DIGITAL STRATEGI: Rapporter fra et anvendelsesorienteret demo-land

Nogen gange føles det som om lille Danmark er et test- og demoland, som alle de store i verden sådan leger lidt med, og måske endda deler op imellem sig, mens de lægger store, fede rør ned i de offentlige kassser?
Ja, det kan virke som en mystisk og paranoid tanke, men hvis du læser videre gennem det her meget lange skriv, så forstår du måske hvad jeg mener.
Der kommer en hel del links. Klik på dem, hvis du vil være klogere.


Danmark som test- og demonstrations-land?
For nogen af os, er det en skræmmende tanke.
Vi er jo selvstændige? Vi er danske! Vi er verdens lykkeligste folk.
Men der er faktisk en masse indflydelsesrige danskere, der mener det er helt fint, ja, det er til det bedste, at vi lader os kontrollere af andre.
SIRI-kommisionen med den dengang tech-forgabte Ida Auken i spidsen, formulerede det f.eks. sådan her i 2016: ‘Grundet de store omkostninger og tekniske behov forbundet med udviklingen af kunstig intelligens kan det ikke svare sig for Danmark som lille, åben økonomi at satse på banebrydende landvindinger. Derfor vil det være vigtigt for Danmark at få sig placeret som et anvendelsesorienteret demonstrationsland, hvor teoretiske muligheder bliver omsat til konkrete løsninger.’
Og da jeg den 10. maj deltog i en debat hos IGF(Internet Governance Forum) hos Dansk Industri, ja, så sagde Lisbeth Knudsen, Strategidirektør og en meget magtfuld kvinde, hun sagde simpelthen vi skulle være glade for, at tech-giganterne kørte den danske digitalisering – for ellers ville der jo ikke ske noget som helst, slet ikke på sundhedsområdet, se bare SMITTESTOP-APPEN, den var aldrig blevet færdig, hvis staten selv havde bygget den og alt det med kunstig intelligens, DET kan vi ikke selv finde ud af, og ja, jeg citerer efter hukommelsen, men det var faktisk mest det hun sagde.

DANMARK DELT OP?
Men hvis vi nu leger lidt videre med den tanke – f.eks. I forhold til datacentre, der hvorfra stat og vi selv kører vores digitale liv, ja så ser det ud til, at Apple og Google har fået Jylland, Facebook sidder på Fyn og gode gamle Microsoft er i gang med at tage Sjælland, inklusive Slotsholmen og Universiteterne, hvor de som mere eller mindre bekendt skal levere infrastruktur til det danske forsvar via tre store datacentre.
Men måske er det ikke kun datacentrene, det handler om.
Måske laver store tech-firmaer og magtfulde institutioner også planer for, hvordan vi danskere skal leve og hvordan vores fremtid skal se ud, baseret på den teknologi de gerne vil sælge?
Der er et navn for den slags: SOLUTIONISM – at man har en løsning, men mangler et problem, og så kan det jo være fristende, at kaste sig ind over de store linier? Men er det det, der er sket?
Det er i hvert fald sådan det føles, hvis man som jeg under stor undren og nogen fortvivlelse har gravet sig igennem Danmarks helt nye digitaliseringsstrategi og samtidig lider af at kunne huske mere end seks måneder tilbage.
Og hvis man kan det, så virker den nye strategi ikke særlig ny. Den begynder faktisk allerede i 2016. Under den forrige regering. Og blandt andet med Liberal Alliances Anders Samuelsen i spidsen.
Samuelsen var nemlig en tur i Silicon Valley sammen med den daværende techambassadør, Casper Klynge, der nu sidder i Microsoft og i noget der hedder ’Digital Europe’.

INDUSTRI 4.0
Men de to var altså i USA. Og Samuelsen var meget imponeret af blandt andet VR-teknologi og så kom han hjem og lavede en aftale. Med World Economic Forum.
”Den spritnye partnerskabsaftale vi i dag indgår med WEF i San Francisco, vil sætte fokus på, hvordan vi formulerer politikker og laver lovgivning, der både skaber de bedst mulige betingelser for at vi som samfund kan udnytte og få glæde af den nye teknologi. Aftalen er et helt konkret resultat af det TechPlomacy-initiativ, jeg lancerede i 2017, som led i at gøre teknologisk diplomati til en udenrigspolitisk prioritet”, sagde en begejstret udenrigsminister Anders Samuelsen.
Og han var ikke den eneste, der var glad.
Brian Mikkelsen, erhvervsminister dengang, sagde:
”Vi er i gang med en digital transformation, der vil forandre vores samfund og erhvervsliv. Det gælder eksempelvis inden for lifescience, hvor maskinlæring og kunstig intelligens vil give os nogle helt nye muligheder ift. langt mere præcis diagnosticering og behandling. Men det kræver, at åbenhed og sikkerhed følges ad. Vores erhvervsrettede lovgivning og regulering skal blive bedre i stand til at håndtere de nye digitale teknologier og forretningsmodeller. Samtidigt er det vigtigt med et stærkt økosystem, hvor virksomheder, universiteter og andre aktører kan finde sammen om udvikling af nye digitale produkter og forretningsmodeller. Jeg ser frem til, at samarbejdet med WEF kan styrke Danmark som digital frontløber, så vi som samfund får mest muligt ud af den digitale transformation “, sagde daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen, en mand, der elskede disruption og Singularity U.

GOOGLE BETALER
Aftalen handlede altså om at gøre Danmark ledende inden for det, man kalder INDUSTRI 4.0 – et ultra-hypet begreb der især er hyldet i den såkaldte SINGULARITY-bevægelse og backet af en rapport, lavet af konsulentfirmaet BOSTON CONSULTING, betalt af Google.
Singularity elsker begrebet EKSPONENTIEL udvikling. Altså at noget accelerer så vildt, at man næsten ikke kan forstå det. Det var et begreb politikerne også elskede dengang fordi det ligner noget DE elsker: Vækst. Og den blev der lovet masser af i Boston-rapporten.
‘The value at stake for Denmark of a full Danish embrace of
emerging digital industries and a fully working DSM translates
into a potential 150,000 net full-time equivalent (FTE) positions
and more than 200 billion DKK added to the GDP by 2020, an 83%
increase in the GDP growth rate’, hedder det.
Rapporten har den manende undertitel: ’HOW DENMARK CAN DRIVE AND BENEFIT FROM AN ACCELERATED DIGITIZED ECONOMY IN EUROPE’ og den har hærget danske beslutningstagere lige siden den først blev præsenteret ved et stort arrangement, ‘Digital Frontrunners’ aka ‘DIGITALE FRONTLØBERE’, for politikere og beslutningstagere i Industriens hus, betalt og udført som en lang propaganda-tur for Singularity U, inklusive taler fra lederen af Singularity, Rob Nail og den daværende statsminister Lars Løkke, en Løkke der straks nedsatte det forkætrede DISRUPTIONRÅD.
Ida Auken, der i 2016 havde skrevet en artikel til World Economic Forum, hvor hun forudsagde at ingen ville eje noget og at privatliv ville være en saga blot i 2030, havde man puttet i et debatpanel, hvor hun var meget begejstret for alt det nye og spændende, der ville ske lige om lidt, helt automatisk og eksponentielt. Det handlede om at lære at tænke anderledes, tænke eksponentielt, simpelthen, hed det sig.
Se videoen herunder.


I perioden efter ‘Digital Frontrunners’ væltede stort set hele den danske statsadministration ind på kurser hos Singularity.
Alle ville have en bid af fremtiden og være eksponentielle.
Idag er begejstringen aftaget en smule, men tankegodset, det der eksponentielle, hænger nok stadig ved?

NY RAPPORT
I 2019 kom der en ny rapport
Denne gang betalt af Microsoft og udført af konsulentfirmaet LEAD AGENCY.

I den rapport, som altså er lavet af to private firmaer, med Microsofts daværende direktør som afsender og daværende chef for moderniseringsstyrelsen Sophie Løhde som visions-mager, fortalte embedsmænd og direktører fra et bredt spektrum af det offentlige Danmark om deres strategier for et Danmark, drevet af kunstig intelligens.
Rapporten ’Kunstig intelligens i den offentlige sektor – 25 bud på fremtidens velfærdssamfund fra offentlige ledere’ er en arbejds-vision for et algoritme og kunstig intelligens-drevet Danmark.
De interviewede ledere mente i øvrigt samstemmende, at de ikke havde fået nok information om ’potentialet i kunstig intelligens’, endnu….

Det med kunstig intelligens, det kommer så væltende nu: For i forrige uge udkom så det, der virker som den totale sammensmeltning af aftalen om at være ledende på Industri 4.0 med WEF, rapporten fra BOSTON CONSULTING, og rapporten fra Microsoft – nemlig Finansministeriets digitaliseringsstrategi, der er døbt: ’ Danmarks digitaliseringsstrategi – Sammen om den digitale udvikling’ og hvis man blinker for mange gange med øjnene, så kan det være utrolig svært at se forskel på visionerne fra 2017 og så dem i dag.
Som noget nyt, tales der om cybersikkerhed. Men det er heldigvis HELT ukonkret. Og baseres tilsyneladende på endnu en teknologi, der ikke rigtig findes og savner et problem, ’Quantum Computing’ aka kvante-computere, der betegnes som ‘revolutionerende’ – men nok ikke løser nuværende problemer med vildt rodet arkitektur og mangel på sammenhæng og bunker af forskellige leverandører?

Og ligesom man tidligere har givet Microsoft et par milliarder til at lave offentlige cloud-løsninger, så sendes der nu to milliarder efter Lifescience, kunstig intelligens og robotter og man lover at spare 10.000 årsværk på ti år via de tre ting, årsværk der påstås at skulle give bedre service men, hvis man gør som man plejer, ender som gevinstrealisering til at financiere netop ny IT, der altid går over budget.

PARTNERSKABET
Bag strategien er en række industrifolk fra det, regeringen har kaldt DIGITALISERINGSPARTNERSKABET. Her sidder blandt andet MÆRSK, Netcompany, Ørsted og Systematic, samt DI-digital, Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv og naturligvis den yderst digitaliseringsoptimistiske Stephanie Lose fra Danske Regioner flankeret af en fagforeningesperson fra Danmarks Lærerforening og så den allestedsnærværende Mikkel Flyverbom fra CBS og Stephen Alstrup, digital vismand OG ejer af eget firma med speciale i kunstig intelligens, SUBWIZ.
Det er dem, der har lavet den digitale strategi, Danmark skal køre efter, i hvert fald de næste ti år.
Til at styre udviklingen, ja der har man nedsat et Digitaliseringsråd, der skal følge implementeringen af digitaliseringsstrategien.
Nana Bule, nuværende adm. direktør i Microsoft Danmark og Island er udnævnt til formand.
– Den digitale udvikling kommer kun til at accelerere yderligere i de kommende år, hvor nye teknologier og innovative løsninger har potentialet til at forbedre dagligdagen for danske borgere og virksomheder. Derfor bliver det afgørende, at vi i Danmark løbende kan navigere efter nye tendenser og tilpasse kursen. Jeg ser frem til at følge arbejdet med strategiens vigtige initiativer og rådgive regeringen om de nye digitale muligheder, siger Nana Bule til Finansministeriet.
Så nu har vi en leder fra det amerikanske firma, Microsoft, i spidsen for digitaliseringen af Danmark.



Det vi skal have er angiveligt: ’Innovation, acceleration, navigation’….
LIFESCIENCE er blandt andet NOVO og National Genomcenter og ikke mindst de der danske sundhedsdata, der er blevet noget nær en hellig gral, og som holdes frem som en gigantisk kilde til indtægter i fremtiden.
Vi skal have personlig medicin, baseret på vores genom, og når vi alligevel har fået det sekventeret, så ryger det i genomcenteret – hvor man forventer at forskere og firmaer fra ind- og ud-land vil strømme til – og betale – for at kunne kigge med på de ‘unikke danske sundhedsdata’, som de hedder.

Og TELEMEDICIN. Det er meget vigtigt.

DØD AF TELEMEDICIN?
Vi er syge og går til lægen. Vi bestiller en tid. Men der er for få læger. Så lægen skal være mere ‘fleksibel og moderne’ – der skal telemedicin til, mener Regionerne.
Altså at vi kan sidde derhjemme med en videoforbindelse med telefonen til lægen istedet for at besvære ham på klinikken?
Erfaringerne med telemedicin er mildt sagt blandede.
Der er ikke lavet ret meget seriøs sammenlignende forskning om forskellen på at møde sin læge i virkeligheden og via en skærm på en mobil, tablet eller computer.
Eller rettere: Det er der.

Fra DRs artikel om forsøget


Der er bare ingen der har interesseret sig for den undersøgelse af sårbehandling hos diabetespatienter, som Odense Universitetshospital fik lavet for en del år siden. Måske fordi resultatet var aldeles forfærdeligt set med tele-medicinske øjne.
Der var nemlig en massiv overdødelighed blandt de, der kun mødte lægen via kamara. Faktisk døde OTTE patienter i Telemedicin-gruppen mod EN i den, der fik set sårene efter af lægen.
Alle var enige om, at der skulle laves mere forskning. Det er ikke sket.
Men hvis man søger på nettet efter sårbehandling og telemedicin, så kan man konstatere, at der er masser af hospitaler, der tilbyder det.
For selvom der ingen seriøs evidens er for, at TELEMEDICIN er godt, skal vi have meget mere af det, siger regionerne, der fik testet det af under Corona, og nu vil have mere. Det er nemlig billigere, håber man og mere effektivt, hævdes det.
Alligevel foretrækker de fleste læger gammeldags telefon-konsultationer, da der er for meget teknisk bøvl med videotelefoni, blandt andet fordi patienterne har forskelligt udstyr, der ikke altid er kompatibelt eller optimalt.
Men telemedicin giver flere data…og er digitalt. Og LIFESCIENCE skal tjene på det.

Noget af det eneste pressen har beskæftiget sig med, er de 10.000 job. Som i den grad er fiktive, ja. Men det skygger for, at hele strategien er baseret på et massivt skifte fra borgernes velfærd – til firmaernes.


‘LifeScience’ er også det fine ord for borgeren som data-donor? Og DATAETIK handler jo primært om ‘anvendelse af data’ – ikke om, at lade være, for at beskytte borgerne?

SIGNATURPROJEKTER – Borgerne som data
Og kigger man lidt på de SIGNATUR-projekter, der allerede er så småt er gået i gang, nu kan få fuld skrald, ja så skal vi borgere stå data-model til lidt af hvert. En ting, er SMART-MAIL, hvor kommunerns mails skal sorteres via machine-learning, ja, det kan gå galt og mails forsvinder nok et eller andet sted, men måske kan det også gå godt, og der er umiddelbart ikke så mange der kommer til skade her?
Men så er der brug af kunstig intelligens der baseret på data fra hospitalers og kommunale digitale journaler skal identificere potentielle underernærede borgere.
Og når vi taler ‘potentielle’, ja så må man gå ud fra, der finder profilering sted?
Profilering er der også masser af i et helt nyt projekt: ‘Projekt 3.3 – Modningsprojekt Af AI-baseret Varsling Af Unges Risiko for Frafald’. Som man kan regne ud handler det (igen) om unge, og deres rette vej gennem uddannelsessystemet, her gymnasier, hvor man frygter, de vil falde fra og dermed spilde penge?
For at undgå det, har man simpelthen tænkt sig at trække alle de data, der laves om børn gennem skolesystemet ind, fra indskoling og AULA og lave en eller anden form for SCORE på det. Data er blandt andet: Vurderingen fra sundhedsplejersken – Overgangsskema/ressourceprofil fra børnehaven – Information fra PPR – Data fra nationale og lokale tests – Data fra trivselsundersøgelser – Fraværsdata mv…
Lyder det som Gladsaxe-modellen igen? Ja. Det gør det! For man kan bare ikke nære sig – alle de fine data?

INDUSTRIEN VINDER
Strategien er i allerhøjeste grad vendt mod industrien. Den ER industrien og inde i den, der sidder vi, borgerne og leverer data med samtykke.
Borgere og Virksomheder. Same, same? Vi er alle sammen datadatadata set fra moder stats stol.

screenshot fra Strategien – Danmark i Centrum – men for hvad?

Vi har travlt. Vi er de bedste. Vi skal være centrum for digitalisering. Vi må begynde så tidligt som muligt – alle må yde og alle må forstå!

Det allermest interessante i strategien er imidlertid, hvad man har tænkt sig at gøre for de 22 procent af danskerne, der er ’ikke-digitale’, som det hedder i en helt anden rapport, som blev lavet af Digitaliseringsstyrelsen og KL i 2021.
22 procent er over en million danskere. Og der er sandsynligvis endnu flere, der bare klarer sig med hjælp fra venner og bekendte uden at forstå hvad de laver.
Løsningen for dem er angiveligt nemmere adgang til fuldmagter.
Borgerne skal simpelthen bare umyndiggøre sig selv med fuldmagter til ‘familie eller venner’? Er det værdigt?

VI ER DE BEDSTE
Over det hele står det store mantra: Danmark må og skal blive ved med at være førende. Vi er de bedste til digitalisering. Og det skal vi blive ved med at være.
Men problemet er, at vi ikke kan noget af det selv. Som Lisbeth Knudsen sagde det: ’Hvis vi skal selv, sker der jo ingenting’.
Alle rapporter jeg har omtalt her – og i den grad den nye strategi emmer af en ting: VI HAR TRAVLT. Vi må ikke tænke for længe over det. Vi skal fremad! Vi skal accelerere! Verden er stadig EKSPONENTIEL!
Finansminister Nikolaj Vammen er endnu mere direkte:
’Danmark er en digital frontløber, og vi skal blive ved med at vise vejen frem. Med digitaliseringsstrategien lægger vi op til en markant opgradering af det digitale Danmark. Digitalisering kan gøre os rigere, løfte kvaliteten af den offentlige service, frigøre arbejdskraft og accelerere den grønne omstilling. Vi skal sætte fart på udviklingen og bevare vores stærke fokus på sikkerhed og ansvarlighed, så danskerne fortsat har tillid til det digitale samfund’, siger han.
Netop tilliden, den kniber det med, det er man godt klar over, men tilliden den anden vej, den sejler også: Borgerne kan nemlig ikke finde ud af alt det der digitale, og især sikkerheden, det er skidt, for vi opdaterer og opgradere ikke vores egen hardware og vi laver ikke ordentlige passwords til de myriader af digitale systemer, staten tvinger os til at deltage i. Løsningen er naturligvis IKKE at lave bedre, mere simple systemer. Nej, det er jo borgerne der er problemet, DE, vi skal opgraderes med undervisning og nudging, så VI kan lære at gøre det rigtigt, i den her hastighedsbefængte verden, vi skal begå os i, et HYPERLOOP af en digitalisering, der går eksponentielt derudaf.
Men hvad er det så, vi sætter fart på?
Som jeg læser den nye strategi og ikke mindst de tech-gigant-betalte forarbejder, så er det et rent, uforfalsket udsalg af Danmark, til LIFESCIENCE-industrien, dem der laver Kunstige Intelligens og robotter, driftet og betalt af OS, staten, til private, primært udenlandske firmaer, og i den grad med borgerne som data-råstof for deres bundlinier.

BEDRE MED TECHGIGANTER?
Summa Summarum: Vi lever nu i et land, der officielt er utrygge ved Techgiganterne, men hvor vi har en chef fra en af dem, giganterne, i spidsen for udviklingen – vi er endt som SIRI-kommisionen sagde: Som et ’anvendelsesorienteret demonstrationsland’.
For techgiganter.
Vi har nemlig selv opgivet en hver tanke om, at kunne lave vores egen infrastruktur.
For nylig meldte KOMBIT, kommunernes IT-fællesskab ud, at deres mission var fuldført:
»Vi har nået en milepæl. Alle kernedele i monopolbruddet er ude at køre og taget i brug, og der udbetales adskillige milliarder hver måned gennem de nye systemer,« siger en svært tilfreds Thomas Rysgaard Christiansen fra KOMBIT til Berlingske.
KOMBIT er en indkøbscentral. Kørt af jurister, der laver kontrakter, der skal overholdes.
De er også en erstatning for det, der engang hed KOMMUNEDATA, aka KMD, hvor man havde ekspertisen i huset og selv lavede egne, angiveligt alt for dyre, løsninger. KMD blev solgt til den japanske teknologigigant NEC, efter først at været forbi datablæksprutten Advendt International, altså frasalg af infrastruktur til udenlandske firmaer, på linie med det katastrofale frasalg af TeleDanmark, hele Danmarks teleinfrastruktur, betalt mange gange af befolkningen og solgt igen og igen af investorer med massiv profit.

Fra Olsen Banden går i krig

KRIGSREGLER
Vi havde engang en infrastruktur, vi ejede. Engang ejede staten f.eks. IT-selskabet Datacentralen IS, der kontrollerede stort set alle offentlige IT-systemer. DET blev i 1996 solgt til det amerikanske firma Computer Sciences Corporation, CSC – og hemmelige og vitale oplysninger om dansk forsvar blev overladt til et IT-firma, der er under amerikansk kontrol. Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, frygtede direkte, at USA ville begå spionage og derved få adgang til de hemmelige danske oplysninger.
Det blev ignoreret. For nu er alting anderledes.
»Det er helt unikt. Tidligere var alle systemer ejet ét sted og kørte, så længe de kunne. Nu tænker vi hele tiden i at kunne forny og opgradere dem, så vi kan komme længere. Danmark har haft mange tudsegamle systemer, som man hele tiden har måttet rette op på. Vi prøver at komme ud af den model og hele tiden at kunne opgradere og udvide, så it-systemerne konstant fornyes, og investeringerne vedligeholdes langt mere end tidligere,« sagde Kombit-topchefen, der i samme artikel understreger, at data ‘så vidt muligt’ ligger på servere i Danmark.

Der er jo også nok servere at tage af? Hos Google, Apple, Facebook og Microsoft….
Krigsreglen, som betyder, at man skal kunne slette alle følsomme oplysninger om danskere hvis vi skulle være truet af besættelse, den er for længst udvandet og kørt ud på et sidespor – for datacentrene, det er ikke sådan lige at holde styr på HVOR de er, vel? Og man skulle jo nødig genere de fine CLOUD-udbydere med for meget kontrol?

Var det det, vi ville? Hvordan kommer det til at se ud? Hvordan bliver det at leve inden i en infrastruktur, et samfund, der mere og mere ligner en computer, og nu også¨ een, som vi sætter en ære i, ikke selv at have kontrol over?

Og hvordan kan det være, jeg kommer til at tænke på ‘Olsenbanden Går I Krig’ og det, der blev kaldt Operation Daisyland, hvor nogen onde tyskere ville overtage hele Danmark og lave os om til et turistreservat under EU?
Sådan blev det ikke. Vi fik ikke en fremtid, hvor vi skulle være folkedansere og turistførerere. Men måske havde det været at foretrække? For i stedet er vi endt som maskin-betjenere og datapunkter i en udliciteret samfunds-vision, som ingen længere aner, hvad handler om?
Kan det forklares, det her nye Danmark – findes det, overhovedet? Eller er vi bare borgere pakket ind i software, der har sin egen, private vilje?´

PS: Gør mig gerne klogere, hvis jeg har misset eller misforstået noget? Og husk at klikke på alle linkene – der er mange men ellers bliver du ikke klogere på, hvad det er, politikerne tror de vil og får?

2 thoughts on “DIGITAL STRATEGI: Rapporter fra et anvendelsesorienteret demo-land

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s