
Collision er en såkaldt extension til Firefox-browseren. Den giver et grafisk billede af den måde websites man har besøgt forbindes til andre websites – som man ikke nødvendigvis har besøgt! Et klassisk eksempel er nyhedsites, som Politiken og Ekstra Bladet og Danmarks Radio, der har Facebook-deling som en del af deres funktionalitet. Hvis jeg har en Facebookkonto, ved Facebook også, at jeg har besøgt Politiken eller Ekstra Bladet eller Danmarks Radio.
Billedet herover er et grafisk øjebliksbillede af mit internetsurferi i går, den 7. november. (klik for at få det større)De hvide cirkler med blåt omkring er sites jeg har besøgt. De helt hvide er sites, der har fulgt med i noget jeg har lavet. Og som det ses, er det helt hvide helt klart i overtal!
Ved at holde musen henover en af boblerne kan jeg se hvilke oplysninger der bliver sendt frem og tilbage. Oplysninger om mig.
Her er det yderst interessant at jeg tilsyneladende har besøgt Realkredit Danmark på et eller andet tidspunkt. Jeg husker det nemlig ikke som noget jeg har gjort for nyligt. Og slet ikke med noget formål. Derfor må markeringen skyldes en af de annoncer, der konstant popper op på nyhedssites, som jeg måske er kommet til at berøre? Rigtig spændende bliver det, da Collision kan fortælle mig, at Danske Bank ved, jeg har besøgt Realkredit Danmark. Især fordi Danske Banek ikke er min bank!
Jeg ved ikke hvilke oplysninger Realkredit Danmark og Danske Bank har om mig.Det er slet ikke sikkert, de har noget. Men de KAN få noget.
– mine Facebookvaner? Min mail?
Det er altsammen Big Data in action – den stadigt voksende klump information der er mig, indgår i et felt af forhandling og salg mellem virksomheder. Jeg tænker ikke over det til dagligt. Men når man tvinges til at se det for sig, kommer det ubehageligt tæt på.
Har du set på dig selv for nylig?
Check dig selv – installer Collision her!
Se video af hvordan det virker her:
GARAGEN
Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet
-
Danske Bank ved at jeg har besøgt realkredit danmark. Mit problem er, at Danske Bank ikke er min bank! -
Er kommet til at sige noget i medierne…Det er en gratis omgang, da jeg p.t. ikke arbejder emd radiodokumentar. ‘DR og P1 mødte skarp kritik, da de i 2007 nedlagde Dokumentarzonen, herunder Montage-afdelingen, og Ultralyd. Anders Kjærulff, der dengang var afløsende redaktør på Dokumentarzonen, ser prioriteringen som fatal for radiomontagetraditionen:
»I og med at DR fyrede hele montagegruppen og staben bag Ultralyd samtidigt, tog de livet af godt 55 års erfaring med radiodokumentarisme – i øvrigt for en besparelse, der svarede til et enkelt afsnit af X-factor,« siger Kjærulff. Verdensanerkendte Kirsten Laumann, der efter Montagens lukning kun har produceret en enkelt udsendelse via kunststøtte, tegner samme billede: »Først og fremmest er det trist. Vi har dannet skole i det meste af Europa, og her kan de ikke forstå, at man i Danmark ikke har haft råd til at fortsætte den tradition. Nu, som pensioneret, betyder det også, at jeg savner noget ordentligt at høre i radioen.«
P1’s kanalchef, Anders Kinch-Jensen, begrunder nedlæggelsen med de generelle nedskæringer i forbindelse med DR-byggeriet, men påpeger, at de i stedet opbyggede en væsentlig dokumentar-, feature- og reportageproduktion. »Den klassiske montage og den eksperimenterende lydkunst har vi fortsat ikke penge til, medmindre vi lukker flere andre redaktioner og hæver genudsendelsesprocenten yderligere – og så vil mange lyttere vælge P1 fra,« siger han og fortsætter: »P1’s udfordringer er langt større i dag – bl.a. med kun en halv FM-kanal til rådighed – så det vil være dumt at omprioritere kraftigt på kanalen til fordel for et hjørne med montage og lydkunst.«
Sådan står der i Informations netavis her: http://www.information.dk/315916.
Det er noget vrøvl det hele – det er ikke dyrt og elitært, det er håndører iforhold til hvad der ellers bruges på Danmarks Radio til underholdning – en fuld montagegruppe ville kunne køres for hvad et afsnit af x-factor koster!
Og genren har iøvrigt altid været i modvind. Hør bare her hvor salig Peter Kristiansen ‘takker’ radiodirektøren for Kryger-Prisen i 2004:
peter kristiansens krygertale
Og skulle nogen virkelig være interesserede, så læs hele det uskønne forløb fra 2007 her på bloggen montagen og fremtiden -
FM skal afvikles per 2019, på betingelse af at over 50 procent af befolkningen er overgået til nye medier. DAB er muligvis ikke fremtiden – mange andre lande har opgivet formatet – og hvad med beredskabet? Skal alt hænge på internettet?
Se: http://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/2012/oktober/ny-medieaftale-indgaet/ -

overvågningskamera fra banegård Engang i 70’erne talte man bekymret om overvågningssamfundet, om staten, der ønskede at gøre den enkelte borger til et viljeløst væsen i en hård, ond, politisk styret verden. Da fjendebillederne i øst blegnede, forsvandt også angsten for kontrol og registrering. Siden da har borgerne i Danmark, CPR-numrenes land, sat en ære i ikke at have noget at skjule. Hvordan kan man være nervøs for politiet, hvis man ikke har gjort noget galt? Hvorfor skulle det være et problem med samkøring af offentlige registre, når man ikke er social bedrager? Og hvad skulle jeg have imod lidt kameraovervågning på gader og stræder, og at amerikanerne læser min post, når jeg nu ikke er pædofil, tyv, voldsmand eller morder?
Vi sætter en ære i vores pletfri rygte. Vi danskere er så gode og retlinede borgere, der aldrig gør noget forkert eller uden for nummer, og det er vi så stolte af, at staten eller vores arbejdsgivere eller det lokale storcenter såmænd godt kunne få lov at proppe et rectal-kamera op i os, så de kunne sikre sig, at vi nu også spiser fedtfattigt, bse-frit og økologisk, mens vi danser stille rundt på vores nøje afmålte 18 genstande om ugen med en pjece fra Sundhedsstyrelsen i baglommen. Vi er lallende lykkelige forsøgspersoner i vores eget land, der som bekendt er verdens bedste.
Og skulle der være nogle få af os tilbage, der stadig tror, det er godt at være i fred, og bilder sig ind, at de kan nøjes med barberspejlet og et besøg hos fotografen, så har tv og internet nogle fine, dyre kurser i, hvor lidt personlig blufærdighed, integritet og privatliv betyder i den moderne verden. Kurserne hedder selvfølgelig Big Brother og Baren og youtube.com, og her kan enhver forvisse sig om, at det der med at have kameraer i hoved og bagdel fra morgen til aften ikke blot er bevis på ens gode borgersind, det er også sexet og moderne og ungt og fremtiden. Der er ikke noget at være bange for. Se og Hør vil trøste os. Det er jo bare fjernsyn fra dig og endnu en del af kurset i at være en gennemsigtig borger i verdens bedste land. En borger, der er så kedelig og mener så lidt om sit land og sit liv, at han ikke behøver et figenblad, selv om paradis tydeligvis er alt for langt herfra.Trykt i Ekstra Bladet 2001

