Digitaliseringsministeren, Marie Bjerre, har været på rundtur i Sillicon Valley og er sidst set iført et VR-headset hos det tidligere Facebook, nu META.
Ministeren ser begejstret ud og bag hende er der et skilt hvor der står ‘velcome minister Bjerre’.
Men i virkeligheden er Marie Bjerre ikke særlig glad. For nylig udgav hun og hendes nye ministerium tryksagen ’Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst’ – og her skriver hun: ’Det ser ud til, at Danmark har tabt fart i udviklingen – for redegørelsen viser også, at Danmark ikke længere er nummer et i Europa inden for digitalisering. Danmark er dog nummer ét i andre opgørelser. Andre landes digitale udvikling accelererer, og derfor må vi ikke læne os tilbage’, skriver hun og fortsætter:
’Der er flere områder at tage fat på. Særligt skal vi se på digitale kompetencer. Adgang til kompetent arbejdskraft er afgørende for, at danske virksomheder kan lykkes med digital omstilling. Min ambition er, at vi som land gør alt hvad vi kan for at skabe værdi, når vi fremover fortsat investerer i den digitale omstilling. Til gavn for danske virksomheder, borgere, grøn omstilling og dansk økonomi. Vi skal lykkes og skabe nyt momentum.’
Hvad vi SKAL med det digitale, udover de sædvanlige, udokumenterede grønne luftkasteller, det er uklart udover over altså et momentum, et ord, der er endnu et af den moderne verdens mange anglificeringer og som faktisk kunne oversættes til det fine danske ord: FREMDRIFT.
Jeg har været på V2 Security-messen messe i Øksnehallen og talt med SIKKERHEDSFOLKET om hvor al denne fremdrift fører os hen.
Og så har jeg været på DATAMUSEUM med Poul Henning Kamp, der fortæller om den danske teknologiske udvikling dengang hvor fremdriften kom af sig selv og ikke krævede undersøgelser fra Deloitte og Software fra Microsoft eller Apple, men samtidig den tid, hvor politikerne smed en spirende gruppe danske skoleelever i armene på IBM og Microsoft – for al det der programmering, hvad skulle vi bruge det til?
NB: Søger stadig en sponsor – skriv mig på aflyttet@proton.me
GARAGEN
Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet
-
-
I de seneste måneder har der hylet et kor så højt, at det næsten er stand til at overdøve min tinnitus.
Koret synger en sang, vi har hørt før – dengang hed det nano-tech, robot-teknologi, web 2.0 og allerførst: Internettet. Men alting er helt anderledes nu, må vi forstå, intet af det vi vidste gælder mere og fremtiden sker for øjnene af os og den er både farlig og ekstremt indbringende og hvis vi vil deltage i den, så må vi stemme med i koret og synge omkvædet: AIAIAI!
AI aka kunstig intelligens har med begejstret backup fra tons-tungt investerende techgiganter og villige klakører blandt mine ærede kolleger sprængt HYPE og Bullshit-måleren så eftertrykkeligt, at nålen roterer som en løbsk sekundviser i et ur, der ligesom påstandene om kunstig intelligens er helt og aldeles ude af kontrol.
For os, der har fulgt med i den teknologiske udvikling, der i dag er lig med ordet DIGITALISERING, et PLACEHOLDER ord som alle kan bruge som det passer dem, så er der godt nok en helt del flashbacks i lanceringen af kunstig intelligens.
Kan du f.eks. huske robotterne? Dem, der i løbet af nul komma fem ville tage vores arbejde? Og som ville gøre alle lastbilchauffører arbejdsløse, nærmest over night, eller de selvkørende biler, som nu har hærget ideen om offentlig og privat transport de sidste 15 år, uden rigtig at komme ud af stedet, undtagen som en fiktion, der endnu sitrer i vore beslutningstageres hjerner og forhindrer dem i at tænke klart, blændede som de, og vi andre bliver, når firmaer som Tesla, Uber, Microsoft og Amazon bestemmer sig for at tænde for den helt store reklamekanon, den der nu er ladet med AIAIAIA.
Den store sang om kunstig intelligens er endnu mere besnærende fordi den indeholder et absurd og samtidig ateistisk, ja blasfemisk forjættende løfte, som Google og Open AI og Microsoft hele tiden lader sive mellem linjerne af de hyper-optimistiske pressemeddelelser: At det de har lavet, ikke bare er en avanceret statistisk/stokastisk papegøje men en ny GUD, der kan tænke selv.
DEN Gud har et navn, SINGULARITETEN, ideen om, at computerne vågner og får bevidsthed, og den religion som singulariteten er GUD i, hedder TRANSHUMANISME.
Transhumanisterne mener, at vi mennesker ikke er gode nok som vi er, at der er noget mere derude, hvis bare vi forbedrer os selv med teknologi. De fremmeste diciple for Transhumanismen mener i ramme alvor, at de kommer til at leve evigt inde i en kunstig intelligens og det har de gjort længe, og NU, nu er det angiveligt alvor, og skulle det, som jeg forventer, alligevel ikke ske, så kan tanken om almægtig teknologi ihvertfald bruges til at sælge nogen services, hvor man er fri for at tage ansvar for hvad den gør – for Hey, den har jo sin egen vilje?
i 2019 talte jeg med én, der mente, det var en farlig tankegang. Hun hedder Sarah Spiekermann og er en af forfatterne til det anti-transhuminanistiske manifest og det indslag, det blev bragt for fire år siden dengang Aflyttet blev sendt på FM, og nu synes jeg, det er på tide jeg bringer det igen, for det har aldrig været vigtigere.
TRYK og LYT herover!
NB: Det her er en gratis udgave af aflyttet – jeg søger stadig en sponsor – du er velkommen til at maile mig et TILBUD: aflyttet@proton.me -
Kaster jeg lange, lange skygger
Og husene er gnedet ind i lys
En kran synes at svæve i luften, et fly, en fugl i bevægelse
Og på Toftegaards Plads, i skyggen, dirrer en sætning af Henrik Nordbrandt på en mosklædt sten.
-
LYT TIL INDSLAGET I de sidste par uger har jeg lidt af en stadigt stigende utilfredshed med den måde borgernes data bliver behandlet på. Det er nemlig efterhånden blevet sådan, at alt staten har fået at vide om os, det vi har været nød til at fortælle dem om for at få en ydelse, eller rådgivning eller en ny nummerplade til bilen eller køre en tur med toget, det er ikke længere noget i sig selv, nej, det er noget, der skal sælges eller i hvert fald UDNYTTES og bruges til optimering eller besparelser, også og i den grad selvom ingen har spurgt os om vi har lyst til det.
Efter de sidste 15 års permanente og rasende angreb på borgernes privatliv og retten til at være i fred, tydeligst set gennem de der sociale medier, som har vænnet os til, at vi skal tale med hinanden og vores politikere i, mens vi er i et miljø, der minder om et forhørs lokale hos STASI, pakket med mikrofoner og kameraer og kunstige intelligenser, der træner sig selv på os, ja, så er det eneste danskerne efterhånden har ret til at sige: Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte.
Det er som bekendt noget værre vrøvl, men vi må da håbe, der er bare en lille smule sandhed i det, for det kommer til at gå stærkt nu, meget, meget stærkt.
ENORMT POTENTIALE
Således er der netop tiltrådt en ny chef for rigsarkivet, Rigsarkivar, Morten Ellegaard, en mand, der i løbet af de seneste tyve år har arbejdet med digitalisering i flere dele af centraladministrationen og som allerede nu har udtalt til DIGITECH hos Ingeniøren, at: »Rigsarkivet er hele Danmarks hukommelse, og det indeholder rigtig mange data, der rummer et enormt potentiale. Vi skal bruge data bedst muligt, og se på hvordan vi udnytter vores ressourcer bedst« siger altså Morten Ellegaard, hele Danmarks nye Rigsarkivar, der tydeligvis fortsætter linien med at se alle data og dermed borgerne som råstoffer for optimering og mulig profit eller besparelse, mens det, der vel egentlig var meningen med arkivet, nemlig at bevare fortiden for fremtiden, i den grad træder i baggrunden.
Men altså. Morten Ellegaard er jo bare en mand af og til tiden, og tiden kalder på data, optimering og effektivisering, så meget, at vi hele tiden glemmer, hvorfor vi egentlig er her og hvad vi egentlig skal?
Men det er alt sammen ligemeget hvad jeg synes nu, for det handler kun om én ting, ÅBNE DATA. Åbne data og det var en ide, der egentlig startede rigtig godt: Staten skulle stille informationer til rådighed for offentligheden, ikke for effektivitet eller optimering, men for mere demokrati og åbenhed i forvaltningerne, så vi, borgerne kunne kigge dem efter i sømmene.
MØRKLÆGNINGSLOV
SÅDAN gik det som bekendt slet slet ikke – den nuværende offentlighedslov har p.t. medført, at journalister og borgere der kræver aktindsigt i sager, får udleveret dokumenter, der ligner kunstværker, med tykke lange sorte tuschstreger hen over alt det væsentlige, for det er åbenbart utrolig vigtigt at vores embedsmænd og politikere får al det privatliv, de helt uden at blinke tager fra os andre?
Og nu nærmer vi os dagens egentlige konkrete emme, jeg beklager det tog så lang tid at komme derhen men sådan er det jo nogen gange, især når man skal rejse med tog, og det er ligepræsis det, vi skal nu.
MEN: For at kunne gøre det, så skal man pine-død anvende enten kreditkort til at betale for billetten eller bruge sit REJSEKORT og begge dele afsætter som bekendt klare og tydelige spor om hvem vi er, og hvor vi er rejst hen og hvornår og heldigvis for data, så har Danmark en regnskabslov, der betyder at de oplysninger, de skal gemmes i mindst fem år og sådan har det været siden rejsekortet blev indført i 2008 efter at skandaløst forløb, der fordoblede prisen på systemet. DENGANG var vi nogen, der hylede op om, at de der LOKATIONS-DATA, altså viden om, hvor vi rejste hen og hvornår, at det var sensitive data, og at det var nyt, at de kunne gemmes – før rejsekortet havde vi klippekort og fysiske billetter, og de kunne hverken gemmes eller trackes.
DSB og staten sagde dengang, at vi skulle tage sølvpapirshattene af, de data skulle jo ikke bruges til andet end at overholde regnskabsloven, så tag det roligt, hr. Paranoia! Det hele skulle højest være til statistik.
Men det passede selvfølgelig ikke. For når der ligger data, og man ikke har en helt klar ide om hvad man IKKE må med dem, så bliver de selvfølgelig brugt. Og en rejse, der er registreret, er ikke en fri bevægelse. Den er jo overvåget!
MISTÆNKELIGGØR OG STRAF
Første måde at bruge rejsekort data på var naturligvis at mistænkeliggøre brugerne. Man begyndte simpelthen at smide noget overvågning henover kundernes rejsekort og registrere hvis man havde glemt at tjekke ud. Når det er sket tre gange, bliver rejsekortet lukket. Derudover er der noget gummiparagraf omkring, at man kan overvåge i tilfælde ‘mistanke om misbrug’. Der har været en historie om, at man registrerer folk, der pludselig skifter rejsemønstre, f.eks ved at stå af en station før de plejer (jeg kan ikke finde bekræftelser på nettet). Og så er der de, der har overtrådt DSBs ‘threestrike-law’ ved at glemme at tjekke ud tre gange i træk, de kommer i det, man så venligt kalder ‘kunderegistreret’ og der er p.t. ca 6000 mennesker, der er i karantæne i mindst et år, før de kan få et nyt rejsekort.
Men – og nu nærmer vi os kernen – det var naturligvis ikke nok.
I slutningen af februar 2023, kunne digitaliseringstyrelsen så erklære, at nu vil trafikstyrelsen forære det hele væk.
’Der indsamles dagligt over en million datapunkter, når danskere, som rejser med bus, tog eller metro, stempler ind og ud med deres rejsekort. Trafikstyrelsen er i gang med at planlægge, om data fra rejsekortet fremover skal gøres offentligt tilgængeligt i en anonymiseret form. Data vil da fx kunne bruges af virksomheder til at bygge tjenester til gavn for borgerne’, skriver styrelsen og inviterer interesserede firmaer til ‘dialogmøde’ den 7 marts.
ANONYM?
Men ANONYMISERET FORM, skriver de? Det lyder jo beroligende, men sporene skræmmer hvad den slags angår.
Så jeg ringede til Jesper Lund, formand for IT-politisk forening og spurgte ham, hvad han mente om det hele – og hvis du vil høre alt hvad han siger, og det er klogt, så skal du klikke på og lytte til lydfilen i toppen af det her blogindlæg, men det han blandt andet siger er, at det er UMULIGT at lave anonyme data ud af rejsekortdata, da det tager et Machine Learning-system få sekunder, at regne ud, hvor du bor(det er der du starter dine rejser fra) og hvor du arbejder(der du ender) og, hvis man ‘beriger’ de data med lidt fra de sociale medier eller andre offentlige data, så har du navn og adresse lige midt på skærmen.
Jesper Lund mener, at kunderne til de her data helt oplagt ville være f.eks. PET eller andre efterretningstjenester og selvfølgelig de sociale medier, der så kan berige deres data yderligere og naturligvis alle de, der gerne vil sælge os et eller andet ud fra hvor vi er henne i løbet af dagen.
Han mener desværre også, at der ikke er ret meget at gøre ved det.
Bedste bud er, at vi danskere på et tidspunkt bliver trætte af at være data-malkekøer i det ‘Facebook, vi ikke kan sige nej til’, som Jesper Lund kalder statens måde at plyndre os for data, og når vi bliver det, altså trætte af udnyttelsen, så begynder vi nok at producerer dårligere data med vilje, vi ‘OBFUSKERER‘ eller FORVANSKER os selv, så de data ikke kan bruges, en slags DATASTREJKE, og det kunne da være spændende at se, hvad den danske stats rullende HAL9000 maskiner, der alle står hos en række techgiganter, siger til at få lidt perlegrus i maskineriet?
FORSKERBESKYTTELSE FARVEL
Problemet er selvfølgelig, at hvis man vil have noget som helst fra staten, så skal man aflevere data og det har man i de facto og i den grad skullet siden Margrethe Vestager under parolen ’man skal give til fællesskabet’ og ’sådan er det jo’ afskaffede den såkaldte forskerbeskyttelse med et pennestrøg i 2014, pakket ind i en samlelov om nye cpr-numre til transkønnede.
BANG, der røg den rettighed, en rettighed som over 800.000 danskere havde benyttet sig af, selvom staten af flere omgange havde forsøgt at gøre det sværere at bruge den, bla. ved at kræve man indsendte en separat ansøgning.
Afskaffelsen af forskerbeskyttelsen har massive konsekvenser for det næste område, staten gerne vil sælge dig til erhvervslivet på, dine sundhedsdata.
Men det er en endnu længere historie, og den handler, ligesom rejsekort historien, om, de der åbne data og den gode ide, der nu er blevet til brændstof for en international techindustri, der rykker længere og længere ind i vores samfunds infrastruktur og tættere og tættere på os.
DET kan du høre meget mere om i den fremragende podcast Tech Wont Save Us af Richard Marx, der interviewer den engelske forsker Rosie Collington fra Institute for Innovation and Public Purpose var University College London.
Hun står også bag bogen ‘The Big Con: How the Consulting Industry Weakens Our Businesses, Infantilizes our Governments and Warps our Economies’ – lidt kluntet oversat til: Det store Fupnummer: Hvordan konsulentfirmaer ødelægger vores forretninger, infantiliserer vores regeringer og smadrer vores økonomi, og du bør lytte til den, for skoleeksemplet på, hvad der kan gå galt, det er naturligvis DANMARK.
DIGITALISERING ER IKKE NOGEN NATURLOV
Og her til sidst er jeg nød til at minde om, at det altså ikke er nogen naturlov, at der skal laves data ud af os alle sammen, for at få et samfund til at fungere og slet ikke, at de partout skal deles med private aktører. Det gik faktisk udmærket før – måske endda lidt bedre, men det finder vi aldrig ud af, fordi der ikke er en eneste, der spørger om det dataridt vi har gang i nu egentlig gavner almindelige borgere, eller om vi bare er blevet benzin i TechGiganternes store, buldrende motor – i stedet flytter vi os, med den nye rigsarkivars ord, fra at være hver vores ’endestation for offentlige data til at blive en integreret del af den offentlige infrastruktur’.
Staten ejer dig. Og du er til salg for alle, der kan få et eller andet med potentialer ud af dig, så de kan lave en eller anden app – der igen kan stjæle data fra dig, mens du bruger den.
Og med de ord vil jeg trække min sølvpapirshat godt ned om ørene og slutte med et
Kærlig Hilsen@kjaerulv
PS: TRYK på links i det her – der er vigtig info! -
Genetisk Slægtsforskning. Det lyder tilforladeligt, ikke? For slægtsforskning har noget hyggeligt og pensionistagtigt over sig. Noget uskadeligt. Men det er det ikke.
Og historien begynder i 2012.
I 2012 siger Peter Skaarup, dengang retsordfører i Dansk Folkeparti, at han ønskede at udvide det danske DNA-register fra politiets daværende godt 10.000 prøver, der kun omfatter tidligere dømte, til…ja, alle danskere:
“Dels skal alle nyfødte spædbørn optages, så vi med tiden får registreret alle. Dels skal der også være mulighed for at blive optaget frivilligt, så politiet i kriminalsager kan udelukke en masse mennesker med det samme,” sagde altså Skaarup i 2012 til Computerworld og dengang, ja, der blev det skudt ned af blandt andet socialdemokrat Ole Hækkerup:
“Jeg går ikke ind for et landsdækkende DNA-register, fordi vi skal finde en balance mellem vores registrering og borgernes frihed. Vi antager jo, at folk er fornuftige og opfører sig ordentligt, indtil det modsatte er bevist,” sagde Ole Hækkerup og han fortsatte:“Kriminaliteten var jo også utrolig lav i det tidligere Sovjetunionen, men folks frihed vægter altså højt i denne sag”
Men det var i 2012. Nu er frihed ikke det, der står på nogens dagsorden, For siden da, har en anden Hækkerup, Nick Hækkerup som bekendt i fuld offentlighed erklæret at ’overvågning er frihed’, mens han var justistsminister, så nu er der tydeligvis andre boller på suppen.
Af samme grund har den nye SVM-regering straks erklæret at de agter at støtte og stemme for et ’borgerforslag’, der gennem massivt lobbyarbejde og en luddoven presse har formået at få over 50.000 støtter.
POLITI OG BORGERFORSLAG?
Og lad os lige tage borgerforslaget først: Det er stillet af af en efterforsker,Martin Wittrup Enggaard. Han er ikke bare efterforsker, han er efterforsker OG konsulent på drabsområdet i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet hos Københavns Politi. Han virker flink og troværdig på TV og han har en sag: Han vil have mord opklaret. Og beder bare om bedre værktøjer til det. Det er svært at være modstander af.
Men: Han er altså ikke en tilfældig pensionist eller en borger, der ellers ikke har adgang til magt og politikere. Han er politi og professionel og fordi vi danskere elsker politiet, fik ’borgerforslaget’ da også på rekordtid de nødvendige 50.000 støtter, det der skal til for at folketinget skal stemme om, hvorvidt de vil tage forslaget op, og gøre det til lov, og når det er muligt, er det fordi medierne har givet ’borgerforslaget’ – og efterforskeren – temmelig ukritisk medvind. Metoden vil ifølge pressen nærmest kunne opklare alt fra Emilie Meng-drabet og masser af voldtægter og alle andre uopklarede sager, lyder det, der tales om ’enorme potentialer’, og et ‘fantastisk værktøj til politiet, vi bare skal række ud efter. Samtidig nævner man konstant et dobbeltdrab i Sverige fra 2004, som nu er opklaret ved hjælp af netop det der hyggelige Genetisk Slægsforskning, mens medierne helt har glemt at undersøge, at netop denne sag er under stærk kritik for at krænke svensk persondataret , at man har måttet bøje og strække reglerne for at det kunne lade sig gøre, og at sagen faktisk ikke er slut endnu.
Metoden er udbredt – om ikke dokumenteret – i USA.
Der er endnu en sag – den er fra Norge.
Ifht. til Norden, er to sager altså lig med ’stort potentiale’.
AMERIKANSKE DATA
Men hvad er det så, han vil have, den danske efterforsker?
Jo, han vil sådan set det samme, som Peter Skaarup i 2012 – men han siger det ikke direkte, og han er tydeligvis selv imod tanken om, at få indført et lovpligtigt, landsdækkende DNA-register.
Men så må man i stedet gå til de private databaser over DNA?
Men først lidt historie:
I sagen med dobbeltdrabet i Sverige havde man DNA på gerningsstedet, men ikke nogen umiddelbare mistænkte. Ud fra DNA kunne man se at gerningsmanden var fra Nordeuropa, havde mellemblondt hår, røg eller brugte snus og var i 20erne, allerede en hel del info om en mand udelukkende ud fra DNA, men ikke nok, for der var ikke noget MATCH i politiets databaser. I stedet kastede man sig så over amerikanske databaser fra firmaer som MyHeritage, 23andme og alle de andre, hvor borgere sender deres spytprøver over, for at finde ud af hvem de er i familie med, og hvad deres egentlige etnicitet er.
Via disse private DNA-databaser fandt man noget, der matchede rimeligt, selvom det ikke kunne være gerningsmanden, men så var det, at slægtsforskningen gik i gang med at kortlægge familierelationerne til det match man havde fået, og det er rimelig nemt i et ret vel-registreret land som Sverige og vil være enormt nemt i Danmark, hvor vi elsker registre endnu højere end svenskerne – og højere end os selv.
Og så fandt man altså en morder, og det blev en stor historie og nu vil Netflix lave en serie om det, og alle råber og skriger på mere af samme slags, selv Palme-mordet mener man, vil kunne opklares på denne måde!
FRIVILLIG TVANG
Men, for nu at gøre en lang historie kort: Det som det danske ’borgerforslag’ gerne vil have, er muligheden for at benytte sig af de samme databaser som svenskerne, altså udenlandske – læs Amerikanske – DNA-baser, der er opbygget på frivillige, betalte bidrag fra mennesker, der nok ikke regnede med, at deres gener ville komme til at indgå i en kriminal-efterforskning. Men det sker altså allerede, hvilket Jackie Vadurro fra Colifornien fandt ud af, da politiet ringede og fortalte hende, at hun var i familie med et mordoffer fra San Diego, baseret på Jackies prøve hos 23andme.
Jackie kendte ikke kvinden og ingen i familien havde hørt om hende, men efter lidt ’genetisk slægtsforskning’, mente politiet at kunne konstatere, at kvinden var et hemmeligt resultat, et ’lovechild’ efter en hidtil ukendt affære fra hendes ellers højt respekterede bedstefar.
Og så ved jeg godt, kære læser, at du så tænker: Jamen SÅ mange prøver kan der da ikke være i en amerikansk database, og du har ret, der er ikke så mange prøver, men til gengæld har så har firmaer specialiseret sig i, at regne alle andre gen-kombinationer ud, på baggrund af hvad man nu har. Og forbinde folk til hinanden. Det kan derfor godt være, at du eller dine nærmeste aldrig har afleveret noget som helst. Men hvis en fjern, eller måske sågar ukendt slægtning har, så er DU også med i den database!
DET BLIVER DYRT
Nu er ’borgerforslagsstilleren’ jo fra politiet, og han ved godt, at det er problematisk at få lov at rode i amerikanske databaser. En ting er legaliteten i det. Noget andet er, at man ikke sådan lige kan fyre en dommerkendelse af til USA. Og så må man op med læderet, som vi siger i Jylland, der skal betales ved kasse et, og det bliver nok ikke et helt billigt bekendtskab.
Men det har politiet, undskyld, ’borgerforslaget’ allerede taget højde for: Man foreslår simpelthen, at man kan lave et ’frivilligt’ DNA-register til at de borgere, der ikke mener de har noget at skjule og som derfor kan ’bidrage’ ved at udelukke sig selv som mistænkte, eller ved at være den slægtning, der via sit DNA, fører politiet på sporet af en gerningsmand.
Etisk set er frivilligheden i det forslag til at overse, siger man nej, så HAR man jo noget at skjule og hvem vil ikke gerne hjælpe politiet?
Det eneste man kan sige med sikkerhed her, er, at hvis ’borgerforslaget’ ophøjes til lov, ja, så er vi de facto på vej mod det, der var Peter Skaarups drøm fra 2012: Et fuldt søgbart DNA-register over alle danskere som politiet kan slå op i.
Og det register kan blive end dog meget omfattende. For der er andre ting i gang.MULTIGENERATIONSREGISTER
Politiets ønsker om ’genetiske slægstforskning’ falder nemlig sammen med et andet, meget lidt beskrevet projekt: Det store ’Multigenerationsregister’, som Rigsarkivet og sponsoren Novo Nordisk er i gang med at konstruere udfra en digitalisering af de gamle, analoge kirkebøger. Når de er digitale, så er forventningen, at man med lidt machine-learning og noget AI vil kunne kortlægge alle danskere – og ’ukendte familierelationer’ helt tilbage til 1920, noget der kommer til at give genlyd over hele landet, når nogen borgere opdager, at deres far ikke er deres rigtige far og den slags. Jeg håber de har ansat krisepsykologer?
Hvis man så tager den database og beriger den med bare nogen enkelte frivilligt afgivne DNA-prøver, ja så kommer hele befolkningen hurtigt på listen, fordi man kan regne sig frem til os andre, hvilket igen fører Novo Nordisk og Rigsarkivet frem mod deres egentlige mål: ’Mange sociale og sundhedsmæssige problemer formodes at kunne forklares ud fra familiære forhold, så der er vigtig viden at hente, hvis forskerne får mulighed for at studere fænomener over 3-5 generationer. Det vil kunne give langt større indsigt i, hvordan arvelige og familiære forhold påvirker bl.a. sundhed og den sociale livsbane, og denne viden vil forskningen kunne bruge til at udvikle bedre behandlinger, herunder udvikling af personlig medicin, samt forebyggelse af sociale og helbredsmæssige vilkår’.
FORBRYDERALBUM
Men tilbage til gentisk slægtsforskningen og borgerforslaget: Hvad er der så galt i det, spørger du, der ikke har noget at skjule, mig? Det skal jeg sige dig. Du mister en rettighed. Nemlig den, at du er uskyldig, til det modsatte er bevist. Via de her databaser, er det jo dig, der – sandsynligvis gang på gang – skal bevise, at dine gener ikke var på alle gerningssteder i hele Danmark, og ikke kun dine gener, også dine slægninge, selv dem du ikke kender til, fordi en nådigere fortid, har ladet det forbilve en hemmelighed.
Da jeg var barn blev vi altid fortalt, at det værste der kunne ske for én, var at man kom i ’forbryderalbummet’. Forbryderalbummet var jo der, hvor dømte og sigtede boede i Politiets arkiver, med billeder og fingeraftryk og det hele. Men det var jo netop, forbrydere.
I fremtiden bliver det os alle sammen, der er inde i det album, hvis ikke vi får styr på etikken i en fart, og indser, at det altså ikke er alt, man kan gøre, som man skal.
Følger man den logik til dørs, altså at alle værktøjer er ok for at opklare alvorlige forbrydelser, så skal vi bare have en lille chip i nakken, der hele tiden fortæller hvor vi er, for så kan vi jo både bevise hvor vi ikke var – og politiet kan bevise hvor vi var og dermed, med 100 procent sikkerhed, opklare alle forbrydelser.
Vi vil jo alle sammen gerne hjælpe politiet, ikke?
Men nogen gange er den bedste hjælp, at vi bare beder dem gøre det, de er bedst til: Opklare forbrydelser. Med hvad de nu har.
Sporene skræmmer nemlig, når vi taler politi og data.
LOGNING OG VARETÆGTSFÆNGSLING
Således indførtes logningsbekendtgørelsen som bekendt i Danmark på baggrund af en eneste ting: Terrorisme. For at dæmme op for det, var det dengang i 2004, helt afgørende, at teleselskaberne gemte alle danskeres opkalds og sms-historik og hvor vi var mens vi sendte dem eller ringede nogen op. Og ganske få år senere, blev denne logning brugt til opklaring af alle slags forbrydelser, helt ned til cykeltyverier og det er nemmere end at købe en liter mælk at få en dommerkendelse til det. Hvad værre er: Logningsdata har vist sig at være forkerte. Således tilbragte en ung kvinde 11 måneder i varetægtsfængsel, fordi hendes telefon havde været i nærheden af en mast nær et gerningssted. Men det var en fejl – telefonen var ’sprunget’ 30 km fra en mast til en anden. Og det blev værre endnu, da det viste sig, at 10.000 sager, hvor man havde brugt teledata til domfældelse, skulle gennemgås igen, fordi målemetoden havde været systematisk fejlbehæftet.
Jeg takker fordi du har hængt på så længe. For jeg ved, det er nemmere at sige, du ikke har noget at skjule, og at det næsten umuligt at sige nej til noget, der, i øvrigt uden dokumentation, påstår, at det kan skaffe retfærdighed og opklaring af vanskelige, brutale sager og jeg er desværre også ret overbevist om, at ’borgerforslaget’ glider direkte igennem vores ’overvågning er frihed’-folketing og bliver til endnu en lov, der institutionaliserer mistænkeliggørelse af alle borgere.
Jeg tillader mig dog at håbe, at nogen af politikerne er klogere og tænker længere frem i tiden, end den umiddelbare sejrsfornemmelse af, at have givet politiet nye værktøjer og, måske, opklare ’kolde’ sager.
Og hvis det ikke er nok, så håber jeg, at folketinget tager sig den tid, der skal tid for at loven udformes, så den i det mindste overholder samtlige konventioner omkring persondatabeskyttelse og, ikke mindst, at alle data slettes igen, når en sag er slut.
Det er – efter min mening – det allermindste man kan forlange når ordensmagt og politikere gerne vil lege med vores store genomer.
Og burde vi ikke stadig antage, ’at folk er fornuftige og opfører sig ordentligt, indtil det modsatte er bevist’, som Ole Hækkerup sagde mens han mindede om forholdene i det tidligere Sovjet.
For det er vel ikke der, vi har lyst til at bo?
KH
@Kjaerulv
GARAGEN 