GARAGEN

Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet

  • Der sidder en pæn, smilende dame i hallen. Hun deler kort ud. Dem på papir, altså.
    Hun har mange af dem.
    Og ingen bruger dem.
    Det er nemt at finde vej, nu.
    På autopiloten på telefonen – nogen gange skal man lige gå 30 meter den ene vej for at se, hvordan man vender. Men ellers er det bare fremad, med næsen i skærmen, mens telefonen spørger satellitterne hvad klokken er, og hvor de befinder sig, igen og igen og igen.
    I går gik jeg fem km og ni etager. Og når jeg så op, var der blandt andet det her:

    Her til morgen har jeg stadig ikke lært vejen, og fortsætter, styret af min lysende tings usynlige hånd gennem butiksstrøg, overstrøet med hjemløse.

    Belgierne stiller affaldet på gaderne og de hjemløse bygger huler af det. Og hver morgen rives det ned, og de står op, og venter, i hættetrøjer og dynejakker på endnu en dag…

    Jeg går videre, svingende kameraet, forbi soldater i grønne lastbiler og deres velsmurte våben mens autopiloten blidt trækker mig fremad, opad….

  • Ordet “robust” er meget populært i EU kredse og senere direkte kopieret til dansk politik. Men det dækker egentlig, har jeg fundet ud af, over det modsatte: At noget ikke er færdigt, og slet ikke er blevet hvad man regnede med, men som alligevel virker, på trods.

  • 1 a hollow form or matrix for giving a particular shape to something in a molten or plastic state.

    2 the shape created or imparted to a thing by a mold

  • Har lige registreret mig til CPDP2018 – og der er som altid en lille, blå taske med, denne gang med diverse “goodies” – Europa Data Protection Supervisor har foræret os en(meget lille, meget bekymrende kinesisk) Powerbank og nogen pastiller, Mozilla tilbyder et cover til webcameraet og så er der fire badges til at sætte på tøjet, så de, der tager billeder ved hvad de må og ikke må.

    Jeg vælger “Blur me! Ensure that i cannot be recognized” fordi det er den mest irriterende.

    Og mon ikke vi engang får den slags automatisk? Altså når facebook og de andre allerede har vores ansigter….og det kun bliver dem, og deres partnere – inklusive politiet – der kan se hvor vi er og hvem vi er sammen med mens vi varmer os i en falsk privathed?

    Og hvor er vi så egentlig henne? I virkeligheden?

  • Bruxelles 1

    Er i Bruxelles for 3de gang i mit liv – til Computers Privacy Data Protection, CPDP2018 – som jeg også deltog i de to andre gange.
    Jeg kan meget godt lide byen. Men den er blevet lidt skrammet synes jeg? Selv Vakse Viggo er ikke hvad han har været, nogen sætter klistermærker på ham og næse og skridt er slidt helt ned.

     

    Og så er her soldater!
    ‘Byen her er som Bagdad’, bandede min taxachauffør, ved endnu en vej, der er gravet op, og endnu en lastbil fyldt med militær med skarpladte geværer…

    Forfald sætter ind i hjørnerne, som her…..tilgengæld er her kameraer, i bunker, over det hele, og politiet virker tilstede og tætte….

    Endt på Alberto – hvor jeg sidder og kæver cognac mod en spirende forkølelse….mere følger….