GARAGEN

Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet

  • image

    Har genset Martin Scorseses TAXIDRIVER(1976) på NetFlix og konstaterer, at det er et absolut, uangribeligt mesterværk, der holder hele vejen op til idag – en historie om universel menneskelig ensomhed, konsekvenser af de misforståelser der er mellem de uddannede og de u-dannede, og samtidig en film, der stilistisk set foregriber senere fænomener som HACKERE(slang for taxachauffør!) og PUNK – ihvertfald den uniformerede del, ses herunder i fuldt flor…

    image

  • Fra aflyttet.dk 18.9 2013: Kommentar af Anders Kjærulff(opdateret)

    Helle Thorning Schmidt hævder i Politiken, at hun ‘ikke har nogen grund til at tro, at USA aflytter mig’
    En ting er, at en statsminister ‘tror’ noget. Det er i sig selv bekymrende – statsministre skal ‘vide’. Hun siger tilgengæld også at: ‘Der er ingen, der kan dokumentere, at der skulle være sket aflytninger af os. Det er vores allernærmeste allierede, og man skal passe på med sådanne mistanker’. Derfor går jeg også meget forsigtigt frem i det følgende, lange skriv. Prøv at hæng på og klik endelig på linkene:

    CSC, Computer Science Coorperation er som bekendt amerikansk ejet.
    Men her i Danmark bestrider firmaet yderst kritisk national infrastruktur, der før blev varetaget af KMD og Mærsk Data. Dengang blev det naturligvis betjent af embedsmænd på tjenestemandskontrakter, så man var sikre på deres loyalitet. I 2001, fire måneder før 911, og i den sidste del af endnu en socialdemokratisk ledet regering, Nyrup-regeringen, overtog det amerikanske firma, CSC, blandt andet Folketingets IT-administration.
    Poul Nyrup Rasmussen holdt en tale samme år. Ikke om CSC men om Danmark og det globale: ‘Må jeg minde Folketinget om, at 25 internationale virksomheder globalt i dag kontrollerer over halvdelen af verdenshandlen. Tænk engang, at i disse 25 bestyrelseslokaler træffes der afgørende beslutninger, som berører millionvis og atter millionvis af menneskers og lønmodtageres fremtid’, sagde han. Jeg ved ikke om han tænkte på CSC, men han tænkte på Danmark som en suveræn stat under angreb udefra. Og det globale kom til Danmark. Og måske fulgte noget andet med: Bagdøre.

    Manden fra NSA
    En bagdør er et skjult hul i et program, der giver adgang til brugernes data. Bagdøre er noget programmører nogen gange laver, så de kan komme hurtigt ind og ud. Men det er også noget hackere laver, så de kan komme ind uden at blive opdaget. Og det er i den grad noget efterretningstjenester, som NSA, laver. Så meget, at begrebet ‘Manden fra NSA’, blev legendarisk i USAs softwaremiljø i 90erne: Manden fra NSA dukkede altid op, når man havde søgt om eksporttilladelse. Han fortalte, at enten fik NSA en bagdør til programmet – eller også fik man ikke sin tilladelse. De fleste sagde angiveligt OK. NSA bruger ikke kun bagdørene til at kæmpe mod terrorister – de er også nyttige til industrispionage, hvilket flere sager har vist.
    Edward Snowdens afsløringer har vist, at det stadig er sådan. Firmaerne med bagdøre tæller i dag angiveligt Facebook, Google, Yahoo, Microsoft og Apple, selvom de alle benægter hårdnakket.

    Politi, SKAT, CPR – Folketing
    CSC har ikke kun Folketinget som kunde. De har også Politi, CPR og SKAT. Politi og CPRs data hos CSC var fornyligt udsat for et hackerangreb, som ingen tilsyneladende kender konsekvenserne af: Fakta er, at alle danskere, der har et kørekort, nu potentielt har alle deres oplysninger ude på det frie, åbne internet, inklusive deres CPR-numre. Og når noget er derude, kan det ikke bare rives tilbage igen. Det er tabt.
    Siden da, har CSC gennemgået deres systemer og fundet 3 bagdøre. CSC siger det er hackerne, der har efterladt dem. Men kan vi være sikre på det? Har vi sat ræven til at vogte gæs? Jeg tillader mig at gætte lidt nu, det må man gerne, men først lidt fakta:
    Professor ved DTU og it-sikkerhedsekspert Joe Kiniry vurderede fornylig i Version2, at der med al sandsynlighed bliver anvendt udstyr med NSA-bagdøre i centrale organisationer i Danmark, som Folketinget og Center for Cybersikkerhed.
    »Det ville undre mig meget, hvis vi (i Danmark, red.), havde gjort noget ekstraordinært og købt noget, som de (NSA, red.) ikke på den ene eller den anden måde har adgang til,« sagde han.
    Så KAN vi overhovedet være sikre på noget som helst i forhold til CSC, det firma, der har fingrene nede i alt, der betyder noget seriøst i Kongeriget Danmark?

    Ørne-alliancen
    Fra CSC pg Eagle Alliance hjemmeside
    Nu bliver det teoretisk. Det kan ikke blive andet, når det handler om national sikkerhed.
    I forhold til NSA er Danmark ifølge flere kilder i den tredie ring af vigtighed – dvs. at vi får adgang til NSAs efterretninger, hvis de vedrører os. Men vi er ikke på nogen måde selv beskyttet mod spionage fra NSA. Det er kritisk i forhold til CSC. Især fordi CSC har en af de største og længstvarende kontrakter med den amerikanske regering nogensinde, en kontrakt der indtil videre løber til september 2014. Og den kontrakt er ikke teori:
    På deres egen hjemmeside kan man læse ganske få, men interessante detajler om ‘Eagle-alliance’, som den gruppe firmaer, CSC leder, kalder sig: ‘Eagle Alliance was awarded a 7-year contract in 2001 by the Department of Defense (DoD) to provide the Intelligence Community with strong information technology expertise, proven best commercial practices, and large-scale systems management. Eagle Alliance received a 3-year contract extension in 2007, extending the contract through September 2011. In 2009, the contract was again extended, for an additional 3 years, making it effective through September 2014.
    The contract is one of the DoD’s largest-ever information technology (IT) outsourcing efforts. With Eagle Alliance providing world-class, innovative technology solutions, its customers have been able to respond more effectively to a rapidly changing mission, improve information assurance, and better focus their human resources on core missions.’ skriver de.

    CSC+NSA
    Kontrakten er med NSA. Og det lægger CSC skam heller ikke skjul på: CSC pressemeddelse om NSA kontrakt.
    ‘Computer Sciences Corporation (NYSE: CSC) today announced that the Eagle Alliance, a CSC-led joint venture, has received notification from the National Security Agency (NSA) of its intent to exercise the three-year option on the Groundbreaker contract. This option, with an expected value of $528 million, was included in the originally announced award value of Groundbreaker in July 2001. The option will extend Eagle Alliance’s performance on the program through September 30, 2011.’ Aftalen er som sagt forlænget frem til september 2014.
    CSC var stolte, da kontrakten med NSA blev indgået i 2007. Siden dengang er websitet, http://www.eagle-alliance.com, dog forsvundet fra internettet….

    Brasilien bryder ud
    På trods af dette betænkeligt nære samarbejde med et fremmed lands efterretningstjeneste(omend naturligvis også en alliancepartner), så vælger man CSC til at håndtere guldet i den danske administration, SKAT, Politi og ja såmænd også Folketingets egne mailsystemer og servere…
    I et land som Brasilien har man taget konsekvensen: De satser simpelthen på at genopbygge hele deres infrastruktur, så den ikke kan aflyttes. Punktum. Sideeffekterne af det bliver iøvrigt endnu mere open-source-software og bedre og mere stabile løsninger, håber de. Men hvad med Danmark?
    Vi gør ingenting.
    Vi undersøger det ikke engang nærmere.
    For nogen tid siden kunne man måske forsvare passiviteten med uvidenhed om omfanget af disse samarbejder og mangel på vished om, at private firmaer kan underlægges FISA-ordrer, hvor de tvinges til at udlevere data om 3de part fra udlandet. Og vel og mærke ikke må fortælle noget om det til kunden.
    Men nu ved vi det.
    Og ingen gør noget som helst. Tværtimod!

    Intet nærmere kendskab
    Senest har Justitsminister Morten Bødskov besvaret tre vidt forskellige spørgsmål om Danmark og NSA med et enkelt, enslydende svar på 26 ord: ‘”Hverken Politiets Efterretningstjeneste eller Justitsministeriet har nærmere kendskab til den indsamling af oplysninger, som ifølge medieomtale er foretaget af den amerikanske tjeneste National Security Agency (NSA)”
    Et af spørgsmålene var ellers:
    “Kan amerikanske efterretningsmyndigheder overvåge danske borgere og myndigheder, herunder ministerier, folketing, kommuner og danske virksomheder […] og hvad vil ministeren i så fald gøre for at beskytte danske borgeres ret til privatliv og danske virksomheders og myndigheders kommunikation fra overvågning fra fremmede magter?”.
    Og det er her, mysteriet kommer ind. For det kan de tydeligvis, ihverfald teoretisk. Og hvad der er teori for os andre er praksis for efterretningstjeneser.
    Det bekymrer åbenbart ikke Justitsministeriet eller PET, at en fremmed magt, kan have direkte adgang til Folketingets servere? Og til alle danskere i politiets registre? Og til alt, hvad SKAT ved om os?

    Glade for NSA?
    Statsminister Helle Thorning-Schmidt gik endnu videre: »Jeg tror, at vi i lange stræk skal være glade for amerikanernes overvågning,« sagde statsministeren til et møde i Frit Forum og undertegnede kan dårligt nok rumme al den danske retspolitik og nationale suverænitet, der eksploderede og forsvandt til himmels med netop den sætning.
    Hvis det virkelig ikke bekymrer dem, hvis de ikke har tænkt sig at gøre noget ved det, eller ikke engang gider bare undersøge sagen nærmere, ja så må man tro, i teorien og det begrundede gæt-værks navn, at både justits- og statsminister finder det i sin bedste orden, at Danmarks administration er underlagt USAs efterretningstjenester.
    At de måske endda billiger det.
    At de får noget ud af det. I hemmelighed. I strid med grundloven.
    Og i strid med straffeloven, måske? Der er nemlig et gammelt, nærmest glemt og lidt pinligt navn for det her: Landsforrædderi.
    ‘§ 98. Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid’, står der såmænd.
    Men for at paragraf 98 skal kunne anvendes, kræver det selvfølgelig, at nationen Danmark stadig eksisterer og at den stadig har sin egen, suveræne regering.
    Begge dele er yderst tvivlsomme lige nu.

    EKSTRA: Mere om de private firmaer, der arbejder for NSA her: http://www.salon.com/2013/06/10/digital_blackwater_meet_the_contractors_who_analyze_your_personal_data/

  • Der kommer se vildeste ting frem, når man googler sig selv – her dette let kuldsklåede foredrag jeg lavede i 2010 om net-tvs biologi…

  • Oprindeligt skrevet ca. 2000 i samarbejde med blandt andet Jesper Svarre, Peter Kristensen og Karen Hjermind.
    Opdateret og omformuleret af Anders Kjærulff, 2008.

    Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?
    Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.
    For et menneske består også af sine hemmeligheder. Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?

    Men selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt.

    Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven.
    JEG mener ikke, at øvrigheden bør indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

    Hvis vi tillader samfundet af samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanken om forbrydelse på et AUTOMATISK grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.

    Mennesket er uskyldigt til det modsatte er bevist.
    Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist.
    JEG mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.

    Ved at automatisere efterforskningsprocessen bliver mennesket en forudsigelig størrrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.

    Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener det bør være op til det enkelte menneske at KUNNE vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse.
    Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt.
    Men vender man argumentationen rundt, således at man IKKE tillader det enkelte menneske frihed til at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

    JEG mener at det er en illusion at tro, at det automatiseret overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.
    Det vil det.

    Og historien viser også med al ønskelig tydelighed, at nogle af disse forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

    JEG beder derfor landets administratorer og vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis.

    Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke FØR de begår deres forbrydelser.

    JEG beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, DE måske skal leve i, omgivet af nådesløs, registrerende elektronik.

    Tænk frihed først.
    Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og istand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.
    Vi vil vokse ved det.

    Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.

    Denne tekst må kopieres, deles, oversættes og spredes for alle vinde…

  • Billede

    Der er en højlydt diskussion blandt redaktører og journalister på nettet, en diskussion, der bliver mere og mere skinger og får mere og mere fråde om munden.
    Diskussionen finder sted i spalterne på journalisternes fagblad, i blogs og især på Facebook og den handler om kommentar-feltet, eller rettere om de, der benytter sig af muligheden for at skrive hvad de selv synes om vores artikler eller indlæg.
    Kommentatoren har gennem tiden fået mange fine navne, underbukse mennesker, udskud og racister er nogen af dem.
    Og dem bryder vi os ikke om, os journalister og redaktører. De taler grimt, gør de, og de kalder journalisterne navne og de er meget svære at få til at gå væk.
    På Politiken tog man for fornylig konsekvensen og indførte fuldt navn, stillingsbetegnelse og dele af adressen på samtlige debattører i et forsøg på at dæmme op for floden af vederstyggeligheder, der vælter ud af tasterne på de anonyme og ustoppelige kommentatorer.
    Umiddelbart har det ikke hjulpet stort på den der tone, omend gruppen af mennesker der er rørende enige med Politiken tilsyneladende er vokset kraftigt og antallet af kommentarer faldet massivt.
    På Berlingske har især Anne Sophia Hermansen fortalt om chikane af den mere direkte slags.
    BTs Peter Brüchman har netop skrevet en, synes jeg, en ret afbalanceret bandbulle mod kommentatoren under den yderst direkte rubrik: ’Fis ud af min Blog’.
    Brüchman beklager, at han er nød til at gå over til pre-moderation, dvs. at kommentarer skal godkendes før de rammer siden. Det sænker debattens hastighed, indrømmer han, men det er nødvendigt.
    ’Jeg kunne også prøve at formulere det i den fremherskende bodega-stil: Fis ud af min blog, hvis du synes mine holdninger er så slemme, at de kun lader sig besvare med fråde om munden’, skriver han, og på Facebook klapper mine kolleger begejstret, der fik de den, de, de….TROLLS.

    DONT FEED THE TROLL
    For det er det, de er, de slemme af dem, de er ’Trolls’. For den, der har levet under en sten siden midt 90erne, skal jeg nok lige forklare begrebet een gang til: Der ER mennesker på internettet, der elsker at lave ballade. Som lever for det. De ’ypper kiv’ som man sagde engang og de gør andre sure og rasende og de laver personangreb og afsporer debatterne og så går det galt.
    De har været her ligeså længe som internettet og internettet har et svar til dem: ’Dont Feed The Trolls’ – giv dem ikke mad, for så bliver de kun større. Kort sagt: Det er håbløst at diskutere med en Troll – du får alligevel aldrig noget fornuftigt ud af det.

    ÅH LÆSERE!
    Trolls er bare kun en del af problemet. Det koster faktisk at have et debatforum. Man skal være villig til at betale for en moderator, der smider trolls og racister helt væk og iøvrigt steppe op på de tekniske løsninger, for så kan problemet reduceres til et minimum. Trolls kan smides ud og ip-blokeres og de andre kommentatorer ved godt hvem de er og de ved også godt, at man ikke skal fodre dem.
    Ignorer. Kom videre. Så går de væk af sig selv.
    Det virkelige problem er journalisterne og redaktørerne og deres forhold til dem, der betaler, enten ved at købe aviserne eller ved at kigge på de gigantiske flader af web-annoncer ,der betaler gratisindholdet på nettet. De har et navn, vi tilsyneladende har glemt. De er  læsere!
    Og vi kan ikke lide dem. Vi vil helst have en læser, der minder om os selv. Men det gør de sjældent.
    Når du skriver en artikel eller et blogindlæg på nettet er der nogen der læser det. Hvis du er heldig.
    Og hvis du har åbnet for kommentarfeltet, ja, så beder du om, at få læserens mening om det du har skrevet.
    Du vil sikkert helst have ros og en pæn debat i en urban, velformuleret tone.
    Men det er ikke sikkert dine læsere er sådan.
    Du er, efter min mening, nød til at finde dig i det. Det er dem, der betaler din løn. Det er dem, der har læst hvad du skriver.
    Hvad værre er: Dine læsere er måske klogere end du selv er.

    Nationen!
    Og jeg ved hvad jeg taler om her.
    Jeg har tidligere arbejdet i alt fire år med den mest ustyrlige og mest forhadte flok læsere og kommentatorer i hele Danmark, nationen! på ekstrabladet.dk.
    Vi taler her om en gruppe på mindst 100.000 personer, der giver den så meget gas i kommentarfelterne, at vi i min tid havde stort set permanent, fysisk moderator-funktion på.
    Og bare lige for at gøre det helt klart: De fleste tror at nationen! er en anonym, uregistreret hob af kaldenavne. Det er ikke tilfældet. Før man kan kommentere skal man gennem en godkendelse med både mobil og email. Vi vidste, hvem de var! Det er ikke på nemID-nivau. Men det er klart bedre end hvad de fleste andre aviser, og Facebook for den sags skyld, har.
    Nationen! er en gruppe, der samtidig er blevet et begreb: De er et billede på den uhæmmede,  råbende, forudsigelige, bøvede og racistiske masse, bæster uden smag og sprog, sådan nogen der ikke kan stave og som alle sammen udtrykker sig med caps-lock helt i bund. Nationen! er alle dem, vi pæne og kloge journalister mindst har lyst til at tale med. Og sådan havde jeg det også til at begynde med.
    Men jeg tog fejl.

    STAVEPLADEMODEN
    Jeg er ganske vist blevet kaldt lidt af hvert. Gang på gang har man gjort mig opmærksom på, at jeg må have trukket mit pressekort i en automat. Jeg er blevet tituleret idiot, snotdum, kommunist, nazist, klaphat og staveplademoden og til at begynde med tog jeg mig det ret nært, indtil en kollega lærte mig overlevelses-teknikkerne som kan udtrykkes i 4 punkter:
    1. Svar kun venligt tilbage på hadefulde mails. Gå ikke i diskussion. Man kan altid skrive, at man er glad for interessen og for at de deltager i debatten. Og husk ’med venlig hilsen’. Det hader trolls. Det får dem til at skrumpe.
    2. Hvis du har lavet en fejl i din artikel, så ret den! Alle laver fejl. Indrøm og ret og sig tak for hjælpen. Og skriv det i kommentarfeltet, så alle kan se det.
    3. LÆS kommentarfeltetet. Hvis nogen henvender sig direkte, så svar. Hvis de ’troller’, svar kort. Hvis de kun troller, så få dem smidt ud. Og læs grundigt. Måske gemmer der sig endnu en historie der, mellem skurvogns-ytringerne?
    4. Hvis du spørger nationen! om noget, så tag deres svar alvorligt. Ellers lad være med at spørge.

    Det sidste er vigtigt.
    En af grundene til, at debatterne så ofte går amok skyldes simpelthen ligegyldighed overfor læserne. Hvis du ikke læser kommentarerne og tager dem alvorligt, svarer det til at du inviterer til åbent hus med drinks og mad, mens du selv gemmer dig på toilettet. Hvordan tror du dine gæster så vil opføre sig? Og hvem tror du bliver hængende, når de andre er skredet, fordi du ikke var der?
    (Førnævnte Peter Brüchmann går i øvrigt i denne sammenhæng foran med et fint eksempel  og er i den grad tilstede– check tråden.)

    KLOGERE END DIG?
    Det vi alle sammen har glemt er at nettet er klogt. Hvis man stiller de rigtige spørgsmål.
    I mit arbejde for nationen! startede jeg yderst højpandende diskussioner om alt fra prostitutionens væsen til Guds eksistens og mulige materialitet, sidstnævnte blev øjeblikkeligt mødt af tre teologistuderende, der gav mindst tre meter kommentarer til emmet, der i øvrigt alle var sobre og kloge.
    Det handler om at respektere læserne, tror jeg. Og om, at læsere har følelser. De har måske ikke så mange ord som os, men følelser, dem har de. Og selvom vi ikke deler de følelser, så har de faktisk ret til dem. Også på nettet. Og hvis vi ikke forstår dem, så er det med at få skruet nysgerrigheden på igen og komme ud i virkeligheden og finde ud af, hvad det er der foregår derude….der er vist noget, vi er gået glip af?

    Men tilbage til den standende diskussion mellem os journalister og redaktører. Fagsnakken.
    Den, der handler om underbukse menneskene og bodegatonen og på det seneste om, hvorvidt man overhovedet skal lade læserne skrive noget som helst under artiklerne, når de tydeligvis ikke ved hvad de taler om og når de i den grad taler så grimt og ikke mindst argumenterer helt anderledes end VI plejer at gøre i gymnasier, universiteter og over rødvinen i vores fine kulturradikale hjem.
    Nu tales der alvorligt om helt at droppe læsernes adgang til spalterne – eller måske til nød få dem tilbage på læserbrevs-niveau, der hvor de kan styres og redigeres. Eller bare lade dem gå umodereret amok på Facebook…indtil det bliver for groft og vi klager og får det lukket.

    TROLDEN UDE AF SIN ÆSKE
    Personligt synes jeg, det ville være et vanvittigt tilbageskridt, et af den slags, hvor man pludselig opdager, at der ikke er noget tilbage, kun en dyb afgrund af verden af i går.
    Trolden (og Trollene) er ude af æsken.
    Den kan ikke stoppes ned igen – den kan heller ikke tæmmes, men man kan lære at leve med den. Det kræver moderation og manpower og ikke mindst kærlighed til læserne.
    Har vi den endnu?
    Og debatten, den er vi da nød til at have! Hvis vi ellers tør tage læserne, vores kunder, alvorligt.

    Anders Kjærulff er radiovært på radio24syv og freelancer og har skrevet dette en rasende morgen kun iført underbukser og badekåbe.
    Har arbejdet som projektchef på nationen! på Ekstra Bladet gennem fire år frem til 2012.

    PS: Hvis du nu er trist over det hele, så lyt til den sang, der ,blandt andet, har lagt navn til begrebet: Troll-sangen!