GARAGEN

Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet

    • UGENS BØNSKRIFT: Min tid? Ud…

      TL/DR: Jeg skriver dette i et af de københavnske S-tog, hvis drift, transportminister Ole Birk Olesen, sammen med, naturligvis, DF og fremskridts-besatte Radikale er blevet enige om at de fremover vil udlicitere til private firmaer – og gøre selvkørende. Faktisk er det både  S-tog og strækningen København-Malmø, der skal i udbud.

      Selvkørende og Tesla(?)stolt skal de duve gennem landskaberne, uberørt af menneskehænder, mens vi, passagerne, trådløst og ubesværet rejsekorter os ud og ind i Danmark….men vent….privatisering og automatisering?
      img_0025
      Begge dele, og især det første, strider mod alle Europæiske erfaringer – England, et af de lande der har forsøgt sig længst med privat togdrift, har de dyreste billetter i EU og det med det selvkørende, ja, det virker efterhånden rimeligt på metroen – men i hele Storkøbenhavn? På kryds og tværs? Og på åbne, gamle stationer?

      Men det handler ikke om rentabilitet det her. Eller om at gøre det bedste for landet og borgerne.
      Det handler om to principper.
      Det ene er princippet om, at staten ikke skal drive virksomhed.
      Det andet er princippet om, at alt, der på nogen måde kan skrabes arbejdende mennesker ud af, skal automatiseres.
      Fordi vi kan. Og fordi de store, google og IBM og Cisco og alle konsulenterne fra de store huse tager sig betalt for at sige at vi SKAL.

      Lad os tage det første. Staten skal ikke drive virksomhed. Det er noget man har hevet op og ned af hatten, som det passer een, for staten er og har aldrig været en virksomhed, den går netop ind der, hvor det er svært eller umuligt for en privat aktør at tjene penge, f.eks. i forhold til infrastruktur, der kræver skinner, der ovenikøbet er lagt steder, hvor der er meget få mennesker – hvorfor det aldrig har været rentabelt at drive DSB. Det har heller aldrig været meningen, meningen med tog er at transportere større mængder af mennesker rundt omkring i landet, så de kan arbejde og tjene penge og besøge deres familier til jul. Til en fornuftig pris, som de selv er med til at betale over den skat, der sjovt nok (reelt!) er stort set den samme, som i 2001, hvor den legendariske Henrik Hassenkam talte om ‘Gode tog til alle’.
      Året efter, i januar 2002, forlod en vred Henrik Hassenkam sin stilling, efter at DSB havde tabt udbuddet om togdriften i Midt og Vestjylland til Arriva, i et uskønt forløb, hvor DSB faktisk var bedste bud – men alligevel blev vraget fordi nogen ville noget andet…de ville privatisere.
      Siden da, har DSB været afsporet af politikerne – hver gang, man har oparbejdet et overskud, er det blevet taget af staten og sparerunderne – kombineret med en række fejlslagne og udliciterede projekter(jeg nævner i flæng: Rejsekortet, Metrobyggeriet, de nye signaltavler og…naturligvis IC4….) har drænet både kasserne og den folkelige opbakning omkring projekt Statsbane, men det, der har været det endelige dødsstød er sandsynligvis EU: EU har længe ønsket ‘liberalisering’ af togmarkedet – og som de pæne drenge og piger vi er, ja så smækker vi hælene sammen og gør netop det?
      Men det stikker dybere end EU, det handler om, at det er vanskeligt at oppebære Danske StatsBaner i et land, der ikke er meget for at være dansk, og hvis stat ikke er meget for at regere, ihverfald ikke uden at have forhørt sig hos diverse konsulentbureuer. Yndlingsrådgiverne til at regere har i den grad et GLOBALT udsyn – de hedder McKinsey, Deloitte og Boston Consulting og de koster det offentlige ekstravante summer år efter år, så mange, at vores såkaldte innovations(afviklings)minister Sophie Løhdes forslag om ‘løntilbageholdenhed’ hos de offentlige ansatte, virker som noget fra en dadaistisk novelle….de, der stikker lønmæssigt af fra det private erhvervsliv er jo politikerne selv, DJØFerne og gruppen af smilende, jakkesætbærende konsulenter – og dem, er der ingen, der der har tænkt sig at gøre noget ved, tværtimod, så satser det offentlige på MERE ledelse – og sålænge overenskomsten med DJØF står, så bliver det ikke billigt – hellere fyre nogen togførere, lærere og pædagogisk personale, der så kan erstattes med noget teknik, anbefalet af førende amerikanske firmaer.
      Skærmbillede 2017-12-13 kl. 11.56.32
      Og uanset hvem vore ledere og konsulenter er, har de tilsyneladende en fælles svimmel dagsorden, som de har fået udstukket af de politikerne, der ikke vil drive virksomhed: Privatiser, sælg…automatiser.
      Politikerne og konsulenterne har sjusset sig frem til, at de kan spare 4,5 mia. på at privatisere linjerne – og at det er det samme, det vil koste at gøre dem førerløse og sende togførerne ind i arbejdsløshedskøen.
      Med privatiseringen af togdriften, kommer der udenlandske operatører – der er ingen udover DSB her i landet der har volumen, og en af dem, der byder sig til er selskabet MTR, der har hjemme i Hongkong,
      Og så er det, jeg spørger: Hvad får VI, borgerne, ud af det her?

      Politikerne vil svare, at vi får billigere og bedre tog, men det vil jeg, DSBs og folketingets trackrecord for offentlige transportløsninger in memoriam, i den grad se før jeg tror det!
      For virksomheder, de skal NETOP drive virksomhed – dvs. de skal levere et overskud til aktionærerne – en fin og nyttig reason d’etre, men ikke, hvis man har monopol på at transportere billøse borgere rundt i København og til Sverige!
      Mit bud på en løsning ville være en total opløsning og genopbygning af DSB ledelsesmæssigt, en klar mission og ikke mere snak om privatiseringer…(og det er du ligeglad med, det ved jeg)

      For ak – tænkte jeg mens jeg sad i toget og nærmede mig min station, det er jo i virkeligheden MIG og min verden, der går under?
      Det holdt ikke min tid ud, jeg har stadig små tyve år til den pension, der nok ikke findes, når jeg når frem, og jeg ser mig vredt rundt på den store gruppe +65 med deres efterløn og rabatbilletter og mulighed for røde afgange i tomme tog, mens vi andre arbejder…
      Jeg er ikke gammel nok til at kunne læne mig tilbage, og sige, at det holder nok min tid ud….det gør det ikke!
      Men jeg er så gammel, at jeg kan huske klippekortet.
      At jeg kan huske et land, Danmark, der satte en ære i at bygge sine egne tog, i Randers, det var IC3, og de kører sært nok endnu, i modsætning til de IC4-tog fra Italien, vi endte med at bruge langt over de oprindelige 5 milliarder kroner, der var afsat til dem, på.
      Jeg er også så gammel, at jeg kan huske et land, hvor der var mennesker, man kunne tale med i stort set alle funktioner, rigtige KONDUKTØRER man kunne købe billetter af(ikke bare få en bøde), bemandet billetsalg, fagpersoner, der vidste hvor tingene stod og hvad de skulle bruges til – hos staten og det private.
      Der er allerede tomt nu, vi vandrer i øde glaslandskaber med øjnene tungt på mobilbilletten.
      Og resten, det går under lige om lidt – lad os tage et par tal:
      Hvis du er HKer, er der ifølge CEVEA 92% chance for, at dit job bliver taget af en robot….
      Ifølge en nyligt udgivet rapport fra Dansk IT og Rambøll, er 391.000 danske arbejdspladser og 708 milliarder kroner af omsætningen i danske virksomheder, truet af digitaliseringen.
      Servicesektoren står til at blive hårdest ramt, hvor digitalisering i form af yderligere automatisering, selvbetjening og intelligent procesintegration truer 183.800 job. Og så har jeg slet ikke nævnt min egen branche, medierne, hvor oplagene tordner mod bunden og hvor flere mediehuse i ramme alvor taler om, at lade robotter stå for nyhederne. De tager heller ikke så tit fejl, lyder det.
      Men måske tager vi, danskere af kød og blod, fejl?

      For hvad ER vore politikere, dem i EU og dem i Folketingets VISION for landet? Findes Danmark overhovedet?
      Har de fuldkomment overgivet sig til en brølende totalglobalisering, et ScienceFiction-lignende teater, hvor al infrastruktur og alle vigtige samfundsfunktioner drives af kunstig intelligens fra skattelyelskende giganter som MTR, Google, Apple og Tesla på kontrakter, som højtlønnede DJØFere forsøger at få dem til at overholde med endeløse retssager?

      Man kunne have gjort det modsatte – holdt på jobs hos DSB. Bygget vores egne tog.
      Skabt arbejde her i landet – ikke i Hong Kong eller Italien eller Silicon Valley.
      For man behøver ikke være Steve Jobs for at regne ud, at vi ikke alle sammen kommer til at være iværksættere, programmører eller systemanalytikere.
      Så hvad skal VI, danskerne(eller hvad vi nu er?) lave – hvad får VI ud af det brandudsalg af landet der er igang(DONG, lufthavnen, postvæsenet, færgedriften, statens vaccinefabrik, TELEDANMARK, KMD…osv) på lang sigt?

      Får vi andet end muligheden for endnu engang at kunne stå med næsen presset mod ruden i et fuldautomatisk S-tog, stå der helt oppe foran under overvågningskameraer, med blikket på skinnerne foran, og som i metroen lade os gribe af denne særegne blanding af beundring og frygt, den der fortryller og lammer een, mens vi tænker:
      Hvor er Togføreren?
      Hvem styrer?
      Hvor skal vi hen?
      Stopper toget mon der, hvor jeg skal af?

      har skrevet om DSB før…ved det…læs her:
      https://mingarage.net/2014/12/12/dsb-tldrrant/

      https://mingarage.net/2016/05/16/genbrugsdanmark/

      ÅH….musik….har ikke noget nyt – kun noget rigtig gammelt:

    • Folder sig ud? Dufter…

    • Den er knibsk men på vej…

    • En rose jeg skyde?

      Sidste fra haven – vil den springe ud indendøre?

    • Ugens Bønskrift: Sneen i Rumænien

      Er netop vendt hjem til Danmark efter en arbejdstur til Rumænien.
      Turen inkluderede en rundvisning i Bukarest ved den unge Anca, en smuk, meget mediebevidst tidligere studievært ved den nationale radio. Hun er uddannet i kommunikation fra universitet, havde sit eget radioshow på Rumænsk radio, men syntes ikke der var modspil nok. Så hun blev selvstændig og lever i dag af at vise turister rundt i byen samtidig med at hun har en rejseblog og en meget aktiv instagramkonto.
      Bloggen samarbejder naturligvis med diverse firmaer og hun tjener en del penge på at skrive om forskellige produkter. På Instagram betegnes hun som en ‘offentlig person’ og det er hun stolt af.
      Hendes firma går godt. Hun har tre ansatte.
      Men det går ikke godt i Rumænien.

      gade i Bukarest – nogen bygninger er blevet restaurerede, men rigtig meget af bykernen står forfaldent og trist….

      Rumænien konkurrerer med Syrien om een ting, de ikke er stolte af: Det højeste antal pasbærende statsborgere, der bor i udlandet.
      Her er Rumænien stadig væk kun nummer to.
      Lige akkurat.
      Ancas forældre bor begge i Tyskland, hendes mor er uddannet læge, og sådan een tjener ca 550 euro om måneden i Rumænien! Ancas mor tjener ti gange så meget ved forefaldende arbejde i Tyskland og har ingen ide om at vende tilbage nogen sinde.
      Men lægerne er ikke de eneste der drager ud i EUs indre marked på jagt efter flere penge og bedre vilkår: Det er i dag stort set umuligt at få en lokal håndværker til at lave noget som helst – der er simpelthen ikke nogen, de er rejst. Op til os, blandt andet. Det samme gælder servicefagene – her har hotelbranchen så i stedet rakt ud efter en nation, hvor kravene til lønninger er endnu lavere end Rumænien – Filippinere kommer til Bukarest i store flokke.
      Anca klarer sig. Hun vil ikke rejse og tror på en fremtid her, selvom hun tidligere har boet og arbejdet i New York og Italien. Men politikken i landet, den har hun opgivet. Samtlige rumænske politikere er angiveligt korrupte(og gamle socialister!), de nuværende statsledere har flere sager kørende allerede, men genvælges alligevel gang på gang.
      De unge har opgivet politik, siger Anca, de stoler ikke på nogen mere. Og de er holdt op med at stemme. Resultatet er, at de gamle stadig bestemmer, generation Ceausescu. 
      Den generation er nu begyndt at tale om, at det måske ikke var SÅ slemt, da han sad ved magten. Dengang vidste man hvad man havde med at gøre, jobs var livsvarige, pengene små, men de kom dog til tiden og alting var ikke så dyrt.

      Det var herfra denne bygning, på altanen, Nicolae Ceaușescu holdt sin sidste tale i december 1989 – folket ville ikke høre på ham, han stak af i en helikopter, blev senere arresteret og henrettet ved skydning. Mange Rumænere mener, det var bedre under ham, end i dag.

      Det er en ond spiral, et ræs mod bunden, der kun kan ende galt, hvis du spørger mig, (og nej, det ved jeg godt, du ikke gør…), og problemet er bestemt ikke kun Rumænsk, men dækker det meste af det tidligere Østeuropa.
      Hos os, i det vi stadig kalder vesten, er pengene flere, der er stadig en slags velfærdssystem, der fungerer, men hvor længe? Det knirker og knager i fugerne mens vi harmoniserer ydelser og liberaliserer og skynder os, at lukke robotterne og automatiseringen ind, så vi ikke kommer bagud i forhold til Silicon Valley…. ord som prekariat, optræder flere og flere steder og er pludselig blevet konkret for mange af de unge, fremtiden…

      En knalddyr modebutik i Bukarest – den almindelige befolkning er tilgengæld stadig så præget af krigene og den fattige kommunist periode, at de hamstrer mad hver den første.

      Men det går også godt nogen steder i Rumænien: Tech-branchen! Vidste du at et spil som Assassin Creed er produceret der? Og at Bitdefender, det firma jeg besøgte, sidder i 500 millioner computere verden over?
      Microsoft og Google har også slået sig ned – og der er stadig masser af jobs – især hvis du er uddannet matematiker.
      img_0143

      De elsker jul, Rumænerne. Der er juleudstillinger og pynt på gaderne overalt.
      Men der var ikke nogen sne i Bukarest – det plejer der ellers at være i december, men sådan har det ikke været de sidste tre år. Tilgengæld er somrene varmere, over 40 grader siges det….
      Europa koger. Er der nogen der tager gryden af ilden?
      Og nogen, der har bare den mindste anelse om, hvordan?

      (skriv gerne en kommentar her på siden)

      DAGENS MUSIK: Blondie(JEP hende!) og Joan Jet(JA!) har den her kommentar til den verden, vi lever i ligenu – og den er lige i skabet!

    • Bukarest – work at room 911

      Er på farten igen med den store marketingmaskine – nu i Bukarest og en række besøg hos bitdefender, der fylder meget her i landet. Rumænien er gammelt hackercountry og har vendt det til en god ting – hvor bla efterretningstjenesten nyder godt af tidligere straffede hackere – der vil hjælpe landet….

      Og jeg bor i rum 911. The bicycle room.