Velkommen denne uges nyhedsbrev, som er et interview, og det er det fordi det her interview i den grad dækker alt, jeg har lyst til at sige i denne uge...
Det handler om monopoler og tech-giganter og om, at verden er ved at være et farligt sted at være – for demokratiet og for det, der engang var os borgere, os, der nu er blevet isolerede og manipulerede forbrugere. Interviewet er med Barry C. Lynn, direktør for Open Markeds Institute. Open Markeds Institute formulere deres opgave således: ‘The Open Markets Institute works to address threats to our democracy, individual liberties, and our national security from today’s unprecedented levels of corporate concentration and monopoly power’.
Men Barry C. Lynn er også forfatter til en lang række bøger om netop konkurrence og monopoler. Og har har netop skrevet en ny.
FOLKETS VILJE?
Jeg mødte Barry C. Lynn, hos Politiken på dag to i hans interview-runder her i Danmark og han var så genneminterwievet, at han faktisk havde lidt svært ved at huske, hvad hans egen bogs undertitel var – men på dansk lyder det sådan: Fri os fra ALLE herskere – De nye monopoler vs folkets vilje.
Med en titel af den slags, skulle man tro, at Barry C. Lynn var en moderne socialist ala Thomas Piketty eller David Graeber, men det er han bestemt ikke. Han er ærke amerikaner, ægte gammeldags liberal og mener at alle problemer i den moderne verden kan fikses med lovgivning, der er i tråd med den amerikanske forfatning.
Og så går han op i én bestemt ting: Monopoler!
Ifølge Lynn er det monopolernes skyld, at vores lønninger for udført arbejde reelt set falder, at ventetiderne på hospitaler stiger, at det ikke er til at få en lejlighed, at små landmænd ikke kan klare sig på markedet, at små landsbyer forsvinder, butikkerne dør på hovedgaderne og at vores demokratier ikke længere virker. Det sidste vender vi tilbage til, for det er centralt, men først fortalte Lynn om amerikansk anti-monopollovgivning, en lovgivning der gav enorm generel velstand over hele amerika, men som blev ødelagt i 1980erne under præsident Ronald Reagan og ikke mindst af Bill Clinton, der hver især gjorde det muligt for store firmaer, at sætte sig på totalt på markedet og tjene enorme summer via neo-liberal politik.
FRA BORGER TIL FORBRUGER
Den neo-liberale forvanskelse af den amerikanske forfatning og love som Glass-Steagall Act fra 1933, har medført, at magt nu er koncentreret på monopoler overalt i verden, siger Barry C. Lynn. Men det er værre endnu: Det er nemlig lykkedes de, med magt, at ændre vores status som borgere til at være forbrugere. Og fra at bo i et demokrati, til at deltage et effektivitets og konkurrencesamfund.
– Vi begyndte at tro på det sprog, at vi kun var forbrugere og ikke andet. I dag skal vi genlære sproget for demokrati, for det vores forbruger-tankegang har skabt, er det rum, hvor tech-giganter som Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft har indtaget med katastrofale konsekvenser for os som borgere, siger Barry C. Lynn.
TRUSSEL MOD DEMOKRATI
Telefoni, medier og selv internettet er reguleret, men de apps, vi bruger på nettet som Google, Amazon og Facebook, de er de facto slet ikke regulerede, siger Barry C. Lynn. Det truer vores demokratier, og vi er nød til at gøre noget, siger han.
Og det slemme er, at vi disse services diskriminerer imod os ved hjælp af alle de data, de tager fra os, data, som de fleste af os ikke har nogen ide om, hvad betyder.
Og så har vi glemt, at vi er mere end blot forbrugere, siger Lynn.
Vi er skabere. Vi er musikere, sangere, talere og skuespillere og frem for alt mennesker, der lever her med hinanden.
Og de oprindelige antimonopollove var lavet for at kunne beskytte os mod ødelæggelse af netop det, at vi var mennesker, ikke blot forbrugere.
I 1961 holder den daværende amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower en meget berømt afskedstale, hvor han taler om det militær-industrielle kompleks, som noget, man skal passe meget meget på med, da det ellers overtager magten over samfundet. I dag er der teknologi og især software i alle våben, og måske har vi fået et militært-tech-kompleks, der også truer os.
– Når Google, Amazon og Facebook bliver kritiserede i Bruxelles eller USA eller her i Danmark lyder svaret altid: Hey, I har brug for os, fordi vi sikrer jeres nationale sikkerhed.
Men det er forkert, siger Lynn – de gør det modsatte.
– Tag Putin, siger han, hans bedste ven er Facebook, som han har brug til at skabe mistillid til det amerikanske og europæiske demokrati. De åbner dørene for slemme mennesker, og nogengange sender de en raket direkte gennem døren.
Men hvad med her i Danmark, hvor vi solgte nationale teleselskab og privatiseres løst af al mulig kritisk infrastruktur?
– I Europa privatiserer I og i USA har man ødelagt lovene for kontrol. Det har medført, at vi har monopoler, der undergraver demokratiet over hele verden. Google og Facebook er simpelthen blevet kritisk infrastruktur i vores liv. Og der er ikke nogen, der styrer dem, de er udenfor kontrol, og det er ekstremt farligt, siger Barry C. Lynn, der mener vi har et ganske lille vindue af tid til at få dem under kontrol med loven i hånd. Men HVOR farligt er det her, egentlig? Og hvorfor sker der ingenting?
NYE ARISTOKRATER?
Techfirmaerne er de nye aristokrater. Det er dem, der styrer verden og samler mere og mere magt omkring sig, siger Barry C. Lynn.
Men har de en vision, vil de noget med os, spurgte jeg ham.
– Google og Amazon har ikke nogen vision. De kan ikke forestille sig en bedre verden. De han hyre reklamefolk, der lader somom, men de er drevet af grådighed og deres magt og ønsker at ødelægge alle aspekter af vores liv og erstatte det med kaos og anarki, med en verden, der ikke kan virke, siger han.
Men hvad kan man gøre som individ? Ingenting, siger han.
– Det nytter ikke med boycots. Ikke at bruge Google, Facebook eller Amazon løser ikke problemet. Det vigtigste du kan gøre, er at drømme om den verden, du gerne vil leve i og acceptere, at vi, folket, vi har allerede alle de værktøjer vi behøver, alle love og institutioner til at opnå det. Vi kan nå det indenfor de næste ti år, men vi er nød til at tro på os selv og stole på, at vi kan vinde, siger han, så skal det nok gå.
KH Kjaerulv
GARAGEN 