GARAGEN

Jeg er en nøgen journalist.
Jeg har gennem 12 år kørt mit eget lille bitte firma med mig selv som eneste asset og ansat, og jeg har hidtil klaret mig for forbavsende få midler og der er absolut ingen udsigt til at jeg bliver rig eller får råd til nye italienske sko via mit fag.
Jeg står op om morgenen og er nøgen og tænker:
Er der sket noget?
Og det er der altid, faktisk er der sket så meget, at jeg dårligt ved, hvor jeg skal begynde så lad os starte i den twitterstrøm, jeg stadig, modstræbende, bader mig selv i.
Jeg har pt 6244 følgere – det går sådan lidt op og ned – hvis man optræder i andre, større medier eller har en bestemt dagsorden eller skriver noget sjovt og personligt, så går man op i følgere – og hvis man kommer til at holde på den forkerte hest og den stikker af(og det gør den jo!), ja, så bliver man blokeret og ingen følger én længere, eller rettere, så er der nogen andre der gør det men måske er det nogen, man ikke kan lide?

POLITIK
Generelt er twitter et ekstremt politisk sted. Udover facebook, der som bekendt også er Instagram, så er twitter det sted, politikerne tester et eller andet udsagn for offentligheden og især medierne. Derfor er der mange politikere herinde og ekstremt mange journalister.
Som journalist uden fast medie, der ikke kan lade være med at dele historier, oplever jeg således meget, meget tit, at ting jeg skriver på twitter, ender i en eller anden onlineavis, ikke som citat men som en vinkel eller en kilde andre lige tager op og gør til deres egen.
Det er sådan det er – journalistik er en fødekæde, hvor alle æder af hinanden men det er desværre også sådan, at effekten af en nyhed eller historie afhænger af, hvilket medie, den kommer i.
Det nu afdøde journalistiske ikon, Nils Ufer, skrev engang følgende den stadig ekstremt læsværdige bog, ‘Den Nøgne Journalist’: ’Selv den bedste journalist kommer til kort på en dårlig avis. Derfor tror jeg heller ikke på ’Stjernejournalister’. Eller som det er blevet sagt: Det er ikke journalister der laver aviser. Det er aviser, der laver journalister’.
Jeg har ikke nogen avis eller radiostation for tiden, så jeg laver mig selv.
Fordelen ved det er, at jeg selv kan bestemme.
Ulempen er, at det ikke giver nogen penge, og at jeg ikke når ret langt ud.

New Journalism
Nils Ufer ville i øvrigt have hadet det her, fordi det i en eller anden form er New Journalism, hvor det er mig, der ovenikøbet tillader mig at lege at jeg er nøgen journalist, der er hovedperson og fortæller. Ufer gik ind for at vi journalister skulle være diskrete håndværkere, lave anstændige referater og selvfølgelig være vågne ved havelågen, hvis der dukkede en god historie op.
Han syntes generelt også, at journalister tjener alt for mange penge, og som deltager i branche, hvor folk skifter jobs kontant og svingdørene mellem store tv-stationer og spindoktor-kontorer og kommunikationsjobs hos store firmaer og regioner og kommuner drejer rundt med jet-turbinehastighed, så må man jo konstatere, at det har han nok helt ret i.
Min fagforening, Journalistforbundet, er i øvrigt, helt symptomatisk, i gang med et eller andet navneskifte, hvor ordet ’JOURNALIST’, vist ikke længere skal indgå, fordi de journalistuddannede, der nu laver ’kommunikation’, aka reklamevirksomhed og rådgivning for politiske partier eller firmaer, nu er så mange, at de også vil bestemme og ordet journalist, det er jo rasende gammeldags, ikke sandt, det lugter af lokalsprøjter og referater fra badmintonklubber og husmoderforeninger og den slags er der jo ingen, der laver mere i en tid, hvor vi har travlt med at tjene penge og mene noget, og hvor den egentlig kåring finder sted i presselogen eller til et eller andet obskurt foredrag i publicist-klubben eller, og her taler jeg af erfaring, hvor vi hives ind som ’eksperter’ på emnerne bag de historier, vi har lavet.

ZOMBIEMASKINEN
Men det var twitter, jeg kom fra. Her er der slet ikke noget filter og her har jeg skabt mig om til en zombie-nyhedsmaskine, en form for telex eller virtuel telefax i et rungende tomt rum, der spytter den ene meter nyhed ud efter den anden til et  publikum, der har mere travlt med at lave deres egne.
For vi vi lever i en verden af SKABERE, ikke læsere og hvis vi endelig læser noget andre har lavet, er det jo kun for, at bruge det til vores eget formål – som er os selv? Ikke?
På den måde er journalister endt med at minde om politikere, de politikere, der i dag minder mere om embedsmænd, der igen minder om gammeldags, diskrete politikere, der skubber deres dagsordener ind under en ambitiøs Birgitte Nyborg type, mens vi, journalisterne, skriver om de tweets, hun lægger op, tweets der er skrevet af andre journalister, der nu kalder sig kommunikører, fordi spindoktor lyder sådan lidt grimt….
Det forfærdelige er, at vi nu lever i en verden, der tilsyneladende ikke længere er konkret.
En verden, hvor alt kan diskuteres og hvor vi så tilgengæld har skabt et absurd fake-news-objektivitetsbegreb, der baserer sig på videnskab og faktatjek og store datasæt, mens vi dygtigt glemmer, at videnskab hele tiden udvikler sig og at fakta ikke er, hvad de har været, eller rettere: At vi vitterligt lever i en tid, hvor alle har fået ret til deres egne.

DATADATA
Hermed går virkeligheden i selvsving – journalistik bliver DATA som erstatning for det konkrete. Og når jeg siger konkret, så mener jeg mennesker. Dem vi ikke får talt med fordi vi har travlt med at vade ind og ud af det der tomme rum med telefaxen indeni.
Udenfor det rum, i havet, finder det globale skibbrud sted. Og det, der tydeligvis er sunket, er det gode skib VÆSENTLIGHEDSKRITIERIET. Det var et godt, sejldygtigt skib, men vi har selv sænket det.
Ingen af os aner, hvad der betyder noget seriøst, for alt får samme plads og rubrikstørrelse og tid. Om det er Rasmus Paludan, EU-folkeafstemninger, mord, skandaler eller kendisproblemer i Paradise Hotel, der hvor du kan checke ud, men aldrig komme væk og i morgen står solen op igen og så går den ned og vi har glemt det hele og så er der sket noget. Breaking.
Igen.
Og der kommer mere og mere af det, der sker, rummet med telefaxen er nu så fyldt af nyheder, at man skal have en motorsav og en buskrydder for at kunne komme derind.
Det er der en konkret forklaring på.
Der er for mange journalister.
Da jeg blev uddannet i 1990 kom er 100 nye journalister om året. Men daværende kulturminister Jytte Hilden, mente at journalister skulle være akademikere og startede en ny uddannelse på et universitet og siden et andet og siden dengang er det væltet ud med journalister, 400 om året kommer der nu, og i en tid, hvor alle kan lave deres egne tomme rum med telefaxmaskiner, de selv fodrer på internettet via deres hjemmesider og sociale medier, og med en befolkning, der har ansigtet limet til deres stadigt større mobiltelefonskærme, er der blevet kamp om opmærksomheden – og pengene.

KRIG
Indimellem hæves det gode væsentlighedskriterie-skib fra den sugende sorte bund, det hviler på: Da krigen mellem Ukraine og Rusland brød ud, så vidste vi godt hvad det handlede om. KRIG, det er faneme konkret og det bliver dækket efter alle kunstens regler, ligefra BBC-worlds sobre reportager til diskussioner om politikernes brug af skudsikre veste i kampzonerne. Desværre skred det hele direkte over i diskussioner om Ukraine-gade og mudderkastning mellem partiernes opfattelse af, hvem der havde den moralske ’upperhand’, en diskussion, som enhedslisten jo iøvrigt taber non-stop og igen og igen, fordi…der er krig og så er det, helt forståeligt, slut med netop forståelse for og af dem, der er fjenden. Russerne.
Så er det meget nemmere på Twitter og siden den allestedsnærfraværende Elon Musk købte sig ind i butikken, er det blevet endnu sjovere: På hans opfordring og begejstring er der nu såkaldte DOWNVOTE knapper på opslag, en lille diskret pil til højre, som man kan trykke på, hvis man ikke mener, det pågældende opslag er passende og ’bidrager til samtalen’, som det hedder.

LUSKEBUKSERI
Alle downvotes er i vanlig luskebuks-stil anonyme, dvs. at den du downvoter ikke kan se, at det er dig. De kan faktisk ikke engang se, de er blevet downvoted.

Men. Hvis du nu er twitter bruger og tænker, hvor ER den knap, så jeg kan klikke alle røvhullerne væk fra mit feed – ja, så kan det godt være der ikke ER én. For nogen gange er den der, og andre gange ikke.
Og det er ikke alle der får én, måske har du én, måske har jeg?
Og det er ligesom Musk – der købte en trediedel af Twitter, nåede at sætte sig direktionen og så forlod den igen, så han bedre kunne købe og sælge uden at det er ren åbenlys spekulation på samme måde, som det, han i sin tid lavede med bitcoins: Først købte han en masse, så fortalte han vidt og bredt om, at de bla. kunne bruges til at købe Teslaer for, så steg Bitcoins og så skiftede Musk mening og solgte og talte pludselig varmt for kryptovalutaen, dogecoin, som var startet som en sarkastisk meme-coin, men nu er virkelighed, som almindelig mennesker har virkelige penge i.
Jeg håber det går dem godt.
Vi er nemlig alle sammen på vej mod rent digital penge, hvis det står til Dansk Erhverv og folketinget, der fredag morgen kunne høvle endnu en skive af det, der hedder KONTANTREGLEN. For et par måneder siden blev maks. beløbet for kontante køb sænket fra 50.000 kr til 20.000.
Og fredag blev det vedtaget, at erhvervsdrivende ikke skal være forpligtede til at modtage kontanter i handler med andre erhvervsdrivende, og den hidtidige dispensationspraksis for kontantreglen formaliseres, så festivaler og lignende arrangementer af midlertidig karakter fremover ikke længere skal ansøge om dispensation fra kontantreglen’.
KontantReglen handler om, at alle de steder, der tager betaling SKAL tage imod kontanter. Og hvis du har et DanKort eller mobilepay eller noget andet er det nok ikke noget du tænker så meget over, men der er faktisk svage grupper i landet, der ikke har det og en masse andre, der har deres egne grunde til at ville betale med det, der må siges at være kongens mønt, mønt, der altså i fremtiden bliver sværere at komme af med.
Det har det sjovt nok ikke været meget debat om nogen steder – i stedet presser Dansk Erhverv konstant på ministerierne for at få kontantreglen afskaffet totalt ligesom de gjorde i Sverige for nogen tid siden med katastrofale følger, da hele markedet for at bruge kontanter kollapsede på stedet og alle nu hænger på rent digitale løsninger, noget der er ekstra absurd i en tid med krig, hvor den svenske stat opfordrer borgerne til at være beredte, gemme ekstra mad og batterier – og – kontanter…

KAN IKKE HACKES
Kontanter har nemlig den uforlignelige force, at de er ikke kan hackes og ikke bruger batterier, og det at have dem som backupsystem i nærheden af en væbnet konflikt er en usædvanlig god ide. De er også anonyme, og det er helt klart en torn i øjet på banker og skatttemyndigheder, men helt ærligt: Den største svindel idag er digital.
At kontanter så samtidig gør det nemmere for borgere uden kreditkort, med dårlig øknomi eller bare ude at stand til at håndtere koder og kort at være her, må siges at være endog yderst fornuftigt. Ikke?
Som én skrev på det der twitter, sikkert downvotet til helvede af diverse krypto-spekulanter og dansk erhverv og af bankerne, der godt er klar over, at man ikke kan gebyrlægge kontante transaktioner: ’Jeg er pt. uden kort. Så jeg kan ikke bruge DSBs toiletter, er stødt på massive problemer med at betale regninger på en restaurant, ikke købe dsbs biletter over internettet, ikke opdatere mit rejsekort (vi har ikke 7eleven). Det vender den tunge ende nedad’.
Og her nærmer denne splitternøgne journalist sig også den tunge ende, enden på dette selvfinancierede nyhedsbrev, der både mangler en sponsor og et medie, der kan forme mig som journalist.
For jeg er ikke nogen stjerne, bare et menneske med en stemme og alt for meget, jeg gerne vil sige, før jeg går ud.
Tak for at lægge ører til.

kærlig hilsen
@kjaerulv

PS: Apropos Twitter, så har Dansk Cyklistforbund taget et af mine tweets med i deres blad. Jeg har før lavet indslag om det, de skriver om – nemlig digitale stelnumre. Hør det her: https://soundcloud.com/garagen/kh-kjaerulv-jeg-er-sa-glad-for-min-cykelskal-staten-vide-hvor-den-er

PPS: KLIK PÅ LINKS I TEKSTEN! Der er sandsynligvis bedre historier der, end min tekst!

Velkommen denne uges nyhedsbrev, som er et interview, og det er det fordi det her interview i den grad dækker alt, jeg har lyst til at sige i denne uge...
Det handler om monopoler og tech-giganter og om, at verden er ved at være et farligt sted at være – for demokratiet og for det, der engang var os borgere, os, der nu er blevet isolerede og manipulerede forbrugere. Interviewet er med Barry C. Lynn, direktør for Open Markeds Institute. Open Markeds Institute formulere deres opgave således: ‘The Open Markets Institute works to address threats to our democracy, individual liberties, and our national security from today’s unprecedented levels of corporate concentration and monopoly power’.
Men Barry C. Lynn er også forfatter til en lang række bøger om netop konkurrence og monopoler. Og har har netop skrevet en ny.

FOLKETS VILJE?
Jeg mødte Barry C. Lynn, hos Politiken på dag to i hans interview-runder her i Danmark og han var så genneminterwievet, at han faktisk havde lidt svært ved at huske, hvad hans egen bogs undertitel var – men på dansk lyder det sådan: Fri os fra ALLE herskere – De nye monopoler vs folkets vilje.
Med en titel af den slags, skulle man tro, at Barry C. Lynn var en moderne socialist ala Thomas Piketty eller David Graeber, men det er han bestemt ikke. Han er ærke amerikaner, ægte gammeldags liberal og mener at alle problemer i den moderne verden kan fikses med lovgivning, der er i tråd med den amerikanske forfatning.
Og så går han op i én bestemt ting: Monopoler!
Ifølge Lynn er det monopolernes skyld, at vores lønninger for udført arbejde reelt set falder, at ventetiderne på hospitaler stiger, at det ikke er til at få en lejlighed, at små landmænd ikke kan klare sig på markedet, at små landsbyer forsvinder, butikkerne dør på hovedgaderne og at vores demokratier ikke længere virker. Det sidste vender vi tilbage til, for det er centralt, men først fortalte Lynn om amerikansk anti-monopollovgivning, en lovgivning der gav enorm generel velstand over hele amerika, men som blev ødelagt i 1980erne under præsident Ronald Reagan og ikke mindst af Bill Clinton, der hver især gjorde det muligt for store firmaer, at sætte sig på totalt på markedet og tjene enorme summer via neo-liberal politik.

FRA BORGER TIL FORBRUGER
Den neo-liberale forvanskelse af den amerikanske forfatning og love som Glass-Steagall Act fra 1933, har medført, at magt nu er koncentreret på monopoler overalt i verden, siger Barry C. Lynn. Men det er værre endnu: Det er nemlig lykkedes de, med magt, at ændre vores status som borgere til at være forbrugere. Og fra at bo i et demokrati, til at deltage et effektivitets og konkurrencesamfund.
– Vi begyndte at tro på det sprog, at vi kun var forbrugere og ikke andet. I dag skal vi genlære sproget for demokrati, for det vores forbruger-tankegang har skabt, er det rum, hvor tech-giganter som Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft har indtaget med katastrofale konsekvenser for os som borgere, siger Barry C. Lynn.

TRUSSEL MOD DEMOKRATI
Telefoni, medier og selv internettet er reguleret, men de apps, vi bruger på nettet som Google, Amazon og Facebook, de er de facto slet ikke regulerede, siger Barry C. Lynn. Det truer vores demokratier, og vi er nød til at gøre noget, siger han.
Og det slemme er, at vi disse services diskriminerer imod os ved hjælp af alle de data, de tager fra os, data, som de fleste af os ikke har nogen ide om, hvad betyder.
Og så har vi glemt, at vi er mere end blot forbrugere, siger Lynn.
Vi er skabere. Vi er musikere, sangere, talere og skuespillere og frem for alt mennesker, der lever her med hinanden.
Og de oprindelige antimonopollove var lavet for at kunne beskytte os mod ødelæggelse af netop det, at vi var mennesker, ikke blot forbrugere.

I 1961 holder den daværende amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower en meget berømt afskedstale, hvor han taler om det militær-industrielle kompleks, som noget, man skal passe meget meget på med, da det ellers overtager magten over samfundet. I dag er der teknologi og især software i alle våben, og måske har vi fået et militært-tech-kompleks, der også truer os.
– Når Google, Amazon og Facebook bliver kritiserede i Bruxelles eller USA eller her i Danmark lyder svaret altid: Hey, I har brug for os, fordi vi sikrer jeres nationale sikkerhed.
Men det er forkert, siger Lynn – de gør det modsatte.
– Tag Putin, siger han, hans bedste ven er Facebook, som han har brug til at skabe mistillid til det amerikanske og europæiske demokrati. De åbner dørene for slemme mennesker, og nogengange sender de en raket direkte gennem døren.
Men hvad med her i Danmark, hvor vi solgte nationale teleselskab og privatiseres løst af al mulig kritisk infrastruktur?
– I Europa privatiserer I og i USA har man ødelagt lovene for kontrol. Det har medført, at vi har monopoler, der undergraver demokratiet over hele verden. Google og Facebook er simpelthen blevet kritisk infrastruktur i vores liv. Og der er ikke nogen, der styrer dem, de er udenfor kontrol, og det er ekstremt farligt, siger Barry C. Lynn, der mener vi har et ganske lille vindue af tid til at få dem under kontrol med loven i hånd. Men HVOR farligt er det her, egentlig? Og hvorfor sker der ingenting?

NYE ARISTOKRATER?
Techfirmaerne er de nye aristokrater. Det er dem, der styrer verden og samler mere og mere magt omkring sig, siger Barry C. Lynn.
Men har de en vision, vil de noget med os, spurgte jeg ham.
– Google og Amazon har ikke nogen vision. De kan ikke forestille sig en bedre verden. De han hyre reklamefolk, der lader somom, men de er drevet af grådighed og deres magt og ønsker at ødelægge alle aspekter af vores liv og erstatte det med kaos og anarki, med en verden, der ikke kan virke, siger han.
Men hvad kan man gøre som individ? Ingenting, siger han.
– Det nytter ikke med boycots. Ikke at bruge Google, Facebook eller Amazon løser ikke problemet. Det vigtigste du kan gøre, er at drømme om den verden, du gerne vil leve i og acceptere, at vi, folket, vi har allerede alle de værktøjer vi behøver, alle love og institutioner til at opnå det. Vi kan nå det indenfor de næste ti år, men vi er nød til at tro på os selv og stole på, at vi kan vinde, siger han, så skal det nok gå.

KH Kjaerulv

Min onsdag den 30 marts startede sært.
På vej mod s-toget fik jeg en sms fra E-boks.
’De har modtaget post fra tilsynet med efterretningstjenesterne’ hed det formelt og høfligt i SMSen, og jo, i december sidste år havde jeg faktisk sendt dem en anmodning om at undersøge, hvorvidt FE eller PET ’uberettiget behandlede oplysninger om’ mig. Det hedder en indsigtsordning og den kan ALLE bede om at få men spørgsmålet er, om man egentlig har lyst til at få et svar?

Nu havde jeg fået mit. ’Tilsynet har undersøgt om tjenesterne uberettiget har behandlet oplysninger om dem. Vi kan oplyse, at det ikke er tilfældet’, skriver de i sidste linie, og mens man spekulerer over udtrykket ’uberettiget’, der jo ikke svarer på, om PET eller FE berettiget har samlet info om mig, så kan man læse starten af brevet, og SÅ bliver det kompliceret:
’Af meddelelsen skal imidlertid alene kunne udledes, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om den pågældende. Det skal ikke fremgå eller kunne udledes, OM der behandles eller har været behandlet oplysninger, OM der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger eller OM der berettiget behandles oplysninger’ hedder det i brevet.

Og ja, jeg ved godt det er Jura og det er kompliceret, men det ville nu have været rart, hvis Tilsynet med efterretningstjenesterne kunne meddele OM der tidligere uberettiget har været samlet oplysninger ind om mig…jeg mener – det er jo sådan set mit liv?
På positivsiden i forhold til indsigtsordningen er der så det, at HVIS tilsynet har fundet ud af, at FE eller PET uberettiget har indsamlet oplysninger mod mig, så skal de SLETTES nu. Og det er jo også noget.
Desværre kan jeg sagtens forestille mig andre måder og grunde til, at der berettiget bliver indsamlet oplysninger om mig eller dig eller din højtråbende nabo. PET har nemlig i denne uge indført et nyt kritierie for at spionere på/mod borgerne, nemlig ’Antimyndighedsekstremisme’.
Ja, smag lidt på det. Ifølge DR er det en “samlebetegnelse for en række narrativer om nødvendigheden af at anvende vold mod politikere, offentlige myndighedspersoner og fagpersoner”.
Vi ved godt hvad de mener – og ikke mindst hvem, de mener, ikke, det er de der men in black og sætninger som ’Hun må og skal aflives’, ‘smadre byen på en ikke-voldelig måde’ og alle de voldsomme demonstrationer, der fandt sted under Corona, det handler om.

– I Danmark må man heldigvis mene, hvad man vil. Det er også derfor, at vi skelner mellem aktivisme og ekstremisme, hvor aktivisme er lovlig politisk virksomhed og ikke har vores interesse.
– Men når det kommer til ekstremisme, har vi kunnet se, at der er personer, der accepterer og italesætter nødvendigheden af at bruge vold mod eksempelvis folkevalgte, sagde Chefen for CTA, Center for Terroranalyse, Michael Hamann til DR.

OPTIMISME
Når jeg siger, at en hel del af os måske kunne risikere at ryge i antimyndighedsekstremisme-gryden, så er det ikke fordi jeg tror, nogen af os har lyst til at øve konkret vold mod myndighedspersoner. Men jeg tror der er mange, der godt kunne finde på at skrive, de ville gøre det. Og i en tid, hvor en Will Smith stadig har sin Oscar efter at have stukket Cris Rock en regulær dumflad i et direkte tv-program kan alting selvfølgelig ske og det gør det også.
Som jeg startede med at sige, var jeg på vej mod S-toget i onsdags. Jeg skulle ind til højesteret, der ligger lige ved siden af statsministeriet og er en meget flot bygning med en del formalia for indgang og opførsel og i dag, onsdag den 30 marts 2022, mødtes en flok aktivister der, for at høre højesterets dom i den endeløse sag om ulovlig logning.
Seneste kapitel i den sag, den startede for et par uger med en ret optimistisk Rasmus Malver fra foreningen mod ulovlig logning foran højesterets bygning.
Sidst han var så optimistisk, var da landsretten havde samme sag oppe – den sag endte med et nederlag. Og det gjorde anken til højesteret så også. Og det vender vi tilbage til om lidt.

EDITION
Det er en kompliceret sag men lad mig starte med at fortælle, hvad det er, der står på spil for alle danskerne: Siden 2007 er vores telefoner blevet logget. Dvs. at data om hvem vi ringer og smser med og ikke mindst, HVOR vi er imens, bliver gemt i et år, hos teleselskaberne. De oplysninger kan politi og efterretningstjenester så tilgå via dommerkendelse – eller, som det ifølge Rasmus Malver også sker: via det, man kalder EDITION, som ikke kræver dommerkendelse – fordi teleselskaberne har givet en generel fuldmagt til myndighederne. (klik på link for forklaring)

At man overvåger alle danskere nonstop og gemmer data et år, er helt indlysende MASSEOVERVÅGNING for man kan få meget ud af at vide hvem mennesker snakker med tit, hvornår og hvor de er. Hvilken kirke eller moske kommer de i? Går de til politiske møder? Hvem taler de med der? Og hænger de ud på adresser med swingerklubber eller andet? Politiet og Justitsministeriet siger naturligvis, at det ikke bruges til den slags. Logningsbekendtgørelsen bruges tilgengæld i forbindelse med såkaldte ’mastesug’, hvor man får en liste over alle telefoner nær et gerningssted. Så kan man søge lidt i dem og se om der er nogen, der er kendt af politiet i forvejen eller har talt med nogen der er. Problemet her, er at mastesuget også omfatter alle de, der ikke har gjort andet end at være på det sted, på det tidspunkt. Og det kunne være mig eller dig. Det andet problem har været, at politiet har haft meget svært ved at komme op med konkrete succeshistorier, hvilket ikke har forhindret Nick Hækkerup i at sige, at hvis man er i mod logning, så går man forbrydernes ærinde.
Selve definitionen af masseovervågning er, at man overvåger ALLE hele tiden. Og det gør man altså her. Også selvom det er teleselskaberne, der hænger på at opbevare oplysninger, som staten bruger efterfølgende. Og DERFOR har EU-domstolen tre gange sagt, at den lov er ulovlig. Man har ikke noget mod overvågning, men den skal være PROPORTIONAL. Og det er det ikke, hvis man overvåger alle hele tiden.

TABT
Derfor startede foreningen ulovliglogning sagen mod justistitsministeriet.
Den blev tabt ved byretten og ved landretten.
Og nu også ved højesteret.
Du kan selv læse begrundelsen i dette link, jeg lægger op her – men jeg advarer – det er kompliceret og handler MEST om, at man ikke mener, at loven er i strid med EU-retten fordi Justitsministeriet har vurderet det og at man derfor heller ikke kan klandre justitsministeren for noget og at den her forening i øvrigt ikke rigtig har nok i klemme til at kunne anlægge det her søgsmål – og så er det tydeligvis en kamp imellem hvem der skal bestemme: EU-retten eller de danske retssale og, ikke mindst, justitsministeriet.
Og så har jeg haft lidt juridiske kilder, der diskret gør mig opmærksom på at, at Højesterets dom måske også skyldes, at Foreningen mod Ulovlig Logning og deres advokater kan have nedlagt de forkerte påstande og anbringender, og at det var det, der betød at sagen i landsretten faldt. Og at det der står mellem linjerne i højesterets dom er, at ‘kære sagsøgere I har fuldstændigt ret men I har i landsretten gjort en juridisk fejl der gør at vi ikke kan give jer medhold..’
Det er som sagt kompliceret og måske endda fejlfortolket. Og fakta er, at det hele kan være fuldkomment lige meget nu.
Sagen er faldet. Det har kostet en masse danskere en masse penge, 2×125.000 kr til sagsomkostninger til henholdsvis højesteret og landsret og 3,2 millioner i advokat salærer, penge som frivillige har givet i en kamp mod masseovervågning, som vi så må konstatere, at vores stat insisterer på at opretholde. Gennem samtlige retsinstanser. Selvom Nick Hækkerup PÅSTÅR at der ikke er tale om masseovervågning igen og igen, gør det det altså ikke mere rigtigt.

NY LOV
OG for at at være helt sikker på, at logningen fortsatte, også hvis de skulle have tabt sagen, ja, så havde folketinget i øvrigt lavet en NY logningsbekendtgørelse, stemt igennem med et overvældende flertal fra regeringen, Nye Borgerlige, Kristen Demokraterne, Konservative og Venstre.
Den trådte praktisk nok i kraft den 30 marts kl 12, samtidig med højesteretsdommen.
DEN lov har nr. 291, og den gør nøjagtig det samme som den gamle: Logger ALLE danskere nonstop det næste år frem. Og når det år er gået, ja så kan justitsministeriet eller erhvervsministeriet forlænge den administrativt, uden at behøve at involvere folketinget. Man kan også – når et meget kompliceret teknisk setup engang er bygget færdigt(for telekundernes penge) – skrue ned for logningen og gøre det mere lokalt, så man kun logger i de store byer. Men det er der ikke meget der tyder på, kommer til at ske.
Som det hed i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet samme, skæbnesvangre onsdag den 30 marts:  ’De nye logningsregler giver mulighed for generel og udifferentieret logning af trafikdata, hvis der er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig. Justitsministeriet har på baggrund af oplysninger fra de relevante myndighederne vurderet, at der foreligger en sådan trussel, og teleudbyderne pålægges derfor med de nye regler at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata de næste 12 måneder’.
Således er alt ved det gamle – eller rettere, Masseovervågningen er nu gen-vedtaget, operativ og godkendt af højesteret.
Og udenfor den højesteret, hvor vi stod op mens dommeren forkyndte dommen, og man udtrykkeligt fik besked på at slukke sin mobiltelefon før vi gik ind, udenfor, der var der en smule absolut ikke voldelig antimyndighedsekstremisme at spore.
Der bliver nok at tage fat på for PET og FE fremover.
Og nu har de jo også logningsdata igen, gemt i et år.
På alle danskere. Også dig.

Kærlig Hilsen
@Kjaerulv

Velkommen til mit nyhedsbrev – det laves stadig i den grad, uanset hvad i hører, for egen regning og risiko, så ja, jeg vil meget gerne have en ny, gerne stabil, sponsor – send mig en mail med et forslag, hvis dit firma har lyst til at blive nævnt her?

I dag er det Lars Findsen dag.
I dag er fredag og i går var torsdag den 17 februar og Lars Findsen blev lukket ud af Hillerød arrest og kørt hjem i privaten.

Lars Findsen er få dage yngre end jeg.
Hans karriere har – i modsætning til min – været pletfri, ja, næsten kedelig, indtil nu.

Udannet jurist og i datatilsynet under justitsministeriet i 9 år, derefter fem år som chef for PET, 12 år som departementchef i forsvarsministeriet og senest, chef for forsvarets efterretningstjeneste siden 2015, et job, som jeg, med mindre jeg har misforstået noget, han stadig har, han er i hvert fald ikke officicielt fyret endnu, om end man det emsige embedsmandsværk er holdt op med at give ham løn, da han røg i fængsel sidste år.
Denne lydefri karriere, på de højeste embeder på yderst vanskelige poster siden 1993, blev pludselig og brat afbrudt den 9. december 2021, hvor han blev anholdt i Københavns lufthavn efter at være returneret fra hvad man kun kan betegne som en tjenesterejse til Makedonien, en rejse han havde fået godkendt i ministeriet.

ÅBENHED?
Her havde han talt om åbenhed i efterretningstjenesterne og muligheden for samarbejder.
Da han kommer hjem til Danmark bliver han anholdt og sigtet for overtrædelser af paragraf 109 i straffeloven om overgivelse af statshemmeligheder.
Men torsdag, efter hans varetægtsfængling var blevet anket til og behandlet i landsretten, blev han løsladt og kunne tage hjem til sit hus, et hus, der muligvis stadig er mærket af det indbrud, gennem ’ulåst kælderdør’ der fandt sted mens eller kort før eller efter han blev anholdt.
Jeg tvivler på, han kommer til at udtale sig om andet end at ’Jeg har det godt’ og ’Det ønsker jeg ikke at svare på’, hvilket er to alment accepterede strategier til at undgå at aflevere for meget information om sig selv, men han har ganske vist annonceret en eller anden skriftlig udtalelse snart.
– Jeg er selvsagt glad og taknemmelig for Østre Landsrets afgørelse. Jeg vil også gerne takke personalet i Hillerød Arrest for god behandling, sagde han iflg. DR, der citerede en (foreløbig) skriftlig udtalelse.
– Lige nu og her har jeg ikke mere at sige, men jeg vil komme med en udtalelse i den nærmeste fremtid, lød det, men mens vi venter på den, så har jeg, journalist med et mere end blakket ry, dykket ned i mine egne små arkiver, hvor jeg har fundet et interview med Lars Findsen.
Et interview jeg fik, da jeg som eneste journalist deltog i Forsvarets Efterretningstjenestes 50 års jubilæum i november 2017.

FULD LÆNGDE
Interviewet kom istand på den betingelse, at jeg ikke ville klippe i det – og at det skulle bringes i sin fulde længde. Den aftale overholder jeg naturligvis stadig, så de, der lytter, kan høre hvad Findsen dengang mente. I dag ville jeg nok have spurgt om en hel del andet, men dengang handlede det om blandt rekruttering af yngre medarbejdere og ikke mindst: Hvordan man undgår, at nogen af dem bliver whistleblowere og fortæller hemmelige ting, de ikke burde.
Som bekendt var det i øvrigt det sidste, der startede hele balladen, en whistleblower fra FE, der gik til Tilsynet med EfterretningsTjenesterne, TET.
Findsen virkede og virker som en meget intelligent og behagelig mand, det er nok ikke hele sandheden når man har jobs, som dem han har, men dengang i 2017 var han glad.
Men han var ikke den eneste der var tilstede ved det der jubilæum, hvor en masse tidligere og nuværende FE-folk mødtes i festsalen på Svanemølle kaserne.
Der var også to meget markante politikere tilstede. Lars Løkke Rasmussen, den daværende statsminister, og Claus Hjort Frederiksen, daværende forsvarsminister, og, ligenu: Sigtet for det samme som Lars Findsen.
I 2017 fik jeg lov at optage Claus Hjort og Løkkes taler – og dem har jeg ikke lovet at bringe i fuld længe – så i lydudgaven af dette nyhedsbrev(Hey, ja, det er det, der findes foroven her, allerøverst, klik play!) kommer der kun kortere citater, der – indirekte- fortæller en del om, hvordan politikerne, i hvertfald dengang i 2017, arbejdede sammen med efterretningstjenesterne.

SATAN SELV

Du, kære lytter, tænker selvfølgelig: Hvad lavede jeg der, til det jubilæum? Jo, jeg blev inviteret!
Og her, mens vi runder emmet af, så kan jeg afsløre, at det meste af den danske presse faktisk var inviterede.
Jeg var bare den eneste, der dukkede op.
Jeg gik også rundt med et presseskilt om halsen, et skilt der betød, at nye og gamle medarbejdere undgik mig, som var jeg satan selv.
Men altså ikke Lars Findsen, der længe har plæderet for en mere åben efterretningstjeneste.
Nu er han selv ude i det fri igen til mange brugere på Twitters fornøjelse, faktisk har hashtagget #FreeFindsen trendet flere gange under denne her sag.
Og herfra min lille uriaspost ønsker jeg da også Lars Findsen held og lykke – ikke mindst med åbenhedsprojektet, der forhåbentlig ikke dør med denne sag.

KH
Kjaerulv.