GARAGEN

Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet

    • At være eller ikke være – Amerikaner?

      At være eller ikke være – Amerikaner?


      Jeg var i fjernsynet for nylig og jeg havde omkring tre minutter til at forklare, hvad det handler om, når Facebook og Instagram pludselig meldte ud, at de ville trække sig fra Europa, hvis de ikke kunne få lov til at hive data over Atlanten og hjem til sig selv.
      Tre minutter er alt for lidt. Så her er lidt mere om, hvad det handler om og det begynder med en østriger, Max Schrems, som jeg har talt med et par gange. For syv år siden lagde han sag an mod Facebook via det Irske datatilsyn. Schrems mente, på baggrund af Edward Snowdens afsløringer, at Facebook afleverer data om europæere til den amerikanske efterretningstjeneste NSA.
      Det foregik – og foregår – via et program, der hedder PRISM.
      Ringer det en klokke? Det burde det.
      For det, som Snowden afslørede var som bekendt følgende:
      Mens vi har vendt ryggen til vores lokale demokratier og storglobaliseret alting og hygget os med vores iPhones og skrevet rapporter i Microsoft Word, opdateret Facebook med billeder, søgt efter et eller andet på Google, set en video eller 100 på YouTube eller sendt en mail eller 1000 via Outlook, ja så er vores suveræne stat tilsyneladende gået under og er erstattet med en slags amerikansk skyggeregering, der gemmer og lytter med på alt vi laver.

      ADGANG TIL ALT DIGITALT
      Via PRISM har NSA nemlig adgang til al den kommunikation DU og jeg har over internettet. De store amerikanske techgiganter, der ellers påstår vores data bliver mellem os og dem, har angiveligt, og ja, bevares, under massivt pres, solgt ud til NSA, for dollars.
      Når vi ved det, så er det fordi, The Guardian og Washington Post i 2013 fremlagde en række dokumenter, der tilsyneladende beviste, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har overvågningsnablen helt, helt nede i vores alle sammens internet.
      NSA har angiveligt via PRISM-programmet adgang til Google, Facebook, Microsoft, Yahoo og Apples og mange andres servere, altsammen i følge en lækket PowerPoint præsentation fra…NSA, som Snowden tog med sig, da han stak af til Rusland og afleverede til udvalgte journalister.
      (Om der er direkte serveradgang er det eneste firmaerne anfægter for alvor. ‘Programmet bruges af den amerikanske efterretningstjeneste NSA til via en bagdør i det skjulte og i realtid, systematisk at indsamle oplysninger om internetkommunikation fra større amerikanske internetselskaber, herunder Google, Facebook, Apple og Microsoft. Dette afvises dog af de nævnte firmaer, med den bemærkelsesværdige ens formulering, at myndighederne ikke har ’direkte adgang til serverne’. Ingen af disse firmaer afviser dog samarbejde med NSA’ – wiki: https://da.wikipedia.org/wiki/PRISM)

      Der er gået lidt tid nu siden 2013.
      Men det begyndte før det.

      Ifølge The Guardian, var Microsoft de første, der gav NSA adgang. Det var I 2007, I 2008 kom Yahoo med, Google, Facebook og Paltalk I 2009, Youtube 2010 og Skype og AOL kom med I folden I 2011.
      Apple, alle privatlivselskendes yndlingsselskab holdt ud længst og kom først med I PRISM I 2012 – men PRISM og NSA udvider angiveligt stadig sit område med flere og flere internationale digitale firmaer, firmaer, der godt nok skal tie stille med, hvad NSA laver.
      Hvis de siger noget, går det direktørerne som Lars Findsen – så ryger de i fængsel i USA.
      Tilgengæld kan de sende NSA en stor fed regning hvert år for besværet.

      VIDEO, CHAT, FILER, SOME, MAIL
      Og hvad er det så man kan med PRISM? En, meget stor ting: Direkte adgang til alle ikke-amerikanske kunders data på de pågældende firmaers servere.
      Vi taler om vores emails, videoer, chats, fotos, samtaler over skype, fil-overførsler og alt vi laver på sociale medier.
      Og ja, mine damer og herrer, det var altså i 2013 vi fik det at vide, selvfølgelig har alle firmaerne benægtet det hele, men vel og mærke ikke på en måde, der har kunnet overbevise Europa-domstolen om, at det ikke var et problem.
      Så på grund af klagen fra Max Schrems, den østrigske jurastuderende, jeg startede denne lange rant med at snakke om, så røg den gentleman-agreement, som EU havde med USA omkring overførsel af data, Safe Habour, hed den, til helvede.
      Så forhandlede man nogen år og nåede frem til ’Privacy Shield’, en ny aftale om dataoverførsel over atlanten. Den er så også lige er røget sig en tur, efter at Screms, via sin NGO ‘None Of Your Buisness’, NOYB.EU, havde klaget igen.  
      Derfor kan Facebook, Google, Amazon, Microsoft og alle de andre, vi alle sammen er dybt afhængige af, faktisk ikke overføre data fra deres europæiske aktiviteter til USA mere.
      Det er besværligt og træls, synes techgiganterne.
      Så hvis nogen har undret sig over alle de der grønne datacentre(der kan ende med at stå for 30 procent af Danmarks energiforbrug) fra Facebook og Google og Microsoft og Apple, der nu er dukket op i det danske landskab til larmende naiv jubel fra diverse lokale borgmestre, ja, så er det altså Max Schreems – og mere præsist, PRISM og NSAs skyld.
      Med lokale datacentre har TechGiganterne nemlig forsøgt at sørge for, at data så bliver i EU, og jo, de gør de da sikkert også en rimelig indsats for, men hvordan det skulle kunne lade sig gøre helt at undgå adgang fra moderlandet USA, er mig stadig en gåde.
      Men hvad ved jeg.
      Det jeg ved, det er altså, at Facebook, som i dag hedder META og som også ejer Instagram og Whatsapp, nu slår sig tøjret og siger at de VIL have data til USA, ellers vil de lukke forretningen i Europa, eller i hvert fald vil de true med det, ligesom de har gjort sidste år og sidste år igen.
      Men måske det også handler om, at aflede opmærksomheden fra det faktum, at verdens mest effektive efterretningstjeneste – og danske FEs store samarbejdspartner, NSA – har snablerne helt nede i alt, der foregår her i Europa? Også i lille Danmark?

      Men måske betyder DET heller ikke så meget.
      Godt nok har vi for tiden Lars Findsen, chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste siddende i fængsel for, måske, at have bekræftet samarbejdet med netop NSA og det samarbejdets blåstempling fra hele folketinget: Angiveligt blev aftalen lavet under Poul Nyrup, der gav NSA direkte adgang til nogen danske kabler på samme måde, som vi nu har givet tech-giganterne adgang til hele Danmark via datacentrene i Odense, Viborg og på Sjælland, hvor Microsoft p.t er i gang med at opføre tre nye.
      Det må man ikke tale om, det er hemmeligt, og det er, måske, det Lars Findsen har gjort sig skyldig i, men det ved vi ikke, for sagen mod ham, og anklagen, er også hemmelig.
      Og nu vi er i gang med at lufte sølvpapirshatten, så må man jo sige, at torsdagens annoncering af et ekstremt bredt samarbejde med USA’s væbnede styrker, der nu skal have deres egne soldater og materiel og våben her i landet, for at sikre vores ‘TRYGHED OG SIKKERHED’, som vores nye forsvarssminister Morten ‘Nødløgn’ Bødskov talte om, ja, det løser jo alle juridiske problemer fra en ende af?
      Som den preussiske general, Carl Philipp Gottfried von Clausewitz, verdens største krigsteoretiker formulerede det: ‘Der står altid en hær i landet. Om ikke din egen. Så en andens‘
      Danmark hær bliver ikke større. Vi har ikke tænkt os at opruste. Det har vi åbenbart ikke råd til.
      Men amerikanerne flytter ind.

      Et af de orginale NSA-slides, der beskriver PRISM


      Så nu er vi simpelthen og strategisk set besat – symbolsk er vi en del af USA?
      Mon vi så får samme beskyttelse af vores data, som Amerikanerne har haft mod PRISM, der som bekendt er rettet mod alle andre end amerikanerne?
      Well.
      Heller ikke det, skal man være alt for sikker på: Fredag var det nemlig breaking news, at en gruppe senatorer i USA, har gravet frem, at CIA spionerer direkte mod deres egen befolkning og gemmer alt hvad de laver digitalt.

      AT VÆRE ELLER IKKE?
      At være amerikaner eller ikke være amerikaner? Det er spørgsmålet.
      Og med det, siger jeg tak for kaffe.
      Og tak for denne gang, med den lille bibemærkning, at jeg faktisk sagde det meste af det her i Fjernsynet men at jeg stadig mangler at høre de oprørte stemmer og se de rasende folkemængder udenfor Christiansborg, der vifter med deres høtyve.
      Der er tomt, bortset fra fredsvagten.
      Vi andre er åbenbart tindrende ligeglade.
      Og måske er det hele lige meget.
      Eller også er det så omfattende, at vi slet ikke kan rumme, hvor slemt det er.
      Hvad synes du?

      KH
      @Kjaerulv.

      Morten 'Nødløgn' Bødskov
      forsvarsminister Morten Bødskov i TV-avisen den 10.02.2022
    • KH KJAERULV: Jeg er så glad for min cykel(skal staten vide hvor den er?)

      KH KJAERULV: Jeg er så glad for min cykel(skal staten vide hvor den er?)

      Velkommen til mit nyhedsbrev, denne gang med lydintro af Gorm Bull, der har doneret sin gyldne stemme til projekt KH Kjaerulv – tak for det, og tak til alle de andre, der har sendt mails og skrevet pæne ting, ja nogen har sågar indsat penge på min PayPal-konto(ja, jeg har sådan een og jo, jeg ved det er pinligt…
      I sidste uge skrev jeg i skyggen af covid – det er ved at lette nu, men der er andre skygger, der trænger sig på.
      Jeg blev f.eks. seriøst uvenner med Klaus Bondam, direktør i Dansk Cyklistforbund på Twitter.
      Det er ærgerligt, for jeg kan godt lide cykler og Bondam er også en rar mand, men han har fået en fiks ide, der ikke vil gå væk. Han mener nemlig, at stelnumre skal være digitale.

      IT-NATIONEN DANMARK?
      »Det er da mærkeligt, at en IT-nation som Danmark hænger fast i en så gammel, analog løsning, som er besværlig at benytte i praksis. En moderne IT-nation og et moderne cykelland, som på en eller anden måde ikke kan mødes, som det er i dag”, sagde Bondam senere til fagbladet ingeniøren, som jeg også har pippet op i – alt sammen efter den infight der var på twitter, hvor mange danske journalister tilsyneladende finder deres historier.
      Når det hele blev lidt voldsomt der, hænger det nok sammen med, at jeg skrev følgende om Bondams forslag om digitale stelnumre: »Så kører idiotien med digitale stelnumre igen«.

      Når jeg skrev IGEN, så hænger det sammen med, at det her forslag om digitale stelnumre var meget tæt på at blive vedtaget i 2016, hvor enhedslisten var bagmænd bag en tilsvarende tanke, som de heldigvis fortrød, for den var nemlig et strålende eksempel på en digitalistisk tankegang – det vil sige, at man digitalisere kun for at gøre det og på det man kalder solutionism: At man har en løsning – i det her tilfælde noget digitalt – der savner et problem.
      Det mener jeg stadigvæk, og det har Bondam taget meget personligt og måske er jeg også kommet til at lyde for bombastisk, men nogen gange bliver jeg bare træt af, at alle tror ting løser sig, hvis bare man smider noget digitalt oveni og glemmer, at hver gang man digitaliserer noget, så skaber man også et megaproblem: DATA.

      DATAGULD
      Jeg ved godt, at du, kære læser og lytter, sikkert mener at DATA må være godt, ikke sandt? Blandt ingeniører og forskere hersker der en frådende appetit på netop data, man kan ikke få nok og det virker som om, det er lige meget hvorfor de indsamles, de betragtes som det rene guld alligevel og skulle de være helt uforståelige, ja så smider man nogen machine learning algoritmer oveni, der så finder en eller anden sammenhæng, man så kan klamre sig til bagefter mens man slår sig på brystet og siger, det i virkeligheden var netop den sammenhæng, man ledte efter.
      Og hvad angår digitale stelnumre er de data der er interessante, bevægelsesmønstre. Den slags fungerer allerbedst, hvis man også kan se hvem der kører på hvilket køretøj og med et digitalt stelnummer har jeg svært ved at se, hvordan nogen kan nære sig for, at bygge ejerens navn og adresse ind i netop det.

      ANONYME BEVÆGELSER
      Hermed tager vi det allersidste køretøj vi har, hvor vi(hvis vi slukker vores mobiler – og det vender jeg tilbage til) kan bevæge os anonymt rundt uden at der gemmes data om hvert eneste sving vi har taget.
      Ret skal være ret: Cykeltyverier er et problem. Der stjæles, iflg. Bondam, over 40.000 cykler om året her i landet og det er en slat, så det er et problem, men det bestemt ikke noget NYT problem, ligesom vold, røverier og mord heller ikke kan siges at være nye problemer, men snarere en slags naturkraft, som vi kan hælde al den digitalitet efter vi har lyst til, uden at det vil få problemet til at gå væk.
      Hvis vi vender tilbage til det, problemet, cykeltyverier, så KAN cykler altså allerede identificeres. Der findes et register over stjålne cykler og hver eneste cykel i Danmark har et stelnummer, man kan tjekke i politiets registre via en ganske vist ikke særlig god hjemmeside.

      EN APP?
      Sjovt nok var der engang en velfungerende hjemmeside og app, men den var drevet af en privat person, og det kunne ordensmagten ikke lide, så den er væk igen. Politiet har en hjemmeside, men den er ikke helt nem at finde – her den mundrette adresse: https://politi.dk/cykler-og-koeretoejer/tjek-om-en-cykel-eller-et-koeretoej-er-efterlyst/tjek-om-en-cykel-er-efterlyst
      Så her er den første ide til Cyklistforbundet: Måske I skulle lave en app i samarbejde med politiet, der var nem at bruge?
      Og her kommer den anden ide, der tager udgangspunkt i det, det hele vist nok handler om: Behagelighed. Stelnummeret sidder nemlig typisk under krankboksen, der hvor pedalerne kører rundt, og kæden smider olie og det betyder, at cyklen skal vendes om, for at man kan se det, og der er ret beskidt dernede. Men på min Raleigh cykel, fra England, hvor de gør tingene på deres egen måde, der sidder stelnummeret på røret op til saddelpinden og kan aflæses uden at vende cyklen på hovedet.
      Måske skulle man gøre det til et lovkrav – eller endnu bedre, indføre en QR-kode i stedet, så stelnummeret ikke ender som en slags meget lille nummerplade.

      NUMMERPLADE-NUMRE
      Nummerplader er nemlig et problem, hvis man bekymrer sig om privatliv. Bevares, det er smart på biler og motorcykler og kommet for at blive, men Rigspolitiet har de seneste år plastret veje og broer til med såkaldte ANPG-kameraer, automatisk nummerplade-genkendelse, hvor man kan fjern-aflæse, og registrere, alle biler, der passerer. Til at begynde med, sagde politiet, at man kun ville gemme registreringer af biler, der var efterlyst eller hvor man havde en sag på ejeren. Men det holdt ikke længe: Først blev alle registreringer gemt i 24 timer, senere en måned, og nu er man oppe på 2 måneder! Dvs. at hele dit kørselsmønster reelt findes hos politiet og de kan slå tilbage hvor du har været for to måneder siden. Og nej, du kan ikke længere bare køre udenom, de er overalt, nu, de kameraer.
      Og det er faktisk værre endnu: Nu sælges den teknologi til os alle sammen som et stykke behagelighed: Køb din benzin – med nummerpladen, foreslår Cirkle K. Og når du krydser Storebælt, ja så kan du da også betale, næsten uden at betale – med din nummerplade, så du ikke skal holde stille og fumle med et kort eller din BroBizz – de to sidste foretrækkes således frem for kontant og kort, og der gives pænt store rabatter, hvis du vælger denne moderne, digitale løsning.

      POLITIMANDEN MED BLOKKEN
      Et billede på ANPG: Forestil dig, at der står en politimand ved siden af din bil hver gang du kører og skriver tidspunktet og den retning du tager op, at der står flere politimænd efterhånden som du kommer frem, og at de alle sammen skriver ned og at ham, du så, da du kørte afsted, først slutter dagen når du kommer hjem igen.
      Lyder det hyggeligt? Nej vel. Men det er det, der allerede sker nu. Også selvom du er helt uskyldig. Og det er det, jeg frygter, det vil ende med, hvis der skal laves digitale stelnumre på vores analoge cykler.
      Og for lige at blive mere teknisk: Hvis man sætter det, der hedder en NFC-Chip(near field communication) i en cykel, så kan den aflæses på afstand. NFC er såkaldt passiv transponder, hvor politiet – eller andre – kan sende et signal mod chips, der så svarer igen med et tal eller et navn eller hvad man nu har bedt den om, som man så igen kan sætte op imod en database: Stjålet eller ikke stjålet.
      Men hvorfor nu nøjes med det? Man kan sætte passive sendere op, der spørger alle cykler der passere. Senderne ved man hvor er så vi får et mønster på en bestemt, måske stjålet cykel og så kan man vente på den og anholde tyven og levere den tilbage til rette ejermand – hvis altså man har tid til det?
      Man kan også bare nøjes med at lave mønstre over alle bevægelser af cykler i en by – med ID og navn og det hele.
      Men sådan ender det nok alligevel ikke. For jeg har en nemmere ide – der også er digital, så alle bliver glade:
      Den sidste ide til de mange stakler, der mister deres dyre ladcykler og racere og el-cykler lyder nemlig sådan: Køb dig din egen GPSsender og monter den i stellet? Eller en AIR-tag fra Apple? Så kan du selv spore din cykel og prøve at ringe til politiet og fortælle dem hvor den er.
      For hvorfor blande staten ind i den slags? Og hvad skal man med et fuldt register over alles cykler?
      Om politiet så kommer og henter den hvis den er stjålet og fundet, er en anden sag, men her kunne Cyklistforbundet måske være behjælpelig, i stedet for at indføre meningsløs teknologi, der med al overvejende sandsynlighed ikke vil medføre færre tyverier, men mere overvågning og registrering af vores frie færden i det offentlige rum.

      ROKADEN
      Nok om det? Sikkert ikke, men jeg skal også lige nå at nævne minister-rokaden i denne uge: Tine Bramsen, der ellers har siddet på en brændende stol i den farceagtige håndtering af forholdet mellem FE og NSA, en rapport fra Tilsynet med EfterretningsTjenesterne(TET) og ikke mindst: Anholdelsen af den tidligere chef for FE Lars Findsen, hun skal nu være transportminister og så er det ikke hendes problem mere.
      Måske hun kan nøjes med at digitalisere stelnumre? Det bliver ihvertfald hendes område.
      Det med FENSA-skandalen, det er så tilgengæld blevet Morten Bødskovs, for nu er han forsvarsminister.
      Før det var han skatteminister og der var i den grad også ild i hans stol. Flammerne kom fra den nye, digitale, kunstig intelligensdrevne ejendomsvurdering, et ‘brainchild’ fra Troels Lund Poulsen, V, i 2010, der har vist sig noget svært at få ud. Det har skullet være færdig siden 2017 men er siden er doblet i pris og det virker ikke. Og hvad værre er: Der skulle være færre ansatte til at få det til at virke. Det er ikke sket: NU er der dobbelt så mange som før. Og regningen vokser konstant.

      https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/sau/spm/202/svar/1849471/2518450/index.htm


      Og så var der sagen med det nye indrivelsesystem, der heller ikke virker og som hidtil har kostet over en milliard – bare i konsulentkroner.
      Det virkelig smarte ved den her rokade er imidlertid ifht. SAMRÅD. Hverken Bødskov eller Bramsen kan nu indkaldes omkring det, der før var deres ansvar – det lå ellers lige til højrebenet at ville tale med Bødskov om SKAT massive deroute, men nu kan han ånde lettet op – nu er det en andens problem, og han tager plads i sikkerhedsudvalget, sammen med FE og PET.
      Det sidste tror jeg han har det aldeles glimrende med: Jeg har engang deltaget i DRs debatten sammen med ham, hvor jeg blev hilst med et hånligt: ’Nå, der har vi Snowdens bedste ven’, før han drejede om på hælen og talte med nogen andre.
      Men hov: Jeg glemte næsten det med mobiltelefonerne. At man ikke skal have dem med, når man cykler på sin analoge cykel. Det skal man som bekendt ikke, fordi Danmark, i modsætning til en masse andre lande, har masseovervågning af mobiler. Det hedder Logningsbekendtgørelsen og den er stadig aktiv, trods tre domme ved EU-domstolen, der har krævet vi holder op.
      Justistminister Nick ’Overvågningerfrihed’ Hækkerup vil ikke give sig og han har stadig flertal for den nye udgave af loven, han prøver at få gennemført, så han tager al kritik roligt. Så roligt, at han i Berlingske Tidende tillod sig, at undre sig over, at Ingeniørforeningen også er imod den logning, der betyder, at hver gang du ringer til nogen eller sender en sms, så registreres der hvem du har fat i og hvor du er imens. Ministeren mente ikke, at medlemmerne i Ingeniørforeningen kunne stå bag deres egen fagforening, og opfordrede dem til at lave oprør, så de ikke medvirkede til, at gøre det nemmere for forbryderene, som han sagde.
      Ingeniørforeningen har repliceret, at de har skrevet bunker af høringssvar og at de mener det samme som de har ment gennem længere tid.
      Hækkerup har ikke svaret.
      Og nu må det være nok for denne gang.

      KH Kjaerulv

      PS: Endnu engang tak til Zencurity for sponsorat

      En cykel med stelnummer, der kan aflæses uden man vender den om – en Raleigh.


      

    • KH @KJAERULV: Rethaverisk logning i Stasiland?

      KH @KJAERULV: Rethaverisk logning i Stasiland?

      Januar, Ja, NU, AR!
      Dagene er mørke som et TV, der er hevet ud af stikkontakter fordi det ikke længere har internet og fordi antennekablerne næsten er døde og fordi det er grimt og skærmen er knust, og der tegner sig sære mønstre, regnbuer åbenbarer sig der, lys på flydende krystaller.

      Jeg har været stille ret længe nu. Det er Omicrons skyld, det lille ‘O’ – i modsætning til det andet græske, STORE O – O-mega…
      Efter over et års forsigtighed og ansvarlighed og ikke mindre en tre vaccinestik, har jeg nu alligevel fået Covid, Corona – i omicron modellen, og alle siger den er mild, og ja, den ligner da heller ikke noget af det, jeg frygtede sidste år, en hosten dødt lungevæv op, iltmangel, respirator…død.
      Jeg lever skam fint og har ikke været på hospitalet, og kun taget tre dage under dyner.
      Nu forsøger jeg at gå påklædt rundt, men jeg er hele tiden træt og sover tre timer lange middagslure og har en koncentrationsevne som en guldfisk og kører alting hjem på rutinen….

      RETHAVERI
      Og apropos rutiner: Jeg har det svært med Nick Hækkerup. Han har en facon, der irriterer mig. Han er vel egentlig det, man kalder RETHAVERISK, der hvor jeg kommer fra – altså én, der altid mener, han har ret og alle andre tager fejl og det er faktisk meget udbredt og måske lider jeg også selv af det, og DET kommer jeg tilbage til.
      De rethaveriske kendetegnes også ved, at de altid har styr på detaljerne ned til mindste suk, og gerne gør alle andre opmærksomme på, at de tager fejl. De rethaveriske har derfor på en måde ret, men kun fordi, de grundlæggende har taget fejl, eller rettere: Fordi de har låst en diskussion eller debat så fast, spærret den inde, så man ender med at diskutere formuleringer og præsise ordvalg og citater i stedet for at tage fat i det centrale, det som vi andre ved, ligger bag et citat.
      Tak f.eks. dette her tweet, som Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening lagde på twitter ovenpå Nick Hækkerups deltagelse i et samråd om den nye lov om generel og udifferenteret logning, aka logningsbekendtgørelsen, torsdag formiddag, et samråd jeg fulgte live fra min skærm med stigende uro i kroppen.
      ’Justitsministeren sagde, at de, der går op i #ulovliglogning, er “forbrydere og dem, der bor på rockerborge”. Vi er ret mange, der er bekymrede, fordi vi går op i menneskerettigheder og privatliv’ skrev Camilla Gregersen og det var der næsten 1000 mennesker, der syntes lød helt vildt groft, og så var der en flok rethaveriske twitter-brugere, der mente, at det simpelthen var løgn, at justitsministeren har omtalt de, der er imod logning, som ’forbrydere der bor i rockerborge’,
      En podcastvært og studerende kaldte af flere omgang citatet ’decideret forkert’ og blev i den grad bakket op socialdemokraten Bjørn Brandenborg: ’Det er jo taget fuldstændig ud af en sammenhæng. I øvrigt refererede ministeren noget Preben Bang tidligere har sagt’.
      En journalist fra det nye, falske 24syv var også godt i gang, men har nu slettet alle sine tweets.
      Men hvad VAR det så, den gode Hækkerup sagde?
      ”Som jeg har sagt før, har vi fremsat det her lovforslag, ikke fordi vi har lyst til at ændre logningsreglerne, der gælder i dag, men fordi vi skal – på grund af EU-domstolens dom. Jeg tror, det var Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, der sagde, at de eneste, der for alvor havde grund til at rejse flaget over det her er forbryderne og dem, som bor på rockerborgene. Vi har derfor gjort og gør fortsat hvad vi kan for at ændre EU-domstolens opfattelse.”

      MENINGEN?
      Sagde Nick Hækkerup så direkte, at alle der er glade over, at den gamle logningslov skal laves om, er rockere eller forbrydere? Nej, det gjorde han vel rethaverisk set ikke. Men skal vi ikke være enige om én ting: Det var det, han mente.
      Og det er det, Camilla Gregersen og jeg kunne mærke, da han sagde det.
      Det handler nemlig om, hvad der bliver sagt. Ikke altid om, hvad der siges.
      Jeg faldt selv i gryden lidt senere – jeg havde nemlig lyttet til hele samrådet fra min computer og liveblogget to hækkerup-citater:
      ‘EU-domstolen står på forbrydernes side’
      Og: ‘Der er solid dokumentation for, at EU-domstolen er aktivistisk’
      Det første citat, at EU-domstolen står på forbrydernes side, fik DR-journalisten Henrik Moltke ud af røret med et, ’Hvad er tidskoden?’ – hvorved han refererede til selve optagelsen af det, jeg havde set live og som nu lå derude.
      Jeg sagde som sandt var, at det måtte han selv tjekke og det gjorde han så og kunne triumferende meddele, at jeg tog fejl: “(..) det er den type forbrydelser som vi desværre ikke længere kan efterforske fordi EU-domstolen står på forbrydernes side” hvis man skal citere fair’, skrev han, og understregede dermed, at det havde jeg så IKKE gjort.
      Men det har jeg. For det sagde han jo.
      Han sagde det og han sagde også andre ting, selv i sammenhængen er det jo stadig sandt, men nu bruger vi så i stedet fire tweets på at nå frem til noget andet og glemmer det helt centrale:
      Hvad det her handler om.
      Hvad Nick Hækkerup MENER!
      Og han mener tydeligvis, at EU-domstolen er både aktivistisk, politisk og at den dermed står på forbrydernes side.

      ESSENSER
      Og her ved jeg godt, at det kan JEG ikke vide noget om. Og jeg er, især som en slags journalist med pressekort men ikke tilknyttet et bestemt medie, forpligtiget til kun at skrive HELT præcist hvad Hækkerup og alle andre siger, hører jeg en forarget flok hyle
      Men det er jeg ikke. Jeg er forpligtet til at linke til hele sammenhængen, hvis nogen vil have den. Og så er jeg forpligtet til, at finde essensen af hvad Hækkerup siger.
      Der er i dag en rethaveriskhed, nævenyttighed og et citat-hysteri, der gør det enddog meget, meget svært at nå frem til noget som helst, og at dømme efter f.eks. DRs ikke-eksisterende dækning af det her samråd, så er det som om journalisterne simpelthen giver op over for alt, der ikke bare kan kopieres fra et direkte tweet eller en Facebook-opdatering.
      Da JEG blev uddannet journalist for frygtelig mange år siden, var det kun i radioen og på direkte TV man blev citeret PRÆSIS for hvad man havde sagt(med mindre man blev klippet i stykker og sat sammen med cleansound og dækbilleder) – politikere udtrykte sig i virkeligheden pænere og mere formfuldendt på tryk end i virkeligheden, fordi journalisters opgave dengang – og nu, mener jeg – var at klargøre, hvad der bliver sagt, ikke hvad der siges.

      MASSEOVERVÅGNING
      Men nok om det. Lad os tale lidt om det, som stort set ingen medier har taget op, men som er det, det hele handler om: Masseovervågning.
      Den logningsbekendtgørelse, som EU-retten har kendt ulovlig tre gange, betyder, at danske teleselskaber er tvunget til at gemme hvem du ringer og smser med og hvor du er imens+en række oplysninger omkring dit brug af internettet. Sidste kommer der flere og flere af.
      Det hele bliver gemt i et år, og politiet kan hive de oplysninger ud af teleselskaberne med en dommerkendelse, der må siges at være ren rutine at få, og det gør de hele tiden!
      Men hjælper det så noget?
      Well.

      De, som Hækkerup plejer at kalde aktivister og som han sammenligner med forbrydere i rockerborge, ved at citere Preben Bang Henriksen, uden at tage afstand fra citatet, ja, de har længe efterlyst statistikker på brug af data og om man faktisk har opklaret noget den vej.
      Jeg kan afsløre, at det kniber med data, hvilket i den grad kan forklare, hvorfor Nick Hækkerup hele tiden taler om voldtægter, mord og hjemmerøverier mens han i en uendelighed gentager, at logning af hele befolkningen er et utroligt vigtig værktøj for politiet – et politi, der har mere end svært ved at forklare hvordan, hvor meget og hvorfor.
      Det bliver – efter MIN mening – endnu værre, når Hækkerup så pludselig taler om unge kvinder, der er bange for at gå på gaderne, og som skulle blive endnu mere udsatte, hvis logningen holder op.
      Hvis det argument skal holde, ja så har unge kvinder jo været rasende trygge ind til nu? Og har han ikke glemt, at det først er BAGEFTER man MÅSKE kan se, hvilken gerningsmand, der har overfaldet én, hvis altså der stadig findes en gadekriminel, der er dum nok til at have sin (egen)telefon på sig, når de laver kriminalitet?

      TILLID og KONTROL

      Men vi nærmer os en slutning. Og nu vil jeg selv være rethaverisk, for det her, det ved jeg, jeg har ret i, og det gider jeg ikke diskutere:
      VI er nød til at tale om TILLID.
      Tillid til borgerne fra statens side. Og den slags, den bliver ikke større af, at man overvåger os ALLE sammen hele tiden. Tværtimod.
      Dansk ret, er baseret på en uskyldsformodning, at man er uskyldig til det modsatte er bevist.
      Stadig og kontinuert logning af vores lokation og hvem vi taler med er permanent mistænkeliggørelse. Det er, at line hele befolkningen op som en række mistænkte, uden vi rigtig mærker noget til det, før vi en dag pludselig gør.
      Jeg kender ingen, der kan have noget seriøst imod alvorlig overvågning af en regulært mistænkt, eller en gruppe mistænkte, hvor man kan skaffe dommerkendelser og hvor det bagefter vurderes om det var rimeligt, at man har rodet rundt i folks telefoner og fundet ud af hvor de har været og hvem de har været sammen med.
      Den er fin, og det mener EU-domstolen sådan set også.
      Men det er – siger JEG, HØJT – ikke det Danmark, jeg kan lide, hvis vi skal vænne os til at, at staten altid skal vide hvor vi har været – og dermed hvem vi har været sammen med. Uanset formålet er det klamt og farligt og ja, det er fuldkommen som i STASI-Østtyskland og der gider jeg ikke bo.
      Punktum.
      Det er også ulovligt at masseovervåge.
      Heldigvis. Uanset hvad og hvordan Nick Hækkerup formulere sig.
      Og nu vil jeg stikke min rethaveriske, subjektive, pibe ind, velvidende at jeg har overskredet min egen opmærksomhedstærskel – og din?

      Kærlig Hilsen
      @Kjaerulv

      PS: Dette nyhedsbrev var sponseret af Henrik Kramselund og Zencurity – test og audit af infrastruktur, samt undervisning i samme!
      Hvis du også vil sponsere nyhedsbreve – send mig en mail!

    • KH @Kjaerulv: De Hemmelige Socialdemokrater?

      KH @Kjaerulv: De Hemmelige Socialdemokrater?

      Velkommen til et nyhedsbrev fra @kjaerulv –med  lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så find mine kontaktoplysninger og send en mail?

      Der findes to efterretningstjenester i Danmark. Mindst.
      De to, vi kender og som bliver betalt af staten for at sikre henholdvis den ydre og den indre sikkerhed, hedder FE, forsvarets efterretningstjeneste og PET, politiet efterretningstjeneste.
      FE skal som udgangspunkt tage sig af ydre trusler og kontraspionage, altså fremmede agenter i Danmark, der spionere imod os, men har på det seneste fået flere opgaver indenfor cybersikkerhed, her især Center for Cybersikkerhed, der er under FE.
      Og ja, grunden til jeg taler om det her, er selvfølgelig på grund af Lars Findsen, der er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis man altså kan være det, når man sidder i fængsel, for det gør han lige i øjeblikket, sigtet efter den paragraf 109, landsforræder-paragraffen, som jeg har talt om før i det her nyhedsbrev.
      Findsen har ikke mulighed for at fortælle hvad der er sket, da sagen foregår bag lukkede døre. Men han og hans forsvarer har fået ophævet navneforbuddet og i forbindelse med det, nåede han at udtale til pressen, at han mener at anklagerne imod ham er ’fuldkommen vanvittige’.
      Pressen, der som bekendt også har haft besøg af FE og PETs chefer, der skulle minde dem om, at også DE er underlagt paragraf 109 og læner sig op af samme behandling som Findsen hvis de skulle få alt for gode ideer, de skriver nu løs som gale, men samtidig lidt forsigtigt, for at finde ud af, hvad der mon kan være sket, og hvis jeg havde været mit gamle jeg ville jeg også være kommet med en eller anden knap så hemmelig forklaring – men det vil jeg lade andre om.

      OBERSTEN OG KOMMANDØREN
      I stedet vil jeg fortælle noget til det, man i medierne kalder BAGGRUND.

      forsiden af Wilhelm Christmas-Møllers bog fra 1993

      For at kunne gøre det, har jeg hevet den fremragende bog, ‘Obersten og Kommandøren’ af Wilhelm Christmas Møller ned af hylden i reolen. Bogen er en meget velskrevet og ret personlig gennemgang af hvad forfatteren kalder ’Efterretningstjeneste, sikkerhedspolitik og socialdemokrati i 1945 til 1955’ og i det med socialdemokratiet, det er værd at holde fast i.
      Obersten var Hans Matiesen Lunding, leder af dansk efterretningsvæsen hele livet, kun afbrudt af et brutalt ophold i koncentrationslejr, hvor han var dømt til døden – men slap.
      Kommandøren var Poul Adam Mørch, der tilbagte krigen i Sverige som leder af undergrundshærens efterretningsvæsen, Nielsen og Møller, som det blev kaldt.
      Sammen stod de for opbygningen af den militære E-tjeneste i Danmark.
      De var meget forskellige.

      Mørch var konservativ og af god familie mens Lunding var fra fattige kår i Sønderjylland og socialdemokrat helt ind i hjertet.
      Det sidste betyder mere end man skulle tro. Historisk set, hævder forfatteren, er socialdemokratiet nemlig det eneste parti, der seriøst har interesseret sig for efterretningsvæsenet, og har gjort det lige siden befrielsen.

      REGISTRERE KOMMUNISTER
      Socialdemokratiet var faktisk så glade for det hemmelige, at de havde deres helt eget efterretningsvæsen, kaldet Arbejderbevægelsens Informations Central, der fungerede fra 1944 og helt op til 1972. Informationstjenesten blev styret fra LOs hovedkvarter i København, og havde, da den var størst, 6000 informanter på store arbejdspladser. Deres simple opgave var, at registrere kommunister, deres adresser, fødselsdata og i flere tilfælde også navne på ægtefæller.Oplysningerne blev givet videre til Politiets Efterretningstjeneste og det amerikanske CIA i et samarbejde, med amerikanerne, der har fundet sted kontinuert siden 2. verdenskrig, først med OSS, senere altså CIA og nu altså NSA, National Security Agency.
      Vi kender ikke sigtelsen mod Lars Findsen. Det kan være hvad som helst. Han KUNNE jo have været dobbeltagent? Eller noget andet. Men det man måske går efter ham med, og det der gættes på blandt mine kolleger, er afsløringen af den aftale socialdemokraten Poul Nyrup indgik med Bill Clinton og NSA i 1997.
      Den aftale gav, ifølge ikke mindre end fem journalister på Berlingske, NSA adgang til et kabel et sted i københavn, hvor man kunne følge med i kommunikation fra blandt andet Kina.
      Problemet var, at al mulig anden international data og telefontrafik – fra hele Danmark og ind og ud af landet – også løb gennem det kabel, men det valgte man at se stort på, hvilket i maj måned eksploderede i historien om, at FE havde hjulpet NSA med at overvåge tysklands kansler Angela Merkel.
      Men: Det var jo amerikanerne, vores, og historisk set, især socialdemokratiets venner. Og vi har sikkert fået noget tilbage for ulejligheden.

      YHEM
      Selve aftale har været YHEM, som det hedder, Yderst Hemmelig, men det har ikke forhindret pressen i at skrive om det og Socialdemokratiet i at benægte alt med den stærkt indstuderede sætning: “Vi har ingen grund til at antage, at der finder ulovlig overvågning sted”. Og nej, den var ikke ulovlig, faktisk ligger der angiveligt et stykke papir med hele aftalen i FEs hovedkvarter på Østerbro, med underskrifter af samtlige forsvarsministre siden Nyrup-regeringen, inklusive, må man formode, Tine Bramsen. Hun har hidtil været påfaldende tavs.
      Socialdemokratiet har altid vist stor forståelse for efterretningstjenester, og er der nogen, der gennem tiderne har hjulpet med at rage kastanjerne ud af ilden, hvis FE eller PET – og især deres meddelere -kom til at klokke i det, så er det Socialdemokratiet.
      ’Ved at lægge ryg til en efterretningsudvikling, der ikke altid var demokratisk, set fra en ideel synsvinkel, fik partiet et ansvar, der betød at det senere og efter evne lagde låg på de skandaleagtige sager, der opstod med mellemrum’, skriver Wilhelm Christmas-Møller.
      Christmas-Møller fortsætter med at forklare, hvordan politikerne og tjenesterne nærmest har en drejebog for at dræbe sager, når de kommer i medierne, en drejebog, der inkluderer læk af injuerende oplysninger mod modstandere og lange, lange sagsbehandlinger i diverse kommissioner og udvalg, så længe, at ingen længere kan huske, hvad sagen gik ud på, når den endelig når en slags afgørelse, lidt som da de tre landsretsdommere afviste sagen omkring Tilsynets med Efterretningstjenesterne whistleblower, og beskyldningen om, at FE havde overvåget danskere ulovligt – på samme dag, som Støjbjerg-sagen blev afgjort.

      DEN LOKALE FE’ER?
      Men tilbage til min bog: Når Wilhelm Christmas-Møller er interessant og ved så meget, så det fordi han selv arbejdede i militærets E-tjeneste, det nuværende FE, i 15 år. Han var sig også paragraf 109 bevidst og undlader at skrive om den periode han selv var ansat i, og nøjes med at kigge tilbage på rent historiske forløb, hvortil der findes kilder.
      Dansk presse har altid opført sig pænt. Som Wilhem Christmas-Møller konstaterer, så har beliggenheden af ’Villaen’, FEs lyttecentral på Aflandshage, stort set ikke være omtalt.
      ’flertallet af disse har i virkeligheden været ganske loyale overfor de legitime og lovlige dele af de danske e-tjenesters arbejde’, skriver han.
      Spørgsmålet er, om især PET presser den loyalitet for hårdt nu.
      Og selvom jeg har lyst til at fortælle mere om Willliam Colby fra CIA, Stay-Behind-netværk, Forsvarets Central Radio og ikke mindst GLADIO, så vil jeg nu nøjes med at konstatere, at det er påfaldende, at det er PET, der har overvåget FEs chef.
      De to tjenester har nemlig altid ligget i krig med hinanden om bevillinger og indflydelse, og som det ser ud nu, er det PET, der går af med sejren.
      Lars Findsen, der som jurist i forvejen repræsenterer et DJØF-element i en ellers militær tjeneste, har en fortid som chef hos PET, og byttede i sin tid plads med Thomas Ahrenkiel, også DJØFer uden stjerner på skuldrene. Sidstnævnte var i spil til en ambassadørpost – i Berlin – men holder nu lav profil i det private.
      Både Findsen og Ahrenkiel er blevet ansat under borgerlige regeringer. Og begge er nu ude af systemerne.

      ET STYKKE VEJ
      Hvad angår Findsen og hvorvidt han har gjort noget forkert eller ej, så må tiden og domstolene vise det.
      Indtil videre kender vi end ikke sigtelsen.
      Jeg skal her bare igen henvise til min bog:
      “Hermed rejses spørgsmålet om, hvor langt en E-chef bør og må gå på egen hånd, hvilket vil sige uden politisk rygdækning? Det er min opfattelse, at han for effektivitetens skyld må være rede på at gå et stykke vej”, skriver Wilhelm Christimas-Møller.
      Og lige et lille ‘heads up’ her til sidst:
      Rygter i mediebranchen siger at der under den kolde krig – og måske sågar den dag i dag – altid var EN journalist på enhver redaktion i Danmark, der var direkte forbundet til PET eller FE, og som var villig til at tage telefonen og ringe til hovedkvarteret, hvis noget pinligt var under opsejling – eller til at skrive artikler, der sendte resten af pressen i en anden retning. I disse tider vil jeg nok anbefale de af mine kolleger, der danser på kanten af 109 at kigge sig godt over skulderen og tænke lidt over, hvem på kontoret, der altid er sært velorienteret og som synes at være immun overfor fyringsrunder og omplaceringer.
      Og så snakker vi ikke mere om det – det er der nok andre der vil gøre.
      For vi skal også nå et par andre ting.

      DATAETISK URÅD?
      I denne uge har formanden for det tydeligvis vingestækkede dataetisk råd, Johan Busse, klaget i sin nød over ikke at være blevet hørt, da Morten Bødskov og SKAT lige fik fiflet en lov igennem, der giver SKAT mulighed for adgang til ALLE oplysninger om borgerne, inklusive potentielt politisk tilhørsforhold, så de kan træne en algoritme. Der er nul begrænsninger, ja, man har sågar tænkt sig, at trække på åbne kilder som køb på den blå avis og Facebookopslag i bedste techbro high-tech STASI-stil. Folketinget vedtog det bredt, om end flere politikere nu har fået lidt kolde fødder og jamrer sig over ikke at have tid nok, til at sætte sig ind i den slags komplicerede sager.
      Busses Data Etisk råd, er som sagt ikke blevet hørt, selvom det må siges at være lige deres område, hvilket endnu engang understreger, at databeskyttelse og etik kun er noget forvaltninger beskæftiger sig med, når det passer dem. Dataetisk Råd er under alle omstændigheder kun et råd. Og man behøver ikke rigtig lytte til dem. Det er synd. Ikke mindst for tilliden til staten.
      Så går de anderledes hårdt frem i Frankrig, hvor deres datatilsyn har stanget mega-bøder ud til både Facebook og Google for, bevist, at have sjusket med cookies gennem lang tid: I Frankrig, hvor tilsynet ikke sidder under et ministerie, og hvis angørelser ikke kan ankes, har det kostet de to techgitanter 210 millioner euro!
      Det kunne vi, i lille Danmark, hvor vi helst vil være venner med amerikanerne, godt lære lidt af. Ikke?
      Og hvis vi ikke vil det, så bør vi nok se at få trænet vores etiske muskler, før vi høvler data ind og fodrer dem til algoritmer, som ingen forstår, og som derfor ikke kan holdes ansvarlige – end ikke for paragraf 109.

      Kærlig Hilsen
      @Kjaerulv

      PS: Hvis du vil vide lidt mere om FE og aflytning, så kan du med stor fordel se det her aldrig sendte TV-program, DECODE, som jeg var med til at lave – det er en såkaldt PILOT, og DR ville ikke røre det med en ildtang.

      Christmas-Møllers beskrivelse af, hvordan man dysser en E-sag ned
    • KH @Kjaerulv fra MATRIX.DK: Godt nytår fra et samfund, der er en computer, der ikke virker

      KH @Kjaerulv fra MATRIX.DK: Godt nytår fra et samfund, der er en computer, der ikke virker

      Velkommen til et nyhedsbrev fra @kjaerulv –med  lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så find mine kontaktoplysninger og send en mail?

      Godt nytår – håber i er kommet godt over på den anden side og ind i den nye vitualitet, der hedder 2022.
      Jeg har set den nye Matrix film, resourrections, genopstandelserne. Det blev ikke i biografen fordi de jo som bekendt er lukket ned, men via Apple TV – fra en smartphone til et smart-TV – rimelig skærm men ikke noget biograflærred.
      jeg så den 2. januar fordi det føltes passende som begyndelsen på et nyt år og fordi jeg faktisk havde glædet mig til at se den efter at have dyrket de meget sparsomme trailers, der kom ud.


      Jeg havde glædet mig til at gense NEO, aka Thomas Andersson aka skuespilleren Keanu Reeves, der om nogen har lavet sig en karriere på de tidligere tre film i den originale Matrix Trilogi. Den første var og er stadig den bedste kan jeg godt afsløre, om end Reeves og hans livlange Matrix kærlighed, Trinity, spillet af Carrie Ann Moss, spiller med en nyfunden tyngde og værdighed, der på mange måder er det meste værd: Man tror kort sagt på de to og deres kærlighed, for The Matrix er i virkeligheden også – og måske endda mest – en historie om, at kærlighed besejrer alt!
      Trilogien, som nu er en kvartet har altid givet den fuld gas med effekter, og når de to endelig holder hånd og ser hinanden ind i øjnene, ja, så eksplodere alting og alle de onde forsvinder i et inferno af krudtrøg og det er faktisk rørende og smukt.
      Resten af filmen derimod ved ikke rigtig hvad den vil udover at være….den fjerde Matrix film. I DEN er Neo igen Thomas Andersson – han er ikke længere hygge-hacker med et kedeligt kontorjob, men ledende spildesigner, der har lavet et computerspil, der hedder….The Matrix.

      FLASHBACKS
      Hans onde chef tvinger ham til at lave en opfølger, og det giver ham hele tiden flashbacks, som han og hans psykolog tror er psykotiske anfald, men vi ved naturligvis bedre, lige fra begyndelsen.
      Og, ja der skal ædes masser af røde piller og hamres en masse Kung Fu før Neo – og Trinity, der først skal frigøres for en familie-simulation med falske børn og mand – kan flyve afsted sammen.
      Men denne gang er det ikke Neo der på messiansk vis stiger mod himlen, det er Trinity, kvinden, der både kan slå en prober næve, køre en motorcykel med Neo bagpå og altså, viser det sig til sidst efter at Neo har opgivet den evne, at flyve.
      Sidste ord i filmen – så vidt jeg husker det- var: Vi har fået den bedste gave mennesket kan få – en ny chance.
      Den chance er spildt, og jeg ærgrer mig lidt over den film, ikke at jeg ikke var underholdt, men at den vil mig så lidt, når der var så mange muligheder for at skrive sig seriøst ind i samtiden. For at sige noget om vores moderne liv, altså det, der er opstået EFTER den første Matrix film fra 1999, for sølle 23 år siden.
      Dengang var smartphonen ikke opfundet og internettet var stadig en lille smule eksotisk for de fleste og sociale medier bestod af postlister på hjemmesider.

      ELEVATOR
      I én, synes jeg lidt ensom scene, tager Matrix Resurrection fat på det spring:
      Thomas Andersson er i en elevator, der kører ned. Vi ser ham og de andre i elevatoren, oppefra, som stod vi ovenpå dem. Thomas kigger op. Direkte ind i kameraet. Alle andre ser ned. På deres telefoner og ind i det som Facebooks Mark Zuckerburg at gode grunde ikke har døbt the matrix, men META, og det er egentlig rigtig meget meta, for Matrix Ressurrections er i den grad en metafilm om et dobbelt univers, hvis ambition er den samme som METAs: At få os, brugerne til at investere endnu mere tid og opmærksomhed på at interagerer bevidstløst med hinanden gennem maskiner, der så tapper os for data på næsten samme måde, som The Matrix der har hele menneskeheden koblet op til et el-net og bruger dem som batterier.

      DATABATTERIER
      På Facebook og i sikkert endnu højere grad i det nye META, er vi databatterier, der leverer informationer om os, der kan bruges til at sælge os ting eller manipulere os.
      Det er sådan det er og jeg synes ikke helt, at Matrix Resurrections formår at få den pointe på plads i noget, der faktisk ender med at ligne netop de videospil, som Paul Andersson designer – og som måske indenfor forbavsende kort tid vil være at finde på META i en Occolus Rift udgave med VR-briller og handsker og hovedtelefoner. I hvert fald vil der nok være SKINS, så man kan være Neo eller Trinity eller agent Smith, mens man tramper rundt inde i sin stue iført en bunke skærme og ledninger, og udefra – for den ikke forbundne – ligner en besat person midt i et psykotisk anfald.

      UD AF META
      Herhjemme kan man også få sig en Matrix-agtig oplevelse – endda uden at forstå hvorfor.
      Den 29de december røg tegneren StineStregen – aka Stine Spedsbjerg – ud af Facebook. Hun blev deaktiveret, og dermed brutalt revet ud af sin Matrix-ærtebælg, den vi alle sammen sidder i:  ’Din konto er blevet deaktiverret.  Du kan ikke bruge facebook, fordi din konto eller aktiviteten på den ikke følger vores fællesskabsregler’, lød begrundelsen som tegneren postede på et andet socialt medie, Twitter med teksten, ’Nå, men jeg brugte den heldigvis heller ikke til andet end mit arbejde’…

      Ordet DEAKTIVERET er interessant – fordi det er meget, meget Matrix at kunne slukke for folk som det passer én – men det er et sidespor, for det, der virkelig har fået folk op og køre er problemet med at klage over sådan én de-aktivering, for det kan man ikke rigtig, da det man prøver at klage til i virkeligheden er en maskine, der kun tænker i matematik, ganske som simulationerne i The Matrix og ligeså firkantet og dumstædigt som var de ALLE sammen agent Smith bag solbriller.
      Facebook bruger en blanding af underbetalte folk i 3de verdens lande på forfærdelige kontrakter  men langt overvejende algoritmer til at finde ud af, om folk skal smides ud eller ej. Og selvom de, altså algoritmerne, skriver venlige standart-svar er de ikke til at diskutere med.
      Så hvis Stinestregen skal have en chance for at komme tilbage skal hun på en eller anden måde påkalde sig menneskelig interesse – og det er der p.t. kun én måde at gøre på: Via medierne!
      Heldigvis for hende skrev Politiken lidt om det og historien blev re-tweetet en del gange, blandt andet af Journalistforbundet, og så var der pludselig åbent igen.- fordi et menneske havde fundet ud af at det måske var dårlig presse….?

      ROBOTSNAK
      Det er ikke kun Facebook, der kører helt automatisk, det vælter med historier fra folk, der har mistet deres konti uden at forstå hvorfor: Undertegnede har selv haft ørene i TWITTERS maskine i december sidste år, hvor jeg af stadig uvisse grunde blev de-aktiveret i en måned og hvor alle klageadgange tydeligvis var robot-bemandede og ikke gav noget resultat.
      Men så skrev jeg en artikel til PROSA-bladet og den blev retweetet rigtig meget, og SÅ blev der på mystisk vis, åbnet igen – helt uden forklaring, hverken på de-aktiveringen eller rea-ktiveringen…
      Stinestregen og jeg kom altså tilbage igen – omend hun p.t. kun har kontrol over sin Instagram – ikke sin Facebook, selvom det er samme ejer, META!
      Men hvad med alle de, der ikke har medieadgang? Det er sandsynligvis mange og mon ikke de stadig står derude og banker på, med mindre de da har opgivet og lavet en ny konto?
      I mens kan man læse i Politiken at vore højtærede folkevalgte nu bruger mere tid på sociale medier end regulært lovarbejde. 26.000 facebook opslag blev det til fra #dkpol i 2021 og det er jo tankevækkende. Måske det bedste for dem var at blive de-aktiverede? Eller er de selv en del af simulationen, en del af den Matrix, der breder sig ud over hele landet og stjæler vores tid og koncentration?

      OPMÆRKSOMHED EFTERLYSES?
      I The Guardian har den engang skandaliserede journalist og nu genopstandne forfatter Johann Hari et fremragende essay om hvordan vores opmærksomhed er blevet stjålet. Han har talt med en række psykologer og forskere, heriblandt Professor Earl Miller fra Massachusetts Institute of Technology, der forklarer at vores hjerner simpelthen kun kan tænke en eller maksimalt to tanker af gangen og at vores evige skiften mellem rigtigt arbejde, som at skrive det her, og twitter og Facebook og sms-beskeder og breaking news, betyder, at vi nulstiller de processer vi er i gang med hver gang vi skifter vores opmærksomhed frem og tilbage.
      Det giver tidsspilde. En undersøgelse af studerende, der skulle løse en opgave mens der kom SMS-er ind samtidig vs en kontrol gruppe uden sms viste at de første var 20 procent dårligere end de sidste! Earl Miller kalder menneskets nuværende situation for ’en perfekt storm af kongnitiv nedgradering!’
      Johann Hari skriver: ’Et mindre studie blandt gymnasielever konkludere at deres koncentration kun er på 65 sekunder. Et andet, af folk, der arbejder på kontor, fandt ud af, at de kun kunne fokusere på en opgave i 3 minutter af gangen’.
      Det er ikke meget. Og nej, det har ikke altid været sådan og det ved vi godt, hvis vi, især os, der er over 40, mærker lidt efter.
      Men i modsætning til tidens trends hvor man skal kontrollere sig selv og lade være med at have notifikationer eller bruge smartphones, så er Haris ærende et andet: Det er ikke vores egen skyld. Problemet skal ikke individualiseres – for det er verdensomspændende, og selvom det lykkes en enkelt analog sjæl at koble sig fra hist og her, så kører samfundet videre i the Matrix.

      Vi har ikke tabt vores opmærksomhed, skriver han, den er blevet stjålet fra os. Og vi må sammen kræve den tilbage.
      Og ja, jeg kan sagtens høre koret af medieforskere sige, at der ikke er ‘evidens’ for det her. Men dem har Hari også et svar til: ‘Nogen videnskabsmænd siger, at de her bekymringer er ‘moralsk panik’ der kan sammenlignes med angsten for tegneserier eller rap-musik og at beviserne er for svage. Andre videnskabsmænd siger at beviserne er stærke og at bekymringerne er lige som de tidlige advarsler om fedme-epidemien eller klimakrisen i 1970erne. Med den usikkerhed mener jeg ikke, vi kan vente på sikre beviser’.

      SKAT?
      Men tilbage til det koncentrationsbesværede Folketing, hvor man arbejder stenhårdt på at bygge Danmark om til en stor computer. Den største af de computere har altid stået hos SKAT, men den har ikke rigtig virket siden EFI, Et Fælles Indrivelses-system, blev opgivet. Det var elleres meningen, at det system skulle spare en masse mennesker væk, ja de blev faktisk spares væk.
      Siden da har Morten ’Nødløgn’ Bødskov arbejdet utrætteligt på at sprænge budgetterne for SKAT indefra med hvad man må kalde et super-uetisk-signatur-AI-projekt, hvor man kort sagt vil samkøre alle financielle data om borgerne(indklusive dem fra dine kontoudtog, og du skal ikke spørges først) – OG de åbne fra Amazon og Facebook – og så lave nogen risiko-for-snyd-algoritmer, der kan køres hen over os alle sammen baseret på data, Bødskov i øvrigt har tænkt sig at beholde ligeså længe skattevæsenet skønner det nødvendigt.
      Hvad værre er: Man vil ‘træne’ systemet på borgernes data – hvilket uvægerligt betyder, at man skaber en black-box-ai, som ingen bagefter kan forklare hvorfor har taget en bestemt beslutning – eller rettere, staten er kloge nok til at sige, at den slags systemer skam ikke tager beslutninger men leverer beslutningsstøtte til mennesker, der så skal tage stilling derfra.
      Men hvad hjælper det, hvis man ikke kan se matematikken og datagrundlaget efter?
      Hvem tør sige nej til juvelen i et system, der ser ud til samlet at ende med at koste 9.9 milliarder om året og som er blevet 50 procent dyrere på kun fem år, ikke mindst under Bødskovs ledelse?
      Samme Bødskov har fået den hidtil hårdeste kritik af rigsrevision jeg mindes at have set – og så er det nye automatiske ejendomsskatte-system, der også er baseret på algoritmer ikke engang rullet helt ud endnu. DET bliver nok 2022s mest interessante oplevelse, når borgerne finder ud af, at systemet regner 20 procent forkert i 30 procent af tilfældene og at SKAT regner DET for en acceptabel fejlmargin – der kommer til at være hyggelige samtaler over hækken når vi opdager at naboen betaler 20 procent mindre i ejendomsskat end os selv, for samme hus, hvis vi da eller har tid til den slags mere, vi har jo travlt med at lade os distrahere her i Matrix-DK og vores opmærksom er så velsignet kort.

      Tak fordi du læste det her til ende.
      Kærlig Hilsen
      kjærulv

    • Den analoge kløft

      Den analoge kløft

      KH Kjaerulv: Den analoge kløft

      Velkommen til et nyhedsbrev fra @kjaerulv – lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så find mine kontaktoplysninger og send en mail?

      Sidste nyhedsbrev handlede om alt det hemmelige. Om efterretningstjenesternes arbejde og mulige samarbejder med USA. Og hvis man var en sur mand fra FE eller PET eller justitsministeriet kunne man godt få det indtryk, at jeg er sådan én, der hader hemmelige tjenester og mener alt skal frem i lyset.
      Det er jeg ikke. Jeg er faktisk godt tilfreds med at vi har nogen, der passer på de rigtig slemme ting, terrorister og industrispionage og det, der er værre, det skal foregå i et vist mørke og det kan være ok, for ja, jeg er sågar overbevist om, at de ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste simpelthen arbejder for noget så gammeldags og godt som Gud, Konge og Fædreland og at de, i modsætning til folketinget, faktisk ved hvad alle tre ting er, selvom samme folketing, med sin hang til at se verden gennem EU-udbud og med permanent dårlig samvittighed over en befolkning, der ikke vil være med i Unionen og ikke vil have Euro, gør hvad de kan for at underminere Danmark som ide og nation.
      Det gør mig gammeldags, konservativ og måske sågar nostalgisk, vil nogen sikkert mene, men jeg har lige opdaget, at fremtidens mand, Marshall McLuhan, ham som alle danske medieforskere beder til hver aften, han forstår hvad jeg taler om. Hør ham bare her i en samtale med Robert Fulford fra 1966:

      Ligesom Mcluhan er jeg altså modstander af alle fremskridt og innovation, men er samtidig besat af, at forstå hvad der foregår. Og selvom jeg stadig tror på Danmark som land og som nation, kommer jeg mere og mere i tvivl om, hvorvidt vi egentlig findes efterhånden eller vi bare er et produkt, noget der kan programmeres udefra?
      Tag nu digitaliseringen. Ja, det som vi her i landet angiveligt er verdensmestre i, simpelthen fordi vi har tilpasset vores politik på dette i øvrigt ekstremt uklare område til nogen benchmark-mål fra FN, mål, der glider sammen med alle raske teknokraters anden favorit, verdensmålene.

      FÆRDIGHEDER – DIGITALE
      Men jeg fortaber mig. Vi skal videre siges det, og midlet til det, er angiveligt mere digital dannelse, som det hedder. Digital Dannelse handler om at opnå digitale færdigheder, det skal ind i skoler, ja børnehaver, det er alle enige om, men det går lige nu også i den grad ud på, at lære den åbenbart dummere del af den voksne befolkning, hvordan de skal bruge internettet og de smartphones, som vi pinedød skal slæbe rundt med hele tiden så vi kan betjene os selv.
      Og det haster, lyder det fra flokken af verdensmåls-nål-bærende teknokrater: I en kronik i altinget skriver formand for Dansk IT, Rikke Hvilshøj og byrådsmedlem for Venstre Christoffer Melson følgende:
      ’ Hvis vi skal hæfte os ved noget i rapporten, bør det ikke være de relative scorer, men de absolutte termer. Det lyder jo sådan set fint at være nummer fire i Europa indenfor menneskelig kapital, men det er i den grad skræmmende at læse, at 25 procent af den danske arbejdsstyrke mangler grundlæggende digitale færdigheder, og at 58 procent af danske virksomheder har svært ved at besætte ledige IT-stillinger’
      Og de fortsætter så videre ud af den teknokratisk tangent:
      ’ Det er afgørende, at vi sætter ind her og nu for at opkvalificere borgerne, så de føler sig trygge og velinformerede i det digitale Danmark’
      De borgere, Hvilshøj og og Melson taler om, er altså ikke kvalificerede til at være borgere. Og lad os lige tage tallet igen: 25 procent. De 25 procent ikke-digitale borgere stammer fra den såkaldte ADD-undersøgelse, Algoritmer, Data og Demokrati, der har undersøgt danskernes forhold til det digitale og konkluderer: ’Det er en udfordring i et digitalt samfund, at omkring en fjerdedel af befolkningen ikke har særligt stærke digitale kompetencer, hvilket må forventes at skabe barrierer og udfordringer i hverdagen. De sakker ikke kun bagud i den teknologiske udvikling, men bliver også afkoblet fra samfundet og ser i mindre grad de muligheder, der ligger i udviklingen’, hedder det.
      Samme danskere har, efter min mening helt naturligt, meget lav tillid til de, der har det primære ansvar for at beskytte borgerne digitalt.
      Og, som der skrives: ’Danskere med høje digitale kompetencer har mere fokus på og er mere bekymrede for demokratiske udfordringer’. No shit Sherlock, som man siger, og løsningen, der hamres fast side efter side er da også mere ’digital opkvalificering’.
      Men vi skal lige dvæle lidt mere ved tallene før vi går videre: 25 procent af den danske befolkning. Det er såmænd 1,46 millioner mennesker, aka 1 million 460.000 personer, der skal opkvalificeres for at kunne deltage i den der digitale fest, vi holder for FN og verdensmålene og techgiganterne og vores egen skyld?
      Hvad forestiller man sig her? Undervisning i vaccineteltene, når og hvis den her pandemi engang forsvinder?


      HVEM GØR DET FORKERTE?
      Og hvordan kan det være, at teknokraterne ikke bare én eneste gang stiller sig selv dette simple spørgsmål: Måske gør VI noget forkert, når så mange ikke kan være med?
      Hidtil har argumentet været, at det kun var nogen irriterende gamle mennesker, der ikke var med på det digitale togs raslende  godsvogne, og at de jo alligevel ville uddø snart.
      Men det gør de tydeligvis ikke.
      For det første fordi der hele tiden kommer nye til, folk der før klarede sig fint, men nu har fået en lille hjerneblødning eller blindhed eller stive, ikke-smartphonekompatible fingre eller noget af alt det andet, der uvægerligt rammer os i vores små liv her under en ubønhørlig tyngdekraft på den p.t. eneste beboelige planet i universet.
      Og for det andet fordi det simpelthen ikke er den eneste store gruppe, der ikke passer ind i visionen om det gnidningsløse, digitale selvbetjeningssamfund – f.eks. er forbavsende mange unge mennesker meget lidt interesserede i at bruge mit- og NemID – ja, de betragter muligvis det, at staten kræver digitale ting af dem, som en afbrydelse og et irritationsmoment på den fest, de p.t. har på insta og snap?
      Og så er der alle de, jeg vil kalde analoge borgere, fordi jeg synes det mere rimeligt og sandt end det der med ’ikke-digitale’ eller ’digitalt udsatte’ som digitaliseringsstyrelsen og KL kalder dem i en anden, meget alarmerende rapport fra foråret.
      I den kan man læse et nyt procenttal, at mellem 17-22 procent af alle voksne danskere må betragtes som digitalt udsatte, fordi de ikke benytter eller ikke KAN benytte de digitale selvbetjenings løsninger, som stat og kommune og regioner har ladet regne ned over os.
      Men det er værre endnu.

      fra dengang computeren var forbavsende konkret – og alligevel mystisk

      MØRKETAL
      Man regner nemlig med et massivt MØRKETAL, som er alle de borgere, der slet ikke kan finde ud af at bruge digitale services, men som halter sig igennem med hjælp fra andre – det kan være det smarte barnebarn eller en sagsbehandler eller en af de frivillige, som alle åbenbart mener, er nødvendige for at holde skuden flydende, uden i den sammenhæng at tænke tanken: Hvad hvis vi har lavet det hele forkert?
      Hvad nu hvis det aldrig bliver et suk bedre end det er nu, og vi så har lavet et samfund til en digital elite, der skøjter gennem livet på nye, firmabetalte iPhones, mens de andre, de analoge borgere, hele tiden støder panden mod en mur, fordi teknokraterne i deres optimerings- og spare-iver – og simpelthen for at kunne finansiere alle konsulenterne og de nye servere – har lukket de institutioner og fyret de mennesker, der ellers gennem de sidste 70 år har kørt vores velfærdssamfund.
      Jeg tror kun vi lige har set ud over kanten af den analoge afgrund, af det vanvittige nul-sum-spil, der kommer til at udfolde sig i et samfund, der er designet som en smartphone, og hvor borgerne skal programmeres og opgraderes årligt.
      Når 1 million 460.000 ikke kan være i den smartphone, er det så ikke på tide, at lægge den lidt væk, som vi jo hele tiden forklarer vores børn, de skal gøre? Og at vi så også tillader mennesker, der foretrækker en gammel Nokia og en direkte samtale på kommunen med et andet menneske, uden tidsbestilling med mitID, at være med?
      Eller vil vi blive ved med at påstå, til det sidste, at det er borgerne, der er noget galt med, at de skal oplæres og købe nyt udstyr og få styr på sikkerheden, når det er klart som en skovsø, at det ikke kommer til at ske?

      DIGITAL DISKRIMINATION

      Forskerne taler om digital ulighed og inklusion. Det er de forkerte ord.
      Lad os være ærlige. Vi taler om statsdrevet digital diskrimination af analoge borgere. Og om en måde at se vores fremtid på, der har meget lidt at gøre med det Danmark, jeg holder af. Især når det vi ser fra det offentlige alt, alt for ofte er dysfunktionelle IT løsninger, uacceptable ventetider og lemfældig omgang med borgeres personlige data…fordi man ikke har tænkt det på andet, end at spare penge og optimere – og end ikke, hvis vi skal være HELT ærlige, er lykkedes med det?
      Jeg ser i hvert fald gerne den helt store cost-benefit-beregning på overgangen fra analogt til digitalt.
      På den anden side er det efter min mening glædeligt at vi nu får tal på, hvor slemt det står til.
      SÅ mangler vi bare noget handling. Og helst noget af den slags, der ikke bare er mere af det samme? Vi kommer næppe over den analoge kløft ved at grave den dybere. Og mon ikke vi, i dette ekstremt rige land, kunne have råd til at køre begge dele – det analoge og det digitale og måske endda skabe noget, andre lande kunne lære noget af? Så må den bedste model – som nok er lidt af hvert, vinde i ægte, liberal ånd!

      GLÆDELIG PHISHING-JUL
      Meget – nogen vil sige lige lovlig – apropos vil jeg slutte med en advarsel: Pas på PHISHING her i julen! Phishing er emails eller sms-ere – og hvis det sidste hedder det faktisk ’smishing’ – der fisker efter dine passwords og digitale IDere, ved at forsøge at få dit til at trykke på et link eller svare eller andet.
      Således har jeg lige fået en tilsyneladende meget troværdig mail fra Digitaliseringsstyrelsen, hvor de gerne vil have mig til at opdatere mine id-oplysninger i forbindelse med skiftet fra nemID til mitID. Mailen indeholder et link, jeg bør trykke på, mener afsenderen – det gør jeg ikke, for det fører et helt andet sted hen, hvor der med statsgaranti ligger en kopi af nemIDs loginvindue, hvorfra bagmændene så kan kopiere min kode.


      Når jeg ved, det er fup, er det fordi jeg har tjekket url-en, adressen, på det link ved lige at holde musen henover et øjeblik. Så kommer den nemlig frem – alternativt kan man højre-klikke på linket. Og det her, ligner ikke noget, jeg har lyst til…
      Det er et godt trick, og det er fristende at sige, at det kan alle da finde ud af.
      Men det ved jeg, at det kan de ikke.
      Og jeg ved, at mens jeg skriver det her, sidder der 1000vis af gode og normalt fungerende og søde og kloge analoge borgere og klikker sig ind på en falsk udgave af døren til hele deres eget liv, og de sender nøglen i hænderne på folk, der vil kopiere og misbruge og plyndre dem.
      Det er synd og skam. Og det burde ikke kunne ske.
      Men uddannelse løser ikke det problem.
      Det gør kun et system, hvor det ikke er nødvendigt at identificere sig digitalt konstant – eller hvor det er simpelt og sikkert og ikke hele tiden laves om.
      Med ønsket om, at nogen laver det system – eller genopfinder Det Kongelige Danske Postvæsen – eller begge dele – så vil jeg forlade dig denne gang og ønske dig en god og fredelig og aldeles analog jul.
      Hold fingrene fra skærmen imens, hvis du kan.
      Jeg tror ikke du går glip af noget.

      Hav det godt til næste gang.

      Kærlig Hilsen
      @kjaerulv