Københavns postterminal lukkes ned i disse dage, det foregår under den kreative klasses brændende faner, hvor man har ladet unge mennesker lave lounge og musik og kunst på grunden, før hele baduljen rives ned så der kan bygges et hotel med værelser til meget rige mennesker.
“Postgrunden bliver varierede, grønne byoplevelser på et areal svarende til fem fodboldbaner. Det højeste af de slanke boligtårne bliver på højde med Rådhustårnet. Vi blander metropolens højder med det gode mikroklima i form af lys, luft og læ – de nødvendige rammer for kultur, handel og byliv. Postgrunden bliver stedet, hvor livet kan leves og opleves for mennesker, hvad enten de bor, arbejder, triller forbi eller slapper af her”, lyder det forførende i prospektet hos by(g)herrerne, det har hentet inspiration fra “den hævede bypark og promenade High Line i New York, den parisiske park, Jardin de Luxembourg og midlertidige byrum i Sao Paulo”
Argumentet for lukningen er, naturligvis, faldende postmængder, omend mængden af pakker aldrig har været så stor som nu – desværre er det et område, som postnord ikke må konkurrere på. Tilgengæld går der hårdnakkede rygter om, at den store amerikanske transportør UPS, nu bruger PostNord til at få pakkerne ud på landet…det er nemlig for besværligt for UPS at ligge og rakke rundt derude.
Med flytningen af terminalen til forstæderne opgives endegyldigt ideen om en sammenhængende, fysisk infrastruktur midt i hovedstaden – byen bliver oplevelse, eller rettere kulisse for oplevelse og mister funktion og…liv. Ganske som det er sket i andre storbyer over hele verden, i New York, Luxembourg, Sao Paulo, til tonerne af workshop-petanque-easylistening-hangout-musik fra batteridrevne festival SoundBoxe…
Ideen bag denne bevægelse kommer ironisk nok fra en mand, der har skiftet mening – han hedder Richard Florida og han har netop fortrudt sine ideer om den kreative klasses drivende kraft – den virker nemlig ikke.
“Much more than a crisis of cities, the New Urban Crisis is the central crisis of our time” — “a crisis of the suburbs, of urbanization itself and of contemporary capitalism writ large.”
Men det er for sent for post terminalen.
Den er dødsdømt- og midt i de sædvanlige hipsteres kreative dødsgreb, der fører direkte ind i højglashusland hvor man stirrer direkte ud i ingenting, et ingenpåarbejdeland, pakket med lastbiler med…post?
Et stykke funktion-og friktion-forsvinder – og da grunden er solgt, (for sølle 900 millioner)er der ingen vej tilbage.
Vi får “oplevelser” – tegnet af monumentgale, selviscenesættende arkitekter og retten til at glo på bygningerne, når vi haster forbi, på vej mod forstæderne, i bil, mens Danmark, som ide og som struktur, stille og roligt går under og genopstår som prospekt, hvor livet netop ikke leves, men opleves.
Mere om terminalens historie her:
https://fagbladet3f.dk/nyheder/83ab57928a314fff81bb39f111168476-20160128-koebenhavns-postterminal-er-snart-fortid
GARAGEN 