GARAGEN

Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet

  • Observatoriet på Samsø
  • Vi elsker vort land,
    og med sværdet i hånd
    skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
    men mod ufredens ånd
    under mark over strand,
    vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
    hver by har sin heks,
    og hver sogn sine trolde.
    Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
    vi vil fred her til lands
    Sankte Hans, Sankte Hans!
    Den kan vindes, hvor hjerterne
    aldrig bli’r tvivlende kolde

    (Drachmann)

  • Bedste iPhone er snart ubrugelig – og det er teleselskabenes skyld og det er med vilje

    Jeg er meget inspireret af powerlifteren Casey Johnston og hendes DIY DUMBPHONE metode, hvor hun simpelthen har NULSTILLET sin smart-telefon og fjernet ALT hun ikke skal bruge i stedet for at fumle rundt med en lille Nokia – læs her: https://www.shesabeast.co/the-diy-dumbphone-method/

    Jeg har i forvejen en Volla X23, der er god til privatliv og sikkerhed, men svær at holde fingrene fra.

    Jeg eksperimentere derfor p.t med en mellemvej: Jeg har en iPhone. Den er fra 2011 og det model 4s – fra 2011 – altså en model der nu er over 14 år gammel. Og den virker stadig. Og den kan egentlig det, en smartphone skal kunne.

    Jeg synes den er smuk – den er pakket ind i metal, den lyder godt og skærmen ser forbavsende godt ud, selvom det er ca halv størrelse af skærmene på moderne telefoner. Hele telefonen er fylder sølle 11 gange 5 cm og ligger godt i lommen – og har man den med, så tror alle, de må være en helt ny model – fordi den er så lille og pæn.
    Jeg er ikke logget ind på den – intet appleID, for LOGIN og kontoer er ødelagt som tillidsøvelse – både google og Apple har simpelthen misbrugt det for meget for at få trafik til deres app-stores, der i forvejen er virtuelle horehuse hvor man virkelig skal passe på, ikke at blive plyndret for data. Og ja, jeg ved godt at Apple stadigvæk er de gode drenge i den sammenhæng – men alligevel….

    Så jeg vil ikke logges ind, jeg har ingen Apple-konto kørende på min 4s og det kan faktisk lade sig gøre, trods diverse nudging tricks fra Apple når man sætter telefonen op, inklusive en meget langsom ‘nej tak knap’, der ikke er fremhævet – men som virker, hvis man altså venter lidt.
    Apps er ikke en mulighed uden app-store Men behøver jeg egentlig mere end det, der er på telefonen?
    Jeg har tænkt meget over, hvor LIDT man har brug for på en smartphone. KORT er afgørende (update: DET virker ikke fordi apple har lukket for gamle udgaver ØV) vigtigt fordi det er smart og virker og så selvfølgelig muligheden for at ringe og sende beskeder – de sidste to vender jeg tilbage til, for der venter problemer.
    Browseren i en iPhone fra 2011 er ikke optimal ifht. nutidens overlæssede hjemmesidemiljøer, men kunne dog bruges til at hente e-bøger- gratis og uden tracking – fra Gutenberg.org – hvor jeg har hentet Dickens: “American Notes”, et fremragende værk fra 1850.
    Og så har jeg logget ind på Mastodon via en meget lille browserklient, brutaldon.org – det virker, men jeg tror ikke jeg kommer til at bruge det ret meget.

    Ligenu kører den uden simkort via wifi – men jeg propper snart et kort i igen, for det er med at nyde det mens man kan. 3g, den mobile databærer telefonerne fra den tid er baseret på, er nemlig ved at blive udfaset mange steder – teleselskaberne vil bruge frekvenserne til andre ting og vil helst have vi er på 5g eller 4g – noget min lillle 4s ikke kan klare.
    Jeg kunne godt leve uden data, men det er værre endnu, for 2 g – aka GSM-telefoni, er nemlig også på vej ud! TELENOR har f.eks. annoceret, at de lukker ned for det i 2030 – i Tyskland tager Deutche Telecom stikket på det i 2028 og flere steder i verden er det allerede væk.
    Det kommer til at give problemer, for så skal vi jo ringe over 4g eller 5g – og der er MANGE ældre telefoner, der ikke kan det og som derfor bliver ‘BRICKED’ – altså ikke længere virker.

    Måske min iPhone 4s heller ikke kan forventes at holde længere end til 2030?

    Men ligenu glæder jeg mig over den. Dens skønhed og simple design – og størrelsen, der virker nærmest magisk lille. Og ja, man kan gøre det man skal med sådan een stadigvis, hvs man vel og mærke kan finde en vej uden om den barrikade af APPS, som banker og stat helt urimeligt kræver man bruger i dagligdagen. Jeg klarer alligevel det meste fra min computer, har en kodeviser til mitID og kunne ikke drømme om at putte min bank i min telefon.
    Men tilbage til 4s, der altså ligenu kan klare: E-bøger(selvom apple konstant vil have, jeg logger iind, kan det ignoreres – og man KAN læse), PODCAST virker, fordi den version podcastlæser der sidder i telefonen er oldgammel og kører på rss-feeds, jeg har noter, et kompas og apples kort til at finde vej og så er der selvfølgelig en lommeregner.
    Jeg er lykkeligt fri for browsere, apps og ikke mindst: MAIIL-konti – dem foretrækker jeg på computere uanset.
    Og så holder jeg af kameraet: Opløsningen er ikke prangende, men man kan skifte direkte til S/H og vælge KVADRAT og så er alting jo smukt. Problemet kommer naturligvis, hvis jeg vil have billederne UD af telefonen. Men mon ikke jeg finder på noget?

  • Mig, mig, MIG – og internettet

    Engang for længe, længe siden var internettet noget, der hylede i et modem og jeg stod ved siden af det, og tænkte: Det her er godt – det vil gøre verden bedre!

    Siden er jeg kommet mere i tvivl.

    Har medvirket i Matthias Dressler-Bredsdorff artikel i information sammen med Christiane Vejlø og Mikkel Boris (gavelink her: https://www.information.dk/kultur/2025/06/engang-internettet-droem-frihed-historien-hvordan-utopien-doede?kupon=eyJpYXQiOjE3NDk4MDUwMTksInN1YiI6IjUyNzY4Nzo4MzA2NTAifQ.NkmKzRmyCgZQ9Q-QS4wpAA )

    —-
    Kom i den forbindelse til at tænke tilbage på de hjemmesider jeg bankede sammen via htmlPRO, direkte via ftp ned på DRs servere, Bamse og Kylling – nogen af de sider kan ses her:
    https://web.archive.org/web/19970215000000*/www.dr.dk/harddisk
    Og her er min egen side på dr.dk fra dengang:
    https://web.archive.org/web/19970605214613/http://www.dr.dk/harddisk/akc.htm

    Læs også om Danmarks Første Podcast (det var i 1996!)!

  • «Large language models do not, cannot, and will not “understand” anything at all. They are not emotionally intelligent or smart in any meaningful or recognizably human sense of the word. LLMs are impressive probability gadgets that have been fed nearly the entire internet, and produce writing not by thinking but by making statistically informed guesses about which lexical item is likely to follow another».

    Fra artikel i The Atlantic her: https://www.theatlantic.com/culture/archive/2025/06/artificial-intelligence-illiteracy/683021/

    Og der er endnu et godt citat: ”According to a study released in April by the Pew Research Center, although 56 percent of “AI experts” think artificial intelligence will make the United States better, only 17 percent of American adults think so. If many Americans don’t quite understand how artificial “intelligence” works, they also certainly don’t trust it. This suspicion, no doubt provoked by recent examples of Silicon Valley con artistry, is something to build on. So is this insight from the Rolling Stone article: The teacher interviewed in the piece, whose significant other had AI-induced delusions, said the situation began improving when she explained to him that his chatbot was “talking to him as if he is the next messiah” only because of a faulty software update that made ChatGPT more sycophantic. If people understand what large language models are and are not; what they can and cannot do; what work, interactions, and parts of life they should—and should not—replace, they may be spared its worst consequences.”

  • GRUNDLOVEN – den korte version

    (Opdateret 5. juni 2025) På grundlovsdag 2024 syntes jeg det var på tide at lave en kortere og mere præsis udgave af grundloven. Jeg har derfor taget den oprindelige tekst fra grundloven.dk, reduceret, destilleret, kogt ned, forkortet, strammet og fjernet de paragraffer, der ikke umiddelbart er borgerne vedkommende.
    Det er en interessant opgave. Jeg har fjernet det meste, der handler om kongen – ikke fordi jeg ikke tror på det konstitutionelle monarki – jeg synes det er en både smuk og poetisk konstruktion, der ikke bare skal bevares, men hyldes, men den er bare ikke relevant i forhold til hvad vi borgere har ret til og er forpligtede på.

    Noget, jeg har opdaget ved at gennemgå grundloven og fjerne undtagelser og indskudte forsøg på at mildne en rettighed, er hvor ofte begrebet ‘almenvellet’ og ‘borgerpligt’ optræder.
    Det er to centrale ting i det at være dansk. Og det er godt,

    Resultatet er, naturligvis, personligt præget – f.eks mener jeg det er vigtigt at ‘kongen har ret til at slå mønt’, så vi kan bevare kontanter, jeg tror på hemmelige valg, ikke en eller anden internetløsning via apps, og så går jeg stærkt ind for retten til at danne foreninger og forsamles.

    Vores folketing burde iøvrigt i den grad se at tage paragraf 56 mere seriøst med mindre de har lagt deres egne overbevisninger væk, når de træder ind i salen, og det må de jo ikke!

    Men allermest mener jeg, at den personlige frihed og boligen er ukrænkelig.
    Det er paragraf 71 og 72 og den sidste trænger i den grad til at blive forkortet – hvilket jeg har gjort.
    ‘Boligen’ er nemlig os, mennesket og det private vi bærer i os som hver vores egen lille sang. Og det rager ikke hverken stat eller andre, hvad vi synger, med mindre, selvfølgelig, vi selv åbner munden.
    Vi har heldigvis stadig ret til både at tie. Og at tale.


    Resultatet er her:

    § 1
    Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.
    § 26
    Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.
    § 31
    Stk. 1.
    Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
    § 32
    Stk. 1.
    Folketingets medlemmer vælges for fire år.
    § 41
    Stk. 1.
    Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
    § 49
    Folketingets møder er offentlige.
    § 50
    Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.
    § 53
    Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring.
    § 56
    Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
    § 70
    Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
    § 71
    Stk. 1.
    Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
    Stk. 3.
    Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer.
    Stk. 5.
    Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
    § 72
    Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må alene ske efter en retskendelse.
    (NB: Her har jeg fjernet den underligt indskudte ‘hvor ingen lov hjelmer en undtagelse’, da den gennem lang tid er blevet misbrugt, så meget, at ingen længere kan huske hvad det centrale i § 72 er – nemlig at boligen er UKRÆNKELIG. Ukrænkelig kan ikke gradbøjes. Hvilket man da sjovt nok heller ikke har valgt at gøre, når det handler om ejendomsret.)
    § 73
    Stk. 1.
    Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
    § 74
    Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.
    § 75
    Stk. 1.
    Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
    Stk. 2.
    Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige.
    § 76
    Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
    § 77
    Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
    § 78
    Stk. 1.
    Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
    § 79
    Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede.
    § 83
    Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.

    GOD GRUNDLOVSDAG! Husk at bruge dine rettigheder – ellers bliver de slappe og sygner hen!