Har tilbragt det meste af en eftermiddag hos PROSA sammen med skaberen af GNU/LINUX og Free-softwarefortaleren Richard Stallman, der som ventet ikke havde nået at læse den mail, jeg havde sendt ham.
Når man sender mails til Richard Stallman får man et autoreply, der gør een klogere på, hvordan al elektronisk kommunikation burde være:
‘I am not on vacation, but I am at the end of a long time delay. I am located somewhere on Earth, but as far as responding to email is concerned, I appear to be at the edge of the solar system.
After your message arrives at gnu.org, I will collect it in my next batch of incoming mail, some time within the following 24 hours. I will spend much of the following day reading that batch of mail and will come across your message at some point. If I write a response immediately, it will go out in the next outgoing batch-typically around 24 hours after I collected your message, but occasionally sooner or later than that. Please expect a minimum delay of between 24 and 48 hours in receiving a response to your mail to me.
If your message is hard to understand or responding takes real work,the response could take longer.
So please wait 48 hours after sending a message before you resend it, remind me about it, or ask if I have received it. If it has been less than 48 hours, the absence of a response from me only means you have not given me time to answer.
If you are having a conversation with me, please keep in mind that each message you receive from me is a response to the mail you sent 24 to 48 hours earlier, and when writing it, I probably had not yet downloaded your later mail.
If you are in big hurry to speak with me, and one day’s delay would be a serious problem, you can ask my FSF assistant to phone me.
An intermediate measure is to email me your phone number and ask me to phone you.
But if there isn’t enough hurry to warrant phoning me, please don’t bother the FSF people. The mail you already sent me will reach me before any mail they could send me now on your behalf. I will respond as soon as I can.’
Og han svarede ikke. Men jeg mødte ham alligevel og hentede ham på stationen sammen med Ole Tange fra PROSA og han talte hele vejen – mest om JAVASCRIPT som han opfatter som satan selv….
Stallmann er en sød, påståelig og klog trold, der insisterer på retten til at sige NEJ til teknik, der identificerer ham, eller som han han ikke stoler på. Han mener, at alle digitale løsninger, der begrænser vores frihed skal droppes, og ja, så mister man måske noget optimering, men…’SO WHAT?’
På den noget slidte t-shirt han har på, hænger der et badge: ‘Dont be Tracked – Pay Cash’ og han betaler KUN kontant, og har ingen mobiltelefon, han bruger et stort, grimt vækkeur, der ligger i hans taske som tidsmåler(tid, han ikke går ret meget op i) og han er den eneste der stadig har en fysisk, analog nøgle til sit kontor på MIT(de fandt en dør, der ikke var elektronisk, den sidste!) og det er endelig lykkedes ham, at finde en læge, der ikke kræver, han logger ind i et sundhedssystem, hvis software, han ikke har tillid til – nu får han almindelige mails i stedet.
Det vigtigste, siger han, er at sige NEJ.
Og blive ved med det.
Da vi kørte i taxa ud til IT-universitetet kiggede han direkte på kameraet i den – hvad optager den, spurgte han, og jeg sagde den optog og gemte lokalt i 24 timer – det kunne han leve med – ‘Thats OK – thats a SECURITY CAMERA, not surveallance!’ – så længe der ikke blev sendt direkte billeder ud over nettet – og som han sagde med et svagt smil:
‘I havent planned on doing anything criminal in this taxi anyway’
GARAGEN 