Engang blev rådhusklokkerne sendt direkte gennem æteren og ind til radiohuset, hvorfra de blev udsendt over hele landet. I 80erne gik man over til en båndet udgave, som man forkortede en smule.

Fra DR-museum:
“Rådhusklokkerne

Københavns Rådhusklokker lød første gang i radio nytåret 1924/25 fra en svag københavnsk lokalsender, og har siden lydt som fast bestanddel af Statsradiofoniens og Danmarks Radios programmer.

 I mange år udsendtes klokkespil og timeslag dagligt kl. 12 middag direkte fra en mikrofon anbragt ved de nederste (mindre) klokker ca. 86 meter oppe i Rådhustårnet. Det var den legendariske Emil Holm, som i sin tid fandt frem til stedet, han syntes gav den bedste balance ved gengivelsen af Rådhusklokkerne, men anbringelsen, udsat som den er for vind og vejr, har i tidens løb givet problemer og ødelagte mikrofoner! Problemet løstes (se billedet) ved at anbringe mikrofonen afskærmet og lufttæt (af hensyn til kondensvand) i et stykke plastrør, lukket foroven, og på en sådan måde, at de akustiske egenskaber bibeholdtes.

Rådhusklokkerne har i perioder også været udsendt kl. 20 om aftenen og ved midnat. I dag udsendes klokkespillet i optaget og redigeret form kl. 12 middag, og det hele som lejlighedsvis, direkte reportage (nytårsaften). Og for resten:  Klokken er 12, når det første slag (i klokkespillet) lyder!”

Jeg synes det var synd, at man fjernede den direkte sending. Den var virkelighedsbekræftende: Rådhuset, tiden og København står endnu.
Nu skal båndet være endnu kortere, og klokkerne underlægges et ‘beat’, så de rasende utålmodige lyttere ikke trættes, og løber hen til radioapparatet og skifter væk til en anden kanal…
I programmet herunder, ‘Det magiske øje’, optaget og klippet af mig engang i nullerne, møder vi blandt andet en mand, der mener det samme som jeg og taler om rådhusklokkerne, som noget, der binder os sammen.
Vi møder også nogen andre radio-entusiaster.
Udsendelsen foregår i en butik for brugte radioapparater på Østerbro, der ikke findes mere.