Der er flere aviser, end der plejer at være i S-toget, jeg tæller ti aviser mod ca 30 smartphones, som passagererne holder op foran sig som små vinduer ind til en bedre verden.
Ovenover det hele kører tv-skærme med reklamer og trafikinformation, uden lyd, for det hadede passagerne, så DSB har skruet ned, indtil videre, så vi må nøjes med at se UGENS INSTAGRAMMER uden lyd, og det gør heller ikke noget, for Bjørn, det hedder han vist, siger ingenting, han går bare rundt der på skærmen, i venstre side, i højre ser man hans billeder, i venstre side viser han, hvordan han tager dem, og han går rundt, derude, langsomt, velovervejet FRAMER han virkeligheden, og nu er han UGENS INSTAGRAMMER hos S-TOG, og DSB har såmænd en journalist, der kun tager sig af instagram, ser det ud til og en til youtube og en til twitter og adskillige til Facebook, men her kan man ikke blive UGENS, her kan man bare læse og poste og det er ikke det samme….
I tredje position på et sæde, sidder en grønlænder med en øl i hånden.
Han smiler bredt og ser ud af vinduet, ikke fuld, bare glad for sin øl, og han ser ikke på billederne af UGENS INSTAGRAMMMER, han ser ud af vinduet, og smiler venligt til verden og det er egentlig som om noget smiler tilbage, men det er ikke os, med vores alt for få aviser og alt for store telefoner, det er ikke os – for vi er KUNSTNERE, forstår du, KUNSTNERE, alle til hobe..
GARAGEN 