(Opdateret 5. juni 2026) På grundlovsdag 2024 syntes jeg det var på tide at lave en kortere og mere præsis udgave af grundloven. Jeg har derfor taget den oprindelige tekst fra grundloven.dk, reduceret, destilleret, kogt ned, forkortet, strammet og fjernet de paragraffer, der ikke umiddelbart er borgerne vedkommende.
Det er en interessant opgave. Jeg har fjernet det meste, der handler om kongen – ikke fordi jeg ikke tror på det konstitutionelle monarki – jeg synes det er en både smuk og poetisk konstruktion, der ikke bare skal bevares, men hyldes, men den er bare ikke (så) relevant i forhold til hvad vi borgere har ret til og er forpligtede på.
Noget, jeg har opdaget ved at gennemgå grundloven og fjerne undtagelser og indskudte forsøg på at mildne en rettighed, er begreber som ‘almenvellet’ og ‘borgerpligt’.
Det er to centrale ting i det at være dansk. Og det er godt,
Resultatet er, naturligvis, personligt præget – f.eks mener jeg det er vigtigt at ‘kongen har ret til at slå mønt’, så vi kan bevare kontanter, jeg tror på hemmelige valg, ikke en eller anden internetløsning via apps, og så går jeg stærkt ind for retten til at danne foreninger og forsamles.
Vores folketing burde iøvrigt i den grad se at tage paragraf 56 mere seriøst med mindre de har lagt deres egne overbevisninger væk, når de træder ind i salen, og det må de jo ikke!
Men allermest mener jeg, at den personlige frihed og boligen er ukrænkelig.
Det er paragraf 71 og 72 og den sidste trænger i den grad til at blive forkortet – hvilket jeg har gjort.
‘Boligen’ er nemlig os, mennesket og det private vi bærer i os som hver vores egen lille sang. Og det rager ikke hverken stat eller andre, hvad vi synger, med mindre, selvfølgelig, vi selv åbner munden foran dem.
Vi har heldigvis stadig ret til både at tie. Og at tale.
Resultatet er her:
§ 1
Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.
§ 26
Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.
§ 31
Stk. 1.
Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
§ 32
Stk. 1.
Folketingets medlemmer vælges for fire år.
§ 41
Stk. 1.
Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
§ 49
Folketingets møder er offentlige.
§ 50
Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.
§ 53
Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring.
§ 56
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
§ 71
Stk. 1.
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer.
Stk. 5.
Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må alene ske efter en retskendelse.
(NB: Her har jeg fjernet den underligt indskudte ‘hvor ingen lov hjelmer en undtagelse’, da den gennem lang tid er blevet misbrugt, så meget, at ingen længere kan huske hvad det centrale i § 72 er – nemlig at boligen er UKRÆNKELIG. Ukrænkelig kan ikke gradbøjes. Hvilket man da sjovt nok heller ikke har valgt at gøre, når det handler om ejendomsret.)
§ 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
§ 74
Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.
§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige.
§ 76
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede.
§ 83
Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.
GOD GRUNDLOVSDAG! Husk at bruge dine rettigheder – ellers bliver de slappe og sygner hen!
GARAGEN 