DIGITAL STRATEGI: Rapporter fra et anvendelsesorienteret demo-land

Nogen gange føles det som om lille Danmark er et test- og demoland, som alle de store i verden sådan leger lidt med, og måske endda deler op imellem sig, mens de lægger store, fede rør ned i de offentlige kassser?
Ja, det kan virke som en mystisk og paranoid tanke, men hvis du læser videre gennem det her meget lange skriv, så forstår du måske hvad jeg mener.
Der kommer en hel del links. Klik på dem, hvis du vil være klogere.


Danmark som test- og demonstrations-land?
For nogen af os, er det en skræmmende tanke.
Vi er jo selvstændige? Vi er danske! Vi er verdens lykkeligste folk.
Men der er faktisk en masse indflydelsesrige danskere, der mener det er helt fint, ja, det er til det bedste, at vi lader os kontrollere af andre.
SIRI-kommisionen med den dengang tech-forgabte Ida Auken i spidsen, formulerede det f.eks. sådan her i 2016: ‘Grundet de store omkostninger og tekniske behov forbundet med udviklingen af kunstig intelligens kan det ikke svare sig for Danmark som lille, åben økonomi at satse på banebrydende landvindinger. Derfor vil det være vigtigt for Danmark at få sig placeret som et anvendelsesorienteret demonstrationsland, hvor teoretiske muligheder bliver omsat til konkrete løsninger.’
Og da jeg den 10. maj deltog i en debat hos IGF(Internet Governance Forum) hos Dansk Industri, ja, så sagde Lisbeth Knudsen, Strategidirektør og en meget magtfuld kvinde, hun sagde simpelthen vi skulle være glade for, at tech-giganterne kørte den danske digitalisering – for ellers ville der jo ikke ske noget som helst, slet ikke på sundhedsområdet, se bare SMITTESTOP-APPEN, den var aldrig blevet færdig, hvis staten selv havde bygget den og alt det med kunstig intelligens, DET kan vi ikke selv finde ud af, og ja, jeg citerer efter hukommelsen, men det var faktisk mest det hun sagde.

DANMARK DELT OP?
Men hvis vi nu leger lidt videre med den tanke – f.eks. I forhold til datacentre, der hvorfra stat og vi selv kører vores digitale liv, ja så ser det ud til, at Apple og Google har fået Jylland, Facebook sidder på Fyn og gode gamle Microsoft er i gang med at tage Sjælland, inklusive Slotsholmen og Universiteterne, hvor de som mere eller mindre bekendt skal levere infrastruktur til det danske forsvar via tre store datacentre.
Men måske er det ikke kun datacentrene, det handler om.
Måske laver store tech-firmaer og magtfulde institutioner også planer for, hvordan vi danskere skal leve og hvordan vores fremtid skal se ud, baseret på den teknologi de gerne vil sælge?
Der er et navn for den slags: SOLUTIONISM – at man har en løsning, men mangler et problem, og så kan det jo være fristende, at kaste sig ind over de store linier? Men er det det, der er sket?
Det er i hvert fald sådan det føles, hvis man som jeg under stor undren og nogen fortvivlelse har gravet sig igennem Danmarks helt nye digitaliseringsstrategi og samtidig lider af at kunne huske mere end seks måneder tilbage.
Og hvis man kan det, så virker den nye strategi ikke særlig ny. Den begynder faktisk allerede i 2016. Under den forrige regering. Og blandt andet med Liberal Alliances Anders Samuelsen i spidsen.
Samuelsen var nemlig en tur i Silicon Valley sammen med den daværende techambassadør, Casper Klynge, der nu sidder i Microsoft og i noget der hedder ’Digital Europe’.

INDUSTRI 4.0
Men de to var altså i USA. Og Samuelsen var meget imponeret af blandt andet VR-teknologi og så kom han hjem og lavede en aftale. Med World Economic Forum.
”Den spritnye partnerskabsaftale vi i dag indgår med WEF i San Francisco, vil sætte fokus på, hvordan vi formulerer politikker og laver lovgivning, der både skaber de bedst mulige betingelser for at vi som samfund kan udnytte og få glæde af den nye teknologi. Aftalen er et helt konkret resultat af det TechPlomacy-initiativ, jeg lancerede i 2017, som led i at gøre teknologisk diplomati til en udenrigspolitisk prioritet”, sagde en begejstret udenrigsminister Anders Samuelsen.
Og han var ikke den eneste, der var glad.
Brian Mikkelsen, erhvervsminister dengang, sagde:
”Vi er i gang med en digital transformation, der vil forandre vores samfund og erhvervsliv. Det gælder eksempelvis inden for lifescience, hvor maskinlæring og kunstig intelligens vil give os nogle helt nye muligheder ift. langt mere præcis diagnosticering og behandling. Men det kræver, at åbenhed og sikkerhed følges ad. Vores erhvervsrettede lovgivning og regulering skal blive bedre i stand til at håndtere de nye digitale teknologier og forretningsmodeller. Samtidigt er det vigtigt med et stærkt økosystem, hvor virksomheder, universiteter og andre aktører kan finde sammen om udvikling af nye digitale produkter og forretningsmodeller. Jeg ser frem til, at samarbejdet med WEF kan styrke Danmark som digital frontløber, så vi som samfund får mest muligt ud af den digitale transformation “, sagde daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen, en mand, der elskede disruption og Singularity U.

GOOGLE BETALER
Aftalen handlede altså om at gøre Danmark ledende inden for det, man kalder INDUSTRI 4.0 – et ultra-hypet begreb der især er hyldet i den såkaldte SINGULARITY-bevægelse og backet af en rapport, lavet af konsulentfirmaet BOSTON CONSULTING, betalt af Google.
Singularity elsker begrebet EKSPONENTIEL udvikling. Altså at noget accelerer så vildt, at man næsten ikke kan forstå det. Det var et begreb politikerne også elskede dengang fordi det ligner noget DE elsker: Vækst. Og den blev der lovet masser af i Boston-rapporten.
‘The value at stake for Denmark of a full Danish embrace of
emerging digital industries and a fully working DSM translates
into a potential 150,000 net full-time equivalent (FTE) positions
and more than 200 billion DKK added to the GDP by 2020, an 83%
increase in the GDP growth rate’, hedder det.
Rapporten har den manende undertitel: ’HOW DENMARK CAN DRIVE AND BENEFIT FROM AN ACCELERATED DIGITIZED ECONOMY IN EUROPE’ og den har hærget danske beslutningstagere lige siden den først blev præsenteret ved et stort arrangement, ‘Digital Frontrunners’ aka ‘DIGITALE FRONTLØBERE’, for politikere og beslutningstagere i Industriens hus, betalt og udført som en lang propaganda-tur for Singularity U, inklusive taler fra lederen af Singularity, Rob Nail og den daværende statsminister Lars Løkke, en Løkke der straks nedsatte det forkætrede DISRUPTIONRÅD.
Ida Auken, der i 2016 havde skrevet en artikel til World Economic Forum, hvor hun forudsagde at ingen ville eje noget og at privatliv ville være en saga blot i 2030, havde man puttet i et debatpanel, hvor hun var meget begejstret for alt det nye og spændende, der ville ske lige om lidt, helt automatisk og eksponentielt. Det handlede om at lære at tænke anderledes, tænke eksponentielt, simpelthen, hed det sig.
Se videoen herunder.


I perioden efter ‘Digital Frontrunners’ væltede stort set hele den danske statsadministration ind på kurser hos Singularity.
Alle ville have en bid af fremtiden og være eksponentielle.
Idag er begejstringen aftaget en smule, men tankegodset, det der eksponentielle, hænger nok stadig ved?

NY RAPPORT
I 2019 kom der en ny rapport
Denne gang betalt af Microsoft og udført af konsulentfirmaet LEAD AGENCY.

I den rapport, som altså er lavet af to private firmaer, med Microsofts daværende direktør som afsender og daværende chef for moderniseringsstyrelsen Sophie Løhde som visions-mager, fortalte embedsmænd og direktører fra et bredt spektrum af det offentlige Danmark om deres strategier for et Danmark, drevet af kunstig intelligens.
Rapporten ’Kunstig intelligens i den offentlige sektor – 25 bud på fremtidens velfærdssamfund fra offentlige ledere’ er en arbejds-vision for et algoritme og kunstig intelligens-drevet Danmark.
De interviewede ledere mente i øvrigt samstemmende, at de ikke havde fået nok information om ’potentialet i kunstig intelligens’, endnu….

Det med kunstig intelligens, det kommer så væltende nu: For i forrige uge udkom så det, der virker som den totale sammensmeltning af aftalen om at være ledende på Industri 4.0 med WEF, rapporten fra BOSTON CONSULTING, og rapporten fra Microsoft – nemlig Finansministeriets digitaliseringsstrategi, der er døbt: ’ Danmarks digitaliseringsstrategi – Sammen om den digitale udvikling’ og hvis man blinker for mange gange med øjnene, så kan det være utrolig svært at se forskel på visionerne fra 2017 og så dem i dag.
Som noget nyt, tales der om cybersikkerhed. Men det er heldigvis HELT ukonkret. Og baseres tilsyneladende på endnu en teknologi, der ikke rigtig findes og savner et problem, ’Quantum Computing’ aka kvante-computere, der betegnes som ‘revolutionerende’ – men nok ikke løser nuværende problemer med vildt rodet arkitektur og mangel på sammenhæng og bunker af forskellige leverandører?

Og ligesom man tidligere har givet Microsoft et par milliarder til at lave offentlige cloud-løsninger, så sendes der nu to milliarder efter Lifescience, kunstig intelligens og robotter og man lover at spare 10.000 årsværk på ti år via de tre ting, årsværk der påstås at skulle give bedre service men, hvis man gør som man plejer, ender som gevinstrealisering til at financiere netop ny IT, der altid går over budget.

PARTNERSKABET
Bag strategien er en række industrifolk fra det, regeringen har kaldt DIGITALISERINGSPARTNERSKABET. Her sidder blandt andet MÆRSK, Netcompany, Ørsted og Systematic, samt DI-digital, Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv og naturligvis den yderst digitaliseringsoptimistiske Stephanie Lose fra Danske Regioner flankeret af en fagforeningesperson fra Danmarks Lærerforening og så den allestedsnærværende Mikkel Flyverbom fra CBS og Stephen Alstrup, digital vismand OG ejer af eget firma med speciale i kunstig intelligens, SUBWIZ.
Det er dem, der har lavet den digitale strategi, Danmark skal køre efter, i hvert fald de næste ti år.
Til at styre udviklingen, ja der har man nedsat et Digitaliseringsråd, der skal følge implementeringen af digitaliseringsstrategien.
Nana Bule, nuværende adm. direktør i Microsoft Danmark og Island er udnævnt til formand.
– Den digitale udvikling kommer kun til at accelerere yderligere i de kommende år, hvor nye teknologier og innovative løsninger har potentialet til at forbedre dagligdagen for danske borgere og virksomheder. Derfor bliver det afgørende, at vi i Danmark løbende kan navigere efter nye tendenser og tilpasse kursen. Jeg ser frem til at følge arbejdet med strategiens vigtige initiativer og rådgive regeringen om de nye digitale muligheder, siger Nana Bule til Finansministeriet.
Så nu har vi en leder fra det amerikanske firma, Microsoft, i spidsen for digitaliseringen af Danmark.



Det vi skal have er angiveligt: ’Innovation, acceleration, navigation’….
LIFESCIENCE er blandt andet NOVO og National Genomcenter og ikke mindst de der danske sundhedsdata, der er blevet noget nær en hellig gral, og som holdes frem som en gigantisk kilde til indtægter i fremtiden.
Vi skal have personlig medicin, baseret på vores genom, og når vi alligevel har fået det sekventeret, så ryger det i genomcenteret – hvor man forventer at forskere og firmaer fra ind- og ud-land vil strømme til – og betale – for at kunne kigge med på de ‘unikke danske sundhedsdata’, som de hedder.

Og TELEMEDICIN. Det er meget vigtigt.

DØD AF TELEMEDICIN?
Vi er syge og går til lægen. Vi bestiller en tid. Men der er for få læger. Så lægen skal være mere ‘fleksibel og moderne’ – der skal telemedicin til, mener Regionerne.
Altså at vi kan sidde derhjemme med en videoforbindelse med telefonen til lægen istedet for at besvære ham på klinikken?
Erfaringerne med telemedicin er mildt sagt blandede.
Der er ikke lavet ret meget seriøs sammenlignende forskning om forskellen på at møde sin læge i virkeligheden og via en skærm på en mobil, tablet eller computer.
Eller rettere: Det er der.

Fra DRs artikel om forsøget


Der er bare ingen der har interesseret sig for den undersøgelse af sårbehandling hos diabetespatienter, som Odense Universitetshospital fik lavet for en del år siden. Måske fordi resultatet var aldeles forfærdeligt set med tele-medicinske øjne.
Der var nemlig en massiv overdødelighed blandt de, der kun mødte lægen via kamara. Faktisk døde OTTE patienter i Telemedicin-gruppen mod EN i den, der fik set sårene efter af lægen.
Alle var enige om, at der skulle laves mere forskning. Det er ikke sket.
Men hvis man søger på nettet efter sårbehandling og telemedicin, så kan man konstatere, at der er masser af hospitaler, der tilbyder det.
For selvom der ingen seriøs evidens er for, at TELEMEDICIN er godt, skal vi have meget mere af det, siger regionerne, der fik testet det af under Corona, og nu vil have mere. Det er nemlig billigere, håber man og mere effektivt, hævdes det.
Alligevel foretrækker de fleste læger gammeldags telefon-konsultationer, da der er for meget teknisk bøvl med videotelefoni, blandt andet fordi patienterne har forskelligt udstyr, der ikke altid er kompatibelt eller optimalt.
Men telemedicin giver flere data…og er digitalt. Og LIFESCIENCE skal tjene på det.

Noget af det eneste pressen har beskæftiget sig med, er de 10.000 job. Som i den grad er fiktive, ja. Men det skygger for, at hele strategien er baseret på et massivt skifte fra borgernes velfærd – til firmaernes.


‘LifeScience’ er også det fine ord for borgeren som data-donor? Og DATAETIK handler jo primært om ‘anvendelse af data’ – ikke om, at lade være, for at beskytte borgerne?

SIGNATURPROJEKTER – Borgerne som data
Og kigger man lidt på de SIGNATUR-projekter, der allerede er så småt er gået i gang, nu kan få fuld skrald, ja så skal vi borgere stå data-model til lidt af hvert. En ting, er SMART-MAIL, hvor kommunerns mails skal sorteres via machine-learning, ja, det kan gå galt og mails forsvinder nok et eller andet sted, men måske kan det også gå godt, og der er umiddelbart ikke så mange der kommer til skade her?
Men så er der brug af kunstig intelligens der baseret på data fra hospitalers og kommunale digitale journaler skal identificere potentielle underernærede borgere.
Og når vi taler ‘potentielle’, ja så må man gå ud fra, der finder profilering sted?
Profilering er der også masser af i et helt nyt projekt: ‘Projekt 3.3 – Modningsprojekt Af AI-baseret Varsling Af Unges Risiko for Frafald’. Som man kan regne ud handler det (igen) om unge, og deres rette vej gennem uddannelsessystemet, her gymnasier, hvor man frygter, de vil falde fra og dermed spilde penge?
For at undgå det, har man simpelthen tænkt sig at trække alle de data, der laves om børn gennem skolesystemet ind, fra indskoling og AULA og lave en eller anden form for SCORE på det. Data er blandt andet: Vurderingen fra sundhedsplejersken – Overgangsskema/ressourceprofil fra børnehaven – Information fra PPR – Data fra nationale og lokale tests – Data fra trivselsundersøgelser – Fraværsdata mv…
Lyder det som Gladsaxe-modellen igen? Ja. Det gør det! For man kan bare ikke nære sig – alle de fine data?

INDUSTRIEN VINDER
Strategien er i allerhøjeste grad vendt mod industrien. Den ER industrien og inde i den, der sidder vi, borgerne og leverer data med samtykke.
Borgere og Virksomheder. Same, same? Vi er alle sammen datadatadata set fra moder stats stol.

screenshot fra Strategien – Danmark i Centrum – men for hvad?

Vi har travlt. Vi er de bedste. Vi skal være centrum for digitalisering. Vi må begynde så tidligt som muligt – alle må yde og alle må forstå!

Det allermest interessante i strategien er imidlertid, hvad man har tænkt sig at gøre for de 22 procent af danskerne, der er ’ikke-digitale’, som det hedder i en helt anden rapport, som blev lavet af Digitaliseringsstyrelsen og KL i 2021.
22 procent er over en million danskere. Og der er sandsynligvis endnu flere, der bare klarer sig med hjælp fra venner og bekendte uden at forstå hvad de laver.
Løsningen for dem er angiveligt nemmere adgang til fuldmagter.
Borgerne skal simpelthen bare umyndiggøre sig selv med fuldmagter til ‘familie eller venner’? Er det værdigt?

VI ER DE BEDSTE
Over det hele står det store mantra: Danmark må og skal blive ved med at være førende. Vi er de bedste til digitalisering. Og det skal vi blive ved med at være.
Men problemet er, at vi ikke kan noget af det selv. Som Lisbeth Knudsen sagde det: ’Hvis vi skal selv, sker der jo ingenting’.
Alle rapporter jeg har omtalt her – og i den grad den nye strategi emmer af en ting: VI HAR TRAVLT. Vi må ikke tænke for længe over det. Vi skal fremad! Vi skal accelerere! Verden er stadig EKSPONENTIEL!
Finansminister Nikolaj Vammen er endnu mere direkte:
’Danmark er en digital frontløber, og vi skal blive ved med at vise vejen frem. Med digitaliseringsstrategien lægger vi op til en markant opgradering af det digitale Danmark. Digitalisering kan gøre os rigere, løfte kvaliteten af den offentlige service, frigøre arbejdskraft og accelerere den grønne omstilling. Vi skal sætte fart på udviklingen og bevare vores stærke fokus på sikkerhed og ansvarlighed, så danskerne fortsat har tillid til det digitale samfund’, siger han.
Netop tilliden, den kniber det med, det er man godt klar over, men tilliden den anden vej, den sejler også: Borgerne kan nemlig ikke finde ud af alt det der digitale, og især sikkerheden, det er skidt, for vi opdaterer og opgradere ikke vores egen hardware og vi laver ikke ordentlige passwords til de myriader af digitale systemer, staten tvinger os til at deltage i. Løsningen er naturligvis IKKE at lave bedre, mere simple systemer. Nej, det er jo borgerne der er problemet, DE, vi skal opgraderes med undervisning og nudging, så VI kan lære at gøre det rigtigt, i den her hastighedsbefængte verden, vi skal begå os i, et HYPERLOOP af en digitalisering, der går eksponentielt derudaf.
Men hvad er det så, vi sætter fart på?
Som jeg læser den nye strategi og ikke mindst de tech-gigant-betalte forarbejder, så er det et rent, uforfalsket udsalg af Danmark, til LIFESCIENCE-industrien, dem der laver Kunstige Intelligens og robotter, driftet og betalt af OS, staten, til private, primært udenlandske firmaer, og i den grad med borgerne som data-råstof for deres bundlinier.

BEDRE MED TECHGIGANTER?
Summa Summarum: Vi lever nu i et land, der officielt er utrygge ved Techgiganterne, men hvor vi har en chef fra en af dem, giganterne, i spidsen for udviklingen – vi er endt som SIRI-kommisionen sagde: Som et ’anvendelsesorienteret demonstrationsland’.
For techgiganter.
Vi har nemlig selv opgivet en hver tanke om, at kunne lave vores egen infrastruktur.
For nylig meldte KOMBIT, kommunernes IT-fællesskab ud, at deres mission var fuldført:
»Vi har nået en milepæl. Alle kernedele i monopolbruddet er ude at køre og taget i brug, og der udbetales adskillige milliarder hver måned gennem de nye systemer,« siger en svært tilfreds Thomas Rysgaard Christiansen fra KOMBIT til Berlingske.
KOMBIT er en indkøbscentral. Kørt af jurister, der laver kontrakter, der skal overholdes.
De er også en erstatning for det, der engang hed KOMMUNEDATA, aka KMD, hvor man havde ekspertisen i huset og selv lavede egne, angiveligt alt for dyre, løsninger. KMD blev solgt til den japanske teknologigigant NEC, efter først at været forbi datablæksprutten Advendt International, altså frasalg af infrastruktur til udenlandske firmaer, på linie med det katastrofale frasalg af TeleDanmark, hele Danmarks teleinfrastruktur, betalt mange gange af befolkningen og solgt igen og igen af investorer med massiv profit.

Fra Olsen Banden går i krig

KRIGSREGLER
Vi havde engang en infrastruktur, vi ejede. Engang ejede staten f.eks. IT-selskabet Datacentralen IS, der kontrollerede stort set alle offentlige IT-systemer. DET blev i 1996 solgt til det amerikanske firma Computer Sciences Corporation, CSC – og hemmelige og vitale oplysninger om dansk forsvar blev overladt til et IT-firma, der er under amerikansk kontrol. Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, frygtede direkte, at USA ville begå spionage og derved få adgang til de hemmelige danske oplysninger.
Det blev ignoreret. For nu er alting anderledes.
»Det er helt unikt. Tidligere var alle systemer ejet ét sted og kørte, så længe de kunne. Nu tænker vi hele tiden i at kunne forny og opgradere dem, så vi kan komme længere. Danmark har haft mange tudsegamle systemer, som man hele tiden har måttet rette op på. Vi prøver at komme ud af den model og hele tiden at kunne opgradere og udvide, så it-systemerne konstant fornyes, og investeringerne vedligeholdes langt mere end tidligere,« sagde Kombit-topchefen, der i samme artikel understreger, at data ‘så vidt muligt’ ligger på servere i Danmark.

Der er jo også nok servere at tage af? Hos Google, Apple, Facebook og Microsoft….
Krigsreglen, som betyder, at man skal kunne slette alle følsomme oplysninger om danskere hvis vi skulle være truet af besættelse, den er for længst udvandet og kørt ud på et sidespor – for datacentrene, det er ikke sådan lige at holde styr på HVOR de er, vel? Og man skulle jo nødig genere de fine CLOUD-udbydere med for meget kontrol?

Var det det, vi ville? Hvordan kommer det til at se ud? Hvordan bliver det at leve inden i en infrastruktur, et samfund, der mere og mere ligner en computer, og nu også¨ een, som vi sætter en ære i, ikke selv at have kontrol over?

Og hvordan kan det være, jeg kommer til at tænke på ‘Olsenbanden Går I Krig’ og det, der blev kaldt Operation Daisyland, hvor nogen onde tyskere ville overtage hele Danmark og lave os om til et turistreservat under EU?
Sådan blev det ikke. Vi fik ikke en fremtid, hvor vi skulle være folkedansere og turistførerere. Men måske havde det været at foretrække? For i stedet er vi endt som maskin-betjenere og datapunkter i en udliciteret samfunds-vision, som ingen længere aner, hvad handler om?
Kan det forklares, det her nye Danmark – findes det, overhovedet? Eller er vi bare borgere pakket ind i software, der har sin egen, private vilje?´

PS: Gør mig gerne klogere, hvis jeg har misset eller misforstået noget? Og husk at klikke på alle linkene – der er mange men ellers bliver du ikke klogere på, hvad det er, politikerne tror de vil og får?

KH @kjaerulv: Nøgen journalistik, downvotes og kolde kontanter

Jeg er en nøgen journalist.
Jeg har gennem 12 år kørt mit eget lille bitte firma med mig selv som eneste asset og ansat, og jeg har hidtil klaret mig for forbavsende få midler og der er absolut ingen udsigt til at jeg bliver rig eller får råd til nye italienske sko via mit fag.
Jeg står op om morgenen og er nøgen og tænker:
Er der sket noget?
Og det er der altid, faktisk er der sket så meget, at jeg dårligt ved, hvor jeg skal begynde så lad os starte i den twitterstrøm, jeg stadig, modstræbende, bader mig selv i.
Jeg har pt 6244 følgere – det går sådan lidt op og ned – hvis man optræder i andre, større medier eller har en bestemt dagsorden eller skriver noget sjovt og personligt, så går man op i følgere – og hvis man kommer til at holde på den forkerte hest og den stikker af(og det gør den jo!), ja, så bliver man blokeret og ingen følger én længere, eller rettere, så er der nogen andre der gør det men måske er det nogen, man ikke kan lide?

POLITIK
Generelt er twitter et ekstremt politisk sted. Udover facebook, der som bekendt også er Instagram, så er twitter det sted, politikerne tester et eller andet udsagn for offentligheden og især medierne. Derfor er der mange politikere herinde og ekstremt mange journalister.
Som journalist uden fast medie, der ikke kan lade være med at dele historier, oplever jeg således meget, meget tit, at ting jeg skriver på twitter, ender i en eller anden onlineavis, ikke som citat men som en vinkel eller en kilde andre lige tager op og gør til deres egen.
Det er sådan det er – journalistik er en fødekæde, hvor alle æder af hinanden men det er desværre også sådan, at effekten af en nyhed eller historie afhænger af, hvilket medie, den kommer i.
Det nu afdøde journalistiske ikon, Nils Ufer, skrev engang følgende den stadig ekstremt læsværdige bog, ‘Den Nøgne Journalist’: ’Selv den bedste journalist kommer til kort på en dårlig avis. Derfor tror jeg heller ikke på ’Stjernejournalister’. Eller som det er blevet sagt: Det er ikke journalister der laver aviser. Det er aviser, der laver journalister’.
Jeg har ikke nogen avis eller radiostation for tiden, så jeg laver mig selv.
Fordelen ved det er, at jeg selv kan bestemme.
Ulempen er, at det ikke giver nogen penge, og at jeg ikke når ret langt ud.

New Journalism
Nils Ufer ville i øvrigt have hadet det her, fordi det i en eller anden form er New Journalism, hvor det er mig, der ovenikøbet tillader mig at lege at jeg er nøgen journalist, der er hovedperson og fortæller. Ufer gik ind for at vi journalister skulle være diskrete håndværkere, lave anstændige referater og selvfølgelig være vågne ved havelågen, hvis der dukkede en god historie op.
Han syntes generelt også, at journalister tjener alt for mange penge, og som deltager i branche, hvor folk skifter jobs kontant og svingdørene mellem store tv-stationer og spindoktor-kontorer og kommunikationsjobs hos store firmaer og regioner og kommuner drejer rundt med jet-turbinehastighed, så må man jo konstatere, at det har han nok helt ret i.
Min fagforening, Journalistforbundet, er i øvrigt, helt symptomatisk, i gang med et eller andet navneskifte, hvor ordet ’JOURNALIST’, vist ikke længere skal indgå, fordi de journalistuddannede, der nu laver ’kommunikation’, aka reklamevirksomhed og rådgivning for politiske partier eller firmaer, nu er så mange, at de også vil bestemme og ordet journalist, det er jo rasende gammeldags, ikke sandt, det lugter af lokalsprøjter og referater fra badmintonklubber og husmoderforeninger og den slags er der jo ingen, der laver mere i en tid, hvor vi har travlt med at tjene penge og mene noget, og hvor den egentlig kåring finder sted i presselogen eller til et eller andet obskurt foredrag i publicist-klubben eller, og her taler jeg af erfaring, hvor vi hives ind som ’eksperter’ på emnerne bag de historier, vi har lavet.

ZOMBIEMASKINEN
Men det var twitter, jeg kom fra. Her er der slet ikke noget filter og her har jeg skabt mig om til en zombie-nyhedsmaskine, en form for telex eller virtuel telefax i et rungende tomt rum, der spytter den ene meter nyhed ud efter den anden til et  publikum, der har mere travlt med at lave deres egne.
For vi vi lever i en verden af SKABERE, ikke læsere og hvis vi endelig læser noget andre har lavet, er det jo kun for, at bruge det til vores eget formål – som er os selv? Ikke?
På den måde er journalister endt med at minde om politikere, de politikere, der i dag minder mere om embedsmænd, der igen minder om gammeldags, diskrete politikere, der skubber deres dagsordener ind under en ambitiøs Birgitte Nyborg type, mens vi, journalisterne, skriver om de tweets, hun lægger op, tweets der er skrevet af andre journalister, der nu kalder sig kommunikører, fordi spindoktor lyder sådan lidt grimt….
Det forfærdelige er, at vi nu lever i en verden, der tilsyneladende ikke længere er konkret.
En verden, hvor alt kan diskuteres og hvor vi så tilgengæld har skabt et absurd fake-news-objektivitetsbegreb, der baserer sig på videnskab og faktatjek og store datasæt, mens vi dygtigt glemmer, at videnskab hele tiden udvikler sig og at fakta ikke er, hvad de har været, eller rettere: At vi vitterligt lever i en tid, hvor alle har fået ret til deres egne.

DATADATA
Hermed går virkeligheden i selvsving – journalistik bliver DATA som erstatning for det konkrete. Og når jeg siger konkret, så mener jeg mennesker. Dem vi ikke får talt med fordi vi har travlt med at vade ind og ud af det der tomme rum med telefaxen indeni.
Udenfor det rum, i havet, finder det globale skibbrud sted. Og det, der tydeligvis er sunket, er det gode skib VÆSENTLIGHEDSKRITIERIET. Det var et godt, sejldygtigt skib, men vi har selv sænket det.
Ingen af os aner, hvad der betyder noget seriøst, for alt får samme plads og rubrikstørrelse og tid. Om det er Rasmus Paludan, EU-folkeafstemninger, mord, skandaler eller kendisproblemer i Paradise Hotel, der hvor du kan checke ud, men aldrig komme væk og i morgen står solen op igen og så går den ned og vi har glemt det hele og så er der sket noget. Breaking.
Igen.
Og der kommer mere og mere af det, der sker, rummet med telefaxen er nu så fyldt af nyheder, at man skal have en motorsav og en buskrydder for at kunne komme derind.
Det er der en konkret forklaring på.
Der er for mange journalister.
Da jeg blev uddannet i 1990 kom er 100 nye journalister om året. Men daværende kulturminister Jytte Hilden, mente at journalister skulle være akademikere og startede en ny uddannelse på et universitet og siden et andet og siden dengang er det væltet ud med journalister, 400 om året kommer der nu, og i en tid, hvor alle kan lave deres egne tomme rum med telefaxmaskiner, de selv fodrer på internettet via deres hjemmesider og sociale medier, og med en befolkning, der har ansigtet limet til deres stadigt større mobiltelefonskærme, er der blevet kamp om opmærksomheden – og pengene.

KRIG
Indimellem hæves det gode væsentlighedskriterie-skib fra den sugende sorte bund, det hviler på: Da krigen mellem Ukraine og Rusland brød ud, så vidste vi godt hvad det handlede om. KRIG, det er faneme konkret og det bliver dækket efter alle kunstens regler, ligefra BBC-worlds sobre reportager til diskussioner om politikernes brug af skudsikre veste i kampzonerne. Desværre skred det hele direkte over i diskussioner om Ukraine-gade og mudderkastning mellem partiernes opfattelse af, hvem der havde den moralske ’upperhand’, en diskussion, som enhedslisten jo iøvrigt taber non-stop og igen og igen, fordi…der er krig og så er det, helt forståeligt, slut med netop forståelse for og af dem, der er fjenden. Russerne.
Så er det meget nemmere på Twitter og siden den allestedsnærfraværende Elon Musk købte sig ind i butikken, er det blevet endnu sjovere: På hans opfordring og begejstring er der nu såkaldte DOWNVOTE knapper på opslag, en lille diskret pil til højre, som man kan trykke på, hvis man ikke mener, det pågældende opslag er passende og ’bidrager til samtalen’, som det hedder.

LUSKEBUKSERI
Alle downvotes er i vanlig luskebuks-stil anonyme, dvs. at den du downvoter ikke kan se, at det er dig. De kan faktisk ikke engang se, de er blevet downvoted.

Men. Hvis du nu er twitter bruger og tænker, hvor ER den knap, så jeg kan klikke alle røvhullerne væk fra mit feed – ja, så kan det godt være der ikke ER én. For nogen gange er den der, og andre gange ikke.
Og det er ikke alle der får én, måske har du én, måske har jeg?
Og det er ligesom Musk – der købte en trediedel af Twitter, nåede at sætte sig direktionen og så forlod den igen, så han bedre kunne købe og sælge uden at det er ren åbenlys spekulation på samme måde, som det, han i sin tid lavede med bitcoins: Først købte han en masse, så fortalte han vidt og bredt om, at de bla. kunne bruges til at købe Teslaer for, så steg Bitcoins og så skiftede Musk mening og solgte og talte pludselig varmt for kryptovalutaen, dogecoin, som var startet som en sarkastisk meme-coin, men nu er virkelighed, som almindelig mennesker har virkelige penge i.
Jeg håber det går dem godt.
Vi er nemlig alle sammen på vej mod rent digital penge, hvis det står til Dansk Erhverv og folketinget, der fredag morgen kunne høvle endnu en skive af det, der hedder KONTANTREGLEN. For et par måneder siden blev maks. beløbet for kontante køb sænket fra 50.000 kr til 20.000.
Og fredag blev det vedtaget, at erhvervsdrivende ikke skal være forpligtede til at modtage kontanter i handler med andre erhvervsdrivende, og den hidtidige dispensationspraksis for kontantreglen formaliseres, så festivaler og lignende arrangementer af midlertidig karakter fremover ikke længere skal ansøge om dispensation fra kontantreglen’.
KontantReglen handler om, at alle de steder, der tager betaling SKAL tage imod kontanter. Og hvis du har et DanKort eller mobilepay eller noget andet er det nok ikke noget du tænker så meget over, men der er faktisk svage grupper i landet, der ikke har det og en masse andre, der har deres egne grunde til at ville betale med det, der må siges at være kongens mønt, mønt, der altså i fremtiden bliver sværere at komme af med.
Det har det sjovt nok ikke været meget debat om nogen steder – i stedet presser Dansk Erhverv konstant på ministerierne for at få kontantreglen afskaffet totalt ligesom de gjorde i Sverige for nogen tid siden med katastrofale følger, da hele markedet for at bruge kontanter kollapsede på stedet og alle nu hænger på rent digitale løsninger, noget der er ekstra absurd i en tid med krig, hvor den svenske stat opfordrer borgerne til at være beredte, gemme ekstra mad og batterier – og – kontanter…

KAN IKKE HACKES
Kontanter har nemlig den uforlignelige force, at de er ikke kan hackes og ikke bruger batterier, og det at have dem som backupsystem i nærheden af en væbnet konflikt er en usædvanlig god ide. De er også anonyme, og det er helt klart en torn i øjet på banker og skatttemyndigheder, men helt ærligt: Den største svindel idag er digital.
At kontanter så samtidig gør det nemmere for borgere uden kreditkort, med dårlig øknomi eller bare ude at stand til at håndtere koder og kort at være her, må siges at være endog yderst fornuftigt. Ikke?
Som én skrev på det der twitter, sikkert downvotet til helvede af diverse krypto-spekulanter og dansk erhverv og af bankerne, der godt er klar over, at man ikke kan gebyrlægge kontante transaktioner: ’Jeg er pt. uden kort. Så jeg kan ikke bruge DSBs toiletter, er stødt på massive problemer med at betale regninger på en restaurant, ikke købe dsbs biletter over internettet, ikke opdatere mit rejsekort (vi har ikke 7eleven). Det vender den tunge ende nedad’.
Og her nærmer denne splitternøgne journalist sig også den tunge ende, enden på dette selvfinancierede nyhedsbrev, der både mangler en sponsor og et medie, der kan forme mig som journalist.
For jeg er ikke nogen stjerne, bare et menneske med en stemme og alt for meget, jeg gerne vil sige, før jeg går ud.
Tak for at lægge ører til.

kærlig hilsen
@kjaerulv

PS: Apropos Twitter, så har Dansk Cyklistforbund taget et af mine tweets med i deres blad. Jeg har før lavet indslag om det, de skriver om – nemlig digitale stelnumre. Hør det her: https://soundcloud.com/garagen/kh-kjaerulv-jeg-er-sa-glad-for-min-cykelskal-staten-vide-hvor-den-er

PPS: KLIK PÅ LINKS I TEKSTEN! Der er sandsynligvis bedre historier der, end min tekst!

KH Kjaerulv: Techgiganter kan tæmmes

Velkommen denne uges nyhedsbrev, som er et interview, og det er det fordi det her interview i den grad dækker alt, jeg har lyst til at sige i denne uge...
Det handler om monopoler og tech-giganter og om, at verden er ved at være et farligt sted at være – for demokratiet og for det, der engang var os borgere, os, der nu er blevet isolerede og manipulerede forbrugere. Interviewet er med Barry C. Lynn, direktør for Open Markeds Institute. Open Markeds Institute formulere deres opgave således: ‘The Open Markets Institute works to address threats to our democracy, individual liberties, and our national security from today’s unprecedented levels of corporate concentration and monopoly power’.
Men Barry C. Lynn er også forfatter til en lang række bøger om netop konkurrence og monopoler. Og har har netop skrevet en ny.

FOLKETS VILJE?
Jeg mødte Barry C. Lynn, hos Politiken på dag to i hans interview-runder her i Danmark og han var så genneminterwievet, at han faktisk havde lidt svært ved at huske, hvad hans egen bogs undertitel var – men på dansk lyder det sådan: Fri os fra ALLE herskere – De nye monopoler vs folkets vilje.
Med en titel af den slags, skulle man tro, at Barry C. Lynn var en moderne socialist ala Thomas Piketty eller David Graeber, men det er han bestemt ikke. Han er ærke amerikaner, ægte gammeldags liberal og mener at alle problemer i den moderne verden kan fikses med lovgivning, der er i tråd med den amerikanske forfatning.
Og så går han op i én bestemt ting: Monopoler!
Ifølge Lynn er det monopolernes skyld, at vores lønninger for udført arbejde reelt set falder, at ventetiderne på hospitaler stiger, at det ikke er til at få en lejlighed, at små landmænd ikke kan klare sig på markedet, at små landsbyer forsvinder, butikkerne dør på hovedgaderne og at vores demokratier ikke længere virker. Det sidste vender vi tilbage til, for det er centralt, men først fortalte Lynn om amerikansk anti-monopollovgivning, en lovgivning der gav enorm generel velstand over hele amerika, men som blev ødelagt i 1980erne under præsident Ronald Reagan og ikke mindst af Bill Clinton, der hver især gjorde det muligt for store firmaer, at sætte sig på totalt på markedet og tjene enorme summer via neo-liberal politik.

FRA BORGER TIL FORBRUGER
Den neo-liberale forvanskelse af den amerikanske forfatning og love som Glass-Steagall Act fra 1933, har medført, at magt nu er koncentreret på monopoler overalt i verden, siger Barry C. Lynn. Men det er værre endnu: Det er nemlig lykkedes de, med magt, at ændre vores status som borgere til at være forbrugere. Og fra at bo i et demokrati, til at deltage et effektivitets og konkurrencesamfund.
– Vi begyndte at tro på det sprog, at vi kun var forbrugere og ikke andet. I dag skal vi genlære sproget for demokrati, for det vores forbruger-tankegang har skabt, er det rum, hvor tech-giganter som Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft har indtaget med katastrofale konsekvenser for os som borgere, siger Barry C. Lynn.

TRUSSEL MOD DEMOKRATI
Telefoni, medier og selv internettet er reguleret, men de apps, vi bruger på nettet som Google, Amazon og Facebook, de er de facto slet ikke regulerede, siger Barry C. Lynn. Det truer vores demokratier, og vi er nød til at gøre noget, siger han.
Og det slemme er, at vi disse services diskriminerer imod os ved hjælp af alle de data, de tager fra os, data, som de fleste af os ikke har nogen ide om, hvad betyder.
Og så har vi glemt, at vi er mere end blot forbrugere, siger Lynn.
Vi er skabere. Vi er musikere, sangere, talere og skuespillere og frem for alt mennesker, der lever her med hinanden.
Og de oprindelige antimonopollove var lavet for at kunne beskytte os mod ødelæggelse af netop det, at vi var mennesker, ikke blot forbrugere.


I 1961 holder den daværende amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower en meget berømt afskedstale, hvor han taler om det militær-industrielle kompleks, som noget, man skal passe meget meget på med, da det ellers overtager magten over samfundet. I dag er der teknologi og især software i alle våben, og måske har vi fået et militært-tech-kompleks, der også truer os.
– Når Google, Amazon og Facebook bliver kritiserede i Bruxelles eller USA eller her i Danmark lyder svaret altid: Hey, I har brug for os, fordi vi sikrer jeres nationale sikkerhed.
Men det er forkert, siger Lynn – de gør det modsatte.
– Tag Putin, siger han, hans bedste ven er Facebook, som han har brug til at skabe mistillid til det amerikanske og europæiske demokrati. De åbner dørene for slemme mennesker, og nogengange sender de en raket direkte gennem døren.
Men hvad med her i Danmark, hvor vi solgte nationale teleselskab og privatiseres løst af al mulig kritisk infrastruktur?
– I Europa privatiserer I og i USA har man ødelagt lovene for kontrol. Det har medført, at vi har monopoler, der undergraver demokratiet over hele verden. Google og Facebook er simpelthen blevet kritisk infrastruktur i vores liv. Og der er ikke nogen, der styrer dem, de er udenfor kontrol, og det er ekstremt farligt, siger Barry C. Lynn, der mener vi har et ganske lille vindue af tid til at få dem under kontrol med loven i hånd. Men HVOR farligt er det her, egentlig? Og hvorfor sker der ingenting?

NYE ARISTOKRATER?
Techfirmaerne er de nye aristokrater. Det er dem, der styrer verden og samler mere og mere magt omkring sig, siger Barry C. Lynn.
Men har de en vision, vil de noget med os, spurgte jeg ham.
– Google og Amazon har ikke nogen vision. De kan ikke forestille sig en bedre verden. De han hyre reklamefolk, der lader somom, men de er drevet af grådighed og deres magt og ønsker at ødelægge alle aspekter af vores liv og erstatte det med kaos og anarki, med en verden, der ikke kan virke, siger han.
Men hvad kan man gøre som individ? Ingenting, siger han.
– Det nytter ikke med boycots. Ikke at bruge Google, Facebook eller Amazon løser ikke problemet. Det vigtigste du kan gøre, er at drømme om den verden, du gerne vil leve i og acceptere, at vi, folket, vi har allerede alle de værktøjer vi behøver, alle love og institutioner til at opnå det. Vi kan nå det indenfor de næste ti år, men vi er nød til at tro på os selv og stole på, at vi kan vinde, siger han, så skal det nok gå.

KH Kjaerulv

KH @Kjaerulv: Antimyndighedsekstremismeaktivister in spe?

Min onsdag den 30 marts startede sært.
På vej mod s-toget fik jeg en sms fra E-boks.
’De har modtaget post fra tilsynet med efterretningstjenesterne’ hed det formelt og høfligt i SMSen, og jo, i december sidste år havde jeg faktisk sendt dem en anmodning om at undersøge, hvorvidt FE eller PET ’uberettiget behandlede oplysninger om’ mig. Det hedder en indsigtsordning og den kan ALLE bede om at få men spørgsmålet er, om man egentlig har lyst til at få et svar?

Nu havde jeg fået mit. ’Tilsynet har undersøgt om tjenesterne uberettiget har behandlet oplysninger om dem. Vi kan oplyse, at det ikke er tilfældet’, skriver de i sidste linie, og mens man spekulerer over udtrykket ’uberettiget’, der jo ikke svarer på, om PET eller FE berettiget har samlet info om mig, så kan man læse starten af brevet, og SÅ bliver det kompliceret:
’Af meddelelsen skal imidlertid alene kunne udledes, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om den pågældende. Det skal ikke fremgå eller kunne udledes, OM der behandles eller har været behandlet oplysninger, OM der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger eller OM der berettiget behandles oplysninger’ hedder det i brevet.

indsigtsordning med svar

Og ja, jeg ved godt det er Jura og det er kompliceret, men det ville nu have været rart, hvis Tilsynet med efterretningstjenesterne kunne meddele OM der tidligere uberettiget har været samlet oplysninger ind om mig…jeg mener – det er jo sådan set mit liv?
På positivsiden i forhold til indsigtsordningen er der så det, at HVIS tilsynet har fundet ud af, at FE eller PET uberettiget har indsamlet oplysninger mod mig, så skal de SLETTES nu. Og det er jo også noget.
Desværre kan jeg sagtens forestille mig andre måder og grunde til, at der berettiget bliver indsamlet oplysninger om mig eller dig eller din højtråbende nabo. PET har nemlig i denne uge indført et nyt kritierie for at spionere på/mod borgerne, nemlig ’Antimyndighedsekstremisme’.
Ja, smag lidt på det. Ifølge DR er det en “samlebetegnelse for en række narrativer om nødvendigheden af at anvende vold mod politikere, offentlige myndighedspersoner og fagpersoner”.
Vi ved godt hvad de mener – og ikke mindst hvem, de mener, ikke, det er de der men in black og sætninger som ’Hun må og skal aflives’, ‘smadre byen på en ikke-voldelig måde’ og alle de voldsomme demonstrationer, der fandt sted under Corona, det handler om.

– I Danmark må man heldigvis mene, hvad man vil. Det er også derfor, at vi skelner mellem aktivisme og ekstremisme, hvor aktivisme er lovlig politisk virksomhed og ikke har vores interesse.
– Men når det kommer til ekstremisme, har vi kunnet se, at der er personer, der accepterer og italesætter nødvendigheden af at bruge vold mod eksempelvis folkevalgte, sagde Chefen for CTA, Center for Terroranalyse, Michael Hamann til DR.

OPTIMISME
Når jeg siger, at en hel del af os måske kunne risikere at ryge i antimyndighedsekstremisme-gryden, så er det ikke fordi jeg tror, nogen af os har lyst til at øve konkret vold mod myndighedspersoner. Men jeg tror der er mange, der godt kunne finde på at skrive, de ville gøre det. Og i en tid, hvor en Will Smith stadig har sin Oscar efter at have stukket Cris Rock en regulær dumflad i et direkte tv-program kan alting selvfølgelig ske og det gør det også.
Som jeg startede med at sige, var jeg på vej mod S-toget i onsdags. Jeg skulle ind til højesteret, der ligger lige ved siden af statsministeriet og er en meget flot bygning med en del formalia for indgang og opførsel og i dag, onsdag den 30 marts 2022, mødtes en flok aktivister der, for at høre højesterets dom i den endeløse sag om ulovlig logning.
Seneste kapitel i den sag, den startede for et par uger med en ret optimistisk Rasmus Malver fra foreningen mod ulovlig logning foran højesterets bygning.
Sidst han var så optimistisk, var da landsretten havde samme sag oppe – den sag endte med et nederlag. Og det gjorde anken til højesteret så også. Og det vender vi tilbage til om lidt.

EDITION
Det er en kompliceret sag men lad mig starte med at fortælle, hvad det er, der står på spil for alle danskerne: Siden 2007 er vores telefoner blevet logget. Dvs. at data om hvem vi ringer og smser med og ikke mindst, HVOR vi er imens, bliver gemt i et år, hos teleselskaberne. De oplysninger kan politi og efterretningstjenester så tilgå via dommerkendelse – eller, som det ifølge Rasmus Malver også sker: via det, man kalder EDITION, som ikke kræver dommerkendelse – fordi teleselskaberne har givet en generel fuldmagt til myndighederne. (klik på link for forklaring)

Medlemmer af foreningen mod ulovlig logning efter nederlaget ved højesteret.


At man overvåger alle danskere nonstop og gemmer data et år, er helt indlysende MASSEOVERVÅGNING for man kan få meget ud af at vide hvem mennesker snakker med tit, hvornår og hvor de er. Hvilken kirke eller moske kommer de i? Går de til politiske møder? Hvem taler de med der? Og hænger de ud på adresser med swingerklubber eller andet? Politiet og Justitsministeriet siger naturligvis, at det ikke bruges til den slags. Logningsbekendtgørelsen bruges tilgengæld i forbindelse med såkaldte ’mastesug’, hvor man får en liste over alle telefoner nær et gerningssted. Så kan man søge lidt i dem og se om der er nogen, der er kendt af politiet i forvejen eller har talt med nogen der er. Problemet her, er at mastesuget også omfatter alle de, der ikke har gjort andet end at være på det sted, på det tidspunkt. Og det kunne være mig eller dig. Det andet problem har været, at politiet har haft meget svært ved at komme op med konkrete succeshistorier, hvilket ikke har forhindret Nick Hækkerup i at sige, at hvis man er i mod logning, så går man forbrydernes ærinde.
Selve definitionen af masseovervågning er, at man overvåger ALLE hele tiden. Og det gør man altså her. Også selvom det er teleselskaberne, der hænger på at opbevare oplysninger, som staten bruger efterfølgende. Og DERFOR har EU-domstolen tre gange sagt, at den lov er ulovlig. Man har ikke noget mod overvågning, men den skal være PROPORTIONAL. Og det er det ikke, hvis man overvåger alle hele tiden.

TABT
Derfor startede foreningen ulovliglogning sagen mod justistitsministeriet.
Den blev tabt ved byretten og ved landretten.
Og nu også ved højesteret.
Du kan selv læse begrundelsen i dette link, jeg lægger op her – men jeg advarer – det er kompliceret og handler MEST om, at man ikke mener, at loven er i strid med EU-retten fordi Justitsministeriet har vurderet det og at man derfor heller ikke kan klandre justitsministeren for noget og at den her forening i øvrigt ikke rigtig har nok i klemme til at kunne anlægge det her søgsmål – og så er det tydeligvis en kamp imellem hvem der skal bestemme: EU-retten eller de danske retssale og, ikke mindst, justitsministeriet.
Og så har jeg haft lidt juridiske kilder, der diskret gør mig opmærksom på at, at Højesterets dom måske også skyldes, at Foreningen mod Ulovlig Logning og deres advokater kan have nedlagt de forkerte påstande og anbringender, og at det var det, der betød at sagen i landsretten faldt. Og at det der står mellem linjerne i højesterets dom er, at ‘kære sagsøgere I har fuldstændigt ret men I har i landsretten gjort en juridisk fejl der gør at vi ikke kan give jer medhold..’
Det er som sagt kompliceret og måske endda fejlfortolket. Og fakta er, at det hele kan være fuldkomment lige meget nu.
Sagen er faldet. Det har kostet en masse danskere en masse penge, 2×125.000 kr til sagsomkostninger til henholdsvis højesteret og landsret og 3,2 millioner i advokat salærer, penge som frivillige har givet i en kamp mod masseovervågning, som vi så må konstatere, at vores stat insisterer på at opretholde. Gennem samtlige retsinstanser. Selvom Nick Hækkerup PÅSTÅR at der ikke er tale om masseovervågning igen og igen, gør det det altså ikke mere rigtigt.

NY LOV
OG for at at være helt sikker på, at logningen fortsatte, også hvis de skulle have tabt sagen, ja, så havde folketinget i øvrigt lavet en NY logningsbekendtgørelse, stemt igennem med et overvældende flertal fra regeringen, Nye Borgerlige, Kristen Demokraterne, Konservative og Venstre.
Den trådte praktisk nok i kraft den 30 marts kl 12, samtidig med højesteretsdommen.
DEN lov har nr. 291, og den gør nøjagtig det samme som den gamle: Logger ALLE danskere nonstop det næste år frem. Og når det år er gået, ja så kan justitsministeriet eller erhvervsministeriet forlænge den administrativt, uden at behøve at involvere folketinget. Man kan også – når et meget kompliceret teknisk setup engang er bygget færdigt(for telekundernes penge) – skrue ned for logningen og gøre det mere lokalt, så man kun logger i de store byer. Men det er der ikke meget der tyder på, kommer til at ske.
Som det hed i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet samme, skæbnesvangre onsdag den 30 marts:  ’De nye logningsregler giver mulighed for generel og udifferentieret logning af trafikdata, hvis der er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig. Justitsministeriet har på baggrund af oplysninger fra de relevante myndighederne vurderet, at der foreligger en sådan trussel, og teleudbyderne pålægges derfor med de nye regler at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata de næste 12 måneder’.
Således er alt ved det gamle – eller rettere, Masseovervågningen er nu gen-vedtaget, operativ og godkendt af højesteret.
Og udenfor den højesteret, hvor vi stod op mens dommeren forkyndte dommen, og man udtrykkeligt fik besked på at slukke sin mobiltelefon før vi gik ind, udenfor, der var der en smule absolut ikke voldelig antimyndighedsekstremisme at spore.
Der bliver nok at tage fat på for PET og FE fremover.
Og nu har de jo også logningsdata igen, gemt i et år.
På alle danskere. Også dig.

Kærlig Hilsen
@Kjaerulv

KH @kjaerulv: Radio Dødstrussel

KH Kjaerulv har været lidt forsinket. Det skyldes en aftale med en kirurg, der i fredags skulle ind i min skulder og fjerne en træls skinne og fire skruer i mit kraveben og rode rundt i skulderleddet med en kikkert i en operation, der forhåbentligt er afslutningen på seks år gamle konsekvenser af et motorcykel-uheld, hvor jeg smadrede mit kraveben og et par skuldermuskler, fordi en bil foran mig skulle have en parkeringsplads og bremsede hårdt op foran mig, så jeg skred ud og væltede og slog mig.
Men nu er det mandag og morfintågerne er ved at lette og så er der ikke længere nogen undskyldninger for ikke at kaste sig ind i den mere og mere surrealistiske verden, der udspiller sig omkring os i disse dage.
Hvem skulle for eksempel have troet, at kortbølge radio blev moderne igen?
For ja, det er det blevet i Ukraine hvor BBC-world netop har genåbnet deres sendere mod øst.
Sidste onsdag genoptog man sending på 15735 kHz og 5875 kHz – med nyheder på engelsk I fire timer om dagen.
Ifølge BBC kan disse to frekvenser modtages klart I Kiev(nej, jeg nægter at stave det på den der sære måde) og dele af Rusland og det kan nok være relevant, i og med at Rusland valgte at svare igen på EU’s blokering af RT og Sputnik ved at blokere for Voice of Americas og BBCs websites.
For kortbølge, det er ikke bare svært at blokere, det er også umuligt at spore HVEM der lytter, i modsætning til alt vi foretager os på internettet – f.eks. når vi lytter til podcast?
Grundlæggende er det simpelthen de gamle mediers største styrke, at man kan lytte uden at blive registreret – og hvor det indtil for nylig tilsyneladende betød mindre for de fleste, så er det pludseligt blevet hyperrelevant.
Ikke mindst pga. Elon Musk. Igen.

MUSK TO THE RESCUE
Musk havde nemlig, sagde han, en løsning på Ukraines internet-blokerings-problemer: Starlink.
Starlink består p.t af 1500 satelitter i lavt omløb omkring jorden der giver adgang til internettet.
 Så Musk omdirigerede en flok af dem og sendte Ukraine en lastbilfuld af modtagere til starlink og taknemmeligheden og wowfaktoren var stor.
En uge senere lyder der så andre toner fra Musk og Starlink: Brug ikke vores services, med mindre det er absolut nødvendigt, hedder det. For netop modtagestationerne til Starlink kan ekstremt nemt spores.
Af russerne. Der helt naturligt vil bruge positionen til at sende missiler afsted imod dem. Og hermed gjorde man lige mennesker, der har brug for hjælp, til målskiver.

PIRATSENDER
Herhjemme i lille Danmark havde vi også engang kortbølge og mellem og langbølge sendere, men de er for længst afskaffet af sparehensyn og af hensyn til fremskridtet og hvis det havde stået til vores visionære politikere, ja, så havde vi heller ikke længere haft FM-båndet, for det er jo ikke digitalt?
Men når jeg siger, at vi ikke længere har mellem- og kortbølgesendere, så er det ikke helt rigtigt. Der er faktisk en station, privatejet, der sender på kort og mellembølge.
Det er radio208, der sender på 1440 khz på mellembølge og 5805 kHz på kortbølge – de sender ikke nyheder, men hippie og verdensmusik non-stop, men mon ikke de kunne ændre modus, hvis de blev nødvendigt?

INDSLAG OM RADIO 208

En af deres teknikere har i øvrigt engang arbejdet for BBC, og han understreger gang på gang, at noget af det vigtigste ved radio er, at man ikke kan spore lytterne – og at det er en demokratisk opgave, man ikke skal tage let på.

SLUK
Hos moder Danmarks Radio går man tilgengæld den absolut modsatte vej, man satser hele butikken på det digitale, på internetradio og podcast, så meget, at der bruges 15 minutter af hver time på DR-P1 til at reklamere for podcasts – det, der meget nysprogsagtigt hedder DR-LYD – radio må det åbenbart ikke hedde, ligesom det i øvrigt heller og slet ikke hedder Danmarks Radio mere, fordi….Fjernsynsfolket følte sig udenfor?
Men er det man siger til os lyttere ikke, at vi lytter til noget gammelt, sluk for din radio og tænd for din computer i en fart?
Men måske kan også Danmarks Radio blive klogere, nu i disse forfærdelige krigstider.
Det er aldrig for sent, og den gamle sang fra den kolde krig: ‘Gå indenfor og lyt til Danmarks Radio’ – kunne passende bliver taget op igen sammen med en omfavnelse af solide, ikkecyberangrebs-venlige analoge teknologier som FM.
Fjernsynet er det jo de facto for sent for – alle signaler er nu digitale og til storskrald over hele landet står der nu bunker af ellers glimrende fjernsyns-apperater, der nu er til skrot fordi de ikke kan modtage den seneste digitale standart.
Dumt, siger jeg – og spild af penge og skidt for miljøet, ikke?
Men der er faktisk stadig internet i Ukraine. Ifølge Defence One er det ikke fordi russerne ikke kunne slukke for det overalt, internettet ER en fysisk struktur og den kan bombes., Men det er mere sandsynligt, at de, Russerne ønsker at bruge det selv. De har ganske vist radiosystemer med digital kryptering, men det vist sig, at være svært at få til at virke, når nettet er svagt. Og så må de gamle telefoner hives op af lommen, og det kræver internet.
Og hvad er det så det kan bruges til, det internet, udover naturligvis det samme som telefoner kan – holde kontakt mellem mennesker, der har brug for at tale sammen?
Ja, det fik vi et ydest mærkværdigt svar på fra META aka Facebook fredag morgen.
Svaret er, at du gerne må bruge Facebook og Instagram til at sende dødstrusler.
Bare det er mod russerne og du selv kommer fra enten Armenien, Azerbaijan, Estland, Georgien, Ungarn, Letland, Lithauen, Polen, Rumænien, Rusland, Slovakiet eller, naturligvis, Ukraine.
META har simpelthen bedt deres fysiske moderatorer om at acceptere dødstrusler mod andre mennesker, og det kan som bekendt hurtigt gribe om sig, den slags, og de er det allerede: På samme internet er der nu grupper, der bruger ansigtsgenkendelses software til at identificere russiske soldater ved navn og adresse – og så ved man jo, hvor man evt. skal gå hen, hvis man gerne vil gøre noget ved de der trusler – virtuelt eller måske i virkeligheden?

ADVARSEL – IKKE BRUGERMANUAL
Virtuelt set, er vi allerede meget, meget langt inde i den bog, som de fleste af os forsøger at glemme igen og som forskere landet over gang på gang har sagt ikke var relevant mere. Den bog er stadig George Orwells ‘1984’ og i den optræder der et begreb: 2 minutters HAD.
2 minutters had er en ond udgave af fællessang, hvor alle fra Oceanien står og skriger og råber af et billede Emmanuel Goldstein, lederen hos den store fjende, Eurasien.
‘Det forfærdelige ved de to minutters had var ikke, at man skulle deltage, men at det var umuligt at undgå at stemme i.  30 sekunder inde havde man mistet enhver mostand. En afskyelig ekstase af frygt og hævnfølelse, et ønske om at slå ihjel, torturere, at smadre ansigter med en hammer, syntes at strømme gennem hele mængden som en elektrisk ladning, og skabte én om til en vrængende, skrigende galning, mod ens egen vilje” skriver Orwell, og følger man med på de sociale medier og i medierne generelt, synes netop denne strøm at være særlig stærk der.

ALTID I KRIG?
”Oceanien var i krig med Eurasien; Oceanien havde altid været i krig med Eurasien”, skriver Orwell også og ja, lige nu genopfører vi den kolde krig kombineret med Ungarnshjælpen og optakter til 1917…Jeg håber og beder til at alt, som vi sagde under covid, bliver godt igen.
Og her tilsidst vil jeg lige citerer WIKILEAKS for den fremragende sætning om netop 1984:
1984 var en advarsel. Ikke nogen intruktionsmanual.

Kærlig Hilsen
Kjaerulv
PS: Husk at LYTTE til de to klip – det er altså bedre som lyd – og KLIK PÅ LINKENE! De er også vigtige!
Og pas på hinanden!