Engang kunne man købe sådan nogen fart-briller med gult glas på tankstationerne, de skulle være gode at køre i bil med om natten, hed det sig, ligesom løfte lyset, men såvidt jeg husker gjorde de ikke ret meget andet end det helt indlysende: Nemlig at gøre verden mere gul.
På den anden side er det måske den slags kørebriller man skal tage på, hvis man skal se lysere på fremtiden, selvom den så umiddelbart kommer til at ligne noget fra Lars Von Triers film ’Forbrydelsens Element’ fra 1984, en film, der foregår i et fremtids-Europa, der langsomt drukner i en ustoppelig regn, mens alting bryder sammen og civilisationen synes at synke tilbage til en våd, mørk middelalder.
Men 1984 er naturligvis fortid, ikke, og nu gælder det den rigtige fremtid, nærmere bestemt 2042, som Brian Mikkelsens Dansk Erhverv har bedt en række danske ’Thought-Leaders’ kigge ud i gennem deres fart-briller. Et TIGERRÅD var skabt og ideen var angiveligt at vise vejen til at konkurrere mod Kina og Asien, der som bekendt er meget længere end vi, med kunstig intelligens og virtuelle valutaer.
Resultatet blev offentliggjort her i starten af juni ved en reception i Kødbyen hos VR-firmaet Khora.
VISION
‘Hvordan flytter vi diskussionen om digitalisering fra et fokus på teknik til en diskussion om, hvordan vi sikrer, at fremtiden bliver et bedre sted at være? Og hvordan den danske tech-branche bliver afgørende for denne udvikling?’ lyder introduktionen til det Tigerrådet, med det noble formål at skabe en ’vision’ for et Danmark om tyve år, 2042. Nu er den landet, visionen, og jeg sidder og tænker over den og udover Lars Von Trier i 1984, så tænker jeg også på en meget politisk ukorrekt historie fra min barndom, en historie der nok ikke findes mere, men som hedder ’Lille Sorte Sambo’ den handler om en dreng, der bliver jaget af fire forskellige tigre, der hver i sær vil æde ham. Han køber sig fri ved at give hver af dem et stykke af sit fine, farvestrålende tøj, jakken, bukserne, skoene, og sin paraply, som tigrene stolt tager på og flanerer rundt i.
Men det har en uheldig virkning på dem: Tigrene bliver så forfængelige, at de bliver vrede og misundelige på hinandens tøj, og så vil de slås og tager tøjet af og de bider hinanden i halerne og ender i med at løbe i cirkler rundt om et palmetræ mens drengen gemmer sig bag paraplyen, samler sit tøj op og går hjem. Hurtigere og hurtigere løber tigrene, til sidst så hurtigt at de simpelthen smelter og bliver til smør, som den kloge drengs far i øvrigt tilfældigvis finder og samler op, og tager med hjem til sin drengens mor, der laver pandekager af det, 169, som drengen fortærer med stor fornøjelse.
Bogen er skrevet af Helen Bannerman i 1899, kom på dansk i 1937 og var ekstremt udbredt da jeg var barn i 70erne, men regnes i dag for en racistisk stereotyp. Hvis det hjælper, så tænk på mig som Sambo gennem resten af stykket, for på en måde er jeg, og muligvis også alle andre, jaget af tekno-tigre og på en måde bliver også vi mere og mere nøgne.
PALMETRÆ
Men nu må det være nok sentimentalitet for idag, for vi skal tilbage i Dansk Erhvervs Tigerråd. Det er ledet af den sympatiske og kloge Mikkel Hippe Brun, Co- founder, Tradeshift og har visionære medlemmer som Sophie Løhde og Sofie Carsten Nielsen fra henholdsvis venstre og radikale, sammen med den tidligere tech-ambassadør Casper Klynge, nu Vice President, European Government Affairs, Microsoft, Lizette Risgaard, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Mona Juul fra de konservative, Stig Møller Christensen, Chief Commercial & Digital Officer, TV2, Thomas Bolander, Professor, DTU Compute, Thomas Woldbye, Adm. Direktør, Københavns Lufthavne A/S og den allestedsnærværende Christiane Vejlø, der har gået den lange vej gennem disruption-rådet, til Dataetisk Råd og nu altså også med her, sammen med ikke så få andre, 36 ialt, også humanister og alle med et klart fokus på, at vi har travlt og skal skynde os rundt om det der træ, hurtigere og hurtigere, for ellers går det galt, med miljøet, planeten og eksporten.
Herfra min paraply kommer der lige lidt citater fra ’Fra Museskridt til Tigerspring – Mennesket i centrum – i balance med planeten, økonomien og teknologien – Tigerrådets vision for Danmark 2042’ som den ene del af rapporten hedder, der er to, og den anden er meget, meget sær, og den vender jeg tilbage til.
’Det største skift, som Web 3.0 har skabt, er af vores virkelighedsopfattelse. Nu er vi ikke længere fysiske væsner, der lever i en verden af atomer, men vi er i næsten lige så høj grad væsner, som lever i en verden af bytes. Vi har digitale ejendele, ejendom og venskaber. Vi har digitale redskaber, som føles som en naturlig forlængelse af os selv, og ligesom gps-apps gav os evnen til at navigere, og telefonen gav os evnen til at tale med folk langtvæk, så giver metaverset os evnen til at leve sundere, løse problemer og forbedre os selv, og det føles som en forlængelse af, hvem vi er. Men vi har ikke glemt det fysiske møde mennesker imellem. Tværtimod har vi gjort det let og grønt at mødes fysisk ved at benytte mindre forurenende transport, til lands, til vands og i luften. Vi har i 2042 udfaset 90 pct af privat kørsel med mennesker bag rattet og erstattet det af sikrere og mere smidige transportformer, herunder selvkørende biler, som benytter vejnettet optimalt, samtidig med at den individuelle frihed er i centrum.’
Som læseren må forstå kommer vi til at BO i en verden af bytes lige om lidt, mere præcist åbenbart i det af Facebook koloniserede ’METAVERSE’, som Zuckerberg i sin tid har hugget fra science fiction forfatteren Neal Stephenson og hans ret dystopiske bog ’SnowCrash’, men hov, nu fortaber jeg mig vist i egne referencer igen, sådan er det, når man sidder under en paraply mens tigrene stormer rundt nedenfor, eller rettere: De kører i selvkørende biler.
Det eneste transportmiddel der nævnes konkret og behandles i visionen er nemlig selvkørende biler, som forfatterkollektivet forestiller sig skal køre på motorvejene. Måske er det af hensyn til ’den individuelle frihed’ at offentlig transport overhovedet ikke er nævnt, eller også er der ingen af de visionære tigre, der nogensinde sætter deres ben i tog eller busser selvom disse som bekendt også kan elektrificeres?
Selvkørende biler ER jo også meget sjovere og mere moderne og fremtidsagtige, og de ligner det, vi danskere har det bedst med, privatbilisme.
TRAFIKUHELD
’Det dansk-indiskproducerede materiale var udover at være smartglass også pudret med solceller, og ved højt tryk kollapsede glasset i stedet for at fragmentere. Ikke at der var stor risiko for det. Efter de selvkørende biler var blevet standard i starten af 30’erne, skete der sjældent trafikuheld. De delte fællesbilen med tre andre familier på vejen. Der var ingen grund til, at den bare samlede støv, når de ikke brugte den’, lyder beskrivelsen af vidunderet, der i øvrigt meget præcist angives til at kunne gøre turen fra Gedser til Skagen på 2 timer med 250 km/t på motorvejene. At der skulle blive færre trafikuheld med biler drevet af tvivlsom tech er stadig en påstand, for tiden lider især Teslas biler af en uheldig tendens til at se forkerte steder hen og misfortolke hvad de ser.
Den malende beskrivelse af selve bilen hører til i den anden del af Tigerrådets rapport, det er en novelle og den ER faktisk skrevet af en sciencefiction forfatter. ’Alfred fylder Femten’ hedder den og ’..ud fra Tigerrådets vision blev denne novelle til. Novellen er skrevet af forfatteren A. Silvestri og giver et indblik i en hverdag, hvor Rådets vision er blevet til virkelighed’ og det skal jeg lige love for: Novellen handler om drengen Alfred, der, ja, fylder 15, og som skal holde en stor fest med sin familie, ikke fordi han skal konfirmeres, eller rettere jo, han skal konfirmeres som DATASUBJEKT. I 2042 får man nemlig selv lov til at bestemme over sine egne data, når man er fyldt 15, (lidt ligesom man i dag udstyres med et nemID/mitID og kan lave alle mulige digitale ulykker selv om man endnu ikke er myndig?) og i denne fagre nye fremtid holder man så en DATAOVERDRAGELSESFEST med taler og økologisk, bæredygtig mad med nøje udmålte portionsstørrelser, så der ikke spildes, flere gæster er tilstede som det, vi i gamle dage kaldte hologrammer, nu SIMULAKRE og alle kommunikerer via databærende kontaktlinser, der fungerer som smartphones ved en eller anden form for magi, og samtidig giver de ’adgang til ’Videns-feedet’, der er ’individuelt og skræddersyet, som Spotify var det tidligere. Anvendes som både undervisningsværktøj og underholdning’
DATASKYGGER
Og data er stort: ”Nogen ser data som en skygge, der holder øje med alt, hvad du laver, og som i sidste ende vil forråde dig. Andre betragter den som en følgesvend, der giver dig gode råd. Jeg tror, at den er begge dele, og jeg tror også, at hvis nogen kan gøre sig gode venner med både skyggen og følgesvenden, så er det dig, Alfer. Du er et menneske, der lader andre være til, og det kan både din lillesøster, Kidane og ikke mindst din mor skrive under på. Og du forstår om nogen, at noget familie finder man selv”, lyder det, og det er faktisk både klogt og indsigtsfuldt skrevet og tak for det.
Der er bare et problem: Data ER ikke mennesket, siger jeg. Data repræsenterer for det første kun fortid – ikke, og her burde disruptionisterne høre bedre efter, fremtiden. Tværtimod er data om borgere stigmatiserende, låser os fast i det vi har gjort og forhindrer os i at tænke og gøre noget nyt, noget vi mennesker ellers er rigtig gode til, især når der ikke står en eller anden og siger, at det ikke kan betale sig, for det kan du slet ikke finde ud af med DINE gener, din fortid, dit highscore i skolen eller i et spil?
Og der er andre mørke skygger over denne lynhurtige og glitrende data-verden: Klimaet har det skidt. Havene er steget og Danmark er nu pakket ind i gigantiske vægge af jern-beton med sluser mellem de forskellige landsdele som var vi et stort Lynetteholm. Vejret skifter også lidt i novellen, pludselig regner det voldsomt og børnene bliver lidt nervøse, men bygningerne er smarte og kan tåle regnen og det holder naturligvis hurtigt op igen og gæsterne kan fortsætte festen og sende hinanden ’Argumentet Reality’ billeder, AR-manipiulerede lag-på-lag-udgaver af hvor de nu befinder sig mens tjenere i NFT-dekoreret tøj tjekker et særligt område af gæsternes personlige data for eventuelle allergier.
GLITRENDE TÅRNE
Slutningen af novellen har en ordliste, der på mange måder siger en del om, hvor de her museskridt og tigerspring forventes at føre os hen, så vi tager lige et par stykker:
’Kvantecomputere er sandsynligvis noget, der anvendes i større målestok i fremtiden og også sandsynligvis noget, som de færreste helt kan forstå – som bitcoin og zero-knowledge proof’
’Startups og iværksættere, som slår sig ned langs kysten: Rundt omkring vil ny business dukke op, som danner mikro-Silicon Valleys’
’Glitrende boligtårne i Århus: Boligtårne som dem i København. I fremtiden vil der stadig være brug for mange boliger i storbyerne’.
Men tilbage til hovedvisionen, den med museskridt og tigerspring. Den er bygget op som tre-delt vision og ni ’drømme’ om fremtiden. Den første vision handler om mennesket i fremtiden, og her står der mange fornuftige ting om demokrati og dannelse, men det åbenbart også helt afgørende, at vi bliver bedre til at forstå og bruge teknologi, det man allerede i dag kalder for Digital Dannelse, noget, der skal helt ned på småbørnsniveau og være konstant og aldrig holde op.
Vision 2 handler om at Danmark skal være helt fossilfri og genbrugsoptimeret, naturligvis via kunstig intelligens og algoritmer og den 3de, ja den handler om økonomien, der også skal have et skud kunstig intelligens hvorved ideen om samfundet som en computer er fuldbyrdet: ’Alt det bøvlede med administration og indberetninger til det offentlige har vi overladt til kunstig intelligens – det har sat skabertrangen fri. Vores store styrke er den lave magtdistance, vores træning i konstruktiv og kritisk dialog, vores evne til tværfagligt samarbejde og vores insisteren på at være ambitiøse’ som det så forjættende hedder – og det næsten som at høre Sophie Løhde fra dengang hun sad i moderniseringsstyrelsen og talte om Digitaliseringsklar Lovgivning.
DATAETIK OG FALSKE VALG
Resten af rapporten handler om drømmene og de dilemmaer, der vil opstå på vej mod det her supergrønne, demokratiske, kunstig intelligens-drevne Danmark, vi kan flytte vores egne outdatede hjerner ind i allerede i 2042 mens børnene pro-gamer og laver evige, data-minebare highscorelister og de voksne zapper frem og tilbage mellem bæredygtige restauranter, CO2-indvindere og virtuelle tatoveringer og holder DATAOVERDRAGELSESFESTER.
Data er tydeligvis helt, helt afgørende men der laves også mange tigerspring for at være DATA-etiske: F.eks. skal det være en mulighed at nægte at dele noget som helst – mens det samtidig fremhæves som et dilemma, hvad man så gør ved de der ikke deler, når de skal have noget fra den nye guld-ko, personlig medicin, designet ud fra danskernes åbenbart helt utrolig værdifulde sundhedsdata, data som politikerne jo allerede NU har øjnene hårdt fikseret på via diverse programmer og ikke mindst via National Genom Center.
Der er gode tanker i blandt. Vi skal have bedre sikkerhed: ’I takt med digitaliseringen af vores samfund er den fysiske infrastruktur blevet erstattet med den digitale. Samtidig er vores digitale infrastrukturer blevet sårbar over for strømafbrydelser, hackerangreb, krig og naturkatastrofer. På mange områder har vi ikke før haft en plan B – men det har vi lavet om på i 2042’ skriver man, uden dog at komme med bud på, hvad en plan B, kunne være. Herfra skal lyde et stille opråb til, at man bevarer fungerende analoge stukturer side om side med det digitale. De kan nemlig godt tage en solstorm – eller et russisk hackerangreb.
Men det er nok for meget at forlange?
Og så tilbage til det centrale: ’Borgeren har nøglen til egne data: Data om os selv er noget af det mest værdifulde, vi har. Derfor har vi udstyret borgeren med selve nøglen til egne data og ikke blot en juridisk ret. Det har krævet store investeringer i teknologi og viden om datas værdi, men vi havde ikke råd til at lade være’ skriver tigrene og det lyder da dejligt, men det er også her, de smelter og bliver til smør.
For kan vi så slippe for, at data overhovedet indsamles? Kan vi SLETTE det hele? Og hvis vi kan det, er det så muligt at leve på den måde, altså helt analogt, i det her hyper-digitaliserede samfund? Med alle de planer for fremtidens Danmark der allerede ligger, inklusive regeringens egen digitale strategi og KLs, så er der intet der tyder på, at jeg kan klare mig uden computere/smartphone/linser i fremtiden.
Og dermed bliver kontrollen over egne data, som i det valg ikke at have eller skabe nogen, falskt? For selvom du måske ikke vil have at staten eller Facebook bruger dine data, så SKABES de jo et eller andet sted hvis du pinedød hænger på en smartphone eller en computer til at komme igennem den ørkenvandring af selvbetjening, politikerne har skabt for borgerne, en ørkenvandring, hvor vi registreres konstant og låses fast i vores egen fortid?
MESTERLÆRE MEN HVOR ER PENGENE?
Jeg er også helt med på, at det er bæredygtigt og godt at producere lokalt og lave cirkulære økonomier, genindføre mesterlære (ja, det skriver de og hurra!) og skabe gode forhold for iværksættere. Jeg kan faktisk næsten føle deres alvor og oprigtige ønske om, at fremtiden er mere menneskelig, selvom hvert af den slags bløde udsagn straks efterfølges af noget med mere digital eller AI.
Til gengæld mangler der et eller andet i den her rapport, noget der faktisk sætter hastigheden omkring palmetræet lidt ned: Der står ikke ret meget om Blockchain og FINTECH. Ikke at det ville gøre det hele mere grønt, men det var, så vidt jeg husker og jeg husker tit forkert, faktisk en af tankerne bag hele Tigerrådet i sin tid og med deltagelse af anti-kontant-manden Jan Damsgaard, professor fra CBS Department of Digitalization, der ikke plejer at forspilde nogen lejlighed for tale om e-kroner og en fremtid uden beskidte kontanter, havde jeg forventet noget om fremtidens flydende, perfekt spor- og hack-bare digitale penge?
Men måske kommer det senere og for sig selv? Måske er de blevet klogere og vil bevare Kongens Mønt, kontanter – et smart træk i skrøbelig krigstid og i det hele taget – kontanter kan alle bruge, uanset digital dannelse eller opmærksomhed på cybersikkerhed.
Det hele bærer præg af de meget forskellige interesser, som de i alt 36 tigre, heraf flere fra gaming-industrien og computerbranchen plus altså en sciencefiction forfatter, prøver at få smidt ind i visionen – samtidig med, at de alle sidder fast i ældre, lidt singulær religiøs vækkelse over, at fremtiden er DATADREVET – og dermed REGRESSIV – og fuldkomment overser, at serverparker og kunstig intelligens på ingen måde er bæredygtigt(Datacentre i Danmark forventes at medføre en stigning i el-forbrug på 38 procent i 2040!), at der ikke er noget som helst der tyder på, at den kunstige intelligens vil løse klimaproblemerne og at de 19 CO2-fangere, der allerede kører nu efter milliarder af dollar i investeringer, p.t. er istand til at opsuge hvad der svarer til USA’s udledninger i et minut – om året.
Det er op til os, menneskene at løse vores problemer, vi kender godt svarene og det kommer til at kræve afsavn og utroligt modige politikere, der blandt andet tør gøre op med ideen om endeløs vækst og at datakraft løser alt, fordi vores virkelighed er blevet så utrolig kompleks, at vi dumme mennesker ikke kan finde ud af verden længere.
Nogen af os ville måske, helt stille så ingen opdagede det, sige at en stor del af vores problemer netop skyldes teknologi, fordi vi lader DEN definere, hvad vi kan gøre. Det hedder ’solutionism’, at man har en løsning(teknologi) men savner et problem.
I dag er der bunker af problemer som vi fortvivlede hælder magisk it-sovs over, men spørgsmålet vi mus burde stille os, er om teknologien er for dårlig og ikke passer til fejlbarlige og analoge mennesker – eller om vi i det mindste kunne nøjes med at se den som et værktøj, en ‘force-multiplier’, ikke løsningen i sig selv?
Lige det synspunkt findes naturligvis ikke i visionen.
Det kan man kun se, hvis man gemmer sig bag en paraply som en anden idiot, mens tigrene smelter om et palmetræ.
Men mon ikke det hele ender godt?
Og hvis I vil have mig undskyldt.
Nu skal jeg hjem og lave pandekager.
GARAGEN 