Danmarks Radio: Vi har ikke råd til montage-radio

Er kommet til at sige noget i medierne…Det er en gratis omgang, da jeg p.t. ikke arbejder emd radiodokumentar. ‘DR og P1 mødte skarp kritik, da de i 2007 nedlagde Dokumentarzonen, herunder Montage-afdelingen, og Ultralyd. Anders Kjærulff, der dengang var afløsende redaktør på Dokumentarzonen, ser prioriteringen som fatal for radiomontagetraditionen:
»I og med at DR fyrede hele montagegruppen og staben bag Ultralyd samtidigt, tog de livet af godt 55 års erfaring med radiodokumentarisme – i øvrigt for en besparelse, der svarede til et enkelt afsnit af X-factor,« siger Kjærulff. Verdensanerkendte Kirsten Laumann, der efter Montagens lukning kun har produceret en enkelt udsendelse via kunststøtte, tegner samme billede: »Først og fremmest er det trist. Vi har dannet skole i det meste af Europa, og her kan de ikke forstå, at man i Danmark ikke har haft råd til at fortsætte den tradition. Nu, som pensioneret, betyder det også, at jeg savner noget ordentligt at høre i radioen.«
P1’s kanalchef, Anders Kinch-Jensen, begrunder nedlæggelsen med de generelle nedskæringer i forbindelse med DR-byggeriet, men påpeger, at de i stedet opbyggede en væsentlig dokumentar-, feature- og reportageproduktion. »Den klassiske montage og den eksperimenterende lydkunst har vi fortsat ikke penge til, medmindre vi lukker flere andre redaktioner og hæver genudsendelsesprocenten yderligere – og så vil mange lyttere vælge P1 fra,« siger han og fortsætter: »P1’s udfordringer er langt større i dag – bl.a. med kun en halv FM-kanal til rådighed – så det vil være dumt at omprioritere kraftigt på kanalen til fordel for et hjørne med montage og lydkunst.«
Sådan står der i Informations netavis her: http://www.information.dk/315916.
Det er noget vrøvl det hele – det er ikke dyrt og elitært, det er håndører iforhold til hvad der ellers bruges på Danmarks Radio til underholdning – en fuld montagegruppe ville kunne køres for hvad et afsnit af x-factor koster!
Og genren har iøvrigt altid været i modvind. Hør bare her hvor salig Peter Kristiansen ‘takker’ radiodirektøren for Kryger-Prisen i 2004:
peter kristiansens krygertale
Og skulle nogen virkelig være interesserede, så læs hele det uskønne forløb fra 2007 her på bloggen montagen og fremtiden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s