GARAGEN

Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet

hentmedie.asp

Kære Magnus Heunicke.

Jeg går ud fra, du refunderer min datters og min billet til S-tog og vores efterfølgende benzinudgifter her til morgen, og skriver en seddel til hendes klasselærer med forklaring på hvorfor hun kom for sent. Endnu engang havde I ‘problemer med en nedfalden køreledning’, hvilket medførte først ca. 40 minutters håbefuld ventetid sammen med små 500 rasende mennesker på Valby station, derefter opgivelse af forehavendet og kørsel i bil?
Hvor mange ledninger er der efterhånden der kan falde ned, endnu? Jeg forestiller mig, at hele strækningen, banelegemet, i praksis er et livsfarligt minefelt belagt med knitrende, glødende nedfaldne køreledninger, sådan føles det, men jeg kan ikke se det.
Men det er et syn jeg faktisk er begyndt at glæde mig til.
For hvad sker der derinde, i dit ministerium – og i DSBs ledelse, når man på en dag, hvor stort set hele Danmark for een gangs skyld vil med toget, end ikke kan få det til at fungere fra morgenstunden? Har I opgivet totalt? Hvorfor trækker I pinen ud – det har jo været soleklart siden 2002, hvor Henrik Hassenkam rasende forlod sin post efter at endnu en Socialdemokratisk regering sørgede for, at DSB, trods bedste bud, tabte udbuddet om togdriften i Midt- og Vestjylland til Arriva, at DSB SKAL privatiseres, at det er det I vil, og at I bevidst og æreløst udsulter institutionen.
Jeg elsker DSB. DSB som Danske Stats Baner. Jeg elsker ideen om statslig, offentlig transport. Jeg mener også det burde være en opgave der kunne løses, nemt og hurtigt og billigt og til gavn for os alle sammen.
Men I VIL tilsyneladende ikke.
I venter på et eller andet, og imens fælder I ALLE træerne langs banen af angst for at et af dem kunne falde ud på skinnerne, hvis det begynder at blæse og så skal man have mennesker ud på sporene og ARBEJDE for PENGE og det kommer til at blæse i aften, og det er selvfølgelig smart at ingen skal ud med kraner og motorsave, men hvordan skal vi så få ILD i området, uden træer, når køreledningerne endnu engang falder, som en gnistrende regn….?
Den ild, der kunne lutre os alle sammen?
Få det overstået. Træd i karakter.
Sælg hele lortet. Få Coca-Cola eller Goldman Sachs eller Deutche Bank eller SevenEleven eller et andet af de skattely-elskende multinationale, der alligevel har overtaget hele landet til at gøre det – det kan ikke blive meget værre, kan det?
Jeg mener, hvis jeg f.eks. skulle have taget toget til jylland i jul med to børn, så ville det koste ligeså meget som to ture med bilen. Hver vej. Så bil bliver det.5-lille
Så begynd helt forfra, fyr alle, luk ned for togene i tre måneder og tænk det hele om.
Lad kabeltyvene gå amok og få genopbygget systemet så køreledningerne ikke KAN falde ned, og kablerne ikke stjæles og få plantet nogen træer. Få styr på sporskifterne og varmen i togene – engang kunne I, det husker jeg tydeligt, men nu…gør noget!
Og send mig iøvrigt en ordentlig bunke klippekort som erstatning for denne morgen…rejsekortet gider vi slet ikke tale om nu.
Og undskyld til alle de, der gør hvad de kan og tak for alle de dage, hvor det faktisk virker og tak for alle de år, det virkede, hvor der var tog-kiosker og nattog og konduktører og rygekupeer og god stemning…
Kan vi ikke få bare lidt af det tilbage? Eller er alle pengene brugt på IC4?

mvh

Posted in

6 svar til “DSB: TL;DR/rant”

  1. KH @kjaerulv: Du er infrastruktur – skal vi gå i DATA-strejke? – GARAGEN Avatar

    […] vi rejste hen og hvornår, at det var sensitive data, og at det var nyt, at de kunne gemmes – før rejsekortet havde vi klippekort og fysiske biletter, og de kunne hverken gemmes eller trackes.DSB og staten sagde dengang, at vi […]

    Like

  2. KH @kjaerulv: Note fra mit Simulacrum – GARAGEN Avatar

    […] og selvom det IMHO ville give fremragende mening at genindføre klippekort og rigtige billetter og KONDUKTØRER istedet for KONTROLLØRER i et tog, så kan det ikke længere lade sig gøre fordi vi definere alle ‘fremskridt’ […]

    Like

  3. TL/DR: Min tid? Ud… | GARAGEN Avatar

    […] borgerne, ud af det her? Politikerne vil svare, at vi får billigere og bedre tog, men det vil jeg, DSBs og folketingets trackrecord for offentlige transportløsninger in memoriam, i den grad se før jeg tror det! For virksomheder, de skal NETOP drive virksomhed – dvs. de […]

    Like

  4. GenbrugsDanmark | GARAGEN Avatar

    […] her for evigt, i hvertfald indtil nogen amerikanere har opfundet nogen elbiler vi kan lease…. DSB synger på allersidste vers, politikerne har opgivet togfonden, færgeruter lukker og folketinget kan tydeligvis ikke tage […]

    Like

  5. Donald Avatar

    Ja jeg er bange for at alle pengene er brugt på IC4. Det var jo en ordentlig udskrivning! Det, som undrer mig er, at man sagde man ikke ville være banebrydende med ny teknologi, og alligevel købte man uprøvede tog fra en leverandør, der var udenfor juridisk rækkevidde (Italien i stedet for Randers). Ja. Og man kan ikke engang lægge skylden på Fogh eller Bush eller Løkke. Det var socialdemokrater. Det var også dem, der begyndte snakken om reduktion af efterløn i stedet for at løse problemet med arbejdsløshed for mennesker ældre end 56.

    Like

Skriv et svar til GenbrugsDanmark | GARAGEN Annuller svar