med ekstrem forsigtighed! De skal være underlagt demokratisk kontrol!

    Engang var det kun CIA, NSA, KGB, FSB, MI5, FE og PET og alle de andre, der lavede hemmelige registre..….nu er det en forretningsmodel og et forvaltningsprincip i staten, drevet af drømme om machinelearning, AI og Big Data.

    Big Data=REGISTER.
    Register=Profilering af mennesker og det at have en forretningsmodel, der kun handler om at lave og sælge registre over andre og profilere dem er SYGT, KLAMT, GRÆNSEOVERSKRIDENDE, LØGNAGTIGT og ØDELÆGGENDE for tilliden mellem tech og mennesker!

    Danmark bør stoppe med at forsøge at efterligne ekstremt dårlige overvågningskapitalistiske modeller fra Google og Facebook i en blind jagt på Disruption og Big Data.
    Vi må vælge en bedre, mindre lusket vej, det kræver åbenhed og viljen til at spørge før man tager. Det bliver ikke nemt – men hvis det lykkes, er vi milevidt foran de andre.
    TÆNK: Sådan gør vi ikke her i Danmark! Vi snager ikke. VI spionerer ikke på hinanden.

    RÅD: CHECK MED JER SELV: 
RAGER DET HER EGENTLIG ANDRE/MIG?
    SAMMENLIGN MED IRL!


    Ville i bryde jer om, at de her oplysninger blev printet ud og delt ud på gadehjørner til tilfældige?
    Ville det være ok, hvis jeg printede billeder af jeres børn fra Facebook og solgte dem på nettet – de var jo alligevel slået offentligt op?
    At de blev indsamlet FYSISK af en person, der bankede på hjemme hos jer og bad om opdaterede billeder af jeres familie?
    Hvad kan der ske, hvis oplysninger om jer pludselig overføres/bruges til andre formål?
    Hvis I, som nogen, der laver registre opdager et nyt formål at bruge at bruge dem til – informerer I så dem, der står i det?

    HUSK: 
Det er KLAMT og LUSKEBUKSET at spionere på andre!
    HOLD OP! SØG HJÆLP! STANDS!

    VI har ikke brug for et datatilsyn, vi har brug for et REGISTERTILSYN!

    EKSTRA:

    A: VI STÅR OVER FOR MEGET STORE UDFORDRINGER MED SMARTE BYER/DIGITALISERET LIV. Computeren, et meget kraftigt værktøj, er nemlig også og især god til to ting: OVERVÅGNING og REGISTRE.

    B: Vi bør definere hvad der er KRITISK DIGITAL INFRASTRUKTUR og få det under demokratisk, statslig kontrol!
    Vi må derefter igang med (Gen)Opbygning af infrastruktur hvor vi også beholder analoge systemer – enten som backup eller simpelthen som løsningen
    Drop dårlige IOT-løsninger med lav sikkerhed(SCADA)

    C: Bevar kontanter!
Adskil registre!

    D: LAV EN REEL COST-BENEFIT ANALYSE AF DIGITALISERINGEN! NU!

    E: SPØRG BORGERNE FØR DER LOGGES

    F: LAV SÅ FÅ REGISTRE SOM MULIGT – SLET REGISTRET OG DE DATA DER ER I DET HVIS DET IKKE LÆNGERE ER RELEVANT/HAR OPFYLDT SIT OPRINDELIGE FORMÅL!

    G: DROP TELEFON- OG DATA-FETISCHISME

    H: DET OFFENTLIGE UD AF FACEBOOK – POLITIKERE UD AF DE SOCIALE MEDIER IND I VIRKELIGHEDEN.


    PS: TÆNK OVER, HVORDAN VI FÅR DANSKERNE LIDT LÆNGERE VÆK FRA SKÆRMEN – IKKE TÆTTERE PÅ DEN!

    </rant>

    <NOTE 2023> Digteren William Blake sagde engang, løst citeret: “Alt der der nu er bevist, var engang kun fri fantasi” – og for ti år siden begyndte beviserne at vælte ind: Grafikken foroven er et originalt NSA-slide, der viser hvilket services, de har fået adgang til over tid. Det er – hvis du ser efter: ALLE services. Dvs. at alt hvad vi bruger på internettet er overvåget og bliver til registre. Danmark har som bekendt et åbent samarbejde med NSA, helt ned på vores telefonlinier, som Poul Nyrup (S) gav dem adgang til. Det var det, der hed FE-sagen, som nu kun handler om Lars Findsen og Claus Hjort….men danske kabler aflyttes stadig og politkerne har intet gjort for at standse det.
    LINKS: NSA-SLIDES: https://archive.org/details/NSA-PRISM-Slides
    FE-NSA-Samarbejdet: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvarets-efterretningstjeneste-lod-usa-spionere-mod-angela-merkel-franske-norske
    10 forsvarsministre: https://www.computerworld.dk/art/253268/medie-poul-nyrup-rasmussen-og-10-forsvarsministre-kendte-til-hemmelig-aftale-med-nsa-og-teleselskab

  • Køb en havn


    Vi elsker vand i Danmark. Den lille havfrue og kongeskibet. Og vi elsker havne. Men vi elsker penge og sikkerhed mere. Og Københavns havn er blevet til Køb En Havn.

    Langelinie-kajen er bygget til store skibe, til færger og til fragt, men da Ørestaden gik igang forærede vi havnen, den rigtige, arbejdende havn, til Malmø.
    Nu har vi terrorsikring og privatområder og krydstogtskibe(når de ellers kommer) langs hele strækningen, eneste helle er den lille pølsekiosk for enden, og jeg gribes af tristhed, når jeg ruller på mc henover de bløde, fartdæmpende kommunale bump, jeg kører i halvmørke, buret inde mellem høje outlets til krydstogt-turister og de terrorhegn, der er sat op for at passe på dem, hegn, der har taget fem meter kaj og bunker af udsigt…Jeg bliver trist, fordi jeg husker, hvordan det var før, hvor der var en endeløs, halvvild, anarkistisk karavane af amerikanerbiler og motorcykler på vej med havet som mål.

    Der er meget få åndehuller, hvor man kan komme til vandet, tilbage i byen.


    Der er lidt ved Svanemølle havn, men også der æder computerfirmaer og konsulentbureauer sig ind i de gamle pakhuse. Der er travlt med at sælge ud. Pengene skal bruges til METRO og der er ikke nok af dem….(læs her og gys!)

    Der er ejerlejligheder over det hele. Og private områder ned til vandet. Kranen her er sikkert fredet nu, og lavet om til konferencelokale – fra bevægelse og løften til stilstand og møder – og parkering kun med tilladelse.


    Tiden går, noget forsvinder og med det, noget af mig. Jeg ved det, for jeg kørte forbi, her til aften, og det var som om det stadig duftede svagt af tjære der, somom længslen efter havet stadig var der, en svag, glemt sang af sømænd og dokarbejdere, af rejser og salt…..og jeg fløjtede den, mens jeg rullede forbi krusningerne i det silkebløde vand, uden at kunne huske hvad den hed…

  • Det sker man på sine uendelige vildveje på internettet kommer til at surfe forbi ting, der bliver siddende, selvom de hverken er nye eller handler om noget.

    Her har vi f.eks. en video fra 2013 med noget politi og en kvinde i en bil, der vist nok er nød til at vente på Keanu Reeves, fordi hun er kørt ind i hans motorcykel, der tilsyneladende ikke har taget skade. Sådan har jeg i hvertfald forstået det, men jeg kan have taget fejl, for jeg har kun set den een gang, og tør ikke se den igen. Ikke fordi den er uhyggelig eller skræmmende, men fordi det hele virker som en slags hinde, der lægger sig over øjet bagefter og får een til at søge andre steder hen. Alligevel vil den ikke forlade mig.
    Hele scenariet er omringet og besat af adskillige snese paparazzi, der lægger et klikkende, sitrende rytmespor under denne tilfældige og forbavsende umusikalske episode, skildret i 3 min og 36 sekunder af din uklippede realtid.
    Videoen er set over 3,3 millioner gange. Der er hverken svar eller spørgsmål i den. Der er ingenting. Ud over begivenheden Keanu, der er et univers i sig selv, som politi, dame i bil og vi, seerne, underlægger os.
    Keano har ventet længe nok
    Keanu virker tilgengæld ikke tilpas i det univers.
    Det er for tungt og fyldt. Han tager aldrig hjelmen af. Han er bange for, at det hele vil falde ned over ham. Han vil bare videre. Væk.
    Han er et sort hul i virkeligheden, og først i det øjeblik hans Norton Commando endelig starter med et befriet brøl og han kører væk, uden at vinke eller se sig tilbage, genetableres det vi kalder tid og rum.
    Kvinden. Keanu. Og os. Vi har ventet længe, måske har vi altid ventet, jeg ved det ikke. Det eneste jeg ved, er at vi venter endnu.
    Og vi ikke aner hvad vi venter på.
    Keanu drejer om hjørnet. Han drejer og drejer, ligesom ventecirklen på min computer, den der loader, den der viser mig, at tiden går. Hurtigt. Hurtigt. Nu.