At være eller ikke være – Amerikaner?

Jeg var i fjernsynet for nylig og jeg havde omkring tre minutter til at forklare, hvad det handler om, når Facebook og Instagram pludselig meldte ud, at de ville trække sig fra Europa, hvis de ikke kunne få lov til at hive data over Atlanten og hjem til sig selv.
Tre minutter er alt for lidt. Så her er lidt mere om, hvad det handler om og det begynder med en østriger, Max Schrems, som jeg har talt med et par gange. For syv år siden lagde han sag an mod Facebook via det Irske datatilsyn. Schrems mente, på baggrund af Edward Snowdens afsløringer, at Facebook afleverer data om europæere til den amerikanske efterretningstjeneste NSA.
Det foregik – og foregår – via et program, der hedder PRISM.
Ringer det en klokke? Det burde det.
For det, som Snowden afslørede var som bekendt følgende:
Mens vi har vendt ryggen til vores lokale demokratier og storglobaliseret alting og hygget os med vores iPhones og skrevet rapporter i Microsoft Word, opdateret Facebook med billeder, søgt efter et eller andet på Google, set en video eller 100 på YouTube eller sendt en mail eller 1000 via Outlook, ja så er vores suveræne stat tilsyneladende gået under og er erstattet med en slags amerikansk skyggeregering, der gemmer og lytter med på alt vi laver.

ADGANG TIL ALT DIGITALT
Via PRISM har NSA nemlig adgang til al den kommunikation DU og jeg har over internettet. De store amerikanske techgiganter, der ellers påstår vores data bliver mellem os og dem, har angiveligt, og ja, bevares, under massivt pres, solgt ud til NSA, for dollars.
Når vi ved det, så er det fordi, The Guardian og Washington Post i 2013 fremlagde en række dokumenter, der tilsyneladende beviste, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har overvågningsnablen helt, helt nede i vores alle sammens internet.
NSA har angiveligt via PRISM-programmet adgang til Google, Facebook, Microsoft, Yahoo og Apples og mange andres servere, altsammen i følge en lækket PowerPoint præsentation fra…NSA, som Snowden tog med sig, da han stak af til Rusland og afleverede til udvalgte journalister.
(Om der er direkte serveradgang er det eneste firmaerne anfægter for alvor. ‘Programmet bruges af den amerikanske efterretningstjeneste NSA til via en bagdør i det skjulte og i realtid, systematisk at indsamle oplysninger om internetkommunikation fra større amerikanske internetselskaber, herunder Google, Facebook, Apple og Microsoft. Dette afvises dog af de nævnte firmaer, med den bemærkelsesværdige ens formulering, at myndighederne ikke har ’direkte adgang til serverne’. Ingen af disse firmaer afviser dog samarbejde med NSA’ – wiki: https://da.wikipedia.org/wiki/PRISM)

Der er gået lidt tid nu siden 2013.
Men det begyndte før det.

Ifølge The Guardian, var Microsoft de første, der gav NSA adgang. Det var I 2007, I 2008 kom Yahoo med, Google, Facebook og Paltalk I 2009, Youtube 2010 og Skype og AOL kom med I folden I 2011.
Apple, alle privatlivselskendes yndlingsselskab holdt ud længst og kom først med I PRISM I 2012 – men PRISM og NSA udvider angiveligt stadig sit område med flere og flere internationale digitale firmaer, firmaer, der godt nok skal tie stille med, hvad NSA laver.
Hvis de siger noget, går det direktørerne som Lars Findsen – så ryger de i fængsel i USA.
Tilgengæld kan de sende NSA en stor fed regning hvert år for besværet.

VIDEO, CHAT, FILER, SOME, MAIL
Og hvad er det så man kan med PRISM? En, meget stor ting: Direkte adgang til alle ikke-amerikanske kunders data på de pågældende firmaers servere.
Vi taler om vores emails, videoer, chats, fotos, samtaler over skype, fil-overførsler og alt vi laver på sociale medier.
Og ja, mine damer og herrer, det var altså i 2013 vi fik det at vide, selvfølgelig har alle firmaerne benægtet det hele, men vel og mærke ikke på en måde, der har kunnet overbevise Europa-domstolen om, at det ikke var et problem.
Så på grund af klagen fra Max Schrems, den østrigske jurastuderende, jeg startede denne lange rant med at snakke om, så røg den gentleman-agreement, som EU havde med USA omkring overførsel af data, Safe Habour, hed den, til helvede.
Så forhandlede man nogen år og nåede frem til ’Privacy Shield’, en ny aftale om dataoverførsel over atlanten. Den er så også lige er røget sig en tur, efter at Screms, via sin NGO ‘None Of Your Buisness’, NOYB.EU, havde klaget igen.  
Derfor kan Facebook, Google, Amazon, Microsoft og alle de andre, vi alle sammen er dybt afhængige af, faktisk ikke overføre data fra deres europæiske aktiviteter til USA mere.
Det er besværligt og træls, synes techgiganterne.
Så hvis nogen har undret sig over alle de der grønne datacentre(der kan ende med at stå for 30 procent af Danmarks energiforbrug) fra Facebook og Google og Microsoft og Apple, der nu er dukket op i det danske landskab til larmende naiv jubel fra diverse lokale borgmestre, ja, så er det altså Max Schreems – og mere præsist, PRISM og NSAs skyld.
Med lokale datacentre har TechGiganterne nemlig forsøgt at sørge for, at data så bliver i EU, og jo, de gør de da sikkert også en rimelig indsats for, men hvordan det skulle kunne lade sig gøre helt at undgå adgang fra moderlandet USA, er mig stadig en gåde.
Men hvad ved jeg.
Det jeg ved, det er altså, at Facebook, som i dag hedder META og som også ejer Instagram og Whatsapp, nu slår sig tøjret og siger at de VIL have data til USA, ellers vil de lukke forretningen i Europa, eller i hvert fald vil de true med det, ligesom de har gjort sidste år og sidste år igen.
Men måske det også handler om, at aflede opmærksomheden fra det faktum, at verdens mest effektive efterretningstjeneste – og danske FEs store samarbejdspartner, NSA – har snablerne helt nede i alt, der foregår her i Europa? Også i lille Danmark?

Men måske betyder DET heller ikke så meget.
Godt nok har vi for tiden Lars Findsen, chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste siddende i fængsel for, måske, at have bekræftet samarbejdet med netop NSA og det samarbejdets blåstempling fra hele folketinget: Angiveligt blev aftalen lavet under Poul Nyrup, der gav NSA direkte adgang til nogen danske kabler på samme måde, som vi nu har givet tech-giganterne adgang til hele Danmark via datacentrene i Odense, Viborg og på Sjælland, hvor Microsoft p.t er i gang med at opføre tre nye.
Det må man ikke tale om, det er hemmeligt, og det er, måske, det Lars Findsen har gjort sig skyldig i, men det ved vi ikke, for sagen mod ham, og anklagen, er også hemmelig.
Og nu vi er i gang med at lufte sølvpapirshatten, så må man jo sige, at torsdagens annoncering af et ekstremt bredt samarbejde med USA’s væbnede styrker, der nu skal have deres egne soldater og materiel og våben her i landet, for at sikre vores ‘TRYGHED OG SIKKERHED’, som vores nye forsvarssminister Morten ‘Nødløgn’ Bødskov talte om, ja, det løser jo alle juridiske problemer fra en ende af?
Som den preussiske general, Carl Philipp Gottfried von Clausewitz, verdens største krigsteoretiker formulerede det: ‘Der står altid en hær i landet. Om ikke din egen. Så en andens‘
Danmark hær bliver ikke større. Vi har ikke tænkt os at opruste. Det har vi åbenbart ikke råd til.
Men amerikanerne flytter ind.

Så nu er vi simpelthen og strategisk set besat – symbolsk er vi en del af USA?
Mon vi så får samme beskyttelse af vores data, som Amerikanerne har haft mod PRISM, der som bekendt er rettet mod alle andre end amerikanerne?
Well.
Heller ikke det, skal man være alt for sikker på: Fredag var det nemlig breaking news, at en gruppe senatorer i USA, har gravet frem, at CIA spionerer direkte mod deres egen befolkning og gemmer alt hvad de laver digitalt.

AT VÆRE ELLER IKKE?
At være amerikaner eller ikke være amerikaner? Det er spørgsmålet.
Og med det, siger jeg tak for kaffe.
Og tak for denne gang, med den lille bibemærkning, at jeg faktisk sagde det meste af det her i Fjernsynet men at jeg stadig mangler at høre de oprørte stemmer og se de rasende folkemængder udenfor Christiansborg, der vifter med deres høtyve.
Der er tomt, bortset fra fredsvagten.
Vi andre er åbenbart tindrende ligeglade.
Og måske er det hele lige meget.
Eller også er det så omfattende, at vi slet ikke kan rumme, hvor slemt det er.
Hvad synes du?

KH
@Kjaerulv.