Hvis nogen skulle have lyt til at lytte til mig, i 75 minutter om alt mulig og ingenting, så er der muligheden her….der er også en slags playliste i bunden, så man kan hoppe frem og tilbage. 75 minutter er lang tid….
Forhistorien til den her videopodcast, lavet af Jakob Seierø, er, at vi talte en masse sammen først, lavede en aftale, flyttede den igen og aftalte at mødes i Vanløse i CYBERSUNDHEDS-STUDIET en tidlig morgen kl. 9. Et par uger før havde jeg fået en ny telefon, en Volla 22 de-googled android og jeg kunne ikke få min kalender overført og var faktisk, ja, naivt, igang med at skifte til en analog papirkalender. Resultatet var, at jeg vågnede en morgen ca. kl. 8 og tænkte, sikke en dejlig dag, jeg skal jo ingenting – kun for, en halv time senere at komme i tanke om, at jeg skulle være i Vanløse om 10 minutter…på det tidspunkt lå jeg stadig og læste i min seng, men sprang op, kastede mig ind i bilen og sendte en mail om, at jeg blev ret voldsomt forsinket…det blev jeg, ca. 45 minutter. Det blev så også udgangspunktet for den samtale vi fik – om det menneskelige vs. det digitale – at en computer aldrig ville være kommet for sent – det er kun mennesker, der kan finde ud af det. Jeg havde også glemt, at de ville optage video samtidig, så jeg lignede mig selv i form af et menneske, der lige var stået op…. Samtalen var ret interessant – for mig – men også meget, meget lang. Der er noget med, det hele vist ender i en bog, engang? Nu må vi se.
Digitaliseringsministeren, Marie Bjerre, har været på rundtur i Sillicon Valley og er sidst set iført et VR-headset hos det tidligere Facebook, nu META. Ministeren ser begejstret ud og bag hende er der et skilt hvor der står ‘velcome minister Bjerre’. Men i virkeligheden er Marie Bjerre ikke særlig glad. For nylig udgav hun og hendes nye ministerium tryksagen ’Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst’ – og her skriver hun: ’Det ser ud til, at Danmark har tabt fart i udviklingen – for redegørelsen viser også, at Danmark ikke længere er nummer et i Europa inden for digitalisering. Danmark er dog nummer ét i andre opgørelser. Andre landes digitale udvikling accelererer, og derfor må vi ikke læne os tilbage’, skriver hun og fortsætter: ’Der er flere områder at tage fat på. Særligt skal vi se på digitale kompetencer. Adgang til kompetent arbejdskraft er afgørende for, at danske virksomheder kan lykkes med digital omstilling. Min ambition er, at vi som land gør alt hvad vi kan for at skabe værdi, når vi fremover fortsat investerer i den digitale omstilling. Til gavn for danske virksomheder, borgere, grøn omstilling og dansk økonomi. Vi skal lykkes og skabe nyt momentum.’ Hvad vi SKAL med det digitale, udover de sædvanlige, udokumenterede grønne luftkasteller, det er uklart udover over altså et momentum, et ord, der er endnu et af den moderne verdens mange anglificeringer og som faktisk kunne oversættes til det fine danske ord: FREMDRIFT. Jeg har været på V2 Security-messen messe i Øksnehallen og talt med SIKKERHEDSFOLKET om hvor al denne fremdrift fører os hen. Og så har jeg været på DATAMUSEUM med Poul Henning Kamp, der fortæller om den danske teknologiske udvikling dengang hvor fremdriften kom af sig selv og ikke krævede undersøgelser fra Deloitte og Software fra Microsoft eller Apple, men samtidig den tid, hvor politikerne smed en spirende gruppe danske skoleelever i armene på IBM og Microsoft – for al det der programmering, hvad skulle vi bruge det til?
NB: Søger stadig en sponsor – skriv mig på aflyttet@proton.me
I de seneste måneder har der hylet et kor så højt, at det næsten er stand til at overdøve min tinnitus. Koret synger en sang, vi har hørt før – dengang hed det nano-tech, robot-teknologi, web 2.0 og allerførst: Internettet. Men alting er helt anderledes nu, må vi forstå, intet af det vi vidste gælder mere og fremtiden sker for øjnene af os og den er både farlig og ekstremt indbringende og hvis vi vil deltage i den, så må vi stemme med i koret og synge omkvædet: AIAIAI! AI aka kunstig intelligens har med begejstret backup fra tons-tungt investerende techgiganter og villige klakører blandt mine ærede kolleger sprængt HYPE og Bullshit-måleren så eftertrykkeligt, at nålen roterer som en løbsk sekundviser i et ur, der ligesom påstandene om kunstig intelligens er helt og aldeles ude af kontrol. For os, der har fulgt med i den teknologiske udvikling, der i dag er lig med ordet DIGITALISERING, et PLACEHOLDER ord som alle kan bruge som det passer dem, så er der godt nok en helt del flashbacks i lanceringen af kunstig intelligens. Kan du f.eks. huske robotterne? Dem, der i løbet af nul komma fem ville tage vores arbejde? Og som ville gøre alle lastbilchauffører arbejdsløse, nærmest over night, eller de selvkørende biler, som nu har hærget ideen om offentlig og privat transport de sidste 15 år, uden rigtig at komme ud af stedet, undtagen som en fiktion, der endnu sitrer i vore beslutningstageres hjerner og forhindrer dem i at tænke klart, blændede som de, og vi andre bliver, når firmaer som Tesla, Uber, Microsoft og Amazon bestemmer sig for at tænde for den helt store reklamekanon, den der nu er ladet med AIAIAIA. Den store sang om kunstig intelligens er endnu mere besnærende fordi den indeholder et absurd og samtidig ateistisk, ja blasfemisk forjættende løfte, som Google og Open AI og Microsoft hele tiden lader sive mellem linjerne af de hyper-optimistiske pressemeddelelser: At det de har lavet, ikke bare er en avanceret statistisk/stokastisk papegøje men en ny GUD, der kan tænke selv. DEN Gud har et navn, SINGULARITETEN, ideen om, at computerne vågner og får bevidsthed, og den religion som singulariteten er GUD i, hedder TRANSHUMANISME. Transhumanisterne mener, at vi mennesker ikke er gode nok som vi er, at der er noget mere derude, hvis bare vi forbedrer os selv med teknologi. De fremmeste diciple for Transhumanismen mener i ramme alvor, at de kommer til at leve evigt inde i en kunstig intelligens og det har de gjort længe, og NU, nu er det angiveligt alvor, og skulle det, som jeg forventer, alligevel ikke ske, så kan tanken om almægtig teknologi ihvertfald bruges til at sælge nogen services, hvor man er fri for at tage ansvar for hvad den gør – for Hey, den har jo sin egen vilje? i 2019 talte jeg med én, der mente, det var en farlig tankegang. Hun hedder Sarah Spiekermann og er en af forfatterne til det anti-transhuminanistiske manifest og det indslag, det blev bragt for fire år siden dengang Aflyttet blev sendt på FM, og nu synes jeg, det er på tide jeg bringer det igen, for det har aldrig været vigtigere. TRYK og LYT herover! NB: Det her er en gratis udgave af aflyttet – jeg søger stadig en sponsor – du er velkommen til at maile mig et TILBUD: aflyttet@proton.me
I de sidste par uger har jeg lidt af en stadigt stigende utilfredshed med den måde borgernes data bliver behandlet på. Det er nemlig efterhånden blevet sådan, at alt staten har fået at vide om os, det vi har været nød til at fortælle dem om for at få en ydelse, eller rådgivning eller en ny nummerplade til bilen eller køre en tur med toget, det er ikke længere noget i sig selv, nej, det er noget, der skal sælges eller i hvert fald UDNYTTES og bruges til optimering eller besparelser, også og i den grad selvom ingen har spurgt os om vi har lyst til det.
Efter de sidste 15 års permanente og rasende angreb på borgernes privatliv og retten til at være i fred, tydeligst set gennem de der sociale medier, som har vænnet os til, at vi skal tale med hinanden og vores politikere i, mens vi er i et miljø, der minder om et forhørs lokale hos STASI, pakket med mikrofoner og kameraer og kunstige intelligenser, der træner sig selv på os, ja, så er det eneste danskerne efterhånden har ret til at sige: Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte. Det er som bekendt noget værre vrøvl, men vi må da håbe, der er bare en lille smule sandhed i det, for det kommer til at gå stærkt nu, meget, meget stærkt.
ENORMT POTENTIALE Således er der netop tiltrådt en ny chef for rigsarkivet, Rigsarkivar, Morten Ellegaard, en mand, der i løbet af de seneste tyve år har arbejdet med digitalisering i flere dele af centraladministrationen og som allerede nu har udtalt til DIGITECH hos Ingeniøren, at: »Rigsarkivet er hele Danmarks hukommelse, og det indeholder rigtig mange data, der rummer et enormt potentiale. Vi skal bruge data bedst muligt, og se på hvordan vi udnytter vores ressourcer bedst« siger altså Morten Ellegaard, hele Danmarks nye Rigsarkivar, der tydeligvis fortsætter linien med at se alle data og dermed borgerne som råstoffer for optimering og mulig profit eller besparelse, mens det, der vel egentlig var meningen med arkivet, nemlig at bevare fortiden for fremtiden, i den grad træder i baggrunden. Men altså. Morten Ellegaard er jo bare en mand af og til tiden, og tiden kalder på data, optimering og effektivisering, så meget, at vi hele tiden glemmer, hvorfor vi egentlig er her og hvad vi egentlig skal? Men det er alt sammen ligemeget hvad jeg synes nu, for det handler kun om én ting, ÅBNE DATA. Åbne data og det var en ide, der egentlig startede rigtig godt: Staten skulle stille informationer til rådighed for offentligheden, ikke for effektivitet eller optimering, men for mere demokrati og åbenhed i forvaltningerne, så vi, borgerne kunne kigge dem efter i sømmene.
MØRKLÆGNINGSLOV SÅDAN gik det som bekendt slet slet ikke – den nuværende offentlighedslov har p.t. medført, at journalister og borgere der kræver aktindsigt i sager, får udleveret dokumenter, der ligner kunstværker, med tykke lange sorte tuschstreger hen over alt det væsentlige, for det er åbenbart utrolig vigtigt at vores embedsmænd og politikere får al det privatliv, de helt uden at blinke tager fra os andre? Og nu nærmer vi os dagens egentlige konkrete emme, jeg beklager det tog så lang tid at komme derhen men sådan er det jo nogen gange, især når man skal rejse med tog, og det er ligepræsis det, vi skal nu. MEN: For at kunne gøre det, så skal man pine-død anvende enten kreditkort til at betale for billetten eller bruge sit REJSEKORT og begge dele afsætter som bekendt klare og tydelige spor om hvem vi er, og hvor vi er rejst hen og hvornår og heldigvis for data, så har Danmark en regnskabslov, der betyder at de oplysninger, de skal gemmes i mindst fem år og sådan har det været siden rejsekortet blev indført i 2008 efter at skandaløst forløb, der fordoblede prisen på systemet. DENGANG var vi nogen, der hylede op om, at de der LOKATIONS-DATA, altså viden om, hvor vi rejste hen og hvornår, at det var sensitive data, og at det var nyt, at de kunne gemmes – før rejsekortet havde vi klippekort og fysiske billetter, og de kunne hverken gemmes eller trackes. DSB og staten sagde dengang, at vi skulle tage sølvpapirshattene af, de data skulle jo ikke bruges til andet end at overholde regnskabsloven, så tag det roligt, hr. Paranoia! Det hele skulle højest være til statistik. Men det passede selvfølgelig ikke. For når der ligger data, og man ikke har en helt klar ide om hvad man IKKE må med dem, så bliver de selvfølgelig brugt. Og en rejse, der er registreret, er ikke en fri bevægelse. Den er jo overvåget!
ANONYM? Men ANONYMISERET FORM, skriver de? Det lyder jo beroligende, men sporene skræmmer hvad den slags angår. Så jeg ringede til Jesper Lund, formand for IT-politisk forening og spurgte ham, hvad han mente om det hele – og hvis du vil høre alt hvad han siger, og det er klogt, så skal du klikke på og lytte til lydfilen i toppen af det her blogindlæg, men det han blandt andet siger er, at det er UMULIGT at lave anonyme data ud af rejsekortdata, da det tager et Machine Learning-system få sekunder, at regne ud, hvor du bor(det er der du starter dine rejser fra) og hvor du arbejder(der du ender) og, hvis man ‘beriger’ de data med lidt fra de sociale medier eller andre offentlige data, så har du navn og adresse lige midt på skærmen. Jesper Lund mener, at kunderne til de her data helt oplagt ville være f.eks. PET eller andre efterretningstjenester og selvfølgelig de sociale medier, der så kan berige deres data yderligere og naturligvis alle de, der gerne vil sælge os et eller andet ud fra hvor vi er henne i løbet af dagen. Han mener desværre også, at der ikke er ret meget at gøre ved det. Bedste bud er, at vi danskere på et tidspunkt bliver trætte af at være data-malkekøer i det ‘Facebook, vi ikke kan sige nej til’, som Jesper Lund kalder statens måde at plyndre os for data, og når vi bliver det, altså trætte af udnyttelsen, så begynder vi nok at producerer dårligere data med vilje, vi ‘OBFUSKERER‘ eller FORVANSKER os selv, så de data ikke kan bruges, en slags DATASTREJKE, og det kunne da være spændende at se, hvad den danske stats rullende HAL9000 maskiner, der alle står hos en række techgiganter, siger til at få lidt perlegrus i maskineriet?
FORSKERBESKYTTELSE FARVEL Problemet er selvfølgelig, at hvis man vil have noget som helst fra staten, så skal man aflevere data og det har man i de facto og i den grad skullet siden Margrethe Vestager under parolen ’man skal give til fællesskabet’ og ’sådan er det jo’ afskaffede den såkaldte forskerbeskyttelse med et pennestrøg i 2014, pakket ind i en samlelov om nye cpr-numre til transkønnede. BANG, der røg den rettighed, en rettighed som over 800.000 danskere havde benyttet sig af, selvom staten af flere omgange havde forsøgt at gøre det sværere at bruge den, bla. ved at kræve man indsendte en separat ansøgning. Afskaffelsen af forskerbeskyttelsen har massive konsekvenser for det næste område, staten gerne vil sælge dig til erhvervslivet på, dine sundhedsdata. Men det er en endnu længere historie, og den handler, ligesom rejsekort historien, om, de der åbne data og den gode ide, der nu er blevet til brændstof for en international techindustri, der rykker længere og længere ind i vores samfunds infrastruktur og tættere og tættere på os. DET kan du høre meget mere om i den fremragende podcast Tech Wont Save Us af Richard Marx, der interviewer den engelske forsker Rosie Collington fra Institute for Innovation and Public Purpose var University College London. Hun står også bag bogen ‘The Big Con: How the Consulting Industry Weakens Our Businesses, Infantilizes our Governments and Warps our Economies’ – lidt kluntet oversat til: Det store Fupnummer: Hvordan konsulentfirmaer ødelægger vores forretninger, infantiliserer vores regeringer og smadrer vores økonomi, og du bør lytte til den, for skoleeksemplet på, hvad der kan gå galt, det er naturligvis DANMARK.
DIGITALISERING ER IKKE NOGEN NATURLOV Og her til sidst er jeg nød til at minde om, at det altså ikke er nogen naturlov, at der skal laves data ud af os alle sammen, for at få et samfund til at fungere og slet ikke, at de partout skal deles med private aktører. Det gik faktisk udmærket før – måske endda lidt bedre, men det finder vi aldrig ud af, fordi der ikke er en eneste, der spørger om det dataridt vi har gang i nu egentlig gavner almindelige borgere, eller om vi bare er blevet benzin i TechGiganternes store, buldrende motor – i stedet flytter vi os, med den nye rigsarkivars ord, fra at være hver vores ’endestation for offentlige data til at blive en integreret del af den offentlige infrastruktur’. Staten ejer dig. Og du er til salg for alle, der kan få et eller andet med potentialer ud af dig, så de kan lave en eller anden app – der igen kan stjæle data fra dig, mens du bruger den.
Og med de ord vil jeg trække min sølvpapirshat godt ned om ørene og slutte med et
