GARAGEN
Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet
-
Genetisk Slægtsforskning. Det lyder tilforladeligt, ikke? For slægtsforskning har noget hyggeligt og pensionistagtigt over sig. Noget uskadeligt. Men det er det ikke.
Og historien begynder i 2012.
I 2012 siger Peter Skaarup, dengang retsordfører i Dansk Folkeparti, at han ønskede at udvide det danske DNA-register fra politiets daværende godt 10.000 prøver, der kun omfatter tidligere dømte, til…ja, alle danskere:
“Dels skal alle nyfødte spædbørn optages, så vi med tiden får registreret alle. Dels skal der også være mulighed for at blive optaget frivilligt, så politiet i kriminalsager kan udelukke en masse mennesker med det samme,” sagde altså Skaarup i 2012 til Computerworld og dengang, ja, der blev det skudt ned af blandt andet socialdemokrat Ole Hækkerup:
“Jeg går ikke ind for et landsdækkende DNA-register, fordi vi skal finde en balance mellem vores registrering og borgernes frihed. Vi antager jo, at folk er fornuftige og opfører sig ordentligt, indtil det modsatte er bevist,” sagde Ole Hækkerup og han fortsatte:“Kriminaliteten var jo også utrolig lav i det tidligere Sovjetunionen, men folks frihed vægter altså højt i denne sag”
Men det var i 2012. Nu er frihed ikke det, der står på nogens dagsorden, For siden da, har en anden Hækkerup, Nick Hækkerup som bekendt i fuld offentlighed erklæret at ’overvågning er frihed’, mens han var justistsminister, så nu er der tydeligvis andre boller på suppen.
Af samme grund har den nye SVM-regering straks erklæret at de agter at støtte og stemme for et ’borgerforslag’, der gennem massivt lobbyarbejde og en luddoven presse har formået at få over 50.000 støtter.
POLITI OG BORGERFORSLAG?
Og lad os lige tage borgerforslaget først: Det er stillet af af en efterforsker,Martin Wittrup Enggaard. Han er ikke bare efterforsker, han er efterforsker OG konsulent på drabsområdet i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet hos Københavns Politi. Han virker flink og troværdig på TV og han har en sag: Han vil have mord opklaret. Og beder bare om bedre værktøjer til det. Det er svært at være modstander af.
Men: Han er altså ikke en tilfældig pensionist eller en borger, der ellers ikke har adgang til magt og politikere. Han er politi og professionel og fordi vi danskere elsker politiet, fik ’borgerforslaget’ da også på rekordtid de nødvendige 50.000 støtter, det der skal til for at folketinget skal stemme om, hvorvidt de vil tage forslaget op, og gøre det til lov, og når det er muligt, er det fordi medierne har givet ’borgerforslaget’ – og efterforskeren – temmelig ukritisk medvind. Metoden vil ifølge pressen nærmest kunne opklare alt fra Emilie Meng-drabet og masser af voldtægter og alle andre uopklarede sager, lyder det, der tales om ’enorme potentialer’, og et ‘fantastisk værktøj til politiet, vi bare skal række ud efter. Samtidig nævner man konstant et dobbeltdrab i Sverige fra 2004, som nu er opklaret ved hjælp af netop det der hyggelige Genetisk Slægsforskning, mens medierne helt har glemt at undersøge, at netop denne sag er under stærk kritik for at krænke svensk persondataret , at man har måttet bøje og strække reglerne for at det kunne lade sig gøre, og at sagen faktisk ikke er slut endnu.
Metoden er udbredt – om ikke dokumenteret – i USA.
Der er endnu en sag – den er fra Norge.
Ifht. til Norden, er to sager altså lig med ’stort potentiale’.
AMERIKANSKE DATA
Men hvad er det så, han vil have, den danske efterforsker?
Jo, han vil sådan set det samme, som Peter Skaarup i 2012 – men han siger det ikke direkte, og han er tydeligvis selv imod tanken om, at få indført et lovpligtigt, landsdækkende DNA-register.
Men så må man i stedet gå til de private databaser over DNA?
Men først lidt historie:
I sagen med dobbeltdrabet i Sverige havde man DNA på gerningsstedet, men ikke nogen umiddelbare mistænkte. Ud fra DNA kunne man se at gerningsmanden var fra Nordeuropa, havde mellemblondt hår, røg eller brugte snus og var i 20erne, allerede en hel del info om en mand udelukkende ud fra DNA, men ikke nok, for der var ikke noget MATCH i politiets databaser. I stedet kastede man sig så over amerikanske databaser fra firmaer som MyHeritage, 23andme og alle de andre, hvor borgere sender deres spytprøver over, for at finde ud af hvem de er i familie med, og hvad deres egentlige etnicitet er.
Via disse private DNA-databaser fandt man noget, der matchede rimeligt, selvom det ikke kunne være gerningsmanden, men så var det, at slægtsforskningen gik i gang med at kortlægge familierelationerne til det match man havde fået, og det er rimelig nemt i et ret vel-registreret land som Sverige og vil være enormt nemt i Danmark, hvor vi elsker registre endnu højere end svenskerne – og højere end os selv.
Og så fandt man altså en morder, og det blev en stor historie og nu vil Netflix lave en serie om det, og alle råber og skriger på mere af samme slags, selv Palme-mordet mener man, vil kunne opklares på denne måde!
FRIVILLIG TVANG
Men, for nu at gøre en lang historie kort: Det som det danske ’borgerforslag’ gerne vil have, er muligheden for at benytte sig af de samme databaser som svenskerne, altså udenlandske – læs Amerikanske – DNA-baser, der er opbygget på frivillige, betalte bidrag fra mennesker, der nok ikke regnede med, at deres gener ville komme til at indgå i en kriminal-efterforskning. Men det sker altså allerede, hvilket Jackie Vadurro fra Colifornien fandt ud af, da politiet ringede og fortalte hende, at hun var i familie med et mordoffer fra San Diego, baseret på Jackies prøve hos 23andme.
Jackie kendte ikke kvinden og ingen i familien havde hørt om hende, men efter lidt ’genetisk slægtsforskning’, mente politiet at kunne konstatere, at kvinden var et hemmeligt resultat, et ’lovechild’ efter en hidtil ukendt affære fra hendes ellers højt respekterede bedstefar.
Og så ved jeg godt, kære læser, at du så tænker: Jamen SÅ mange prøver kan der da ikke være i en amerikansk database, og du har ret, der er ikke så mange prøver, men til gengæld har så har firmaer specialiseret sig i, at regne alle andre gen-kombinationer ud, på baggrund af hvad man nu har. Og forbinde folk til hinanden. Det kan derfor godt være, at du eller dine nærmeste aldrig har afleveret noget som helst. Men hvis en fjern, eller måske sågar ukendt slægtning har, så er DU også med i den database!
DET BLIVER DYRT
Nu er ’borgerforslagsstilleren’ jo fra politiet, og han ved godt, at det er problematisk at få lov at rode i amerikanske databaser. En ting er legaliteten i det. Noget andet er, at man ikke sådan lige kan fyre en dommerkendelse af til USA. Og så må man op med læderet, som vi siger i Jylland, der skal betales ved kasse et, og det bliver nok ikke et helt billigt bekendtskab.
Men det har politiet, undskyld, ’borgerforslaget’ allerede taget højde for: Man foreslår simpelthen, at man kan lave et ’frivilligt’ DNA-register til at de borgere, der ikke mener de har noget at skjule og som derfor kan ’bidrage’ ved at udelukke sig selv som mistænkte, eller ved at være den slægtning, der via sit DNA, fører politiet på sporet af en gerningsmand.
Etisk set er frivilligheden i det forslag til at overse, siger man nej, så HAR man jo noget at skjule og hvem vil ikke gerne hjælpe politiet?
Det eneste man kan sige med sikkerhed her, er, at hvis ’borgerforslaget’ ophøjes til lov, ja, så er vi de facto på vej mod det, der var Peter Skaarups drøm fra 2012: Et fuldt søgbart DNA-register over alle danskere som politiet kan slå op i.
Og det register kan blive end dog meget omfattende. For der er andre ting i gang.MULTIGENERATIONSREGISTER
Politiets ønsker om ’genetiske slægstforskning’ falder nemlig sammen med et andet, meget lidt beskrevet projekt: Det store ’Multigenerationsregister’, som Rigsarkivet og sponsoren Novo Nordisk er i gang med at konstruere udfra en digitalisering af de gamle, analoge kirkebøger. Når de er digitale, så er forventningen, at man med lidt machine-learning og noget AI vil kunne kortlægge alle danskere – og ’ukendte familierelationer’ helt tilbage til 1920, noget der kommer til at give genlyd over hele landet, når nogen borgere opdager, at deres far ikke er deres rigtige far og den slags. Jeg håber de har ansat krisepsykologer?
Hvis man så tager den database og beriger den med bare nogen enkelte frivilligt afgivne DNA-prøver, ja så kommer hele befolkningen hurtigt på listen, fordi man kan regne sig frem til os andre, hvilket igen fører Novo Nordisk og Rigsarkivet frem mod deres egentlige mål: ’Mange sociale og sundhedsmæssige problemer formodes at kunne forklares ud fra familiære forhold, så der er vigtig viden at hente, hvis forskerne får mulighed for at studere fænomener over 3-5 generationer. Det vil kunne give langt større indsigt i, hvordan arvelige og familiære forhold påvirker bl.a. sundhed og den sociale livsbane, og denne viden vil forskningen kunne bruge til at udvikle bedre behandlinger, herunder udvikling af personlig medicin, samt forebyggelse af sociale og helbredsmæssige vilkår’.
FORBRYDERALBUM
Men tilbage til gentisk slægtsforskningen og borgerforslaget: Hvad er der så galt i det, spørger du, der ikke har noget at skjule, mig? Det skal jeg sige dig. Du mister en rettighed. Nemlig den, at du er uskyldig, til det modsatte er bevist. Via de her databaser, er det jo dig, der – sandsynligvis gang på gang – skal bevise, at dine gener ikke var på alle gerningssteder i hele Danmark, og ikke kun dine gener, også dine slægninge, selv dem du ikke kender til, fordi en nådigere fortid, har ladet det forbilve en hemmelighed.
Da jeg var barn blev vi altid fortalt, at det værste der kunne ske for én, var at man kom i ’forbryderalbummet’. Forbryderalbummet var jo der, hvor dømte og sigtede boede i Politiets arkiver, med billeder og fingeraftryk og det hele. Men det var jo netop, forbrydere.
I fremtiden bliver det os alle sammen, der er inde i det album, hvis ikke vi får styr på etikken i en fart, og indser, at det altså ikke er alt, man kan gøre, som man skal.
Følger man den logik til dørs, altså at alle værktøjer er ok for at opklare alvorlige forbrydelser, så skal vi bare have en lille chip i nakken, der hele tiden fortæller hvor vi er, for så kan vi jo både bevise hvor vi ikke var – og politiet kan bevise hvor vi var og dermed, med 100 procent sikkerhed, opklare alle forbrydelser.
Vi vil jo alle sammen gerne hjælpe politiet, ikke?
Men nogen gange er den bedste hjælp, at vi bare beder dem gøre det, de er bedst til: Opklare forbrydelser. Med hvad de nu har.
Sporene skræmmer nemlig, når vi taler politi og data.
LOGNING OG VARETÆGTSFÆNGSLING
Således indførtes logningsbekendtgørelsen som bekendt i Danmark på baggrund af en eneste ting: Terrorisme. For at dæmme op for det, var det dengang i 2004, helt afgørende, at teleselskaberne gemte alle danskeres opkalds og sms-historik og hvor vi var mens vi sendte dem eller ringede nogen op. Og ganske få år senere, blev denne logning brugt til opklaring af alle slags forbrydelser, helt ned til cykeltyverier og det er nemmere end at købe en liter mælk at få en dommerkendelse til det. Hvad værre er: Logningsdata har vist sig at være forkerte. Således tilbragte en ung kvinde 11 måneder i varetægtsfængsel, fordi hendes telefon havde været i nærheden af en mast nær et gerningssted. Men det var en fejl – telefonen var ’sprunget’ 30 km fra en mast til en anden. Og det blev værre endnu, da det viste sig, at 10.000 sager, hvor man havde brugt teledata til domfældelse, skulle gennemgås igen, fordi målemetoden havde været systematisk fejlbehæftet.
Jeg takker fordi du har hængt på så længe. For jeg ved, det er nemmere at sige, du ikke har noget at skjule, og at det næsten umuligt at sige nej til noget, der, i øvrigt uden dokumentation, påstår, at det kan skaffe retfærdighed og opklaring af vanskelige, brutale sager og jeg er desværre også ret overbevist om, at ’borgerforslaget’ glider direkte igennem vores ’overvågning er frihed’-folketing og bliver til endnu en lov, der institutionaliserer mistænkeliggørelse af alle borgere.
Jeg tillader mig dog at håbe, at nogen af politikerne er klogere og tænker længere frem i tiden, end den umiddelbare sejrsfornemmelse af, at have givet politiet nye værktøjer og, måske, opklare ’kolde’ sager.
Og hvis det ikke er nok, så håber jeg, at folketinget tager sig den tid, der skal tid for at loven udformes, så den i det mindste overholder samtlige konventioner omkring persondatabeskyttelse og, ikke mindst, at alle data slettes igen, når en sag er slut.
Det er – efter min mening – det allermindste man kan forlange når ordensmagt og politikere gerne vil lege med vores store genomer.
Og burde vi ikke stadig antage, ’at folk er fornuftige og opfører sig ordentligt, indtil det modsatte er bevist’, som Ole Hækkerup sagde mens han mindede om forholdene i det tidligere Sovjet.
For det er vel ikke der, vi har lyst til at bo?
KH
@Kjaerulv -
‘Simulacrum, noget, der foregøgles eller forekommer bedragerisk. Især i fransk filosofi har begrebet været brugt som udtryk for en kulturel tilstand, hvor det ikke er muligt at skelne mellem noget oprindeligt og dets erstatning, mellem det ægte og det simulerede’
Nicolas Poussins «Ekko og Narcissus» (1628) For to dage siden vågnede jeg op, og kunne ikke længere mærke forskel på mig selv og mine kommentarer på de sociale medier. Mente han det virkelig, da han sagde, at jeg argumenterede som om jeg var konspirationsteoretiker? Og var jeg nedladende, som en anden havde sagt? Og var mine svar lige dumsmarte nok, var jeg ‘snarky’, som amerikanerne, der som bekendt har ord for alt, siger det, eller var det de andre der var det og hvorfor blev netop det ord, SNARKY, siddende i mit hoved som et urværks-gentagent slag med en spids hammer?
Måske er det fordi SNARKY lyder godt. Det lyder godt, fordi det kombinere det, at være sarkastisk med at være irriteret og ondsindet samtidig og definitionen lyder således: ‘criticizing someone in an annoyed way and trying to hurt their feelings‘, og det gør vi faneme da alle sammen på de sociale medier, ikke, og definitionen er fra Cambridge Dictionary og så må det jo være rigtigt, for de har et fint universitetslogo i hjørnet og naturligvis egen Instagram, Facebook og Twitter konto samt den for tiden uundgåelige og ulidelige mulighed for at få en ‘konto’ hos dem, så de kan ‘lære dig bedre at kende’ og så du kan få lov til at deltage i en endeløs række af quizzer, der har det samme formål, at lære dig bedre at kende, så dine data bliver mere værd, beriges, og kan sælges for profit, for universiteter, de har også brug for penge i disse dage, så meget, at de statsstøttede universiteter i Danmark selvfølgelig har købt aktier for statsstøtten dengang det gik godt med det og nu mangler 1 milliard kroner, fordi alt hvad der engang var institutioner og statsbetalte, sikre bolværk mod tidens kapitalbevægelser, de er nu simple forretninger, de skal give overskud og effektiviseres og optimeres og det nu svensk ejede PostNord(Ja, Sverige har altså majoriteten af aktier i vores gamle postvæsen, det er derfor bilerne og de alt for få postkasser er prips-blå nu, og ikke længere Dannebrogs-røde og posthorns-gule) ja, de fyrer også løs og smider dermed mere og mere af forretningen i hovedet på GLS og UPS og hvad de nu alle sammen hedder, dem der laver sørgelige parodier på posthuse alle mulige steder i nedlagte hjørnebutikker, hvor der engang var en købmand eller en skomager eller noget andet gammeldags, der kan disruptes og internationaliseres.
DÅRLIGE NYHEDER
I min radio snakker DRs medieforskere om, at der er for mange dårlige nyheder, der er FOR meget krig i Ukraine og der er FOR meget klimakrise og det er der, men der er også for mange detaljer og så flygter lytterne for vi VED det jo godt, og vi HAR skam været kede af det og tænkt meget på det og så burde journalisterne jo altså sortere lidt mere for det har ikke noget med OS at gøre det her, siger en lærerstuderende som studieværterne lytter andægtigt til, for det er stadig rasende vigtigt at vi lytter ti P1, i hvert fald for de stadigt færre værter og journalister, der mases sammen under et vildt ekspanderende lag af meningsløse mellemledere og medieforskere og social medie-æg-sperter, så derfor er man nød til at lave nyhederne anderledes og få mere nære historier, som noget om INFLATIONEN, den kan vi forstå, det med at et ÆG er blevet dyrere, men gør det os gladere spørger jeg, i hvert fald ikke mere krig eller klimakrise, for det gør folk bliver så triste, det siger de alle sammen og det bliver JEG trist over, for indtil for nylig troede jeg faktisk, at virkeligheden var virkelig og at jeg var en del af den og at den vigtigste del af virkeligheden var den, man skulle fortælle om og tage sig af og forsøge at gøre mindre vigtig, så vi kunne….ja, hvad var det egentlig vi skulle gøre, når virkeligheden holdt op med at være et problem?
SKYKLAP
Men se: Her kigger vi ind i det moderne livs største spørgsmål, hvad nu hvis vi ikke havde nogen problemer, hvad er det så vi ville gøre? Vi ved det ikke og grunden til, at der ikke er et indlysende svar er naturligvis, at hvis krigen og klimakrisen, desværre mod forventning, holdt op i morgen, så ville vi få nogen nye problemer, som også ville gøre os triste og angste og få os til at knalde nogen andre sky-klapper på, og hvis nogen skulle have glemt hvad SKYKLAPPER er, så er det sådan en slags tunnel-vision for heste, to sorte klapper på siden af hovedet, der sikrer at hesten ikke ser til siden, at den fortsætter FREMAD og ikke distraheres, at den trækker uden at tænke over det, klip,klap, fremad!
Og fremad synes stadig at være alle tiders løsen.
Således har DSB nu fået fået den ide, at de vil ‘digitalisere rejsekortet’, det rejsekort, der i forvejen er en helt vanvittig digitalisering af simple, forståelige og fungerende billetter, som man vidste og kunne se hvad kostede, ikke bare som et kort glimt på en HAL-9000-lignende blå rejsekortstander. ‘Digitaliseringen’, som vel retteligt må kaldes en DOBBELT-DIGITALISERING eller hvad amerikanerne kalder en ‘Double-Whammy’ på klassisk SNARKY vis, den består naturligvis i en APP til smartphones, apparater, som vi simpelthen forventes at eje, oplade, have netadgang i og opdatere alle sammen og som igen ejes af amerikanske techgiganter, der har en fremragende forretning kørende på, at skovle alle data op fra alt hvad vi foretager os på vores små lysende firkanter.
ENDELIG?
Samtlige medier har kritikløst ædt DSBs pressemeddelelse og hylder initiativet med et ‘Endelig!’ uden at undersøge hvad det går ud på, og på den måde slipper DSB, der OGSÅ er et privat firma – med noget statstilskud, som jeg ikke håber de investerer i aktier! – så for at forholde sig til det faktum, at over 40 procent af deres kunder IKKE føler sig trygge ved eller ikke kan bruge digitale løsninger – og ja, hvis du klikker på linket står der selvfølgelig, at HOVEDPARTEN er glade for digitale løsninger, for ingen tør slippe den analoge kat ud af den sæk, der bliver mere og mere tyndslidt, for så skulle vi jo faktisk ikke længere gå fremad, men tilbage, og selvom det IMHO ville give fremragende mening at genindføre klippekort og rigtige billetter og KONDUKTØRER istedet for KONTROLLØRER i et tog, så kan det ikke længere lade sig gøre fordi vi definere alle ‘fremskridt’ som at bygge videre på noget vi har gjort, uanset hvor dumt DET var?
Derfor er det underligt nok ikke et fremskridt, at man indser, man har begået en massiv fejl og brugt en helvedes masse penge på et åndsvagt system, der favoriserer borgere, der går med smartphones og er ligeglade med, hvor deres transportdata ender henne og hvad de bruges til.
Og hvad værre er: Vi har endegyldigt afskaffet retten til FRI BEVÆGELIGHED for hvis vi registreres imens vi bevæges, og det gør vi, for det er stort set umuligt at købe en billet uden kreditkort og den slags gemmes i fem år, så er bevægelsen ikke fri – den er overvåget og gemt og kan bruges mod os, noget der som bekendt er ganske vanskeligt med et klippekort eller en på stedet printet billet betalt med kontanter, og HOV, nu ved jeg hvad DU tænker, der er sgu da også MISTÆNKELIGT, at du vil bevæges anonymt, har du noget at skjule?
STOCKHOMSYNDROM
Har jeg noget at skjule? Ja! Og jeg har kun en ting at sige til det evindelige, barnlige krav om at være gennemsigtig og kedelig: Stop dig selv, Stockholmsyndrom-offer! For indtil ganske nyligt var det en naturlig og fornuftig RET vi havde, men data-fanatikerne kan ikke have det, alt skal samles op, laves til statistikker og køres rundt i systemer, så vi, mennesker af kød og blod og fabelagtige fejl, kan være EFFEKTIVE og OPTIMEREDE, vi skal stå til regnskab for modeller og tal og bliver dermed mere og mere tal selv.
Og det var det, der skete med mig, da jeg sad og kiggede på en side på Facebook og en kommentar jeg ville til at skrive, en rigtig saftig og SNARKY en: Jeg kunne mærke at det, der er mig, sank sammen under tal, og pludselig lå og stirrede op på loftet, som fra bunden af en sø.
Og så tænkte jeg på alle de mennesker, jeg kender som jeg sad og hakkede på derinde og på alle dem, der hakkede på mig, og så blev jeg faktisk virkelig ked af det.
Ikke krænket. Ikke vred. Men ked af det.
SOM STASI ELLER NSA ELER FE?
Mest fordi at det godt kan være vi ikke aner hvad vi skal gøre med vores liv, hvis der ikke var nogen problemer, men DET HER, det er jo bare indlysende dumt, at vi sidder og hakker på hinanden på et medie, der har ca. ligeså meget respekt for privatliv som STASI eller NSA.
Og så skrev jeg om den følelse på Facebook, og så skal jeg love for, der kom gang i butikken, for de fleste har det åbenbart lige sådan, eller også har de lavet en eller anden afværgestrategi og skriver aldrig kommentarer, eller læser kun udvalgte sider.
Det gælder f.eks. en Facebookven fra Randers, der kalder sig ‘Urban Giraffe’ der kun har en ven på Facebook – mig – og det her skriveri er til den person – jeg ved ikke om du er en mand eller en kvinde – men det er HER jeg skriver fra i nærmeste fremtid, mens jeg forsøger at kommer til at mærke mig selv og mennesker i det hele taget og det, der er den her verden, der faktisk findes og er fyldt med langt sjovere og smukkere og mere sexet intelligens end alt hvad ChatGPT kan præstere.NUMMER NUL
Og samme dag, hvor jeg var holdt op med at deltage i diskussioner på en overvågningsplatform, befandt jeg mig pludselig i en kø hos McDonalds, det sker ikke så tit, men jeg var på hovedbanegården, og der skal man ikke bruge den åndsvage SKÆRM til at bestille mad, men kan gå direkte hen til skranken og betale, sågar med kontanter! Og så får man et nummer.
Og jeg fik nummer ‘NUL’!
Nummer nul, sagde manden bag disken, og så begyndte alle dem der stod bag mig, at sige, hold da op, det er alligevel sjældent og jeg stemte i, lidt hysterisk og råbte noget med ‘Ja! Det er jo UENDELIGT’, for det er det, NUL er, det er både ingenting og alting på samme tid, egypternes symbol for NUL var nefer, og det betyder SMUK, og bruges til at indikere bunden på tegninger af grave og pyramider, en BASE LINE, som man måler alt andet ud fra, og sådan følte jeg mig, ikke som ENTEN nul eller alting, men som begge dele og der er stor forskel og den kan mærkes.
Burgeren var dårlig. Jeg tror ikke jeg gør det igen, altså stiller mig i kø, der? Nu kan jeg vel heller ikke opnå mere?
EKKO
Men hvad er det med det billede i toppen af den her tekst? Hvorfor viser jeg et billede af Narcissus og EKKO? Jo, jeg er såmænd i gang med at læse bogen ‘EKKO‘, af den norske journalist Lena Lindgren, og det synes jeg også du skulle gøre, den er nem at læse selvom den er fyldt med enddog meget store tanker – f.eks. at eneste logisk konsekvens af alle medieforskernes moder Marshall McLuhans ideer om ‘The medium is the message’ er, at moderne mennesker SELV bliver til medier, at vi i virkeligheden er blevet en slags film, hver vores, der ligner hinanden og som udkommer i en verden af algoritmer, der styres af META, GOOGLE, Amazon…det er der vi er, nu, presset inde i matematik, der lader som om den er objektiv, mens den styrer os et bestemt sted hen, som regel hen mod vores kreditkort og kontoer og betalinger for services, vi ikke aner om vi har brug for, men som ser godt ud på det Instagram, som vi synes vigtigere at se godt ud på, end for det menneske, der sidder ved siden af os og kigger ned i DERES skærme.
Og CORONA-epedemien gjorde alting meget, meget mere META, end vi troede det muligt…..
MIMETISK BEGÆR
En central del at det Lena Lindgren beskæftiger sig med er det såkaldte ‘mimetiske begær’, et begreb skabt af den franske filosof, René Girard, en mand som Peter Theil, hovedinvestor i META/Facebook, ejer af PayPal og PALANTIR, der bruges af politi og efterretningstjenester verden over, er elev af,
Jeg citerer:
“Sociale medier er som skabt ud fra mimetiske principper. En ramme netop for medieret begær, hvor alle samtidig kan se hinanden som imitatorer og modeller. Desuden er alle udrustet med en mimetisk værktøjskasse (deling, reposting, retweeting), som kan distribuere synlighed. Derfor er det ikke tilfældigt, at Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat bruger variationer af den samme designidé. Den forstærker de specifikke mimetiske kræfter: idoldyrkelse, rivalisering, gruppesuggestion.”
I den mimetiske filosofi, er vi meget lidt anderledes end andre, end vi tror. Ingen er noget særligt, men alligevel konkurrerer vi mod hinanden om at opnå overtag. I naturen – den vi har travlt med at smadre til ukendelighed for at få plads til SUV-el-biler og brændende varme serverparker – der gemmer dyr sig ved at camouflere sig som andre arter, helst nogen, der er farligere end dem selv.
Men måske kan man også gemme sig I sig selv? Og måske var det det, jeg var kommet til at gøre, gemme mig som mig selv – i mig selv – for mig selv?
Nu vil jeg gerne ud!
Og nu må det være nok for denne gang.
Og der kommer mere her på siden, denne hjemmeside, som er mit SIMULACRUM, om den bog, det kan jeg godt garantere, og det helt uden at være SNARKY.
Og indtil da er der kun en ting at sige:
kærlig hilsen
@kjaerulv
PS: Der er flere der spørger om jeg ikke har et NYHEDSBREV – men jeg hader at skulle gemme flere personoplysninger end WordPresss-systemet allerede gør(jep – skal have flyttet hostingen til noget DK osv. osv.) – men du kan simpelthen abonnere på den her side – det er herfra det kommer alligevel 😉 Enten ved at trykke på ‘FOLLOW’ nede hjørnet(det kræver vistnok -suk – du har en konto, men det er der mange der har, hvis de selv har en blog!) ELLER du går oldschool og bruger det her RSS-feed https://mingarage.net/feed/ – så kan jeg ikke se hvem du er!
Hurra?
PPS: Det oprindelige opslag fra det der Facebook….herunder:
-
Dette er påbegyndt den 22 december hvor vintersolhvervet netop var overstået og efter en række bidende kolde dage var temperaturen steget en anelse, somom den lige skulle indhente klimaforandringerne og et sted udenfor sang en solsort længselsfuldt, den troede, det er blevet forår allerede og det er svært at bebrejde den det, sådan som 2022 har været og også jeg længes efter at dette rædselsfulde år ender og der kommer forår og håb igen, men solsorten synger ikke for det, den er forvirret, ude af trit med tiden, som jeg selv er, her på kanten af dette, sære, kæntrede år.
Jeg skrev starten af dette på en smartphone og det er dårligt og dumt fordi tastaturet er for småt og skærmen for lille og fordi jeg havde lovet mig selv ikke at bruge smartphones så meget i 2022 som i 2021, som var endnu værre men det blev faktisk værre endnu og nu har jeg det som om jeg sidder fast i den, smartphonen – hvordan har I det, med den?
Har stadig et par dum-phones, favoritten er min Nokia Tough, men bruger også min Punkt ind imellem – nytårsfortsæt nr. 1: Mere dum-telefon i 2023.
Og anmeldt – af Danske Kommuner!
Men hvad er så det her? Jo det er en arbejds og personlig status over året der er gået og den begynder skidt men hæng på, for selvom det begynder skidt, så er det også et ekstremt produktivt år, hvor jeg har gjort mange ting, ikke mindst kan jeg nu kalde mig FORFATTER, og det helt uden at blinke, for ‘ANALOGISERINGSSTYRELSEN – fordi verden er analog og mennesket er smukt’ ER derude, og du kan købe den og læse den, og jo, vi har faktisk analogiseret websitet tilsvarende – de tekster, der nu er trykt, findes fremover kun der, i bogen…check selv 😉
Vi har også holdt vores første foredrag – på Suhrs Højskole i København og håber på mange flere – og jeg har solo snakket om KONTANTER for Sikkerhedsbranchen og om Cybersikkerhed for Akademikerne.
EN PÅ KASSSEN
Men lad mig starte med ulykkerne, alt det triste, og ja kroppen, min krop, der ikke er blevet yngre og som tilgengæld har den fået nye ar og skavanker. DET startede i januar med en længe ventet operation i den der venstre skulder, jeg har skrevet om før, den hvor kravebenet brækkede efter et motorcykeluheld, groede forkert sammen og blev brækket op og sat sammen med skruer og plader i 2021. Det gik ikke så godt med det, jeg kunne mærke pladerne konstant og skruerne og pænt var det heller ikke – og så fulgte en ny operation der skulle fjerne nogen af de skruer og nu synes jeg egentlig det alt sammen var bedre før nogen skar i mig og det er måske læren af 2022 – lad være med at lade nogen skære i dig med mindre det er absolut nødvendigt, for, som en kynisk kirurg sagde: Når man sætter kniv i, så sker der ting.
Men man behøver ikke sætte knive i. Nogen gange sker tingene ud af det blå.
For en iskold aften i februar – som egentlig virkede lys, ganske vist var der i januar et kortvarigt møde med ja, Corona, som i første omgang ikke levede op til forventningerne, det var jo bare en influenza på speed, men nej, der var faktisk langtidsvirkninger, træthed ikke mindst, men det går vel over, men så, ja, SÅ væltede jeg igen – ikke på MC men på cykel – med en hjernerystelse og kortvarigt bevidstløshed som en logisk følge af manglende hjelm…jeg tilbragte aftenen på Bispebjerg Hospitals skadestue hvor jeg kunne glæde mig over, at min kraniekasse åbenbart er så solid, at der ikke var nogen indre blødninger. Men alligevel: var væk i 30 minutter og hentet af ambulance og NUL erindring om, hvad der var sket? Jeg hælder til en påkørsel, men jeg finder aldrig ud af det. Og tak til personalet på Bispebjerg for at bære over med mine svar og manglende forståelse af alt – inklusive hvem jeg var, hvor jeg var, hvad der var sket og hvornår…
NYE CHANCER
Hjernerystelser er ikke til at spøge med – der gik der faktisk et par måneder med det, med hovedpine og koncentrationsbesvær, måneder hvor det overhovedet at se på en skærm var ulideligt og meget forvirrende og hvor jobs forsvandt, druknede i træthed og mangel på koncentration og hvor jeg gerne, hvis du skulle være en af dem, jeg talte med der i de måneder, vil sige undskyld og beklage, hvis jeg var helt væk og sagde mærkelige ting og glemte at svare på opkald eller mails og den slags.
Men jeg havde virkelig fået et seriøst gok i nødden, fire sting i højre side og der gik tre måneder, før jeg følte mig helt sikker i hovedet igen, og det, altså sikkerhed i hovedet, er i den grad noget, der har været nødvendigt i dette år.
For året gik sin gang – jeg har haft en fint samarbejde med TECHMEDIET RADAR hvor min klumme, KH Kjaerulv fandt et hjem. Og som året gik, ja så ville RADAR også gerne have AFLYTTET – mit radioprogram – i en podcastform, jeg kunne accepterer og glæde mig over. Og mon ikke Aflyttet fortsætter i 2023? (PS: SPONSORER SØGES skriv mig!)
https://aflyttet.podbean.com/
BESTYRELSER – byd?
Jeg har også LÆRT noget i år – har bestået bestyrelseskurset på Niels Brock og er klar til tage nye poster, hvor jeg kan gøre en forskel. Og husk lige, at NIS2 faktisk kræver at der sidder nogen, der følger med i cybersikkerhed i din bestyrelse…så tag fat i mig hvis du vil noget?
Og så har jeg været lidt i mediemøllen – ikke mindst i Politiken, hvor jeg lavede en kronik, der fik både Lisbeth Knudsen og senere Mikkel Flyverbom fra CBS til at skrive MOD-kronikker, og SÅ må man have ramt noget, der er helt rigtigt? Læs den her: Kronik i Politiken 4.8.2022
Jeg er også fortsat med at være moderator og lave lave podcast fra forskningsmiljøer, senest i dette her fine møde mellem aktører i debatten om digitaliseringen af Danmark: https://soundcloud.com/garagen/reportage-til-workshop-om-borgernaer-digitalisering-pa-ituNødradio fra Garagen · REPORTAGE: Til workshop om Borgernær DIgitalisering på ITU
TAK!
Og nu er det jo NYTÅR, så jeg skal også sige tak!
Tak til Borgerretsfonden for stadig at have mig kørende som bestyrelsesmedlem – og så vil jeg da lige anbefale de podcast, jeg fik lavet på Folkemødet med bla. Pernille Boye Koch og Peter Ernstved Rasmussen – de kan lyttes lige her:
https://borgerretsfonden.dk/nyheder/
Også stor tak til Peter Chr. Bech Nielsen og Mats Magnusson fra RADAR for at være de, de er og for deres fine arbejde og ikke mindst til Tobias fra SEMAPHOR, for at give mig et kontor og et sted med mennesker, der kan lide mig og forstår mig – det er guld værd.
Men også tak til Institut for menneskerettigheder ved Rikke Frank Jørgensen, Pernille Boye-Koch, Stine Johansen og Louise Holck, der også har holdt en slags hånd under mig sammen med John Foley fra IDA, som jeg kommer til at lave mere med i det nye år, til Morten Vammen, for gåture og generel storsindethed, til PROSABLADET og til avisen KOMMUNEN, der i en sparetid har valgt at beholde mine ETIKHACKER-Klummer i 2023.
Og af hjertet tak til min medfuldmægtige Jesper Balslev og til Mie Oehlenschlager for et år i analogiseringens tegn – vi er kun lige begyndt…
Nødradio? Well – der kommer nok også noget? Ikke?
Hvad DET, altså året, ellers bringer, det er stadig åbent, som solsortens længselsfulde sang.
GODT NYTÅR ALLE SAMMEN! Og til dem, jeg har glemt: Tak!
KONTAKT MIG HER!
PS: Året bør spilles ud med noget blues!
Det er her! -
analogist.dk/digital-dannelse-podcast-i-om-shoshana-zuboff-og-overvaagningskapitalisme/
Analogiseringsstyrelsen har lavet en podcast med digital dannelse – her gennemgår vi væsentlige bøger. Lyt! Og køb vores egen bog, netop udgivet – her:
https://jensenogdalgaard.dk/shop/non-fiktion/598-analogiseringsstyrelsen.html
-
LYT TIL AFLYTTET 3 HER: https://www.podbean.com/ew/pb-7wnjc-12ea13b
LÆS: https://radarmedia.dk/aflyttet-3-de-smaa-digitale-firkanter-i-skolerne-den-digitale-underklasse-stemmesedlen-paa-mobilenog-meget-lidt-om-findsen/Jeg, ja, netop jeg, er selvfølgelig nød til at sige noget om Lars Findsens nye bog, selvom jeg, helt ærligt, endnu ikke har nået at læse den, da den kom som en tyv om natten ud af det blå, en torsdag morgen og nu er det fredag.
Men det behøver jeg næsten heller ikke, for udover blå blok, der allerede har krævet endnu en kommisionsundersøgelse, ja så har politikerne, meningsdannere, nørder og techfolk og ikke mindst mine højtærede kolleger, alle breaking-journalisterne, der alle til hobe har opdaget at det vi andre har beskæftiget os med i 10 år faktisk er hyper-trendy og spændende og vigtigt, de HAR allerede siddet med næsen i ‘Spionchefen – erindringer fra celle 18’ som den hedder, og de tager alle sammen billeder af de vigtige sider og lægger dem på Twitter og der kommenteres og gispes på livet løs.
Det vil jeg ikke gøre, altså gispe.
Jeg vil nøjes med at trampe rundt i et for mig centralt citat, hvor Findsen, mens han stadig formelt set var chef for Danmarks engang hemmeligste tjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, deltog i et møde hvor den endnu mere hemmelighedsfulde Barbara Bertelsen, stadig departementschef fra statsministeriet, også var med.
Emmet var den daværende justitsminister og nuværende øl-lobbyist Nick Hækkerups utroligt foruroligende udsagn om Overvågning. Overvågning er Frihed, sagde han og det gjorde han flere gange i træk fra folketingets talerstol og det han påstod han mente, var noget med, at overvågning gjorde tryg, og at man ikke kunne være fri, hvis man ikke var tryg og derfor er overvågning frihed, og det burde man have hylet af grin over, hvis det ikke var så utroligt forbandet sørgeligt og, ja, vanvittigt et udsagn.
Det syntes Lars Findsen så også. Og NU citerer jeg ham:
’Barbara, for fanden. Det der, Nick sagde i salen tidligere i dag med overvågning. Jeg håber næsten, det var noget, han selv fandt på, og at det ikke er noget, I har skrevet ind i hans talepapir’
Hun rynkede på panden og gik straks i forsvar. Jeg havde tænkt det som en kollegial bemærkning, men min oplevelse var, at hun tog det som et personligt angreb. Så jeg tav”.
Sådan skriver altså Lars Findsen og han skriver en masse mere og måske, hvis dønningerne nogensinde lægger sig ovenpå den her sag, der absurd nok handler om TAVSHEDSPLIGTEN, det at kunne holde på en hemmelighed, ikke mindst i forhold til vores såkaldte amerikanske allierede, ja, så vil jeg sige noget mere om den bog, som en anden journalist, Mette Mayli Albæk, har skrevet under stort besvær på en computer uden internet og med 16 kilo udprintede sider, der har smadret sig gennem tre printere, sider, der for hemmelighedens skyld måtte skylles ud i et badekar af mangel på en makulator.
At Findsens bog nu ender som dynamitfiskeri i valgets plumrede syrebad af et akvarium er indlysende, men bogen kommer også stort set samtidig med stakkels Jacob Kaarsbo , tidligere chefanalytiker i FE’s nye bog »I statens hemmelige tjeneste« og ikke mindst Hans Davidsen Nielsen bog om Findsen-skandalen, ’ Spion blandt venner’. Davidsen er måske selv en af FE’s venner, han skrev i hvert fald 3. kapitel i deres festskrift for dem. Men nu er han bekymret for overvågning. Overvågning af journalister og forholdet til fremmede magter, vel at mærke, men han overser at vi alle sammen er overvågede, at alene Nick Hækkerups elskede logningbekendtgørelse betyder at ingen kan tale i telefon uden at blive registreret af staten – endda helt ned på hvor man fysisk er imens man ringer og jo, det gælder også journalister. Davidsen glemmer også, at NSA ikke kun arbejder for at standse terrorister. Edward Snowdens afsløringer viste, at NSA spionerer direkte mod FN, klimaforhandlingerne ved COP15 og ikke mindst MOD egne allierede som f.eks. Tyskland – i øvrigt via Danmark…
Gennem tiden har de naturligvis også lavet industrispionage mod EU og alt det andet, de har kunnet få fingre i.
Det kan lade sig gøre fordi NSA overvåger ALLE hele tiden. Deres slogan er COLLECT IT ALL. Fordi de, ligesom den danske regering i mindre format med logningbekendtgørelsen, laver masseovervågning.
Men det snakker vi ikke om. Det er jo frihed for ALLE?
Findsen derimod, har oplevet gammeldags, målrettet hardcore overvågning med indbrud og mikrofoner og telelinser mod privaten, noget der blandt andet har medført, at hans egen bror i fuldt alvor er blevet afhørt om, hvad familien egentlig mente, da nogen til et privat middagsselskab havde sagt, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen var ’dum som en dør’.
Findsen bror svarede helt roligt at det de mente var at hun var dum som en dør. Det synes jeg er et godt svar på et meget dumt spørgsmål om den ene af de to ministre, der sjovt nok ikke er ministre mere efter at have været ansvarlige for håndteringen af denne ekstremt klodset håndterede sag, Bramsen blev pludselig rokeret til transportministeriet og fik ligestilling som kompensation, mens Nick ’Overvågning er frihed’ Hækkerup, meget, meget pludseligt, følte sig kaldet til et job i det private erhvervsliv hos bryggeriforeningen.
Og måske ender det faktisk med, at overvågningen, i hvert fald for Findsen, bliver frihed?
Indtil det er afklaret så vil jeg gøre som ham – tie.
Og lade det absurde skuespil med vores spionerende, og mon ikke, hovedrystende, og dog måske selv skjult medpillende allierede USA som blind makker, gå videre til næste akt.
Så er det sagt. Andre vil sige mere.
Fra PRISM – original dokument fra Snowden-lækket!
GARAGEN 