Ugens Bønskrift: Sneen i Rumænien

Er netop vendt hjem til Danmark efter en arbejdstur til Rumænien.
Turen inkluderede en rundvisning i Bukarest ved den unge Anca, en smuk, meget mediebevidst tidligere studievært ved den nationale radio. Hun er uddannet i kommunikation fra universitet, havde sit eget radioshow på Rumænsk radio, men syntes ikke der var modspil nok. Så hun blev selvstændig og lever i dag af at vise turister rundt i byen samtidig med at hun har en rejseblog og en meget aktiv instagramkonto.
Bloggen samarbejder naturligvis med diverse firmaer og hun tjener en del penge på at skrive om forskellige produkter. På Instagram betegnes hun som en ‘offentlig person’ og det er hun stolt af.
Hendes firma går godt. Hun har tre ansatte.
Men det går ikke godt i Rumænien.

Rumænien konkurrerer med Syrien om een ting, de ikke er stolte af: Det højeste antal pasbærende statsborgere, der bor i udlandet.
Her er Rumænien stadig væk kun nummer to.
Lige akkurat.
Ancas forældre bor begge i Tyskland, hendes mor er uddannet læge, og sådan een tjener ca 550 euro om måneden i Rumænien! Ancas mor tjener ti gange så meget ved forefaldende arbejde i Tyskland og har ingen ide om at vende tilbage nogen sinde.
Men lægerne er ikke de eneste der drager ud i EUs indre marked på jagt efter flere penge og bedre vilkår: Det er i dag stort set umuligt at få en lokal håndværker til at lave noget som helst – der er simpelthen ikke nogen, de er rejst. Op til os, blandt andet. Det samme gælder servicefagene – her har hotelbranchen så i stedet rakt ud efter en nation, hvor kravene til lønninger er endnu lavere end Rumænien – Filippinere kommer til Bukarest i store flokke.
Anca klarer sig. Hun vil ikke rejse og tror på en fremtid her, selvom hun tidligere har boet og arbejdet i New York og Italien. Men politikken i landet, den har hun opgivet. Samtlige rumænske politikere er angiveligt korrupte(og gamle socialister!), de nuværende statsledere har flere sager kørende allerede, men genvælges alligevel gang på gang.
De unge har opgivet politik, siger Anca, de stoler ikke på nogen mere. Og de er holdt op med at stemme. Resultatet er, at de gamle stadig bestemmer, generation Ceausescu. 
Den generation er nu begyndt at tale om, at det måske ikke var SÅ slemt, da han sad ved magten. Dengang vidste man hvad man havde med at gøre, jobs var livsvarige, pengene små, men de kom dog til tiden og alting var ikke så dyrt.

Det er en ond spiral, et ræs mod bunden, der kun kan ende galt, hvis du spørger mig, (og nej, det ved jeg godt, du ikke gør…), og problemet er bestemt ikke kun Rumænsk, men dækker det meste af det tidligere Østeuropa.
Hos os, i det vi stadig kalder vesten, er pengene flere, der er stadig en slags velfærdssystem, der fungerer, men hvor længe? Det knirker og knager i fugerne mens vi harmoniserer ydelser og liberaliserer og skynder os, at lukke robotterne og automatiseringen ind, så vi ikke kommer bagud i forhold til Silicon Valley…. ord som prekariat, optræder flere og flere steder og er pludselig blevet konkret for mange af de unge, fremtiden…

Men det går også godt nogen steder i Rumænien: Tech-branchen! Vidste du at et spil som Assassin Creed er produceret der? Og at Bitdefender, det firma jeg besøgte, sidder i 500 millioner computere verden over?
Microsoft og Google har også slået sig ned – og der er stadig masser af jobs – især hvis du er uddannet matematiker.

De elsker jul, Rumænerne. Der er juleudstillinger og pynt på gaderne overalt.
Men der var ikke nogen sne i Bukarest – det plejer der ellers at være i december, men sådan har det ikke været de sidste tre år. Tilgengæld er somrene varmere, over 40 grader siges det….
Europa koger. Er der nogen der tager gryden af ilden?
Og nogen, der har bare den mindste anelse om, hvordan?

(skriv gerne en kommentar her på siden)

DAGENS MUSIK: Blondie(JEP hende!) og Joan Jet(JA!) har den her kommentar til den verden, vi lever i ligenu – og den er lige i skabet!