Garagen holder sommerferie – sådan da, her i juli måned – efter en vildt inspirerende og meget kreativ holmgang med en gruppe forskere og forskningsassistenter fra ITU og AAU, der stod bag projektet ‘Hverdagens digitalisering under coronakrisen’.
Jeg fik lov at dokumentere(TAK!) og interviewede en del af dem og lavede podcast-serien ‘Corona-Eksperimentet’ i seks dele, og mener selv, i al beskedenhed, at det er endt med at blive fin radio – lyt endelig og giv mig en kommentar. Mit kreative udgangpunkt var det faktum, at alle de her forskere selv havde været udsat for lockdown og nye måder at gøre tingene på, at de også havde tænkt over liv og død og ensomhed – ligesom jeg havde gjort det, mens jeg producerede min nødradio fra mit klædeskab på mit kontor….
Anden inspiration kom fra den franske digter Charles Baudelaires lille essay om en sørejse, og ubehaget ved at forlade skibet…for på en måde føles CORONA-krisen lidt som en drøm, et mareridt nok, eller en sørejse i et stormvejr, der pludselig er overstået, nu hvor der er land i sigte…
Her er det citat, der rørte mig: ’Alene jeg var bedrøvet, ufatteligt bedrøvet. Ligesom en præst, hvem man ville berøve hans guddom, kunne jeg ikke uden en nagende bitterhed løsrive mig fra dette hav, der var så afsindigt besnærende, dette hav, der var så uendeligt omskifteligt i sin frygtelige simpelhed, og som i sine lege, sine bevægelser, i sine vredesudbrud, i sine smil syntes at fremstille og rumme enhver rørelse, enhver kval, enhver ekstase hos alle de sjæle, som har levet, som lever, og som skal leve!’
(Charles Baudelaire fra ’Allerede’ (Parisk Spleen – 1869)
Nu er serien så færdiggjort, jeg er gået i land så at sige, og er faktisk også lidt vemodig. Men mon ikke det lægger sig – hen over sommeren?
Husk jeg kan stadig bookes til foredrag – og til undervisning i at lave radio/podcast – det ved jeg i al ubeskedenhed temmelig meget om – mail mig på kjaerulv (at) protonmail.com
Og lyt? Der er næsten seks timers tankevækkende sommerunderholdning lige herunder! ❤
Abonner på Nødradio! Det er gratis!
ITUNES: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/aflyttet-i-garagen/id1504650482
RSS-feed: https://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:9572226/sounds.rss