2022: et rædselsfuldt år – men fuglene synger?

Dette er påbegyndt den 22 december hvor vintersolhvervet netop var overstået og efter en række bidende kolde dage var temperaturen steget en anelse, somom den lige skulle indhente klimaforandringerne og et sted udenfor sang en solsort længselsfuldt, den troede, det er blevet forår allerede og det er svært at bebrejde den det, sådan som 2022 har været og også jeg længes efter at dette rædselsfulde år ender og der kommer forår og håb igen, men solsorten synger ikke for det, den er forvirret, ude af trit med tiden, som jeg selv er, her på kanten af dette, sære, kæntrede år.

Jeg skrev starten af dette på en smartphone og det er dårligt og dumt fordi tastaturet er for småt og skærmen for lille og fordi jeg havde lovet mig selv ikke at bruge smartphones så meget i 2022 som i 2021, som var endnu værre men det blev faktisk værre endnu og nu har jeg det som om jeg sidder fast i den, smartphonen – hvordan har I det, med den?
Har stadig et par dum-phones, favoritten er min Nokia Tough, men bruger også min Punkt ind imellem – nytårsfortsæt nr. 1: Mere dum-telefon i 2023.

Og anmeldt – af Danske Kommuner!

Men hvad er så det her? Jo det er en arbejds og personlig status over året der er gået og den begynder skidt men hæng på, for selvom det begynder skidt, så er det også et ekstremt produktivt år, hvor jeg har gjort mange ting, ikke mindst kan jeg nu kalde mig FORFATTER, og det helt uden at blinke, for ‘ANALOGISERINGSSTYRELSEN – fordi verden er analog og mennesket er smukt’ ER derude, og du kan købe den og læse den, og jo, vi har faktisk analogiseret websitet tilsvarende – de tekster, der nu er trykt, findes fremover kun der, i bogen…check selv 😉
Vi har også holdt vores første foredrag – på Suhrs Højskole i København og håber på mange flere – og jeg har solo snakket om KONTANTER for Sikkerhedsbranchen og om Cybersikkerhed for Akademikerne.


EN PÅ KASSSEN
Men lad mig starte med ulykkerne, alt det triste, og ja kroppen, min krop, der ikke er blevet yngre og som tilgengæld har den fået nye ar og skavanker. DET startede i januar med en længe ventet operation i den der venstre skulder, jeg har skrevet om før, den hvor kravebenet brækkede efter et motorcykeluheld, groede forkert sammen og blev brækket op og sat sammen med skruer og plader i 2021. Det gik ikke så godt med det, jeg kunne mærke pladerne konstant og skruerne og pænt var det heller ikke – og så fulgte en ny operation der skulle fjerne nogen af de skruer og nu synes jeg egentlig det alt sammen var bedre før nogen skar i mig og det er måske læren af 2022 – lad være med at lade nogen skære i dig med mindre det er absolut nødvendigt, for, som en kynisk kirurg sagde: Når man sætter kniv i, så sker der ting.
Men man behøver ikke sætte knive i. Nogen gange sker tingene ud af det blå.
For en iskold aften i februar – som egentlig virkede lys, ganske vist var der i januar et kortvarigt møde med ja, Corona, som i første omgang ikke levede op til forventningerne, det var jo bare en influenza på speed, men nej, der var faktisk langtidsvirkninger, træthed ikke mindst, men det går vel over, men så, ja, SÅ væltede jeg igen – ikke på MC men på cykel – med en hjernerystelse og kortvarigt bevidstløshed som en logisk følge af manglende hjelm…jeg tilbragte aftenen på Bispebjerg Hospitals skadestue hvor jeg kunne glæde mig over, at min kraniekasse åbenbart er så solid, at der ikke var nogen indre blødninger. Men alligevel: var væk i 30 minutter og hentet af ambulance og NUL erindring om, hvad der var sket? Jeg hælder til en påkørsel, men jeg finder aldrig ud af det. Og tak til personalet på Bispebjerg for at bære over med mine svar og manglende forståelse af alt – inklusive hvem jeg var, hvor jeg var, hvad der var sket og hvornår…

NYE CHANCER
Hjernerystelser er ikke til at spøge med – der gik der faktisk et par måneder med det, med hovedpine og koncentrationsbesvær, måneder hvor det overhovedet at se på en skærm var ulideligt og meget forvirrende og hvor jobs forsvandt, druknede i træthed og mangel på koncentration og hvor jeg gerne, hvis du skulle være en af dem, jeg talte med der i de måneder, vil sige undskyld og beklage, hvis jeg var helt væk og sagde mærkelige ting og glemte at svare på opkald eller mails og den slags.
Men jeg havde virkelig fået et seriøst gok i nødden, fire sting i højre side og der gik tre måneder, før jeg følte mig helt sikker i hovedet igen, og det, altså sikkerhed i hovedet, er i den grad noget, der har været nødvendigt i dette år.
For året gik sin gang – jeg har haft en fint samarbejde med TECHMEDIET RADAR hvor min klumme, KH Kjaerulv fandt et hjem. Og som året gik, ja så ville RADAR også gerne have AFLYTTET – mit radioprogram – i en podcastform, jeg kunne accepterer og glæde mig over. Og mon ikke Aflyttet fortsætter i 2023? (PS: SPONSORER SØGES skriv mig!)

https://aflyttet.podbean.com/

BESTYRELSER – byd?
Jeg har også LÆRT noget i år – har bestået bestyrelseskurset på Niels Brock og er klar til tage nye poster, hvor jeg kan gøre en forskel. Og husk lige, at NIS2 faktisk kræver at der sidder nogen, der følger med i cybersikkerhed i din bestyrelse…så tag fat i mig hvis du vil noget?


Og så har jeg været lidt i mediemøllen – ikke mindst i Politiken, hvor jeg lavede en kronik, der fik både Lisbeth Knudsen og senere Mikkel Flyverbom fra CBS til at skrive MOD-kronikker, og SÅ må man have ramt noget, der er helt rigtigt? Læs den her: Kronik i Politiken 4.8.2022
Jeg er også fortsat med at være moderator og lave lave podcast fra forskningsmiljøer, senest i dette her fine møde mellem aktører i debatten om digitaliseringen af Danmark: https://soundcloud.com/garagen/reportage-til-workshop-om-borgernaer-digitalisering-pa-itu

Nødradio fra Garagen · REPORTAGE: Til workshop om Borgernær DIgitalisering på ITU

TAK!
Og nu er det jo NYTÅR, så jeg skal også sige tak!
Tak til Borgerretsfonden for stadig at have mig kørende som bestyrelsesmedlem – og så vil jeg da lige anbefale de podcast, jeg fik lavet på Folkemødet med bla. Pernille Boye Koch og Peter Ernstved Rasmussen – de kan lyttes lige her:
https://borgerretsfonden.dk/nyheder/
Også stor tak til Peter Chr. Bech Nielsen og Mats Magnusson fra RADAR for at være de, de er og for deres fine arbejde og ikke mindst til Tobias fra SEMAPHOR, for at give mig et kontor og et sted med mennesker, der kan lide mig og forstår mig – det er guld værd.
Men også tak til Institut for menneskerettigheder ved Rikke Frank Jørgensen, Pernille Boye-Koch, Stine Johansen og Louise Holck, der også har holdt en slags hånd under mig sammen med John Foley fra IDA, som jeg kommer til at lave mere med i det nye år, til Morten Vammen, for gåture og generel storsindethed, til PROSABLADET og til avisen KOMMUNEN, der i en sparetid har valgt at beholde mine ETIKHACKER-Klummer i 2023.

Og af hjertet tak til min medfuldmægtige Jesper Balslev og til Mie Oehlenschlager for et år i analogiseringens tegn – vi er kun lige begyndt…

Nødradio? Well – der kommer nok også noget? Ikke?

Hvad DET, altså året, ellers bringer, det er stadig åbent, som solsortens længselsfulde sang.

GODT NYTÅR ALLE SAMMEN! Og til dem, jeg har glemt: Tak!

KONTAKT MIG HER!

PS: Året bør spilles ud med noget blues!
Det er her!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s