GARAGEN
Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet
-
Tirsdag den 13. februar 1958 blev Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator (DASK) indviet i en villa i Valby. Den indre hukommelse var på hele fem kilobyte
Det blev fejret på teknisk museum hvor dele af den står idag….
DASK var en nyttig computer: den beregnede skatten på Frederiksberg, valgresultater til folketingsvalg, hemmelige ting for FE, lønregnskab for Nilfisk, markedsanalyse for observa, produktionsplanlægning til Carlsberg og Rigspolitiet fik lavet et program over indbrudstyve og deres vaner, tidligt predictive policing.
Den var håndbygget, dansk og kostede 900.000 i Marshallhjælp.
Og så er den smuk.
Og dum.
»Den er ikke i stand til på nogen måde at gøre noget selv. Den skal have besked om den mindste detalje, den skal udarbejde om regnearbejde. Den er dum. Den er kun i stand til at gennemføre ganske simple regninger, at lægge tal sammen og trække tal fra hinanden. Men den har andre fordele, der gør den anvendelig for store talberegningsopgaver. Den er i stand til at huske tal og bogstaver i meget store mængder«
-
De sover på gaderne og under viadukter og broer og bænke og der er utrolig mange af dem og hver morgen, mellem 6 og 7 kommer kommunen og vækker dem og fejer alle de ting sammen, som de ikke har nået at få med sig. Resten af dagen hænger de på samme gader, nogen tigger, andre hustler lidt og samler nye ting sammen til endnu en nat: en skummadras, et tæppe, en bunke jakker…eller affald, nu i poser….
-
Der sidder en pæn, smilende dame i hallen. Hun deler kort ud. Dem på papir, altså.
Hun har mange af dem.
Og ingen bruger dem.
Det er nemt at finde vej, nu.
På autopiloten på telefonen – nogen gange skal man lige gå 30 meter den ene vej for at se, hvordan man vender. Men ellers er det bare fremad, med næsen i skærmen, mens telefonen spørger satellitterne hvad klokken er, og hvor de befinder sig, igen og igen og igen.
I går gik jeg fem km og ni etager. Og når jeg så op, var der blandt andet det her:
Her til morgen har jeg stadig ikke lært vejen, og fortsætter, styret af min lysende tings usynlige hånd gennem butiksstrøg, overstrøet med hjemløse.
Belgierne stiller affaldet på gaderne og de hjemløse bygger huler af det. Og hver morgen rives det ned, og de står op, og venter, i hættetrøjer og dynejakker på endnu en dag…
Jeg går videre, svingende kameraet, forbi soldater i grønne lastbiler og deres velsmurte våben mens autopiloten blidt trækker mig fremad, opad….
GARAGEN 