Mens endnu et regnskabs-år rinder ud i det lille firma, jeg kan konstatere har betalt min husleje i over 11 år, er det som sædvanlig på tide at sige tak til samarbejdspartnere, venner og fjender, samt forsigtigt at skue ind i det 2024, der lurer lige om hjørnet, halvt som desperat rasende tiger, halvt legesyg kat.
Det mest gennemført læste jeg har lavet i år, var en kronik. Til Kristelig Dagblad. Om digitaliseringens skyggesider. DEN nåede at ligge Nr1 som mest læste i fire dage!
Og kan læses her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/nej-vi-skal-ikke-vaere-verdensmestre-i-digitalisering.
Der har været pænt med foredrag – og jeg tager gerne flere. Årets bedste har været om DIGITAL DANNELSE, 3 gange 25 minutter for en flok skoleledere og lærere og et om KUNSTIG INTELLIGENS for en VL-gruppe i København – jeg kan i den grad hyres til 2024.
Jeg har også talt for Regionerne – om digitalisering – og det blev senere til denne guide til Hybrid Digitalisering: https://analogist.dk/guide-til-hybrid-digitalisering/
NY STRATEGI
Traditionen tro udgav ANALOGISERINGSSTYRELSEN sin årsstrategi på bagkant i år, der er MANGE ting på vej, foredrag og strategier, men det vil jeg skrive om et andet sted.
I anden, men også parallel, sammenhæng er jeg meget stolt af den her podcast jeg lavede for DTU om digitalt udsatte – lyt til den her: https://soundcloud.com/garagen/special-dtu-konference-om-digital-ulighed-og-virksomheders-ansvar
Mit bedste interview i år var med den norske AI-ekspert Inga Strumpke – det kan du høre her:
https://soundcloud.com/garagen/aiaiai-nar-maskiner-taenker-skal-vi-taenke-os-om
SNAK SNAK
Jeg har endnu engang fået ekstreme mængder af taletid i medierne og vil trække et par ting frem.
Den store boble, AI aka Kunstig Intelligens har tilsyneladede gjort hele landet bims, og jeg var måske med til at starte lidt af det selv, da jeg kommenterede på Geoffrey Hinton, manden bag LLM, store sprogmodeller, på TV2 News.

Jeg har også talt om kunstig intelligens hos Mark Sinclair her: https://www.ai-portalen.dk/anders-kjaerulff-du-skal-ikke-have-nogen-cavling-du-skal-se-at-komme-videre/
Har selvfølgelig råbt op om IT-sikkerhed alle mulige steder OGSÅ…
KLUMMER
Udover min klumme hos KOMMUNEN har jeg fået fast klumme hos PROSA-bladet – den har jeg været glad for og tak til dem – en af dem her:

KONTANTER ER FRIHED
Det projekt der har fyldt mest i 23 og som kommer til at fylde endnu mere i 2024, er ubetinget Bevar Kontanter! Med en pludselig udmeldning om afskaffelse af 1000 kr sedlen og en yderligere sænkelse af det beløb, vi små danskere får lov af banker og moder stat til at bruge af vores egne penge i form af ikke sporbare kontanter, var der lagt op til ballade.
Jeg var til det famøse pressemøde, der blev dækket stedmoderligt og hyggeligt af mine kolleger i dagspressen, der var mest fikserede på motiver på de nye pengesedler og alt det der påstået kriminelle, som Finansdanmark og Dansk Erhverv mener følger med brugen af det eneste anonyme betalingsmiddel vi har tilbage i en rasende skrøbelig verden af kort, mobilpay og andre totalt sporbare digitale løsninger – hør det her: https://bevarkontanter.dk/podcast-danmarkshistoriens-stoerste-tyveri/
Jeg siger stort tak til Sikkerhedsbranchen og kontanthåndteringsfirmaerne Loomis og NOKAS, der har støttet kampen for at bevare kontanterne. Den kamp føres også i Folketinget ligenu, hvor Kasper Skov-Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchen og jeg har mødtes med diverse medlemmer af folketinget og talt kontanternes sag.

Her hos Lars-Christian Brask, LA.
PÅ Museum
Og så er jeg, nogen vil sige ‘PÅ TIDE’, kommet på museum. Jeg blev filmet og lavet til en del af Museum ENIGMAs koldkrigsudstilling, hvor jeg talte om at vokse op med DEN RØDE KNAP, risikoen for atomkrig, der var permanent i min barndom.

Anledningen var den RADIOMONTAGE, jeg lavede sammen med Henrik Bidstrup i 2001 – den kan du høre her: https://soundcloud.com/garagen/montage-den-rode-knap
MONTAGERNE
Og så er jeg jo vanen tro faret i blækhuset en hel del gange. Værst var det, da jeg kom til at høre ‘Eliten fra Rosenørnsalle’, der angiveligt skulle fortælle historien om den montagegruppe, jeg selv var en del af gennem 11 år – og som hverken jeg eller alle de kvinder, der var med, kunne finde sig selv i. DET medførte et essay i Weekendavisen – det kan læses her.

KALVEBOD BRYGGE DEKLARATIONEN
Et stykke arbejde jeg er meget stolt af at have deltaget i, er KALVEBOD BRYGGE DEKLARATIONEN, en meget direkte opfordring til bedre cybersikkerhed med analog redundans. MIT bidrag var lille, jeg var sammen med en masse kloge folk.
Læs Deklarationen her: https://ida.dk/media/12782/kalvebod-brygge-deklarationen_110423.pdf
Her skal også lyde en stor tak til SEMAPHOR og Tobias for at lukke mig ind på kontoret – og for alle de dejlige mennesker i BORNHACK – vi ses igen i 2024!
MEN: Nytåret nærmer sig. Så hvis jeg skal nå det hele er det kun tilbage – igen – at sige TAK!
Til alle dem, jeg har glemt i år – RING igen – det er overbelastning ikke uvilje der har medført manglende reaktion.
Og husk: Mennesket er smukt!
PS: Den 8 januar kan jeg høres tale om digitalisering og cybersikkerhed i SUPERTANKER på p1.
PPS: 1.1.2024 LUKKER DR FOR LANGBØLGE SENDEREN I KALUNDBORG! Dronningen får sidste ord kl. 18. DET skal jeg høre! Og du kan høre mere om radiolandskaber og hvorfor det er vigtigt i den her podcast: https://soundcloud.com/garagen/digitalt-udsatte-er-de-reddetdr-dropper-langbolge
Skriv en kommentar