13. sep. 2006 16.12 Klumme
Oprindeligt var en hacker en mand, der kunnne lave møbler med en økse!
Og et ”hack” er også en engelsk betegnelse for så belastede erhversgrupper som taxachauffører, tjenere og journalister som undertegnede.
I dag dækker ordet populært sagt kun datakriminelle, der bryder ind i computere…men trods store krige om den officielle definition, er det basalt set mennesker, der modificere programmer, de kriminelle blev i sin tid kaldt Crackere(fordi de crackede=brød koder), men medierne har aldrig kunnet finde ud af forskellen, hvorfor jeg også fortsætter med at hacke begreberne – en definition om forskellene på Hackere og Crackere er stadig til diskussion…
En af de første officielle hackers var den berømte ”Kaptajn Crunch”.
I 1969 havde en blind bekendt til Crunch, aka John T. Draper, fundet ud af, at de små plasticfløjter, der var i hans morgenmadspakker, udsendte en tone, som, når han fløjtede ind i telefonrøret, gav ham gratis telefonopkald. Crunch lavede en såkaldt ”Blue Box” som sendte samme tone og som gav ham totalt kontrol over telefonselskabet ”Ma`Bell”s omstillingsbord.
Crunch har engang formået at ringe til sig selv, jorden rundt, via adskillige hundrede telefoncentraler verden over, blot at at høre forsinkelsen i talen….
Tilsidst fik telefonselskaberne nok af ham, sporede ham og fik ham i fængsel i en kortere periode, en periode Crunch iøvrigt brugte på at skrive det første tekstbehandlingsprogram til Mac, EasyWriter.
Crunch gav næring til begrebet WORLDNET, det at alle maskiner og telefoner jo i praksis allerede er forbundet til hinanden, og at det eneste der forhindrer mennesket i endeløs kommunikation på tværs af alle grænser, er teleselskabernes bompenge – penge som Crunch, og senere rigtig mange med ham, ikke mente det var rimeligt at betale.
For mange unge computerglade mænd(ja, der var ikke mange piger med dengang), blev det en sport at kunne foretage gratis telefonopkald, noget de fleste ikke mente kunne være en forbrydelse, da WORLDNET jo allerede var åbent, og man ikke som som sådan tog noget fra nogen.
Bagefter er der sket mange forskellige ting, det fører alt for vidt at skrive om her, så jeg nøjes med at nævne og linke til historien om filmen Wargames, at fortælle at internettet tog fart midt i 90erne og hackeriet også tog til og blev mere og mere kompliceret og der kom cyberpunks og Hacktivister og der er historien om hvordan Kevin Mitnick kom i fængsel, hvordan han kom ud igen og iøvrigt selv fik hacket sin egen hjemmeside ….men søg det selv frem og læs, ellers når jeg aldrig frem til nutiden…
I nutiden kalder medierne alt, der har med kriminalitet og computere at gøre for hacking. Og af samme grund er nutiden meget, meget syret. Og vi har bevæget os lysår væk fra ideen om WORLDNET og fri information…nu handler det om magt og penge!
Udover at svenske socialdemokrater har haft fremmede partier på deres interne netværk, og at man skal passe alvorligt på, at en hacker ikke snupper ens bank-konti via phising, så er der kommet helt nye jagtmarker til for moderne hackere…
Jagtmarkerne ligger midt i cyber-space. Mere præsist i nogen af de online-rollespil, der bliver mere og mere populære på nettet.
Online-Rolle-spillet ”Everquest”, der har omkring 450.000 brugere fra hele verden, fik lige pludselig 20 procents inflation i den interne valuta, som spillerne bruger til at købe og sælge virtuelle genstande til hinanden, fordi hackere solgte falske ting til Everquest til spillerne for rigtige penge…
Og det bliver værre endnu – i en ny, meget populær onlineverden med det fængende navn ”SECOND LIFE” har hackere simpelthen haft adgang til de 695.000 brugeres bankkonti, konti de brugte til at købe penge, der kun kan bruges i selve spillet, såkaldte ”LINDEN DOLLARS” – opkaldt efter firmaet bag, Linden, som har tjent pænt på det her.
Og hvor det, at have sig et ”second life”, en ekstra identitet, åbenbart er blevet så attråværdigt, at folk gerne betaler penge for at købe sig en vituel sofa til det virtuelle land, de ejer på en eller anden server, så kan et ekstra liv meget vel få en helt ny betydning for flere og flere af os.
I en tid, hvor vi lægger mere og mere af os selv på netværkerne, er det sidste nye skrig for dem, der engang nøjedes med at hugge møbler ud med økser, at hugge identiteter.
Ved hjælp af et personnummer, eller i Amerika, et ”social-security-number” og et navn og et par personlige detaljer, er det nemlig muligt at overtage andre menneskers liv. Helt ind til kernen.
Det hedder Identity Theft, identitetstyveri, og målet her er som regel penge…
Indtil da, vil eders klummeskribent og journalistiske hack vende ansigtet mod den såkaldt virkelige verden, der vist nok stadig findes derude.
Solen skinner ihvertfald ind på min fladskærm, så det ikke er til at se teksten længere…
GARAGEN 