Disclaimer: Denne tekst er tænkt, skabt og følt af mig, et menneske, uden brug af falsk kunstig intelligens eller algoritmer og den kan kun illustreres af billeder af ting, da jeg har været et sted, hvor der er fotoforbud, hvor nogen har valgt at gøre et offentligt rum privat igen, og hvor man skal have personlig tilladelse fra hver enkelt for at tage et billede hvilket er mere end vanskeligt når man er i rum, hvor der typisk befinder sig flere 100 eller sågar tusinder af gangen.
Denne re-privatisering betyder at du som læser er nød til at tro mig, når jeg siger det så sådan her ud:
Det første jeg ser, da jeg træder indenfor på ’39c3’ aka den 39de Chaos Computer Congress er: ’All Creatures Velcome’, et måske fem gange seks meter stort og regnbuefarvet skilt, hængt op og omgivet af andre skilte i foyeren og i midten af den står en 10 meter høj rumraket, der er laserbelyst i skiftende mønstre og på tilfældige tidspunkter fylder den rummet med hvid røg. Og så er her stopfyldt med sortklædte mennesker, der står i kø for at blive registreret og få deres armbånd. Jeg bevæger mig videre forbi registreringskøen, hvor de frivillige går rundt med EOL-skilte, End Of Line, stå i kø herfra, jeg har allerede mit armbånd, det er hvidt med sort tekst: ’POWER CYCLES’, årets tema. Jeg standser ved et bord hvor der ligger et stykke papir: ”Be More WOKE!” står der på det.
Videre, ind i mørket, mod de store haller, med grupper af siddende ved borde fyldt med elektronik og led-pærer og lyskæder og skærme, skærme på bordene og i hænderne, lysende ting, det eneste lys, der betyder noget.
Kameraerne er slukkede eller har fået sat en sort gummihandske over objektivet.
Og et sted fra hal H, vælter en lang slange af råbende og syngende mennesker sig rundt om det mørklagte rum, de klapper og trommer og råber slagord på tysk i megafoner – ”ANTIFA ANTIFA”….de hætte-klædte mennesker ved bordene kigger kortvarigt op, men ingen tager sig rigtigt af det.
Hal H i CCH bygningen er mørk og livmoderagtig døgnet rundt. Lyskilderne er en række projektører i loftet med purpurfarvet eller grønt glas og hernede får det alting til at se lyserødt, pink, ud.
Det gør ikke noget. Det vænner man sig til.
CCH står for Congress Center Hamborg men det sidste af de store bogstaver, H’et på facaden udenfor, er udskiftet med et C: Fra den 27 december til den 30 har arrangørerne af Chaos Computer Congress, Chaos Computer Club, indtaget området, og fylder det med 1000 vis af meget computer-interesserede mennesker fra hele verden – hardwarefolk, devops, programmører, furries, aktivister og antifacister – alle sammen HACKERE og overalt gløder skærmenes terminalvinduer sort med grøn tekst, der er barer og udstillinger og DJs som var det en Roskildefestival, men også steder man opfordres til at sætte sig ned og få malet negle og tale med andre, der er et beduin-agtigt telt, hvor der serveres te og 100devis af borde fyldt med hackergrupper, der viser deres ekspertiser frem og sælger eller simpelthen forærer små elektroniske kits af egen opfindelse væk.
Jeg skriver dette på min x61s IBM Thinkpad fra 2007, der kører Linux Mate og jeg har netop lært at installere programmer på den via kommandolinien og et af de programmer er det, denne tekst fødes af, GHOSTWRITER og jeg har selv fået maskinen til at installere det og det virker og jeg ved hvad maskinen foretager sig og det er godt.
Jeg har også fået en ny, let webbrowser, når jeg da ikke går direkte ind på siderne via kommandoen LINKS.
Alt dette var kun teori til i går aftes, hvor jeg satte mig ned ved BORNHACK-bordet og en af de andre, R, syntes han havde fået nok af al mit brok over LibreOffice og Firefox, der gjorde min antikvariske computer langsom, dum og u-responsiv – den HANG simpelthen i flere minutter når man ville noget så simpelt som at lukke et browservindue ned og det kan man jo ikke fortænke den i, den er som sagt fra 2007, og selvom den i sin tid blev markedsført som som ultrabærbar og megahurtig og født med Windows Vista, så har den altså kun 2 gb RAM, og det er ikke meget.
Alle taler for øvrigt om RAM, arbejdshukommelse, på CCC. RAM-blokkene er 4-doblet i pris på det sidste – NVIDIA, et af verdens højest vurderede selskaber på børserne p.t., dem der laver grafikkort og chips til Krypto-Mining og Kunstig Intelligens har simpelthen støvsuget markedet og flere jeg mødte, mente det var en industriel forretningsstrategi: Uden billige RAM, er det rasende dyrt at bygge sin egen server, og derfor måske billigere at bruge de såkaldte ’Cloud’-services, SKYEN, den der bor i tech-giganternes datacentre fra Apple, Google, Facebook, Amazon. X og Microsoft og er alt andet en luftig, den fylder hele verden konkret op med døde hektarer til mennesketomme bygninger, der brænder strøm og vand af i et helt vanvittigt omfang og tempo, så hurtigt at både Microsoft og senest Facebook bruger atom-kraft(Microsoft har genstartet 3-mile-øen, hvis nogen kan huske den, Hint: ’KINASYNDROMET’), mens AI-firmaerne, Microsoft CoPilot, Musks GROG og Sam Altmanns OpenAI stadig ikke tjener nogen penge og alligevel satser på at samle en trilliard dollars ind i nye investeringer i år.
De er også hackere, Techgiganterne, bare en helt anden slags, og de går efter os alle sammen, de hacker OS, tænker jeg.
Jeg er her sammen med en flok danskere. Nogen kender jeg fra fra BORNHACK, en mindre gruppe, der har afholdt en ’computerkonference’ hver sommer i ti år, først på Bornholm, senere på Fyn. Jeg har været med hvert år og alle taler om CCC og får et henført blik i øjnene og nu er jeg her, endelig.
Da jeg ankom til BORNHACKS bord, ’assembly’, kørte der genkendelig musik i baggrunden: Soundtracket til filmen HACKERS fra 1995, den med en meget ung Angelina Jolie i en uforglemmelig hovedrolle. Jeg har først lige set den, den er på NETFLIX nu og det var en spøjs oplevelse. Filmens computerbrug og visuelle stil virker næsten parodisk i dag, men alle her elsker den alligevel. Den er fyldt med smarte grafiske flader, udtænkt af nogen der godt ved, at virkeligheden er lidt kedelig: Det meste foregår jo fra KOMMANDOLINIEN, et umiddelbart nøgternt og nøgent og lidt skræmmende sted dybt nede i alle computere. Min er blevet indstillet korrekt nu, så jeg skriver med grøn tekst på sort baggrund.
Alle skilte på CCC lyser også grønt – arrangørerne har møjsommeligt klistret det hele til med grøn folie. Det ser cool ud.
Det ligner noget fra ’The Matrix’, en anden film, hvor computerne har deres helt egen centrale rolle.
“NU er du hacker” lød det ironisk fra en ved siden af mig, da jeg gik grønt, for det er jeg nemlig ikke, ikke rigtigt, selvom jeg har hængt ud med netop hackere gennem de sidste 12 år, jeg er kun journalist men dermed også det, der hedder et HACK i England(slå det op?) og det er faktisk en del af oprindelsen bag ordet ’hacker’, udover det vi laver her, og så den helt oprindelige betydning som er: En, der laver møbler med en økse.
Jeg kan ikke programmere i C++ eller PYTHON, jeg ejer ikke koncentrationen der skal til og selvom jeg har taget et kursus i Etisk Hacking og kan finde rundt i KALI-Linux og ved hvad et EXPLOIT og et PAYLOAD er, så ved jeg uendeligt meget mindre om netværk og hvad man gør ved dem end de fleste herinde i den store, varme dunkle hal.
Det eneste jeg kan, er at skrive om stedet her.
Ord er også en slags kode. Men kan man hacke med dem?
På overfladen ligner CCC en almindelig konference med rygeområder og madboder: Vi går til ‘TALKS’ aka foredrag og de handler også om hacking, sårbarheder i software eller politik eller noget andet, der kan interessere os hackere, der hele tiden forsøger at udvide verden, gøre den dybere, forstå mere, kontrollere mere, ’HACK THE PLANET!’, som det lyder romantisk i filmen ’HACKERS’ og som jeg nu gør det, her på IBM x61s, i GHOSTWRITER, hvis spøgelses-logo kigger op på mig fra nederste højre hjørne og minder mig om at jeg har travlt hvis jeg skal nå at skrive noget som helst dybere om fremtiden set fra denne side af et år, der er ved at gå under i en rasende fuldemands-manipuleret videobilledstorm af Ukraine, Epstein, Trump, Palæstina, Grønland og Venezuleansk dommedagspartypolitik med andre midler, hvoraf et af dem tydeligvis er kunstig intelligens og helt konkret voldelig virkelighedshacking i form af CIA-droner og DeltaForce, der kidnapper en præsident og flyver ham ud af sit eget land og direkte på TV og ’Perkwalk’ og videre ud i memernes verden.
Hvis jeg brugte AI, kunne jeg sikkert bedre lade som om jeg kunne kode. Det hedder VIBE-kodning og det har skabt en ny klasse af påståede programmører, som få her på CCC synes er værd at samle på. AI sjusker. Mange her foretrækker deres AI under fuld kontrol – man laver sin egen LLM, Large Language Model, i en separat maskine, offline, så man ved, hvad den laver. Jeg ser INGEN flashe chatgpt på mobilen og jeg hører INGEN oplæg, hvor AI omtales udelukkende positivt. Til gengæld er der flere, der fortæller om mulighederne for at bruge AI til angreb.
Meredith Whittaker er leder af SIGNAL, den der app som den amerikanske krigsminister, Pete Hegseth brugte til at orientere sin stab om blandt andet en hemmelig operation i Yemen, Operation Rough Rider, som ved en menneskelig, ikke teknisk fejl, også blev dækket af en fejlinviteret journalist, der kunne følge med i det hele. SIGNAL er end-to-end-krypteret og kan bruges anonymt og uden sporing og Whittaker har en TALK om AI-AGENTER, og faren ved dem. For hvis en AI-AGENT skal fikse dig en rejse med et fly til Tenerife med en enkelt PROMT, skal den have adgang til dine kontakter, din kalender, dit pas og dine bankoplysninger. Og hvis en AI-AGENT har det – så har den jo adgang til hele dig. Og det kan misbruges.
Ikke at det betyder så meget længere: Windows 11 har allerede en indbygget funktion, RECALL, der tager ’billeder’ af din computers indre nonstop. I de billeder, ligger alle dine koder. Alt du laver, alt du skriver. Microsoft har det. Microsoft og OpenAIs ’Co-pilot’.
Vi er alle sammen hackede.
Jeg tager klistermærker med i inderlommen fra et bord. Der står ’AI-SLOP’ på og jeg sætter det ene på min laptop. AI-SLOP er al den dårligt skrevne tekst, fake-videoer og de grimme billeder, der er begyndt at fylde hovedparten af en søgning på nettet, syntetisk lyd, fotos og tekster, uforståede, unødvendige og aldrig spurgte efter kopier af menneskelig skabelse, friskt og endeløst spyttet ud af AIs store ORD-lommeregner.
Der er klistermærker overalt her i store plastikkasser ved gruppernes borde – vi går rundt og samler dem op og tager dem med hjem og sætter dem fast, de kan gøre vores maskiner personlige, analoge.
Jeg sidder alene ved den klynge af borde, der udgør kernen i BORNHACKS lille ø her i hal H. Bordene er fyldt med sprutflasker fra i går, hvor der blev holdt en lille fest, og ledninger, ledninger og computere og bunker af DECT-telefoner, som udgør det uformelle telenetværk her på CCC. DECT, aka Digital Enhanced Calling Technology, er et system fra 90erne, som er udbredt på hacker-konferencer: Det eneste det kræver er en basestation, så kan du give alle et nummer og CCC har selvfølgelig deres egen basestation her på 39c3, eller KONGRESSEN, som den bare hedder blandt de, der har været her flere gange.
En af dem er J, som jeg mødte udenfor.
“Jeg var her første gang som 14-årig”, fortalte han mig “jeg truede min mor med at løbe hjemmefra hvis jeg ikke fik lov at tage herned og så startede hun bilen og så var vi her og hun kørte mig herhen om morgenen og hentede mig om aftenen”.
J er rigtig hacker. Dygtig og respekteret her.
Jeg er selv en absolut NOOB, en Newbie, nybegynder, der sidder fast på det stade for 20de år i træk, men jeg bliver accepteret og lyttet en lille smule til og jeg lærer hele tiden nye ting, Ghostwriter, f.eks.
Jeg rejser mig, lukker låget på computeren og går gennem de andre haller nær ved og mindes da jeg deltog i mit første computerparty, THE PARTY, i Herning 1994, dengang før nettet hvor det hele handlede om Commodor 64 og spil og hvor jeg følte mig som en marsmand blandt indfødte jordboere.
Det gør jeg ikke her, ikke længere. Jeg skriver jo også kode.
Ord, der hacker?
Jeg glider gennem enorme mængder af meget forskellige mennesker af meget forskellige køn og selv om de fleste her er helt almindelige, så er der mænd der er kvinder og kvinder der er mænd og nogen der er ubestemmelige og nogen der er dyr og kalder sig furries og nogen der er katte og har katteører på hovedet som en slags hårbånd– og katteørene, det er universalkode, så det har vi næsten alle sammen på, alle her elsker katte – men de rigtig hardcore, de går og miaver til hinanden.
Ved siden af alle oplægsholdere står der en ’vinkende kat’, de der kinesiske ting, hvor den ene pote bare kører frem og tilbage. Det hele bliver jo streamet, direkte på nettet, og rygtet går, at grunden til, der er vinkende katte, er, at man så kan se om der er huller i streamingen – for så stopper katten med at vinke.
Mine katteører er pink og 3d-printet af ’S’ og de er ikke spidse men runde og formet som et logo og en af de ubestemmelige standser mig og siger: ’Debian?’ for logoet er nemlig for en Linux-distribution af det navn og vi smiler indforstået til hinanden mens jeg giver ham thumps up.
Jeg ryger en cigaret udenfor og ser på en mand, der er i gang med at hale en hjemmebygget vejrballon ned, sandsynligvis smækfyldt med radiomodtagerudstyr, så han fra stor højde kan få et klart elektromagnetisk billede af det smukke og kaotiske inferno, der finder sted nedenunder, i fem etager, i den ene hal og efter den anden, hvor mennesker og maskiner sidder, står og går, i lag på lag.
Vi overflyves på andendagen af en-motors fly, meget lavt, sandsynligvis med alle sensorer tændte og kameraer på record, live streamende til tysk efterretningstjeneste?
Jeg går tilbage indenfor i hallen og en rødhåret kvinde, en af CCCs ‘Engel’s, ’Angels’, de 100 vis af mennesker der arbejder frivilligt her, checker mit armbånd, som jeg holder demonstrativt frem, fordi min hættetrøjes ærme har det med at dække det.
‘BIB!’, siger hun.
Jeg smiler. Hun smiler igen.
Så er jeg tilbage i mørket.
Forfatter og teknologikritiker Cory Doctorow er på scenen og her er FYLDT. Arrangørerne har tre gange bedt os om at ’DEFRAGGE’, det er en joke på en kommando fra et gammelt dos-program, der laver orden på en harddisks data, men her er det mennesker, der skal ordnes, ikke nogen tomme pladser tak, ryk sammen, flyt jer.
Det tager tid. Mennesker er væsentligt mere bange for hinanden end dataclusters.
Doctorow har ikke noget slideshow med, kun en række billeder, der kører i loop bag ham, mens han laver sin tale, en 45 minutter lang RANT, hvor hovedemnet er Digital Suverænitet eller mere præsist: ‘A post-American, enshittification resistant internet’.
Doctorow opfandt ordet ‘enshittification’ i 2023, har skrevet en bog om hvad han mener med det, og ordet, der på dansk må betyde noget i stil med ‘noget der går i lort’ eller lortificeret eller måske allermest ’BELORTET’, blev udnævnt til årets ord af American Dialect Society i 2023 og af Australia’s Macquarie Dictionary in 2024.
Når ordet er blevet så populært, er det fordi, det er et ord til tiden: Det generelle forfald, ’belortning’ af vores online platforme og services udelukkende for højere profits skyld.
Vi er alle sammen hackede. Af Techgiganter og kapital.
Årets ord i 2025 bliver (iflg Oxford Dictionary), RAGE BAIT.
Cory Doctorow er energisk rasende. Amerikanerne har sat sig på al software i verden og har forbudt os at gøre den bedre ved at tvinge EU til at lave en copyright-aftale, der med lov i hånd og trusler om store straffe, forbyder os at pille ved noget af det, vi har betalt for og sidder og bruger, selvom det tydeligvis spionerer mod Europa og i den grad er blevet ondere, dårligere og mere irriterende.
Drop artikel 6, siger Doctorow. Tag den amerikanske software fra Microsoft og Apple og Google og Oracle, software som du alligevel har købt og betalt overpris for og lav den helt om, hack den og gør den bedre så den kan bruges til noget og hvis de brokker sig, USA, så mind dem om, at hvis man laver en aftale med nogen, der truer en med at brænde ens hus ned hvis man siger nej, og de så faktisk brænder huset ned alligevel, som Trump gør det konstant og dagligt for tiden, ja, så ER der ikke nogen aftale mere, vel?, siger han og høster piften og stående bifald.
Men vi skal gøre det ordentligt, fortsætter han, der skal være nogen at klage til og butikker hvor man kan få hjælp, en offentlig infrastruktur og en fuldstændig skamløs åbenhed om hvad vi gør – hacker USA – stå ved det: Indtag produktionsmidlerne og genindfør ’general purpose computing’, almindelig computerbrug, uden overvågning og annoncedrevet flim flam.
Doctorow nævner firmaer som John Deere og Medtronic som eksempler på en forretningsmodel, hvor softwareopdateringer kun kan udføres efter besøg af en fyr fra firmaet, der skal indtaste en syvcifret kode og aflevere en massiv regning for besøget. Forsøger man selv at rette fejlen, risikerer man at traktoren hverken kan starte eller køre og det samme gælder de quick-fixes på respiratorer som Medtronic nægtede at autorisere under Corona.
‘Actual people died’, siger Doctorow.
Og så er der AI. Igen.
Han ser AI som et farligt fupnummer, der mest handler om kontrol og om at presse lønningerne ned.
‘Your boss hates you’, siger Cory Doctorow – chefen føler sig med rette som en man har givet et ’Fisher-Price’ legetøjs-rat for at han ikke blander sig i alt det, der betyder noget og hvis der så kommer en sælger og tilbyder samme chef noget AI, så slår han til øjeblikkeligt og føler at det rat nu rækker hele vejen gennem kontoret og direkte ud i verden.
Det gør det ikke. Men det er lige meget. Han fyrer dig. Og ansætter dig igen på kontrakt, dårligere stillet end nogen sinde, gennemhacket.
‘AI fuels the fantasy of a world without People’, siger Doctorow.
Jeg er til endnu en talk. ’Current Drone Wars’ med ’Leonard’ – datalog og aktivist, der har fulgt udviklingen i overvågning og krigsførelse via computer de sidste ti år. Salen er fyldt.
Dronerne bruges allerede i kamp, mod mennesker, i Ukraine, Iran og mange andre steder. Han giver eksempler. Viser billeder fra fronterne.
Flere forlader salen, utilpasse.
Engang var det legetøj for nørder. I dag bygger vi millioner af autonome droner hver dag, droner der kan bære granater og geværer og som kan samarbejde via AI.
Leonard fortæller om EU’s nye RE-ARM projekt, hvor der er afsat 970 milliarder euro til våben, her især droner. De skal også bruges til at holde styr på flygtninge.
Her er Tyrkiet foran. Siden 2016 har de haft travlt med at sætte ’SMARTE’ kanoner op langs grænsen til Syrien. I grænsebyen Kilis er der en betonmur og et selvskydende tårn for hver 300 meter og et computersystem, der taler til én på tre sprog hvis man nærmer sig og hvis du ikke flytter dig, bliver du skudt. Firmaet bag geværerne, de varmesøgende kameraer og elektronikken hedder ASELSAN. Systemet, kaldet BORDERGUARD, er i drift nu.
’Leonard’ slutter med at tale om Klimaet.
’Klimakrisen er ikke afblæst. Vi står overfor en generel temperaturstigning på 3,5 grad celsius i løbet af de næste 40 år. Halvdelen af jordens befolkning kommer til at befinde sig steder man ikke kan leve’, siger han og tier.
Jorden er hacket, den er ’bricked’, som en maskine uden operativsystem.
Vi går tavse ud af salen.
Jeg spår at fremtiden for underholdning i varmen i fremtiden er live-transmittering af ai-programmerede robotter uden eller med kontakt til internettet – i kamp mod hinanden. Her på CCC ser vi det fra vores bord på en stor skærm langt væk og alle hepper og hujer.
Sekunder efter at robotterne er placeret på banen, har vi allerede en favorit, selvom det bare en små kasser med hjul under.
David vs. Goliath?
Ikke menneskelig men ’HUMANOID’, som Teslas Optimus eller Boston Dynamics ATLAS-robotter.
Besjæling af teknik er et vilkår – vi vil så gerne tro, at vi kan skabe et trofast, forudsigeligt liv under vores fuldkomne kontrol, at der ER et liv, at nogen, og hvis ikke det, NOGET vil holde af os i denne iskolde hackede digitalitet af et samfund, vi bebor.
For vi lever i mindst to verdener nu og har gjort det længe.
I den ene sidder techgigant-milliardærer ovenpå politikere og beslutningstagere, de roder rundt ovenpå en stor bunke computere med store budgetter og bilder sig selv og befolkningen ind at det er sådan her tingene er, at vi skal have ’AI-GIGAFABRIKKER’, at computerne er til for øget produktivitet, vækst, behagelighed, overvågning og kontrol og at de kan magiske ting med kunstig intelligens og at fremtiden er blitzlys-klar og lige til at flytte ind i, hvis ellers vi gider være lidt omstillingsparate og opgive nogen rettigheder og ikke så få hårdtilkæmpede goder.
De, der er i denne verden, oververdenen, kunne vi kalde den, de har nyeste iPhones og PCere med windows 11 eller lækre, nye macbooks og fulltime support på alle de netværk og services og dimser, de ikke forstår noget som helst af men som de på magisk vis bestemmer over.
De mennesker der laver support for dem, bygger deres App’s og holder netbankerne og sundhed.dk og digitaliseringsstyrelsen flydende i et stor, sort hul af data, det er de mennesker, der er her, hos mig, i Tyskland, i halvmørket foran skærmene.
Vi er underverden. Vi hacker og vi er i den grad hackede.
Vi er underverden fordi vi ved noget om computere, og vi ved, at alt der er digitalt kan manipuleres og at man mest skal bruge computere og internet til noget der er sjovt og at hvis det absolut skal være til kedeligt praktiske ting, så skal det gøres simpelt og ordentligt og der skal ikke være skjulte agendaer eller bagdøre.
Men det er ikke sådan det går.
De rigtig dygtige herfra tjener masser af penge, mest for at dem fra oververdenen kan få lov til at lade som om de ved noget om maskiner, for mens de river i deres ’Fisher-Price’ Rat på skrivebordene i glaskontorene og går til DERES konferencer og taler om digitalisering og Kunstig Intelligens uden at forstå en bjælde, så holder underverdenen deres illusion flydende og laver deres droner og ansigtsgenkendelse og corona-apps, alt sammen pakket ind i glitrende operativ systemer med store, letforståelige knapper og nemme userinterfaces, der skjuler et strengt, skræmmende hierarkisk kaos af forbindelser og små elektroniske kredsløb og underverdenen ved hvad der foregår der men de har opgivet at forklare oververdenen, hvad det er.
Nu mødes underverden her til CCC og før hen til BLACKHAT eller DEFCON-konferencen i det USA, som ingen tør besøge længere, og her i Hamborg forstår vi hinanden og er enige om, at oververdenen ikke aner, hvad den laver….
Underverden er smart og smuk, men nogen er også følsomme og skrøbelige som glas. CCC har lavet en særlig taskforce til de neurodivergente, de med bogstavsdiagnoserne, ADHD, ADD, OCD og hele spektret i Autisme. Man kan ringe til et særligt nummer på sin DECT-telefon, så kommer der nogen og henter dig og bringer dig til et roligt rum, hvis man har fået et sammenbrud, et SYSTEMCRASH.
“The Chaos Computer Club is a galactic community of living beings, independent of age, gender, ancestry or social status…”, står der I CCCs programerklæring og ja, underverdenens kvinder og mænd – og der er stadig flest mænd – går i sort tøj og i hættetrøjer og nogen i nederdele og netstrømper og de maler sig med neglelak og nogen ryger hele tiden hash fra elektroniske VAPES, og lige nu sidder jeg og hører på en, der fortæller om at MACRO- ikke MICRO-dosere LSD, med en købt TRIP-MASTER, en fyr der bare skal holde øje med ham, og han gør det kun en gang hver tredje måned og bortset fra DET så ligner han en ganske almindelig IT-konsulent i helt almindelig tøj og det ER han også og han er ikke den eneste og det oververdenen skal vide er, at vi er skideligeglade med om I kan lide os eller forstår os eller fordømmer os, bare I gider betale os for at lade som om alt er godt, så i kan dreje på jeres ’Fisher Price’-rat og lade os være i fred, her i halvmørket, hvor jeg ud af øjenkrogen kan se tre transpersoner: en står i midten med armene ud til begge sider, og hun klapper de to andre andre blidt på hovedet og de har alle tre flotte kjoler og langt hår og ovenpå det: Katteører.
Hvis man gik tættere på, er jeg sikker på, man ville opdage at de spinder.
I fremtiden håber jeg, de også vil vise kløer.
BIB
Der er forbavsende mange regler her. Det er nødvendigt, for engang var hackere ikke særlig rare over for hinanden eller andre. Sådan bliver det tit, hvis man føler sig klogere end resten af verden, en ELITE-tankegang, og det er det slut med nu, i hvert fald i teorien. CCCs har et ’CODE OF CONDUCT’, et manifest for, en opfordring til, hvordan man skal opføre sig i forhold til hinanden her på kongressen.
Man skal respektere andre mennesker. Ikke være trans- eller homo-fobisk, sexistisk eller racistisk. Man skal respektere andres ret til privatliv og gå væk, hvis de beder én om det. Og så er der er en central sætning: Be Exellent to one another.
Den tager jeg med mig hjem. Ikke som et stykke moral, men som en intention, jeg ville ønske resten af verden ville tage til sig, sammen med den Hacker Ethics, Steven Levy beskrev i 1984, her i tilfældigt, RANDOM, udvalg:
’Gør offentlig information tilgængelig – beskyt private data.
Mistro autoriteter – frem decentralisering.
Computere kan ændre dit liv til det bedre.
Du kan skabe kunst og skønhed på en computer’
Og med det lukker jeg GHOSTWRITER ned for denne gang, koden er skrevet, du har læst den.
Jeg er hacked.
Det er du også.
LINKS:
CORY DOCTOROW: https://media.ccc.de/v/39c3-a-post-american-enshittification-resistant-internet
DRONER: https://media.ccc.de/v/39c3-current-drone-wars
AI-AGENTER vs AI-SPIONAGE: https://media.ccc.de/v/39c3-ai-agent-ai-spy
GARAGEN 