KH @Kjaerulv: De Hemmelige Socialdemokrater?

Velkommen til et nyhedsbrev fra @kjaerulv –med  lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så find mine kontaktoplysninger og send en mail?

Der findes to efterretningstjenester i Danmark. Mindst.
De to, vi kender og som bliver betalt af staten for at sikre henholdvis den ydre og den indre sikkerhed, hedder FE, forsvarets efterretningstjeneste og PET, politiet efterretningstjeneste.
FE skal som udgangspunkt tage sig af ydre trusler og kontraspionage, altså fremmede agenter i Danmark, der spionere imod os, men har på det seneste fået flere opgaver indenfor cybersikkerhed, her især Center for Cybersikkerhed, der er under FE.
Og ja, grunden til jeg taler om det her, er selvfølgelig på grund af Lars Findsen, der er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis man altså kan være det, når man sidder i fængsel, for det gør han lige i øjeblikket, sigtet efter den paragraf 109, landsforræder-paragraffen, som jeg har talt om før i det her nyhedsbrev.
Findsen har ikke mulighed for at fortælle hvad der er sket, da sagen foregår bag lukkede døre. Men han og hans forsvarer har fået ophævet navneforbuddet og i forbindelse med det, nåede han at udtale til pressen, at han mener at anklagerne imod ham er ’fuldkommen vanvittige’.
Pressen, der som bekendt også har haft besøg af FE og PETs chefer, der skulle minde dem om, at også DE er underlagt paragraf 109 og læner sig op af samme behandling som Findsen hvis de skulle få alt for gode ideer, de skriver nu løs som gale, men samtidig lidt forsigtigt, for at finde ud af, hvad der mon kan være sket, og hvis jeg havde været mit gamle jeg ville jeg også være kommet med en eller anden knap så hemmelig forklaring – men det vil jeg lade andre om.

OBERSTEN OG KOMMANDØREN
I stedet vil jeg fortælle noget til det, man i medierne kalder BAGGRUND.

forsiden af Wilhelm Christmas-Møllers bog fra 1993

For at kunne gøre det, har jeg hevet den fremragende bog, ‘Obersten og Kommandøren’ af Wilhelm Christmas Møller ned af hylden i reolen. Bogen er en meget velskrevet og ret personlig gennemgang af hvad forfatteren kalder ’Efterretningstjeneste, sikkerhedspolitik og socialdemokrati i 1945 til 1955’ og i det med socialdemokratiet, det er værd at holde fast i.
Obersten var Hans Matiesen Lunding, leder af dansk efterretningsvæsen hele livet, kun afbrudt af et brutalt ophold i koncentrationslejr, hvor han var dømt til døden – men slap.
Kommandøren var Poul Adam Mørch, der tilbagte krigen i Sverige som leder af undergrundshærens efterretningsvæsen, Nielsen og Møller, som det blev kaldt.
Sammen stod de for opbygningen af den militære E-tjeneste i Danmark.
De var meget forskellige.

Mørch var konservativ og af god familie mens Lunding var fra fattige kår i Sønderjylland og socialdemokrat helt ind i hjertet.
Det sidste betyder mere end man skulle tro. Historisk set, hævder forfatteren, er socialdemokratiet nemlig det eneste parti, der seriøst har interesseret sig for efterretningsvæsenet, og har gjort det lige siden befrielsen.

REGISTRERE KOMMUNISTER
Socialdemokratiet var faktisk så glade for det hemmelige, at de havde deres helt eget efterretningsvæsen, kaldet Arbejderbevægelsens Informations Central, der fungerede fra 1944 og helt op til 1972. Informationstjenesten blev styret fra LOs hovedkvarter i København, og havde, da den var størst, 6000 informanter på store arbejdspladser. Deres simple opgave var, at registrere kommunister, deres adresser, fødselsdata og i flere tilfælde også navne på ægtefæller.Oplysningerne blev givet videre til Politiets Efterretningstjeneste og det amerikanske CIA i et samarbejde, med amerikanerne, der har fundet sted kontinuert siden 2. verdenskrig, først med OSS, senere altså CIA og nu altså NSA, National Security Agency.
Vi kender ikke sigtelsen mod Lars Findsen. Det kan være hvad som helst. Han KUNNE jo have været dobbeltagent? Eller noget andet. Men det man måske går efter ham med, og det der gættes på blandt mine kolleger, er afsløringen af den aftale socialdemokraten Poul Nyrup indgik med Bill Clinton og NSA i 1997.
Den aftale gav, ifølge ikke mindre end fem journalister på Berlingske, NSA adgang til et kabel et sted i københavn, hvor man kunne følge med i kommunikation fra blandt andet Kina.
Problemet var, at al mulig anden international data og telefontrafik – fra hele Danmark og ind og ud af landet – også løb gennem det kabel, men det valgte man at se stort på, hvilket i maj måned eksploderede i historien om, at FE havde hjulpet NSA med at overvåge tysklands kansler Angela Merkel.
Men: Det var jo amerikanerne, vores, og historisk set, især socialdemokratiets venner. Og vi har sikkert fået noget tilbage for ulejligheden.

YHEM
Selve aftale har været YHEM, som det hedder, Yderst Hemmelig, men det har ikke forhindret pressen i at skrive om det og Socialdemokratiet i at benægte alt med den stærkt indstuderede sætning: “Vi har ingen grund til at antage, at der finder ulovlig overvågning sted”. Og nej, den var ikke ulovlig, faktisk ligger der angiveligt et stykke papir med hele aftalen i FEs hovedkvarter på Østerbro, med underskrifter af samtlige forsvarsministre siden Nyrup-regeringen, inklusive, må man formode, Tine Bramsen. Hun har hidtil været påfaldende tavs.
Socialdemokratiet har altid vist stor forståelse for efterretningstjenester, og er der nogen, der gennem tiderne har hjulpet med at rage kastanjerne ud af ilden, hvis FE eller PET – og især deres meddelere -kom til at klokke i det, så er det Socialdemokratiet.
’Ved at lægge ryg til en efterretningsudvikling, der ikke altid var demokratisk, set fra en ideel synsvinkel, fik partiet et ansvar, der betød at det senere og efter evne lagde låg på de skandaleagtige sager, der opstod med mellemrum’, skriver Wilhelm Christmas-Møller.
Christmas-Møller fortsætter med at forklare, hvordan politikerne og tjenesterne nærmest har en drejebog for at dræbe sager, når de kommer i medierne, en drejebog, der inkluderer læk af injuerende oplysninger mod modstandere og lange, lange sagsbehandlinger i diverse kommissioner og udvalg, så længe, at ingen længere kan huske, hvad sagen gik ud på, når den endelig når en slags afgørelse, lidt som da de tre landsretsdommere afviste sagen omkring Tilsynets med Efterretningstjenesterne whistleblower, og beskyldningen om, at FE havde overvåget danskere ulovligt – på samme dag, som Støjbjerg-sagen blev afgjort.

DEN LOKALE FE’ER?
Men tilbage til min bog: Når Wilhelm Christmas-Møller er interessant og ved så meget, så det fordi han selv arbejdede i militærets E-tjeneste, det nuværende FE, i 15 år. Han var sig også paragraf 109 bevidst og undlader at skrive om den periode han selv var ansat i, og nøjes med at kigge tilbage på rent historiske forløb, hvortil der findes kilder.
Dansk presse har altid opført sig pænt. Som Wilhem Christmas-Møller konstaterer, så har beliggenheden af ’Villaen’, FEs lyttecentral på Aflandshage, stort set ikke være omtalt.
’flertallet af disse har i virkeligheden været ganske loyale overfor de legitime og lovlige dele af de danske e-tjenesters arbejde’, skriver han.
Spørgsmålet er, om især PET presser den loyalitet for hårdt nu.
Og selvom jeg har lyst til at fortælle mere om Willliam Colby fra CIA, Stay-Behind-netværk, Forsvarets Central Radio og ikke mindst GLADIO, så vil jeg nu nøjes med at konstatere, at det er påfaldende, at det er PET, der har overvåget FEs chef.
De to tjenester har nemlig altid ligget i krig med hinanden om bevillinger og indflydelse, og som det ser ud nu, er det PET, der går af med sejren.
Lars Findsen, der som jurist i forvejen repræsenterer et DJØF-element i en ellers militær tjeneste, har en fortid som chef hos PET, og byttede i sin tid plads med Thomas Ahrenkiel, også DJØFer uden stjerner på skuldrene. Sidstnævnte var i spil til en ambassadørpost – i Berlin – men holder nu lav profil i det private.
Både Findsen og Ahrenkiel er blevet ansat under borgerlige regeringer. Og begge er nu ude af systemerne.

ET STYKKE VEJ
Hvad angår Findsen og hvorvidt han har gjort noget forkert eller ej, så må tiden og domstolene vise det.
Indtil videre kender vi end ikke sigtelsen.
Jeg skal her bare igen henvise til min bog:
“Hermed rejses spørgsmålet om, hvor langt en E-chef bør og må gå på egen hånd, hvilket vil sige uden politisk rygdækning? Det er min opfattelse, at han for effektivitetens skyld må være rede på at gå et stykke vej”, skriver Wilhelm Christimas-Møller.
Og lige et lille ‘heads up’ her til sidst:
Rygter i mediebranchen siger at der under den kolde krig – og måske sågar den dag i dag – altid var EN journalist på enhver redaktion i Danmark, der var direkte forbundet til PET eller FE, og som var villig til at tage telefonen og ringe til hovedkvarteret, hvis noget pinligt var under opsejling – eller til at skrive artikler, der sendte resten af pressen i en anden retning. I disse tider vil jeg nok anbefale de af mine kolleger, der danser på kanten af 109 at kigge sig godt over skulderen og tænke lidt over, hvem på kontoret, der altid er sært velorienteret og som synes at være immun overfor fyringsrunder og omplaceringer.
Og så snakker vi ikke mere om det – det er der nok andre der vil gøre.
For vi skal også nå et par andre ting.

DATAETISK URÅD?
I denne uge har formanden for det tydeligvis vingestækkede dataetisk råd, Johan Busse, klaget i sin nød over ikke at være blevet hørt, da Morten Bødskov og SKAT lige fik fiflet en lov igennem, der giver SKAT mulighed for adgang til ALLE oplysninger om borgerne, inklusive potentielt politisk tilhørsforhold, så de kan træne en algoritme. Der er nul begrænsninger, ja, man har sågar tænkt sig, at trække på åbne kilder som køb på den blå avis og Facebookopslag i bedste techbro high-tech STASI-stil. Folketinget vedtog det bredt, om end flere politikere nu har fået lidt kolde fødder og jamrer sig over ikke at have tid nok, til at sætte sig ind i den slags komplicerede sager.
Busses Data Etisk råd, er som sagt ikke blevet hørt, selvom det må siges at være lige deres område, hvilket endnu engang understreger, at databeskyttelse og etik kun er noget forvaltninger beskæftiger sig med, når det passer dem. Dataetisk Råd er under alle omstændigheder kun et råd. Og man behøver ikke rigtig lytte til dem. Det er synd. Ikke mindst for tilliden til staten.
Så går de anderledes hårdt frem i Frankrig, hvor deres datatilsyn har stanget mega-bøder ud til både Facebook og Google for, bevist, at have sjusket med cookies gennem lang tid: I Frankrig, hvor tilsynet ikke sidder under et ministerie, og hvis angørelser ikke kan ankes, har det kostet de to techgitanter 210 millioner euro!
Det kunne vi, i lille Danmark, hvor vi helst vil være venner med amerikanerne, godt lære lidt af. Ikke?
Og hvis vi ikke vil det, så bør vi nok se at få trænet vores etiske muskler, før vi høvler data ind og fodrer dem til algoritmer, som ingen forstår, og som derfor ikke kan holdes ansvarlige – end ikke for paragraf 109.

Kærlig Hilsen
@Kjaerulv

PS: Hvis du vil vide lidt mere om FE og aflytning, så kan du med stor fordel se det her aldrig sendte TV-program, DECODE, som jeg var med til at lave – det er en såkaldt PILOT, og DR ville ikke røre det med en ildtang.

Christmas-Møllers beskrivelse af, hvordan man dysser en E-sag ned

KH @Kjaerulv fra MATRIX.DK: Godt nytår fra et samfund, der er en computer, der ikke virker

Velkommen til et nyhedsbrev fra @kjaerulv –med  lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så find mine kontaktoplysninger og send en mail?

Godt nytår – håber i er kommet godt over på den anden side og ind i den nye vitualitet, der hedder 2022.
Jeg har set den nye Matrix film, resourrections, genopstandelserne. Det blev ikke i biografen fordi de jo som bekendt er lukket ned, men via Apple TV – fra en smartphone til et smart-TV – rimelig skærm men ikke noget biograflærred.
jeg så den 2. januar fordi det føltes passende som begyndelsen på et nyt år og fordi jeg faktisk havde glædet mig til at se den efter at have dyrket de meget sparsomme trailers, der kom ud.


Jeg havde glædet mig til at gense NEO, aka Thomas Andersson aka skuespilleren Keanu Reeves, der om nogen har lavet sig en karriere på de tidligere tre film i den originale Matrix Trilogi. Den første var og er stadig den bedste kan jeg godt afsløre, om end Reeves og hans livlange Matrix kærlighed, Trinity, spillet af Carrie Ann Moss, spiller med en nyfunden tyngde og værdighed, der på mange måder er det meste værd: Man tror kort sagt på de to og deres kærlighed, for The Matrix er i virkeligheden også – og måske endda mest – en historie om, at kærlighed besejrer alt!
Trilogien, som nu er en kvartet har altid givet den fuld gas med effekter, og når de to endelig holder hånd og ser hinanden ind i øjnene, ja, så eksplodere alting og alle de onde forsvinder i et inferno af krudtrøg og det er faktisk rørende og smukt.
Resten af filmen derimod ved ikke rigtig hvad den vil udover at være….den fjerde Matrix film. I DEN er Neo igen Thomas Andersson – han er ikke længere hygge-hacker med et kedeligt kontorjob, men ledende spildesigner, der har lavet et computerspil, der hedder….The Matrix.

FLASHBACKS
Hans onde chef tvinger ham til at lave en opfølger, og det giver ham hele tiden flashbacks, som han og hans psykolog tror er psykotiske anfald, men vi ved naturligvis bedre, lige fra begyndelsen.
Og, ja der skal ædes masser af røde piller og hamres en masse Kung Fu før Neo – og Trinity, der først skal frigøres for en familie-simulation med falske børn og mand – kan flyve afsted sammen.
Men denne gang er det ikke Neo der på messiansk vis stiger mod himlen, det er Trinity, kvinden, der både kan slå en prober næve, køre en motorcykel med Neo bagpå og altså, viser det sig til sidst efter at Neo har opgivet den evne, at flyve.
Sidste ord i filmen – så vidt jeg husker det- var: Vi har fået den bedste gave mennesket kan få – en ny chance.
Den chance er spildt, og jeg ærgrer mig lidt over den film, ikke at jeg ikke var underholdt, men at den vil mig så lidt, når der var så mange muligheder for at skrive sig seriøst ind i samtiden. For at sige noget om vores moderne liv, altså det, der er opstået EFTER den første Matrix film fra 1999, for sølle 23 år siden.
Dengang var smartphonen ikke opfundet og internettet var stadig en lille smule eksotisk for de fleste og sociale medier bestod af postlister på hjemmesider.

ELEVATOR
I én, synes jeg lidt ensom scene, tager Matrix Resurrection fat på det spring:
Thomas Andersson er i en elevator, der kører ned. Vi ser ham og de andre i elevatoren, oppefra, som stod vi ovenpå dem. Thomas kigger op. Direkte ind i kameraet. Alle andre ser ned. På deres telefoner og ind i det som Facebooks Mark Zuckerburg at gode grunde ikke har døbt the matrix, men META, og det er egentlig rigtig meget meta, for Matrix Ressurrections er i den grad en metafilm om et dobbelt univers, hvis ambition er den samme som METAs: At få os, brugerne til at investere endnu mere tid og opmærksomhed på at interagerer bevidstløst med hinanden gennem maskiner, der så tapper os for data på næsten samme måde, som The Matrix der har hele menneskeheden koblet op til et el-net og bruger dem som batterier.

DATABATTERIER
På Facebook og i sikkert endnu højere grad i det nye META, er vi databatterier, der leverer informationer om os, der kan bruges til at sælge os ting eller manipulere os.
Det er sådan det er og jeg synes ikke helt, at Matrix Resurrections formår at få den pointe på plads i noget, der faktisk ender med at ligne netop de videospil, som Paul Andersson designer – og som måske indenfor forbavsende kort tid vil være at finde på META i en Occolus Rift udgave med VR-briller og handsker og hovedtelefoner. I hvert fald vil der nok være SKINS, så man kan være Neo eller Trinity eller agent Smith, mens man tramper rundt inde i sin stue iført en bunke skærme og ledninger, og udefra – for den ikke forbundne – ligner en besat person midt i et psykotisk anfald.

UD AF META
Herhjemme kan man også få sig en Matrix-agtig oplevelse – endda uden at forstå hvorfor.
Den 29de december røg tegneren StineStregen – aka Stine Spedsbjerg – ud af Facebook. Hun blev deaktiveret, og dermed brutalt revet ud af sin Matrix-ærtebælg, den vi alle sammen sidder i:  ’Din konto er blevet deaktiverret.  Du kan ikke bruge facebook, fordi din konto eller aktiviteten på den ikke følger vores fællesskabsregler’, lød begrundelsen som tegneren postede på et andet socialt medie, Twitter med teksten, ’Nå, men jeg brugte den heldigvis heller ikke til andet end mit arbejde’…

Ordet DEAKTIVERET er interessant – fordi det er meget, meget Matrix at kunne slukke for folk som det passer én – men det er et sidespor, for det, der virkelig har fået folk op og køre er problemet med at klage over sådan én de-aktivering, for det kan man ikke rigtig, da det man prøver at klage til i virkeligheden er en maskine, der kun tænker i matematik, ganske som simulationerne i The Matrix og ligeså firkantet og dumstædigt som var de ALLE sammen agent Smith bag solbriller.
Facebook bruger en blanding af underbetalte folk i 3de verdens lande på forfærdelige kontrakter  men langt overvejende algoritmer til at finde ud af, om folk skal smides ud eller ej. Og selvom de, altså algoritmerne, skriver venlige standart-svar er de ikke til at diskutere med.
Så hvis Stinestregen skal have en chance for at komme tilbage skal hun på en eller anden måde påkalde sig menneskelig interesse – og det er der p.t. kun én måde at gøre på: Via medierne!
Heldigvis for hende skrev Politiken lidt om det og historien blev re-tweetet en del gange, blandt andet af Journalistforbundet, og så var der pludselig åbent igen.- fordi et menneske havde fundet ud af at det måske var dårlig presse….?

ROBOTSNAK
Det er ikke kun Facebook, der kører helt automatisk, det vælter med historier fra folk, der har mistet deres konti uden at forstå hvorfor: Undertegnede har selv haft ørene i TWITTERS maskine i december sidste år, hvor jeg af stadig uvisse grunde blev de-aktiveret i en måned og hvor alle klageadgange tydeligvis var robot-bemandede og ikke gav noget resultat.
Men så skrev jeg en artikel til PROSA-bladet og den blev retweetet rigtig meget, og SÅ blev der på mystisk vis, åbnet igen – helt uden forklaring, hverken på de-aktiveringen eller rea-ktiveringen…
Stinestregen og jeg kom altså tilbage igen – omend hun p.t. kun har kontrol over sin Instagram – ikke sin Facebook, selvom det er samme ejer, META!
Men hvad med alle de, der ikke har medieadgang? Det er sandsynligvis mange og mon ikke de stadig står derude og banker på, med mindre de da har opgivet og lavet en ny konto?
I mens kan man læse i Politiken at vore højtærede folkevalgte nu bruger mere tid på sociale medier end regulært lovarbejde. 26.000 facebook opslag blev det til fra #dkpol i 2021 og det er jo tankevækkende. Måske det bedste for dem var at blive de-aktiverede? Eller er de selv en del af simulationen, en del af den Matrix, der breder sig ud over hele landet og stjæler vores tid og koncentration?

OPMÆRKSOMHED EFTERLYSES?
I The Guardian har den engang skandaliserede journalist og nu genopstandne forfatter Johann Hari et fremragende essay om hvordan vores opmærksomhed er blevet stjålet. Han har talt med en række psykologer og forskere, heriblandt Professor Earl Miller fra Massachusetts Institute of Technology, der forklarer at vores hjerner simpelthen kun kan tænke en eller maksimalt to tanker af gangen og at vores evige skiften mellem rigtigt arbejde, som at skrive det her, og twitter og Facebook og sms-beskeder og breaking news, betyder, at vi nulstiller de processer vi er i gang med hver gang vi skifter vores opmærksomhed frem og tilbage.
Det giver tidsspilde. En undersøgelse af studerende, der skulle løse en opgave mens der kom SMS-er ind samtidig vs en kontrol gruppe uden sms viste at de første var 20 procent dårligere end de sidste! Earl Miller kalder menneskets nuværende situation for ’en perfekt storm af kongnitiv nedgradering!’
Johann Hari skriver: ’Et mindre studie blandt gymnasielever konkludere at deres koncentration kun er på 65 sekunder. Et andet, af folk, der arbejder på kontor, fandt ud af, at de kun kunne fokusere på en opgave i 3 minutter af gangen’.
Det er ikke meget. Og nej, det har ikke altid været sådan og det ved vi godt, hvis vi, især os, der er over 40, mærker lidt efter.
Men i modsætning til tidens trends hvor man skal kontrollere sig selv og lade være med at have notifikationer eller bruge smartphones, så er Haris ærende et andet: Det er ikke vores egen skyld. Problemet skal ikke individualiseres – for det er verdensomspændende, og selvom det lykkes en enkelt analog sjæl at koble sig fra hist og her, så kører samfundet videre i the Matrix.

Vi har ikke tabt vores opmærksomhed, skriver han, den er blevet stjålet fra os. Og vi må sammen kræve den tilbage.
Og ja, jeg kan sagtens høre koret af medieforskere sige, at der ikke er ‘evidens’ for det her. Men dem har Hari også et svar til: ‘Nogen videnskabsmænd siger, at de her bekymringer er ‘moralsk panik’ der kan sammenlignes med angsten for tegneserier eller rap-musik og at beviserne er for svage. Andre videnskabsmænd siger at beviserne er stærke og at bekymringerne er lige som de tidlige advarsler om fedme-epidemien eller klimakrisen i 1970erne. Med den usikkerhed mener jeg ikke, vi kan vente på sikre beviser’.

SKAT?
Men tilbage til det koncentrationsbesværede Folketing, hvor man arbejder stenhårdt på at bygge Danmark om til en stor computer. Den største af de computere har altid stået hos SKAT, men den har ikke rigtig virket siden EFI, Et Fælles Indrivelses-system, blev opgivet. Det var elleres meningen, at det system skulle spare en masse mennesker væk, ja de blev faktisk spares væk.
Siden da har Morten ’Nødløgn’ Bødskov arbejdet utrætteligt på at sprænge budgetterne for SKAT indefra med hvad man må kalde et super-uetisk-signatur-AI-projekt, hvor man kort sagt vil samkøre alle financielle data om borgerne(indklusive dem fra dine kontoudtog, og du skal ikke spørges først) – OG de åbne fra Amazon og Facebook – og så lave nogen risiko-for-snyd-algoritmer, der kan køres hen over os alle sammen baseret på data, Bødskov i øvrigt har tænkt sig at beholde ligeså længe skattevæsenet skønner det nødvendigt.
Hvad værre er: Man vil ‘træne’ systemet på borgernes data – hvilket uvægerligt betyder, at man skaber en black-box-ai, som ingen bagefter kan forklare hvorfor har taget en bestemt beslutning – eller rettere, staten er kloge nok til at sige, at den slags systemer skam ikke tager beslutninger men leverer beslutningsstøtte til mennesker, der så skal tage stilling derfra.
Men hvad hjælper det, hvis man ikke kan se matematikken og datagrundlaget efter?
Hvem tør sige nej til juvelen i et system, der ser ud til samlet at ende med at koste 9.9 milliarder om året og som er blevet 50 procent dyrere på kun fem år, ikke mindst under Bødskovs ledelse?
Samme Bødskov har fået den hidtil hårdeste kritik af rigsrevision jeg mindes at have set – og så er det nye automatiske ejendomsskatte-system, der også er baseret på algoritmer ikke engang rullet helt ud endnu. DET bliver nok 2022s mest interessante oplevelse, når borgerne finder ud af, at systemet regner 20 procent forkert i 30 procent af tilfældene og at SKAT regner DET for en acceptabel fejlmargin – der kommer til at være hyggelige samtaler over hækken når vi opdager at naboen betaler 20 procent mindre i ejendomsskat end os selv, for samme hus, hvis vi da eller har tid til den slags mere, vi har jo travlt med at lade os distrahere her i Matrix-DK og vores opmærksom er så velsignet kort.

Tak fordi du læste det her til ende.
Kærlig Hilsen
kjærulv

Den analoge kløft

KH Kjaerulv: Den analoge kløft

Velkommen til et nyhedsbrev fra @kjaerulv – lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så find mine kontaktoplysninger og send en mail?

Sidste nyhedsbrev handlede om alt det hemmelige. Om efterretningstjenesternes arbejde og mulige samarbejder med USA. Og hvis man var en sur mand fra FE eller PET eller justitsministeriet kunne man godt få det indtryk, at jeg er sådan én, der hader hemmelige tjenester og mener alt skal frem i lyset.
Det er jeg ikke. Jeg er faktisk godt tilfreds med at vi har nogen, der passer på de rigtig slemme ting, terrorister og industrispionage og det, der er værre, det skal foregå i et vist mørke og det kan være ok, for ja, jeg er sågar overbevist om, at de ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste simpelthen arbejder for noget så gammeldags og godt som Gud, Konge og Fædreland og at de, i modsætning til folketinget, faktisk ved hvad alle tre ting er, selvom samme folketing, med sin hang til at se verden gennem EU-udbud og med permanent dårlig samvittighed over en befolkning, der ikke vil være med i Unionen og ikke vil have Euro, gør hvad de kan for at underminere Danmark som ide og nation.
Det gør mig gammeldags, konservativ og måske sågar nostalgisk, vil nogen sikkert mene, men jeg har lige opdaget, at fremtidens mand, Marshall McLuhan, ham som alle danske medieforskere beder til hver aften, han forstår hvad jeg taler om. Hør ham bare her i en samtale med Robert Fulford fra 1966:

Ligesom Mcluhan er jeg altså modstander af alle fremskridt og innovation, men er samtidig besat af, at forstå hvad der foregår. Og selvom jeg stadig tror på Danmark som land og som nation, kommer jeg mere og mere i tvivl om, hvorvidt vi egentlig findes efterhånden eller vi bare er et produkt, noget der kan programmeres udefra?
Tag nu digitaliseringen. Ja, det som vi her i landet angiveligt er verdensmestre i, simpelthen fordi vi har tilpasset vores politik på dette i øvrigt ekstremt uklare område til nogen benchmark-mål fra FN, mål, der glider sammen med alle raske teknokraters anden favorit, verdensmålene.

FÆRDIGHEDER – DIGITALE
Men jeg fortaber mig. Vi skal videre siges det, og midlet til det, er angiveligt mere digital dannelse, som det hedder. Digital Dannelse handler om at opnå digitale færdigheder, det skal ind i skoler, ja børnehaver, det er alle enige om, men det går lige nu også i den grad ud på, at lære den åbenbart dummere del af den voksne befolkning, hvordan de skal bruge internettet og de smartphones, som vi pinedød skal slæbe rundt med hele tiden så vi kan betjene os selv.
Og det haster, lyder det fra flokken af verdensmåls-nål-bærende teknokrater: I en kronik i altinget skriver formand for Dansk IT, Rikke Hvilshøj og byrådsmedlem for Venstre Christoffer Melson følgende:
’ Hvis vi skal hæfte os ved noget i rapporten, bør det ikke være de relative scorer, men de absolutte termer. Det lyder jo sådan set fint at være nummer fire i Europa indenfor menneskelig kapital, men det er i den grad skræmmende at læse, at 25 procent af den danske arbejdsstyrke mangler grundlæggende digitale færdigheder, og at 58 procent af danske virksomheder har svært ved at besætte ledige IT-stillinger’
Og de fortsætter så videre ud af den teknokratisk tangent:
’ Det er afgørende, at vi sætter ind her og nu for at opkvalificere borgerne, så de føler sig trygge og velinformerede i det digitale Danmark’
De borgere, Hvilshøj og og Melson taler om, er altså ikke kvalificerede til at være borgere. Og lad os lige tage tallet igen: 25 procent. De 25 procent ikke-digitale borgere stammer fra den såkaldte ADD-undersøgelse, Algoritmer, Data og Demokrati, der har undersøgt danskernes forhold til det digitale og konkluderer: ’Det er en udfordring i et digitalt samfund, at omkring en fjerdedel af befolkningen ikke har særligt stærke digitale kompetencer, hvilket må forventes at skabe barrierer og udfordringer i hverdagen. De sakker ikke kun bagud i den teknologiske udvikling, men bliver også afkoblet fra samfundet og ser i mindre grad de muligheder, der ligger i udviklingen’, hedder det.
Samme danskere har, efter min mening helt naturligt, meget lav tillid til de, der har det primære ansvar for at beskytte borgerne digitalt.
Og, som der skrives: ’Danskere med høje digitale kompetencer har mere fokus på og er mere bekymrede for demokratiske udfordringer’. No shit Sherlock, som man siger, og løsningen, der hamres fast side efter side er da også mere ’digital opkvalificering’.
Men vi skal lige dvæle lidt mere ved tallene før vi går videre: 25 procent af den danske befolkning. Det er såmænd 1,46 millioner mennesker, aka 1 million 460.000 personer, der skal opkvalificeres for at kunne deltage i den der digitale fest, vi holder for FN og verdensmålene og techgiganterne og vores egen skyld?
Hvad forestiller man sig her? Undervisning i vaccineteltene, når og hvis den her pandemi engang forsvinder?


HVEM GØR DET FORKERTE?
Og hvordan kan det være, at teknokraterne ikke bare én eneste gang stiller sig selv dette simple spørgsmål: Måske gør VI noget forkert, når så mange ikke kan være med?
Hidtil har argumentet været, at det kun var nogen irriterende gamle mennesker, der ikke var med på det digitale togs raslende  godsvogne, og at de jo alligevel ville uddø snart.
Men det gør de tydeligvis ikke.
For det første fordi der hele tiden kommer nye til, folk der før klarede sig fint, men nu har fået en lille hjerneblødning eller blindhed eller stive, ikke-smartphonekompatible fingre eller noget af alt det andet, der uvægerligt rammer os i vores små liv her under en ubønhørlig tyngdekraft på den p.t. eneste beboelige planet i universet.
Og for det andet fordi det simpelthen ikke er den eneste store gruppe, der ikke passer ind i visionen om det gnidningsløse, digitale selvbetjeningssamfund – f.eks. er forbavsende mange unge mennesker meget lidt interesserede i at bruge mit- og NemID – ja, de betragter muligvis det, at staten kræver digitale ting af dem, som en afbrydelse og et irritationsmoment på den fest, de p.t. har på insta og snap?
Og så er der alle de, jeg vil kalde analoge borgere, fordi jeg synes det mere rimeligt og sandt end det der med ’ikke-digitale’ eller ’digitalt udsatte’ som digitaliseringsstyrelsen og KL kalder dem i en anden, meget alarmerende rapport fra foråret.
I den kan man læse et nyt procenttal, at mellem 17-22 procent af alle voksne danskere må betragtes som digitalt udsatte, fordi de ikke benytter eller ikke KAN benytte de digitale selvbetjenings løsninger, som stat og kommune og regioner har ladet regne ned over os.
Men det er værre endnu.

fra dengang computeren var forbavsende konkret – og alligevel mystisk

MØRKETAL
Man regner nemlig med et massivt MØRKETAL, som er alle de borgere, der slet ikke kan finde ud af at bruge digitale services, men som halter sig igennem med hjælp fra andre – det kan være det smarte barnebarn eller en sagsbehandler eller en af de frivillige, som alle åbenbart mener, er nødvendige for at holde skuden flydende, uden i den sammenhæng at tænke tanken: Hvad hvis vi har lavet det hele forkert?
Hvad nu hvis det aldrig bliver et suk bedre end det er nu, og vi så har lavet et samfund til en digital elite, der skøjter gennem livet på nye, firmabetalte iPhones, mens de andre, de analoge borgere, hele tiden støder panden mod en mur, fordi teknokraterne i deres optimerings- og spare-iver – og simpelthen for at kunne finansiere alle konsulenterne og de nye servere – har lukket de institutioner og fyret de mennesker, der ellers gennem de sidste 70 år har kørt vores velfærdssamfund.
Jeg tror kun vi lige har set ud over kanten af den analoge afgrund, af det vanvittige nul-sum-spil, der kommer til at udfolde sig i et samfund, der er designet som en smartphone, og hvor borgerne skal programmeres og opgraderes årligt.
Når 1 million 460.000 ikke kan være i den smartphone, er det så ikke på tide, at lægge den lidt væk, som vi jo hele tiden forklarer vores børn, de skal gøre? Og at vi så også tillader mennesker, der foretrækker en gammel Nokia og en direkte samtale på kommunen med et andet menneske, uden tidsbestilling med mitID, at være med?
Eller vil vi blive ved med at påstå, til det sidste, at det er borgerne, der er noget galt med, at de skal oplæres og købe nyt udstyr og få styr på sikkerheden, når det er klart som en skovsø, at det ikke kommer til at ske?

DIGITAL DISKRIMINATION

Forskerne taler om digital ulighed og inklusion. Det er de forkerte ord.
Lad os være ærlige. Vi taler om statsdrevet digital diskrimination af analoge borgere. Og om en måde at se vores fremtid på, der har meget lidt at gøre med det Danmark, jeg holder af. Især når det vi ser fra det offentlige alt, alt for ofte er dysfunktionelle IT løsninger, uacceptable ventetider og lemfældig omgang med borgeres personlige data…fordi man ikke har tænkt det på andet, end at spare penge og optimere – og end ikke, hvis vi skal være HELT ærlige, er lykkedes med det?
Jeg ser i hvert fald gerne den helt store cost-benefit-beregning på overgangen fra analogt til digitalt.
På den anden side er det efter min mening glædeligt at vi nu får tal på, hvor slemt det står til.
SÅ mangler vi bare noget handling. Og helst noget af den slags, der ikke bare er mere af det samme? Vi kommer næppe over den analoge kløft ved at grave den dybere. Og mon ikke vi, i dette ekstremt rige land, kunne have råd til at køre begge dele – det analoge og det digitale og måske endda skabe noget, andre lande kunne lære noget af? Så må den bedste model – som nok er lidt af hvert, vinde i ægte, liberal ånd!

GLÆDELIG PHISHING-JUL
Meget – nogen vil sige lige lovlig – apropos vil jeg slutte med en advarsel: Pas på PHISHING her i julen! Phishing er emails eller sms-ere – og hvis det sidste hedder det faktisk ’smishing’ – der fisker efter dine passwords og digitale IDere, ved at forsøge at få dit til at trykke på et link eller svare eller andet.
Således har jeg lige fået en tilsyneladende meget troværdig mail fra Digitaliseringsstyrelsen, hvor de gerne vil have mig til at opdatere mine id-oplysninger i forbindelse med skiftet fra nemID til mitID. Mailen indeholder et link, jeg bør trykke på, mener afsenderen – det gør jeg ikke, for det fører et helt andet sted hen, hvor der med statsgaranti ligger en kopi af nemIDs loginvindue, hvorfra bagmændene så kan kopiere min kode.


Når jeg ved, det er fup, er det fordi jeg har tjekket url-en, adressen, på det link ved lige at holde musen henover et øjeblik. Så kommer den nemlig frem – alternativt kan man højre-klikke på linket. Og det her, ligner ikke noget, jeg har lyst til…
Det er et godt trick, og det er fristende at sige, at det kan alle da finde ud af.
Men det ved jeg, at det kan de ikke.
Og jeg ved, at mens jeg skriver det her, sidder der 1000vis af gode og normalt fungerende og søde og kloge analoge borgere og klikker sig ind på en falsk udgave af døren til hele deres eget liv, og de sender nøglen i hænderne på folk, der vil kopiere og misbruge og plyndre dem.
Det er synd og skam. Og det burde ikke kunne ske.
Men uddannelse løser ikke det problem.
Det gør kun et system, hvor det ikke er nødvendigt at identificere sig digitalt konstant – eller hvor det er simpelt og sikkert og ikke hele tiden laves om.
Med ønsket om, at nogen laver det system – eller genopfinder Det Kongelige Danske Postvæsen – eller begge dele – så vil jeg forlade dig denne gang og ønske dig en god og fredelig og aldeles analog jul.
Hold fingrene fra skærmen imens, hvis du kan.
Jeg tror ikke du går glip af noget.

Hav det godt til næste gang.

Kærlig Hilsen
@kjaerulv

KH @Kjaerulv: Hemmelighedens magt

KH @Kjaerulv: Hemmelighedens magt

Verden af i dag består på mange måder af vilde rygter og konspiratorisk lignende information, alt det vi som journalister ikke kan få bekræftet, men som kunne være sandt – og alt det, som er pure opspind og fake-news.
Dagens nyhedsbrev kommer til at handle om ting, jeg er nød til at sige er fiktion. For hvis jeg ikke siger det, ja så risikerer jeg i princippet at få PET eller Forsvarets Efterretningtjeneste på nakken med paragraf 109 i straffeloven. Paragraffen kaldes også landsforræder-paragraffen og den siger, i al fredsommelighed, at ’den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.’
Så det vil jeg naturligvis IKKE gøre i det følgende, der er som sagt er ren fiktion.

MIN SKYLD!
Og lad os endelig starte med den del, der ER fiktion, men som alligevel er så inciterende at det må ud: Jeg er – og ja, det ved jeg godt er underligt – medlem af en skydeklub.
Et af medlemmerne der mener at have fundet ud af, hvorfor Radio24syv partout skulle lukkes i sin tid.
Hans forklaring er den smigrende, at det er er MIN skyld.
Mig. Og mit program.
Som nogen læsere og lyttere af dette nyhedsbrev vil vide, lavede jeg i syv år et program der hed ’Aflyttet’ på radio24syv. Her interviewede jeg blandt andet en række amerikanske whistleblowere, Bill Binnney og Thomas Drake, folk der begge havde arbejdet for amerikanske efterretningstjenester og som hver især fastholdt, at Danmark naturligvis delte data med USA, ja ikke nok med det, vi havde simpelthen givet dem adgang til de danske kabler, så de kunne lytte direkte.
Derudover havde jeg gang på gang diverse kritiske og støjende  mennesker i studiet, der hver især mente, at det var en yderst sandsynlig teori. Al den snak, mente min skydemakker, skulle have gjort forsvarsministeriet og FE og PET så sure, at de simpelthen arbejdede målrettet på at lukke Radio24syv, for at få mig til at holde kæft.
Det er som sagt en smigrende teori. Men den holder ikke vand. Masser af aviser, især Information, og Danmarks Radio og TV2 har nemlig også skrevet om det samme. Og selvom de har det hårdt, er DE ikke blevet lukket ned, endnu.

FE OG PET TIL MEGET SORT KAFFE
Men de skal nok til at passe på med at fortælle fiktionshistorier: Således inviterede FE og PET sig selv på besøg hos chefredaktørerne på Berlingske, Weekendavisen og Politiken, for at minde dem om netop paragraf 109 i sidste uge. Det er nyt. Og det blev naturligvis taget meget ilde op.
»Det er opsigtsvækkende, og det er intimiderende. Der er ingen tvivl om, at netop dette også er hensigten. Jeg har aldrig været ude for noget lignende, og man skal være meget speciel som avismand for ikke at opfatte det som en trussel’, sagde Weekend Avisens Martin Krasnik.

IKKE FØRSTE GANG
Hvis man kan huske lidt længere tilbage end sidste uge, er det imidlertid ikke første gang det sker: Da den tidligere PET-chef Jakob Scharffs skrev en bog om sit liv i efterretningstjenesten, fik han ørene i maskinen, fordi han angiveligt havde brudt sin tavshedspligt, om forholdet mellem USA og Danmark – i første omgang fik han fire måneders ubetinget fængsel – den dom blev anket og det endte med 10 dagbøder af 1000 kr – et lille rap over fingrene, men før det, ja så havde Politiken-journalisten, der skrev bogen, Morten Skjoldager, også været truet med bål og brand. Så helt nyt er det ikke.
DET der var centralt både dengang og nu, var forholdet mellem FE og NSA, et forhold der er varmt og godt, men som man altså helst ikke må tale om, og slet ikke offentligt, selvom blandt andet Berlingske tidligere har kunnet afsløre, at samtlige forsvarsministre siden Nyrup-regeringen har skrevet under på et hemmeligt stykke papir, der ligger i et pengeskab på Kastellet i København – et stykke papir, hvor de giver NSA adgang til at tappe rå-data fra kabler i Danmark. De data, ja de skulle i princippet bruges imod Rusland og Kina, men hvis nu NSA fandt noget spændende, der vedrørte danske forhold, ja så kunne det da, rent fiktionelt, godt være, at FE også fik fingre i dem og dermed de facto lavede en slags bytte-bazar, hvor amerikanerne spionerer på danskerne og danskerne spionerer mod amerikanernes fjender – så bytter man og så kan alle sige, de ikke spionere på deres egne – men hey, DET er selvfølgelig fiktion, det her, husk det!
I øvrigt sagde FE faktisk NEJ, da amerikanerne spurgte første gang, men Poul Nyrup var angiveligt så forhippet på den deal, at han insisterede.
Og det har slet ikke noget med Radio24syv at gøre.
Noget af det.
Så tilbage til virkeligheden.
Den virkelighed, der handler om Inger Støjberg, Ikke sagen Inger Støjberg, men dommen over hende. DEN blev nemlig meget praktisk afgjort på samme dag, hvor forsvarsministeriet valgte at offentliggøre resultatet af deres kommisionsundersøgelse, ja, den kommisionsundersøgelse, der blev sat i gang, da to whistleblowere fra FE havde givet Tilsynet med Efterretningstjenesterne(TET) en frygtelig masse dokumentation for…et eller andet, der foregik mellem FE og NSA. Det førte til fire ringbind med materiale, som kun TET og kommisionen, nedsat af forsvarsminister Trine Bramsen, har set.
Men altså, resultatet af Undersøgelseskommissionen om Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, afgav beretning til justitsministeren præsis samme dag, som Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel. Og måske var det derfor, der ikke har været den helt store fokus på resultatet. Som godt nok heller ikke beskæftigede sig med alle de der ballader om NSA og FE – næh, Kommisionen afviste i stedet enhver kritik af de tre chefer fra FE, der var blevet hjemsendt. Og mente, det var en tilfældighed, at et medlem af Tilsynet med EfterretningsTjenesterne, havde fået sine data tjekket – af FE…

FÆNGSELSSTRAF
Og så begyndte den helt store fest, anført af en tidligere forsvarsminister, Claus Hjort Fredeiksen, venstre, der alle de steder han kunne komme i tanke om det, krævede undskyldninger til FE’s chefer og igen og igen understregede, at alt det, der var blevet fortalt undervejs, i pressen, var alt for hemmeligt til, at vi, borgerne, skulle have noget at vide om det.
’Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og ellers må jeg risikere fængselsstraf, men jeg har været med til at orientere om, at den aftale fandtes. Og jeg vil bare sige, at når vi taler om de her ting, så har vi meget stor nytte af at være allieret med NSA’, sagde Claus Hjort i TV2 programmet LIPPERT og han fortsatte: ’Selv i et demokratisk samfund, er der ting, der er så hemmelige, at vi ikke kan lægge det ud. Bramsen burde have dækket over tilsynets konklusioner, og det bliver endnu værre af at hele ledelsen sættes fra bestillingen’
Om det er de samme ting, dem der er så hemmelige, at vi ikke kan lægge dem ud, det handler om, når Berlingske og Politiken får besøg af efterretningstjenesterne, det kan vi af gode grunde ikke vide noget om.
Men vi kan stadig træde tilbage i fiktionens verden og undre os over, de fire anholdelser i FE og PET, der fandt sted en uge før det her. Og spekulere over, om det monstro var de der whistleblowere, der røg bag tremmer?

IKKE GRUND TIL AT ANTAGE
I de sølle fire sider, som vi må se af Undersøgelseskommisionens rapport, står der ikke meget om NSA.
Ikke mere end dette: ’ Som anført har kommissionens undersøgelse bl.a. omhandlet et spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger vedrørende danske statsborgere. Kommissionen har ved sin undersøgelse fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven’.
Udtrykket ’ikke grund til at antage’ klinger utrolig velkendt i ørene på os, der har beskæftiget os med forholdet mellem FE og NSA gennem en hel del år. Det var det samme Helle Thorning Schmidt sagde, da hun var statsminister, da Information, der sjovt nok ikke har haft besøg af FE og PET, i sin tid bragte Snowden-dokumenter, der beviste netop det samarbejde.
Det blev siden gentaget af skiftende ministre, af PET – og af kommisionen.
Men lyver de? Det kommer an på en ting: Nemlig slutningen af sætningen – ’i strid med loven’. For det er det nok ikke. Det finder vi nok aldrig ud af.
Det er for farligt for demokratiet. Ikke?

MYSTISKE DATACENTRE?
Og nu et lille PS. For den, naturligvis fiktive historie, stopper ikke her:

I december 2020 skrev blogger og IT-specialist Poul-Henning Kamp en lille kommentar i version2, som ingen rigtig har reageret på. Poul-Henning undrede sig over, at Microsoft pludselig – og nærmest ud af det blå, skulle bygge tre datacentre i Danmark. Alle på sjælland. Argumentet var noget med bæredygtighed og grønt, således ville man flytte dyrt og skrøbeligt udstyr fra sverige til danmark som en slags genbrug.

Der har ikke været meget omtale af det. Undtagen et sted. Forsvarsministeriet. Som udsendte følgende pressemeddelelse:   ’Microsofts datacenterregion vil sikre Forsvaret adgang til IT- og datakapacitet, som vi ikke kan udvikle selv. Mange af de løsninger, vi er afhængige af i fremtiden – inklusive løsninger, der bygger på kunstig intelligens – kræver computerkraft, der kun er mulig ved brug af cloud-løsninger. Jeg ser derfor frem til samarbejdet med Microsoft i forhold til de konkrete muligheder, som den nye datacenterregion åbner for Forsvaret,” siger Kristian Vengsgaard, Chief Information Officer i Forsvaret’

Poul-Henning konstaterer tørt, at Microsoft på det tidspunkt havde en kæmpekontrakt med det amerikanske forsvar. Og dermed NSA.

Han skriver: ”Placeringen “tre steder på Sjælland” handler om hvor de fiberkabler der skal aflyttes befinder sig.

Det er ikke svært at aptere tre datacentre med nye computere med kort et varsel — med mindre de skal være “Nondiversion” kvalificeret og/eller udstyres med særlige indstikskort til fiber-speed pakkefiltrering.’

Det klarer man ved at flytte existerende NSA udrustning ind fra Sverige.’

‘Den ny og mere omfattende overvågning, også af danskerne, begynder her…”, slutter han.
Det gør jeg også.


SOLONG SOME?
Det blev en lang smøre. Og der skal lige være en god nyhed om noget helt andet her til allersidst: Berlingske kunne torsdag referere en undersøgelse lavet af Deloitte, der viser at danskerne er ved at blive trætte af sociale medier! “… 24 procent er holdt op med at bruge et eller flere sociale medier enten midlertidigt eller fuldstændigt – mange af dem af bekymring for, hvordan deres personlige data bliver brugt”, skriver de.
Herhjemme høvler politikerne stadig løs på Facebook og Twitter og Instagram, som var de officielle statskanaler, mens de ind imellem taler nonsens om, at de vil styre platformene, hvilket er ca ligeså realistisk som Dan Jørgensens klimamodeler.
Undertegnede mener, de burde gå foran med et godt eksempel. Tjekke ud sammen med deres egen befolkning og så få lavet et alternativ. De kunne f.eks. bruge det nu alligevel statsejede Danmarks Radio til formålet – de har serverne og kapaciteten.
Men sker det? Jeg tvivler.

Det var, hvad jeg kunne nå at tale om i dag, fiktivt og virkeligt smelter sammen i disse tider, hvor det hele mudres til i mit overinformerede hoved.
Måske skulle man gå i skydeklubben igen snart?
Husk at mennesker har hemmeligheder, de fleste uskadelige og at dem vi har indeni os, de er det, vi egentlig består af. Det, vi er!
Et gennemsigtigt menneske, der ikke har noget at skjule, er et kedeligt menneske.
Det er DU ikke!
Hav det godt til næste gang.

Kærlig Hilsen
@kjaerulv

PS: Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så send en mail?

KH KJAERULV: Assange, intet-at-skjule og uetisk ‘etisk’ AI?

Velkommen til nyhedsbrev fra @kjaerulv – lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så find mine kontaktoplysninger og send en mail?

Kære Læser!(og hvis du ikke gider læse, så LYT til hele nyhedsbrevet herover)

I dag skete der så det, som Julian Assange, stifter og leder af WIKILEAKS, havde sagt ville ske: Han kan nu uden yderligere dikkedarer kræves udleveret til USA! For de, der har droppet enhver ide omkring Julian Assange pga. de der voldtægtsanklager fra Sverige, er jeg nød til at minde om, at NEJ, der var ikke nogen sag, og den der var, blev først droppet og så taget op igen og så totalt droppet igen uden at der nogensinde er formuleret et anklageskrift! Jeg går ikke ind i om Assange har behandlet de piger ordentligt – det tror jeg ikke han har – men han har tydeligvis ikke gjort noget ulovligt og der er altså ingen sag, intet anklageskrift og ingen dom.
Man kan læse en masse om forløbet her: https://en.wikipedia.org/wiki/Indictment_and_arrest_of_Julian_Assange
Sagen medførte tilgengæld, at Assange har siddet og kukkeluret sammenlagt i 11 år, først i den ecuadorianske ambassade, hvor han er blevet mere og mere paranoid, en paranoia der, igen viste sig fuldt begrundet efter han blev smidt ud af ambassaden og så sat i engelsk fængsel, hvor han stadig sidder. Så kom det nemlig frem at ambassaden havde hyret et spansk firma til at overvåge og spionere på ham OG at CIA såmænd havde undersøgt mulighederne for at rydde ham af vejen, f.eks med en snigskytte eller gift…
WikiLeaks betydning i dag er tvivlsom, og Assange selv virker mere og mere svag men der er ingen jordisk tvivl tilbage om, at WikiLeaks afsløringer har gjort de amerikanske tjenester rigtig sure – så sure, at de altså ikke helmer før Assange sidder dømt for spionage i USA, noget medier verden over bør lægge sig på sinde, da han dybest set har offentliggjort informationer, der i den grad har været i offentlighedens interesse.

Pandemi=digitalisering

Mens verden venter på det tredje stik, må vi konstatere, at pandemien har bidt sig fast.
Så meget, at politikerne og regeringen som bekendt simpelthen ser den som en mulighed for yderligere digitalisering – og – regner de med – tilsvarende besparelser og vækst.
Og det er der nogen, der er glade for, ikke mindst firmaer som Systematic, Netcompany, Danfoss og Mærsk, der er med i det nye Digitaliseringspartnerskab.
I pressemeddelelsen for det, der udkom i november, hedder det direkte:
’Coronakrisen viste med al tydelighed gevinsten ved det digitale samfund og blev samtidig en accelerator for den digitale udvikling, der allerede var i fuld gang’.

Pandemien har også i den grad sat fut under kedlerne i en tech-industri, der egentlig var var ved at miste pusten.
Hvis nogen kan huske tiden før Corona, ja så var vi faktisk i gang med at diskutere Shoshana Zuboffs bog om overvågningskapitalisme og her ikke mindst den helt vanvittige indsamling af data uden informeret samtykke, der finder sted der.

Mark Zuckerberg – forretningen kører derudaf!


Men så ramte Corona, og nu var det pludselig vigtigere at kunne kommunikere – uanset hvad der blev brugt til det, og vi flokkedes nu på Facebook-live og på Teams og Zoom og Skype – og der sidder vi stadig og alle de firmaer vi ellers lige var begyndt at opfatte som skadelige og dårlige for os vælter sig stadig i penge: således har Facebooks aktier været jævn stigende under hele pandemien, kulminerende med Zuckerbergs sciencefiktionnavnskift til META.
Det kunne de godt lide, investorerne.

HURTIG GENNEM SIKKERHEDSKONTROL? HIT MED ANSIGT OG FINGERAFTRYK

Men en ting er hvad vi har gjort hele tiden og nu gør endnu mere og endnu mere uden at tænke os om – aka afleverer data for at kunne kommunikere.
Noget andet, er alle de ideer, som techfirmaerne har haft liggende i deres skrivebordsskuffer og som nu pludselig er ude i det fri, ikke fordi vi har efterspurgt dem – men fordi firmaerne kan sælge alt, der handler om ID og kontaktløshed lige nu.
I USA og en hel del andre steder kan man f.eks. allerede nu boarde sit fly udelukkende ved brug af ansigtsgenkendelse – og ja, det er faktisk en opgradering, mener man: New York Times skriver om CLEAR, en abonnementsservice til 179 dollar om året, hvor man kan komme foran I sikkerhedskøen ved at få scannet sit ansigt. For at komme foran skal du så til gengæld aflevere både finger- og ansigts-aftryk til firmaet.

ROADPRICING=GPS I DIN BIL?

I en ikke så fjern fremtid ser det ud til, at vi vi skal have staten direkte ind i vores biler. Det økonomiske råd har nemlig undersøgt mulighederne for road-pricing – igen – og er – igen – nået frem til en GPS-løsning. Det vil angiveligt koste 800 kr per bil at proppe en gpssender ind i alle vores benzinkøretøjer – og små 300 milloner om året at holde styr på alle de data, man så får ind samtidig.

Til gengæld er der nul tanker om mere offentligt transport. Og jeg spekulerer stadig på, hvor sådan en skal sidde fast på min gamle BMW motorcykel og om den måske kommer til at falde af i farten?
PÅ den anden side vil det sikkert medføre en automatisk bøde fra et af de utallige nummerpladegenkendelses-kameraer – kaldet ANPG, som skyder op overalt i Danmark.
Det er allerede nu, stort set umuligt at bevæge sig fra a til b i egen bil uden at den tur bliver registreret og gemt i mindst 24 timer – eller i praksis – 30 dage uanset om du har gjort noget eller ej.
Og hvis det stod til justitsminister Nick Hækkerup, ja så skulle vi have haft ATK, automatisk tratikkontrol med farmålinger og auto-bøder over hele landet allerede nu – det er endnu ikke sket, om end man skal være yderst forsigtig på speederen når man krydser storebælt eller øresund – her regner software nemlig din gennemsnitsfart ud – og jo – hvis den er for høj, får du en bøde.

LOGNING DE LUXE?

Og apropos Hækkerup, så har jeg i det her nyhedsbrevt tænkt mig, at brunge små lydsnaser fra den dag i november, hvor han og regeringen forsøgte at få genindført en ny ulovlig logningsbekendtgørelse i en frygtelig fart, så ’voldtægtsmænd, dragsmænd og terrorister’ ikke går fri, som han blandt andet sagde. Den gamle logningsbekendtgørelse er tre, ja, TRE gange kendt ulovlig af europadomstolen, da det at registrere hvem alle riunger og smser med og hvor de er imens er masseovervågning af en for hovedpartens vedkommende uskyldig befolkning. Det er ikke ’proportionalt’ som det hedder i privatlivssprog, men det betyder mindre, hvis det stod til Nick Hækkerup.

Folketinget tog sig i det, og har udsat behandlingen af den nye logningsbekendtgørelse til næste år, så de, måske, undgår endnu en pinlig dom fra EU.

NOGET AF SKJULE?

Apropos ulovlig logning, så husker nogen måske foreningen ULOVLIGLOGNING.DK – der tabte en sag mod justitsministeren i sommer – men som bestemt ikke har givet op.
Senest har de fået produceret postkort, henvendt til den forbavsende store gruppe naive danskere, der i ramme alvor mener, de ikke har noget at skjule.
Postkortet består simpelthen af en FULDMAGT. En fuldmagt. Og det eneste det handler om, er at få nogen af de her mennesker, der ikke har noget at skjule, til at skrive under på, at foreningen må gå ind i deres dataprofiler

Med fuldmagten indhenter Foreningen imod Ulovlig Logning, på deres vegne, dokumenter og informationer fra alle de kendte(åbne) kilder. Inklusiv, selvfølgelig, logningsdata.
Med de indhentede data skaber de en profil af personen, som de sender tilbage til vedkommende. Efter profilen er afsendt sletter de alle data, inkl. fuldmagten, og de gør alle tredjeparter opmærksomme på at vi ikke længere repræsenterer fuldmagtsgiver, hedder det og hey, man får næsten lyst til at bede om sådan et privatlivscheck, selvom man som jeg, faktisk i den grad mener jeg HAR noget at skjule…Hvad med dig?

PET OG FENSA

Torsdag den 9 december var der en rigtig nyhed på PETs hjemmeside. PET er som bekendt politiets efterretningstjeneste, men nyheden handlede ikke kun om dem. FIRE ansatte i BEGGE tejenester var blevet anholdt, sigtet for at have straffelovens § 109, stk. 1, ved uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne’, som det hedder.
Når man siger BEGGE tjenester betyder det, at nogen af de fire anholdte er fra FE, forsvarets efterretningstjenestem, og det er ca så meget info vi kommer til at få om den sag, spår jeg.
Tilgengæld bliver det så gratis at gætte på hvad der er foregået og her er det yderst nærliggende at tænke lidt i retning af skandalen omkring forsvarets efterretningstjeneste samarbejde med den amerikanske tjeneste NSA, også kaldet ’FENSA’-skandalen.
I den havde en whisteblower fra FE lækket oplysninger til tilsynet med efterretningstjenesterne, der klart viste, at samarbejdet med USA ikke bare var omfattende, det mindede i høj grad om en decideret symbiose.
NSA har hjulpet FE med at bygge et datacenter på Amager og stillet et avanceret spionprogram til rådighed for den danske spiontjeneste. Og FE har spioneret på DANSKERE – noget, der i den grad ligger uden for deres opgave-spektrum.
Måske den whistleblower har fået et nyt hjem?
Eller også er det noget helt andet. Vi finder sandsynligvis ikke ud af det – ingen har yderligere kommentarer – og hvis der er noget efterretningstjenester burde have som spidskompetance, så er det at kunne holde på en hemmelighed? Ikke sandt.

KUNSTIG INTELLIGENS?

Sidste rant fra mig i dag skal handle om kunstig intelligens, nogen der som bekendt ikke findes. Der er masser af machinelearning og RPA, men regulær kunstig intelligens er forskerne ret enige om, ikke er på trapperne lige nu.
Og det skal vi nok være glade for: Lifescience.com kunne i denne uge rapportere om et stykke machine learning softeware ved navn DEPLHI. Delphi blev lanceret som ETISK AI, man kunne stille den spørgmål som: Er det ok at slå en grim hund ihjel og den ville svare NEJ! Så langt så godt. Men problemet med machine learning systemer er, at de lærer af dem, der bruger dem. Det fandt Microsoft ud af for et par år siden, da de slap en chatrobot ved navn TAY løs på Twitter og var nød til at fjerne den igen efter 3 dage, da den var blevvet fullblown racist….
Der er sket noget lignende for DELHI, der pludselig mente, at abort var mord OG at folkemord var en god ide.
Den er siden blevet lidt mere stueren, men som forskerne konkluderer: Selv om den er blevet bedre, er det tydeligt at AI aldrig skal bruges til at tage etiske beslutninger, da selv en 10 procents fejlrate vil kunne medføre katastrofer for de mennesker, der er i den anden ende’

Det håber jeg personligt, Staten, der netop har afsat 200 millioner kroner til brug af mere kunstig intelligens i det offentlige, tænker enddog meget grundigt over.
Men jeg tvivler. Og jeg tør ikke spørge DELPHI.

Jeg vender tilbage om en uges tid, til da: Husk at compuutere er BINÆRE. Og vi mennesker er alt andet end det.
Kærlig Hilsen
@kjaerulv

PS: Du kan abonnere på denne side eller – måske smartere – hive mig ned i din podcast-app via de her til links:
podcasts.apple.com/dk/podcast/afly…FnAej4lgnkhMiUY
RSS-FEED: feeds.soundcloud.com/users/soundclo…226/sounds.rss
NB: SPONSORER SØGES! Kontakt mig!