‘HVIS DU IKKE HAR NOGET AT SKJULE, har du ikke noget at frygte’
Som støjende og plagsom aktivist med overvågning som fokus og speciale, er det, udover Nick Hækkerups berømte ’overvågning er frihed’, den sætning, der har plaget og ødelagt flest af mine diskussioner omkring forholdet mellem staters overvågning og borgerens frihed: ‘Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte’ lukker nemlig en modstander af mere overvågning inde i et bur sammen med forbrydere og der er ikke rart at være!
Jeg ved faktisk ikke, hvem der i sin tid har fundet på denne dæmoniske formulering, men jeg kan i al stilhed konstatere, at den ikke blot har overlevet, den har tilsyneladende også vundet over almindelig sund fornuft. Eric Schmidt, en af stifterne af GOOGLE, gav den endnu en tand opad: “If you have something that you don’t want anyone to know, maybe you shouldn’t be doing it in the first place”, ja det sagde han simpelthen. Google er iøvrigt ikke selv alt for glade for at være helt åbne – tjek her: https://www.techdirt.com/articles/20050805/0943258.shtml
Så lad os lige bryde den sætning lidt ned – igen – ved at vende den om: For hvis du ikke har noget at skjule, hvorfor skal du så overvåges?
Al lov og ret i Danmark og det meste af den, endnu, civiliserede verden er som bekendt baseret på det, der kaldes uskylds-formodningen, altså at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Hvis du ikke har noget at skjule har du ikke noget at frygte er istedet baseret på det modsatte og inkluderer samtidig en direkte trussel: Hvis du HAR noget at skjule, så har du noget at frygte.
Men det, der er problemet, er at det vi ‘skjuler’ først bliver frygteligt, når det kommer ud – ikke fordi det i sig selv er forfærdeligt, men fordi det nu bruges på en anden måde eller i en ny sammenhæng. Det, som er naturligt for mig – min politiske overbevisning eller hvem jeg omgås eller ringer med, hvem jeg besøger og hvor jeg går i byen – det opfattes måske unaturligt eller ligefrem mistænkeligt, af andre? Det hele afgøres af, hvem der bestemmer hvad der er rigtigt og forkert.
Det er ligesom med frihed: Når man er i fængsel, ved man hvad DET er. Og man ved først hvad privatliv er, når man ikke har det mere.
KRIG
Resten af dette nyhedsbrev, er skrevet i skyggen af den krig, der, Gud forbyde det, kan risikere at blive til 3de verdenskrig, og det er dedikeret til den frygt og rædsel der hører krig til, en frygt, jeg allerede nu kan mærke stige som timerne går og Putin rykker længere og længere ind i Ukraine og vi andre stadig roder med økonomiske sanktioner overfor et land, der tydeligvis har bestemt sig til, at hvis de vil have noget, så tager de det, med vold.
Men talte vi ikke om overvågning lige før, altså den, der skal forhindre mord og voldtægter og sort arbejde og stalking og alt det andet, som Nick Hækkerup er meget optaget af for tiden?
Jo, vi taler overvågning. Og vi taler om overvågning, fordi det blandt andet er noget, der skabes pga af krige.
Siden 2001 har den vestlige verden således opgivet frihedsrettigheder i et tempo, så man skulle tro det var en del af en en konkurrence om at blive det nye Østtyskland, alt sammen på grund af en krig, der dengang var mere end virtuel og hvor fjenden ikke var konkret: Krigen Mod Terror.
LOGNING
Indtil 11 september, var der ingen der interesserede sig et hak for, hvad du lavede på internettet og hvor din mobiltelefon befandt sig, men med den logningsbekendtgørelse, der blev indført af Lene Espersen i 2007 blev det som bekendt så meget dagligdag, at nuværende justitsminister hellere vil lægge sig ud med Europadomstolen end at lave den om igen, for alvor.
Men lad os lige tage den igen: Indtil 2007 var vi danskere så ufarlige, og politiet så dygtige, at det ikke, som i dag, var bydende nødvendigt, at vide hvor alle danskere, skyldige og uskyldige, befinder sig henne hele tiden? Faktisk husker vi, der var der dengang, det ikke som mere utrygt eller farligt at være dansker før 2007, men hvis man lytter længe nok til Nick Hækkerup kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt man husker rigtigt.
Fakta er i hvert fald at vi mistede retten til at bruge vores telefoner uden at få opkald og sms’er registreret og gemt i år i teleselskabernes kæmpedatabaser, som staten så bruger – via dommerkendelse, der er utrolig nem at få – eller ved simpel ’edition’ – et gummibegreb hvor politiet henvender sig direkte til teleselskaberne for at få at vide hvem der var på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
Det er – og man skal være socialdemokrat eller venstremand for at benægte det – MASSEOVERVÅGNING.
LOGGES I FORVEJEN?
Masseovervågning er, når staten overvåger hele befolkningen, uanset om de har gjort noget eller ej. Bjørn Brandenborg, retsordfører (S), forsøgte ellers i sin kronik i Berlingske og Politiken, at tørre den af på teleselskaberne: ’ Det er sådan, at teleselskaberne allerede i forvejen logger trafik- og lokaliseringsdata i forretningsøjemed. Vi beder så teleselskaberne gemme nogle af de oplysninger i et år, sådan at politiet og anklagemyndigheden bedre kan efterforske og retsforfølge kriminelle’ skrev han i en kronik i berlingske og glemmer behændigt, at grunden til, at teleselskaberne logger trafik og lokalationsdata, oprindeligt var af hensyn til regningerne, men siden 2007 har FOLKETINGET tvunget selskaberne til, ved LOV, at gemme de data i et år, så politiet – og dermed staten – kan slå tilbage i vores bevægelser og kommunikation for 365 dage siden. Kan du huske hvem du var sammen med dengang – hvor du var, hvem du ringede til og hvem der ringede til dig? Det kan staten – via teleselskaberne.
KINAKOPI?
I Kina gør man det samme+lidt mere, faktisk så meget, at deltagerne i det nyligt overståede vinter-OL tog såkaldte ‘burnerphones’ med for at undgå det og jeg er ret sikker på, at Putins KGB og GRU også har fuldkommen styr på alle telefoner i Rusland.
Men er det virkelig noget vi behøver kopiere her i landet? Har staten endegyldigt mistet tilliden til borgerne? Og hvorfor kan meget få se, at det er en frihedsret at kunne bevæge sig i det offentlige rum med sin telefon, uden at blive registreret hele tiden og risikere at få sine egne data brugt imod sig et helt år tilbage? Og at det er en frihedsret, vi har mistet – men som vi gerne vil have tilbage, snart, ikke, netop fordi vi ikke har noget at skjule.
I denne uge, kunne version2 også afsløre noget med russisk salat på: Ifølge dem har hackere via ’russisk kode’ fået adgang til mindst 32 gamer-børns computere, inkl. nemID, billeder, koder til sociale medier osv. Der er efter al sandsynlighed mange, mange flere børn, der har fået hacket deres liv, men version2 har undladt at købe hele datasættet på Dark Web, for ikke at understøtte forbryderne, siger de.
Børnene blev lokket til at slå deres firewall fra, for at kunne installere et ekstra program, et add-on, der gjorde spillene sjovere. Men i det øjeblik de gjorde det, mistede de kontrollen med deres computere.
Og nu ligger alle oplysningerne til salg på nettet. Og så kan man ikke tage dem tilbage igen, de vil blive brugt og solgt i evigheder – igen og igen.
GRÆDENDE BØRN?
»Det her er virkelig voldsomt, og lige meget hvor meget børnene græder, får de aldrig alle de her data tilbage. Det her er et målrettet angreb, man normalt kun ser mod vigtige profiler i større virksomheder, politikere osv. Men det er børn, for pokker!« siger Lucas Lundgren, som er CTO hos it-sikkerhedsfirmaet Cypro.
Herfra min lille post, så venter jeg stadig i spænding på, hvordan Medierådet for børn og unge eller Center for digital pædagogik vil lave damage control på den her: Begge institutioners linie har de sidste mange år været, at man må prøve at forstå, at børn har deres egen verden, som de voksne ikke skal blande sig i – højest som forstående samtalende forældre, der ikke rigtig fatter den verden, poderne digitaliserer sig rundt i. Lad os tale om det, mener man, men det tekniske, det må børns selv finde ud af? For computerspil er simpelthen løsningen på alt, må man som ældre idiot forstå – senest har lektor ved IT-Universitetet, Hans-Joachim Backe, foreslået at man bruger MINECRAFT til at lære de små om klimaforandringer.
Argumentet herfor lyder således: ’Hvis du siger til en gruppe 10-årige, at nu skal vi spille et matematik-spil, så vender de det hvide ud af øjnene. Men hvis du spørger dem, om de vil spille Fortnite, så behøver du ikke presse dem’ og det lyder jo som eller anden vej frem…så mangler vi bare et heftigt kursus i seriøs cyberskepsis og sikkerhed oveni, et kursus, der nok ikke lige kan leges ind i hovederne på 10-årige?
På Twitter gik CSIS ejeren Peter Kruse i brechen for bedre sikkerhed NU: ’ For my Danish followers: Op med de digitale barrikader. Når Putin taler om aktioner, vi aldrig har set før, behøver det ikke nødvendigvis at være nukleare og dommedags retorik, men derimod angreb mod infrastruktur og kommercielle interesser!’ skrev han.
OPDATER KRITISK INFRASTRUKTUR
Ifølge mine kilder er angrebene ikke startet endnu herhjemme – men mon ikke de kommer? Så måske er det nu, du skal have opdateret maskinen, og hvis du arbejder et sted, der er samfundskritisk, så kig lige ekstra godt på de mails du får, før du klikker på dem, ikke?
Krigen i Ukraine er godt i gang og følges herfra med øret solidt klistret til BBC-world, der som altid leverer direkte fra hvor det sker og helt befriet fra danske snakkehoveder og analytikere, der gør sig kloge på små hjørner af en stor konflikt, der unddrager sig simple forklaringer.
Jeg kom tilgengæld -endnu engang – til at tænke på USAs tidligere præsident, det store hæderlige menneske Dwight D. Eisenhower og hans afskedstale fra januar 1961, hvor han siger, at ’Under krigens sorte skyer, hænger menneskeheden på et kors af jern’.
Samme præsident og samme tale handler om noget, der i den grad stadig er relevant: Det militært-industrielle kompleks, det faktum, at der er så mange penge i at lave våben, at fabrikanterne ender med at styre militæret (lidt ligesom techfirmaerne styrer digitaliseringen)? Lige nu brager aktierne i diverse våbenfirmaer op, så det gælder nok stadig her over 60 år senere.
Noget andet, der også stiger nu efter et ellers kvalmende, men forståeligt og tungt fald, er Bitcoins, de der penge, der laves i computere og ikke er bundet til anden værdi, end al den strøm, det koster at generere dem.
Det har haft konsekvenser i staterne Montana og Texas, hvor bitcoin-miners nu simpelthen har genoplivet ellers lukkede kulfyrede værker for at kunne lave flere bitcoins via bunker af energislugende grafikkort, hvilket har fået Co2 udslippet i området til at stige kraftigt. Grunden til, at det kan betale sig, er bla. fordi Bitcoin-minernes foretrukne land, KINA, har lukket for den fest nu – de har forurening nok – og foretrækker iøvrigt at Kineserne bruger deres egen, digital Yen, der i modsætning til kontanter, er perfekt sporbar…
Samme Kina er i øvrigt er bemærkelsesværdig tavse i forhold til Ukraine.
Kina er tilgengæld helt fremme i skoene rent teknologisk – i modsætning til ‘fodslæbende’ Danmark, skrev Charlotte Rønhof, formand, Science & Engineering Komiteen, ATV, i en kronik for nylig:
’Teknologi, digitalisering, forskning og innovation fylder i dag forsvindende lidt i den politiske debat, og det er mere end problematisk, at så få politikere er optaget af, hvad vi skal leve af fremover. Sandheden er nemlig, at der ikke kommer en prins og vækker Danmark fra Tornerosesøvnen. Regeringen må selv smide slumretæppet og få smurt velstandsmotoren’ skriver hun, og selvom jeg godt forstår, hvad hun mener, så synes jeg ellers nok, der er blevet talt og skrevet om Digitalisering og Teknologi og Innivation – stolpe op og stolpe ned, som man sagde, da jeg var barn – og det er længe siden – men måske hænger det sammen med, at politikerne generelt opfatter de ting som noget magisk, noget med silicon valley og noget med DISRUPTION og EKSPONENTIEL vækst og Singularity University og derfor har hældt penge ud over tvivlsomme konsulentbureuer og amerikanske software i stedet for at bruge tiden og pengene på at bygge en smuk, funktionel og ikke mindst dansk kontrolleret kritisk infrastruktur, der dækkede områder som statsadministration, sygehusvæsen, beredskab, forsvar, skat og banker?
Hidtil har tre regeringer formået at undgå klart at definere, hvad der egentlig ER kritisk infrastruktur, da det jo logisk set så er noget staten skal tage sig af, og betale for og drive og det vil man helst ikke…i stedet taler man om sektoransvar og udliciterer og køber software fra USA som gjaldt det livet!
Seneste har man, som det vil være læsere her bekendt, overladt bygningen af en ‘national cloud’ til Microsoft. Den ‘SKY'(og husk her at: Der findes ingen sky, kun andre menneskers computere), den skal blandt andet indeholde hele det danske forsvar – hostet hos et amerikansk selskab, men som det har kørt hidtil, betyder det nok nærmest ingenting?
”Microsofts datacenterregion vil sikre Forsvaret adgang til IT- og datakapacitet, som vi ikke kan udvikle selv. Mange af de løsninger, vi er afhængige af i fremtiden – inklusive løsninger, der bygger på kunstig intelligens – kræver computerkraft, der kun er mulig ved brug af cloud-løsninger. Jeg ser derfor frem til samarbejdet med Microsoft i forhold til de konkrete muligheder, som den nye datacenterregion åbner for Forsvaret,” sagde Kristian Vengsgaard, Chief Information Officer i Forsvaret ved åbningen.
Det fik, som tidligere nævnt her på siden, blogger Poul Henning Kamp til at spekulere i, om der i virkeligheden var tale om et nyt datacenter til brug for FE og NSAs samarbejde:
‘Mit gæt er at han, og Finansministeren der lige så bizart er citeret i dette press-release, er de to eneste af dagens optrædende der ved hvad det her faktisk handler om…Den ny og mere omfattende overvågning, også af danskerne, begynder her…’, skrev han.
Men det kan vel ikke være rigtigt? For her i Danmark – der har vi vel ikke noget at skjule og da slet ikke i regeringen, vel?
Men mystisk er det da, at det trods alle talerne stadig er uklart HVOR de her datacentre skal ligge. Og at det er hemmeligt. Men det er nok bare mig, igen, der tror, alle har noget at skjule?
Her til sidst: Engang var Danmark et teknologisk innovativt land, der lavede egne løsninger. Det gør vi ikke mere. Men den der kritiske infrastruktur på danske hænder, kunne ellers være nyttig at have ligenu, ikke?
Og måske bliver vi klogere og går i gang i morgen? Fordi vi ved hvad frihed – og privatliv – er. Og fordi vi vil kæmpe for det!
kærlig Hilsen
Kjaerulv
PS: Jeg søger stadig en sponsor til det her – send mig en mail og lad os tale om det?
GARAGEN 