GARAGEN

Anders Kjærulffs billedboble, ord- og lyd-strøm fra den lille garage i det store internet

    • KH @KJAERULV: I krig er det første offer sandheden – det næste er vores frihedsrettigheder

      ‘HVIS DU IKKE HAR NOGET AT SKJULE, har du ikke noget at frygte’
      Som støjende og plagsom aktivist med overvågning som fokus og speciale, er det, udover Nick Hækkerups berømte ’overvågning er frihed’, den sætning, der har plaget og ødelagt flest af mine diskussioner omkring forholdet mellem staters overvågning og borgerens frihed: ‘Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte’ lukker nemlig en modstander af mere overvågning inde i et bur sammen med forbrydere og der er ikke rart at være!
      Jeg ved faktisk ikke, hvem der i sin tid har fundet på denne dæmoniske formulering, men jeg kan i al stilhed konstatere, at den ikke blot har overlevet, den har tilsyneladende også vundet over almindelig sund fornuft. Eric Schmidt, en af stifterne af GOOGLE, gav den endnu en tand opad: “If you have something that you don’t want anyone to know, maybe you shouldn’t be doing it in the first place”, ja det sagde han simpelthen. Google er iøvrigt ikke selv alt for glade for at være helt åbne – tjek her: https://www.techdirt.com/articles/20050805/0943258.shtml
      Så lad os lige bryde den sætning lidt ned – igen – ved at vende den om: For hvis du ikke har noget at skjule, hvorfor skal du så overvåges?
      Al lov og ret i Danmark og det meste af den, endnu, civiliserede verden er som bekendt baseret på det, der kaldes uskylds-formodningen, altså at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Hvis du ikke har noget at skjule har du ikke noget at frygte er istedet baseret på det modsatte og inkluderer samtidig en direkte trussel: Hvis du HAR noget at skjule, så har du noget at frygte.
      Men det, der er problemet, er at det vi ‘skjuler’ først bliver frygteligt, når det kommer ud – ikke fordi det i sig selv er forfærdeligt, men fordi det nu bruges på en anden måde eller i en ny sammenhæng. Det, som er naturligt for mig – min politiske overbevisning eller hvem jeg omgås eller ringer med, hvem jeg besøger og hvor jeg går i byen – det opfattes måske unaturligt eller ligefrem mistænkeligt, af andre? Det hele afgøres af, hvem der bestemmer hvad der er rigtigt og forkert.
      Det er ligesom med frihed: Når man er i fængsel, ved man hvad DET er. Og man ved først hvad privatliv er, når man ikke har det mere.

      KRIG
      Resten af dette nyhedsbrev, er skrevet i skyggen af den krig, der, Gud forbyde det, kan risikere at blive til 3de verdenskrig, og det er dedikeret til den frygt og rædsel der hører krig til, en frygt, jeg allerede nu kan mærke stige som timerne går og Putin rykker længere og længere ind i Ukraine og vi andre stadig roder med økonomiske sanktioner overfor et land, der tydeligvis har bestemt sig til, at hvis de vil have noget, så tager de det, med vold.
      Men talte vi ikke om overvågning lige før, altså den, der skal forhindre mord og voldtægter og sort arbejde og stalking og alt det andet, som Nick Hækkerup er meget optaget af for tiden?
      Jo,  vi taler overvågning. Og vi taler om overvågning, fordi det blandt andet er noget, der skabes pga af krige.
      Siden 2001 har den vestlige verden således opgivet frihedsrettigheder i et tempo, så man skulle tro det var en del af en en konkurrence om at blive det nye Østtyskland, alt sammen på grund af en krig, der dengang var mere end virtuel og hvor fjenden ikke var konkret: Krigen Mod Terror.

      LOGNING
      Indtil 11 september, var der ingen der interesserede sig et hak for, hvad du lavede på internettet og hvor din mobiltelefon befandt sig, men med den logningsbekendtgørelse, der blev indført af Lene Espersen i 2007 blev det som bekendt så meget dagligdag, at nuværende justitsminister hellere vil lægge sig ud med Europadomstolen end at lave den om igen, for alvor.
      Men lad os lige tage den igen: Indtil 2007 var vi danskere så ufarlige, og politiet så dygtige, at det ikke, som i dag, var bydende nødvendigt, at vide hvor alle danskere, skyldige og uskyldige, befinder sig henne hele tiden? Faktisk husker vi, der var der dengang, det ikke som mere utrygt eller farligt at være dansker før 2007, men hvis man lytter længe nok til Nick Hækkerup kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt man husker rigtigt.

      Fakta er i hvert fald at vi mistede retten til at bruge vores telefoner uden at få opkald og sms’er registreret og gemt i år i teleselskabernes kæmpedatabaser, som staten så bruger – via dommerkendelse, der er utrolig nem at få – eller ved simpel ’edition’ – et gummibegreb hvor politiet henvender sig direkte til teleselskaberne for at få at vide hvem der var på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
      Det er – og man skal være socialdemokrat eller venstremand for at benægte det – MASSEOVERVÅGNING.

      LOGGES I FORVEJEN?
      Masseovervågning er, når staten overvåger hele befolkningen, uanset om de har gjort noget eller ej. Bjørn Brandenborg, retsordfører (S), forsøgte ellers i sin kronik i Berlingske og Politiken, at tørre den af på teleselskaberne: ’ Det er sådan, at teleselskaberne allerede i forvejen logger trafik- og lokaliseringsdata i forretningsøjemed. Vi beder så teleselskaberne gemme nogle af de oplysninger i et år, sådan at politiet og anklagemyndigheden bedre kan efterforske og retsforfølge kriminelle’ skrev han i en kronik i berlingske og glemmer behændigt, at grunden til, at teleselskaberne logger trafik og lokalationsdata, oprindeligt var af hensyn til regningerne, men siden 2007 har FOLKETINGET tvunget selskaberne til, ved LOV, at gemme de data i et år, så politiet – og dermed staten – kan slå tilbage i vores bevægelser og kommunikation for 365 dage siden. Kan du huske hvem du var sammen med dengang – hvor du var, hvem du ringede til og hvem der ringede til dig? Det kan staten – via teleselskaberne.

      KINAKOPI?
      I Kina gør man det samme+lidt mere, faktisk så meget, at deltagerne i det nyligt overståede vinter-OL tog såkaldte ‘burnerphones’ med for at undgå det og jeg er ret sikker på, at Putins KGB og GRU også har fuldkommen styr på alle telefoner i Rusland.
      Men er det virkelig noget vi behøver kopiere her i landet? Har staten endegyldigt mistet tilliden til borgerne? Og hvorfor kan meget få se, at det er en frihedsret at kunne bevæge sig i det offentlige rum med sin telefon, uden at blive registreret hele tiden og risikere at få sine egne data brugt imod sig et helt år tilbage? Og at det er en frihedsret, vi har mistet – men som vi gerne vil have tilbage, snart, ikke, netop fordi vi ikke har noget at skjule.
      I denne uge, kunne version2 også afsløre noget med russisk salat på: Ifølge dem har hackere via ’russisk kode’ fået adgang til mindst 32 gamer-børns computere, inkl. nemID, billeder, koder til sociale medier osv. Der er efter al sandsynlighed mange, mange flere børn, der har fået hacket deres liv, men version2 har undladt at købe hele datasættet på Dark Web, for ikke at understøtte forbryderne, siger de.
      Børnene blev lokket til at slå deres firewall fra, for at kunne installere et ekstra program, et add-on, der gjorde spillene sjovere. Men i det øjeblik de gjorde det, mistede de kontrollen med deres computere.
      Og nu ligger alle oplysningerne til salg på nettet. Og så kan man ikke tage dem tilbage igen, de vil blive brugt og solgt i evigheder – igen og igen.

      GRÆDENDE BØRN?
      »Det her er virkelig voldsomt, og lige meget hvor meget ­børnene græder, får de aldrig alle de her data tilbage. Det her er et målrettet angreb, man normalt kun ser mod vigtige profiler i større virksomheder, politikere osv. Men det er børn, for pokker!« siger Lucas Lundgren, som er CTO hos it-sikkerhedsfirmaet Cypro.
      Herfra min lille post, så venter jeg stadig i spænding på, hvordan Medierådet for børn og unge eller Center for digital pædagogik vil lave damage control på den her: Begge institutioners linie har de sidste mange år været, at man må prøve at forstå, at børn har deres egen verden, som de voksne ikke skal blande sig i – højest som forstående samtalende forældre, der ikke rigtig fatter den verden, poderne digitaliserer sig rundt i. Lad os tale om det, mener man, men det tekniske, det må børns selv finde ud af? For computerspil er simpelthen løsningen på alt, må man som ældre idiot forstå – senest har lektor ved IT-Universitetet, Hans-Joachim Backe, foreslået at man bruger MINECRAFT til at lære de små om klimaforandringer.
      Argumentet herfor lyder således: ’Hvis du siger til en gruppe 10-årige, at nu skal vi spille et matematik-spil, så vender de det hvide ud af øjnene. Men hvis du spørger dem, om de vil spille Fortnite, så behøver du ikke presse dem’ og det lyder jo som eller anden vej frem…så mangler vi bare et heftigt kursus i seriøs cyberskepsis og sikkerhed oveni, et kursus, der nok ikke lige kan leges ind i hovederne på 10-årige?
      På Twitter gik CSIS ejeren Peter Kruse i brechen for bedre sikkerhed NU: ’ For my Danish followers: Op med de digitale barrikader. Når Putin taler om aktioner, vi aldrig har set før, behøver det ikke nødvendigvis at være nukleare og dommedags retorik, men derimod angreb mod infrastruktur og kommercielle interesser!’ skrev han.

      OPDATER KRITISK INFRASTRUKTUR
      Ifølge mine kilder er angrebene ikke startet endnu herhjemme – men mon ikke de kommer? Så måske er det nu, du skal have opdateret maskinen, og hvis du arbejder et sted, der er samfundskritisk, så kig lige ekstra godt på de mails du får, før du klikker på dem, ikke?
      Krigen i Ukraine er godt i gang og følges herfra med øret solidt klistret til BBC-world, der som altid leverer direkte fra hvor det sker og helt befriet fra danske snakkehoveder og analytikere, der gør sig kloge på små hjørner af en stor konflikt, der unddrager sig simple forklaringer.
      Jeg kom tilgengæld -endnu engang – til at tænke på USAs tidligere præsident, det store hæderlige menneske Dwight D. Eisenhower og hans afskedstale fra januar 1961, hvor han siger, at ’Under krigens sorte skyer, hænger menneskeheden på et kors af jern’.
      Samme præsident og samme tale handler om noget, der i den grad stadig er relevant: Det militært-industrielle kompleks, det faktum, at der er så mange penge i at lave våben, at fabrikanterne ender med at styre militæret (lidt ligesom techfirmaerne styrer digitaliseringen)? Lige nu brager aktierne i diverse våbenfirmaer op, så det gælder nok stadig her over 60 år senere.


      Noget andet, der også stiger nu efter et ellers kvalmende, men forståeligt og tungt fald, er Bitcoins, de der penge, der laves i computere og ikke er bundet til anden værdi, end al den strøm, det koster at generere dem.
      Det har haft konsekvenser i staterne Montana og Texas, hvor bitcoin-miners nu simpelthen har genoplivet ellers lukkede kulfyrede værker for at kunne lave flere bitcoins via bunker af energislugende grafikkort, hvilket har fået Co2 udslippet i området til at stige kraftigt. Grunden til, at det kan betale sig, er bla. fordi Bitcoin-minernes foretrukne land, KINA, har lukket for den fest nu – de har forurening nok – og foretrækker iøvrigt at Kineserne bruger deres egen, digital Yen, der i modsætning til kontanter, er perfekt sporbar…
      Samme Kina er i øvrigt er bemærkelsesværdig tavse i forhold til Ukraine.
      Kina er tilgengæld helt fremme i skoene rent teknologisk – i modsætning til ‘fodslæbende’ Danmark, skrev Charlotte Rønhof, formand, Science & Engineering Komiteen, ATV, i en kronik for nylig:
      ’Teknologi, digitalisering, forskning og innovation fylder i dag forsvindende lidt i den politiske debat, og det er mere end problematisk, at så få politikere er optaget af, hvad vi skal leve af fremover. Sandheden er nemlig, at der ikke kommer en prins og vækker Danmark fra Tornerosesøvnen. Regeringen må selv smide slumretæppet og få smurt velstandsmotoren’ skriver hun, og selvom jeg godt forstår, hvad hun mener, så synes jeg ellers nok, der er blevet talt og skrevet om Digitalisering og Teknologi og Innivation – stolpe op og stolpe ned, som man sagde, da jeg var barn – og det er længe siden – men måske hænger det sammen med, at politikerne generelt opfatter de ting som noget magisk, noget med silicon valley og noget med DISRUPTION og EKSPONENTIEL vækst og Singularity University og derfor har hældt penge ud over tvivlsomme konsulentbureuer og amerikanske software i stedet for at bruge tiden og pengene på at bygge en smuk, funktionel og ikke mindst dansk kontrolleret kritisk infrastruktur, der dækkede områder som statsadministration, sygehusvæsen, beredskab, forsvar, skat og banker?
      Hidtil har tre regeringer formået at undgå klart at definere, hvad der egentlig ER kritisk infrastruktur, da det jo logisk set så er noget staten skal tage sig af, og betale for og drive og det vil man helst ikke…i stedet taler man om sektoransvar og udliciterer og køber software fra USA som gjaldt det livet!
      Seneste har man, som det vil være læsere her bekendt, overladt bygningen af en ‘national cloud’ til Microsoft. Den ‘SKY'(og husk her at: Der findes ingen sky, kun andre menneskers computere), den skal blandt andet indeholde hele det danske forsvar – hostet hos et amerikansk selskab, men som det har kørt hidtil, betyder det nok nærmest ingenting?
      ”Microsofts datacenterregion vil sikre Forsvaret adgang til IT- og datakapacitet, som vi ikke kan udvikle selv. Mange af de løsninger, vi er afhængige af i fremtiden – inklusive løsninger, der bygger på kunstig intelligens – kræver computerkraft, der kun er mulig ved brug af cloud-løsninger. Jeg ser derfor frem til samarbejdet med Microsoft i forhold til de konkrete muligheder, som den nye datacenterregion åbner for Forsvaret,” sagde Kristian Vengsgaard, Chief Information Officer i Forsvaret ved åbningen.
      Det fik, som tidligere nævnt her på siden, blogger Poul Henning Kamp til at spekulere i, om der i virkeligheden var tale om et nyt datacenter til brug for FE og NSAs samarbejde:
      ‘Mit gæt er at han, og Finansministeren der lige så bizart er citeret i dette press-release, er de to eneste af dagens optrædende der ved hvad det her faktisk handler om…Den ny og mere omfattende overvågning, også af danskerne, begynder her…’, skrev han.
      Men det kan vel ikke være rigtigt? For her i Danmark – der har vi vel ikke noget at skjule og da slet ikke i regeringen, vel?
      Men mystisk er det da, at det trods alle talerne stadig er uklart HVOR de her datacentre skal ligge. Og at det er hemmeligt. Men det er nok bare mig, igen, der tror, alle har noget at skjule?
      Her til sidst: Engang var Danmark et teknologisk innovativt land, der lavede egne løsninger. Det gør vi ikke mere. Men den der kritiske infrastruktur på danske hænder, kunne ellers være nyttig at have ligenu, ikke?
      Og måske bliver vi klogere og går i gang i morgen? Fordi vi ved hvad frihed – og privatliv – er. Og fordi vi vil kæmpe for det!

      kærlig Hilsen
      Kjaerulv

      PS: Jeg søger stadig en sponsor til det her – send mig en mail og lad os tale om det?

    • KH Kjaerulv: Efterretningstjenesteblues

      Velkommen til mit nyhedsbrev – det laves stadig i den grad, uanset hvad i hører, for egen regning og risiko, så ja, jeg vil meget gerne have en ny, gerne stabil, sponsor – send mig en mail med et forslag, hvis dit firma har lyst til at blive nævnt her?

      I dag er det Lars Findsen dag.
      I dag er fredag og i går var torsdag den 17 februar og Lars Findsen blev lukket ud af Hillerød arrest og kørt hjem i privaten.

      Lars Findsen er få dage yngre end jeg.
      Hans karriere har – i modsætning til min – været pletfri, ja, næsten kedelig, indtil nu.

      Udannet jurist og i datatilsynet under justitsministeriet i 9 år, derefter fem år som chef for PET, 12 år som departementchef i forsvarsministeriet og senest, chef for forsvarets efterretningstjeneste siden 2015, et job, som jeg, med mindre jeg har misforstået noget, han stadig har, han er i hvert fald ikke officicielt fyret endnu, om end man det emsige embedsmandsværk er holdt op med at give ham løn, da han røg i fængsel sidste år.
      Denne lydefri karriere, på de højeste embeder på yderst vanskelige poster siden 1993, blev pludselig og brat afbrudt den 9. december 2021, hvor han blev anholdt i Københavns lufthavn efter at være returneret fra hvad man kun kan betegne som en tjenesterejse til Makedonien, en rejse han havde fået godkendt i ministeriet.

      ÅBENHED?
      Her havde han talt om åbenhed i efterretningstjenesterne og muligheden for samarbejder.
      Da han kommer hjem til Danmark bliver han anholdt og sigtet for overtrædelser af paragraf 109 i straffeloven om overgivelse af statshemmeligheder.
      Men torsdag, efter hans varetægtsfængling var blevet anket til og behandlet i landsretten, blev han løsladt og kunne tage hjem til sit hus, et hus, der muligvis stadig er mærket af det indbrud, gennem ’ulåst kælderdør’ der fandt sted mens eller kort før eller efter han blev anholdt.
      Jeg tvivler på, han kommer til at udtale sig om andet end at ’Jeg har det godt’ og ’Det ønsker jeg ikke at svare på’, hvilket er to alment accepterede strategier til at undgå at aflevere for meget information om sig selv, men han har ganske vist annonceret en eller anden skriftlig udtalelse snart.
      – Jeg er selvsagt glad og taknemmelig for Østre Landsrets afgørelse. Jeg vil også gerne takke personalet i Hillerød Arrest for god behandling, sagde han iflg. DR, der citerede en (foreløbig) skriftlig udtalelse.
      – Lige nu og her har jeg ikke mere at sige, men jeg vil komme med en udtalelse i den nærmeste fremtid, lød det, men mens vi venter på den, så har jeg, journalist med et mere end blakket ry, dykket ned i mine egne små arkiver, hvor jeg har fundet et interview med Lars Findsen.
      Et interview jeg fik, da jeg som eneste journalist deltog i Forsvarets Efterretningstjenestes 50 års jubilæum i november 2017.

      FULD LÆNGDE
      Interviewet kom istand på den betingelse, at jeg ikke ville klippe i det – og at det skulle bringes i sin fulde længde. Den aftale overholder jeg naturligvis stadig, så de, der lytter, kan høre hvad Findsen dengang mente. I dag ville jeg nok have spurgt om en hel del andet, men dengang handlede det om blandt rekruttering af yngre medarbejdere og ikke mindst: Hvordan man undgår, at nogen af dem bliver whistleblowere og fortæller hemmelige ting, de ikke burde.
      Som bekendt var det i øvrigt det sidste, der startede hele balladen, en whistleblower fra FE, der gik til Tilsynet med EfterretningsTjenesterne, TET.
      Findsen virkede og virker som en meget intelligent og behagelig mand, det er nok ikke hele sandheden når man har jobs, som dem han har, men dengang i 2017 var han glad.
      Men han var ikke den eneste der var tilstede ved det der jubilæum, hvor en masse tidligere og nuværende FE-folk mødtes i festsalen på Svanemølle kaserne.
      Der var også to meget markante politikere tilstede. Lars Løkke Rasmussen, den daværende statsminister, og Claus Hjort Frederiksen, daværende forsvarsminister, og, ligenu: Sigtet for det samme som Lars Findsen.
      I 2017 fik jeg lov at optage Claus Hjort og Løkkes taler – og dem har jeg ikke lovet at bringe i fuld længe – så i lydudgaven af dette nyhedsbrev(Hey, ja, det er det, der findes foroven her, allerøverst, klik play!) kommer der kun kortere citater, der – indirekte- fortæller en del om, hvordan politikerne, i hvertfald dengang i 2017, arbejdede sammen med efterretningstjenesterne.

      SATAN SELV

      Du, kære lytter, tænker selvfølgelig: Hvad lavede jeg der, til det jubilæum? Jo, jeg blev inviteret!
      Og her, mens vi runder emmet af, så kan jeg afsløre, at det meste af den danske presse faktisk var inviterede.
      Jeg var bare den eneste, der dukkede op.
      Jeg gik også rundt med et presseskilt om halsen, et skilt der betød, at nye og gamle medarbejdere undgik mig, som var jeg satan selv.
      Men altså ikke Lars Findsen, der længe har plæderet for en mere åben efterretningstjeneste.
      Nu er han selv ude i det fri igen til mange brugere på Twitters fornøjelse, faktisk har hashtagget #FreeFindsen trendet flere gange under denne her sag.
      Og herfra min lille uriaspost ønsker jeg da også Lars Findsen held og lykke – ikke mindst med åbenhedsprojektet, der forhåbentlig ikke dør med denne sag.

      KH
      Kjaerulv.

    • At være eller ikke være – Amerikaner?

      At være eller ikke være – Amerikaner?


      Jeg var i fjernsynet for nylig og jeg havde omkring tre minutter til at forklare, hvad det handler om, når Facebook og Instagram pludselig meldte ud, at de ville trække sig fra Europa, hvis de ikke kunne få lov til at hive data over Atlanten og hjem til sig selv.
      Tre minutter er alt for lidt. Så her er lidt mere om, hvad det handler om og det begynder med en østriger, Max Schrems, som jeg har talt med et par gange. For syv år siden lagde han sag an mod Facebook via det Irske datatilsyn. Schrems mente, på baggrund af Edward Snowdens afsløringer, at Facebook afleverer data om europæere til den amerikanske efterretningstjeneste NSA.
      Det foregik – og foregår – via et program, der hedder PRISM.
      Ringer det en klokke? Det burde det.
      For det, som Snowden afslørede var som bekendt følgende:
      Mens vi har vendt ryggen til vores lokale demokratier og storglobaliseret alting og hygget os med vores iPhones og skrevet rapporter i Microsoft Word, opdateret Facebook med billeder, søgt efter et eller andet på Google, set en video eller 100 på YouTube eller sendt en mail eller 1000 via Outlook, ja så er vores suveræne stat tilsyneladende gået under og er erstattet med en slags amerikansk skyggeregering, der gemmer og lytter med på alt vi laver.

      ADGANG TIL ALT DIGITALT
      Via PRISM har NSA nemlig adgang til al den kommunikation DU og jeg har over internettet. De store amerikanske techgiganter, der ellers påstår vores data bliver mellem os og dem, har angiveligt, og ja, bevares, under massivt pres, solgt ud til NSA, for dollars.
      Når vi ved det, så er det fordi, The Guardian og Washington Post i 2013 fremlagde en række dokumenter, der tilsyneladende beviste, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har overvågningsnablen helt, helt nede i vores alle sammens internet.
      NSA har angiveligt via PRISM-programmet adgang til Google, Facebook, Microsoft, Yahoo og Apples og mange andres servere, altsammen i følge en lækket PowerPoint præsentation fra…NSA, som Snowden tog med sig, da han stak af til Rusland og afleverede til udvalgte journalister.
      (Om der er direkte serveradgang er det eneste firmaerne anfægter for alvor. ‘Programmet bruges af den amerikanske efterretningstjeneste NSA til via en bagdør i det skjulte og i realtid, systematisk at indsamle oplysninger om internetkommunikation fra større amerikanske internetselskaber, herunder Google, Facebook, Apple og Microsoft. Dette afvises dog af de nævnte firmaer, med den bemærkelsesværdige ens formulering, at myndighederne ikke har ’direkte adgang til serverne’. Ingen af disse firmaer afviser dog samarbejde med NSA’ – wiki: https://da.wikipedia.org/wiki/PRISM)

      Der er gået lidt tid nu siden 2013.
      Men det begyndte før det.

      Ifølge The Guardian, var Microsoft de første, der gav NSA adgang. Det var I 2007, I 2008 kom Yahoo med, Google, Facebook og Paltalk I 2009, Youtube 2010 og Skype og AOL kom med I folden I 2011.
      Apple, alle privatlivselskendes yndlingsselskab holdt ud længst og kom først med I PRISM I 2012 – men PRISM og NSA udvider angiveligt stadig sit område med flere og flere internationale digitale firmaer, firmaer, der godt nok skal tie stille med, hvad NSA laver.
      Hvis de siger noget, går det direktørerne som Lars Findsen – så ryger de i fængsel i USA.
      Tilgengæld kan de sende NSA en stor fed regning hvert år for besværet.

      VIDEO, CHAT, FILER, SOME, MAIL
      Og hvad er det så man kan med PRISM? En, meget stor ting: Direkte adgang til alle ikke-amerikanske kunders data på de pågældende firmaers servere.
      Vi taler om vores emails, videoer, chats, fotos, samtaler over skype, fil-overførsler og alt vi laver på sociale medier.
      Og ja, mine damer og herrer, det var altså i 2013 vi fik det at vide, selvfølgelig har alle firmaerne benægtet det hele, men vel og mærke ikke på en måde, der har kunnet overbevise Europa-domstolen om, at det ikke var et problem.
      Så på grund af klagen fra Max Schrems, den østrigske jurastuderende, jeg startede denne lange rant med at snakke om, så røg den gentleman-agreement, som EU havde med USA omkring overførsel af data, Safe Habour, hed den, til helvede.
      Så forhandlede man nogen år og nåede frem til ’Privacy Shield’, en ny aftale om dataoverførsel over atlanten. Den er så også lige er røget sig en tur, efter at Screms, via sin NGO ‘None Of Your Buisness’, NOYB.EU, havde klaget igen.  
      Derfor kan Facebook, Google, Amazon, Microsoft og alle de andre, vi alle sammen er dybt afhængige af, faktisk ikke overføre data fra deres europæiske aktiviteter til USA mere.
      Det er besværligt og træls, synes techgiganterne.
      Så hvis nogen har undret sig over alle de der grønne datacentre(der kan ende med at stå for 30 procent af Danmarks energiforbrug) fra Facebook og Google og Microsoft og Apple, der nu er dukket op i det danske landskab til larmende naiv jubel fra diverse lokale borgmestre, ja, så er det altså Max Schreems – og mere præsist, PRISM og NSAs skyld.
      Med lokale datacentre har TechGiganterne nemlig forsøgt at sørge for, at data så bliver i EU, og jo, de gør de da sikkert også en rimelig indsats for, men hvordan det skulle kunne lade sig gøre helt at undgå adgang fra moderlandet USA, er mig stadig en gåde.
      Men hvad ved jeg.
      Det jeg ved, det er altså, at Facebook, som i dag hedder META og som også ejer Instagram og Whatsapp, nu slår sig tøjret og siger at de VIL have data til USA, ellers vil de lukke forretningen i Europa, eller i hvert fald vil de true med det, ligesom de har gjort sidste år og sidste år igen.
      Men måske det også handler om, at aflede opmærksomheden fra det faktum, at verdens mest effektive efterretningstjeneste – og danske FEs store samarbejdspartner, NSA – har snablerne helt nede i alt, der foregår her i Europa? Også i lille Danmark?

      Men måske betyder DET heller ikke så meget.
      Godt nok har vi for tiden Lars Findsen, chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste siddende i fængsel for, måske, at have bekræftet samarbejdet med netop NSA og det samarbejdets blåstempling fra hele folketinget: Angiveligt blev aftalen lavet under Poul Nyrup, der gav NSA direkte adgang til nogen danske kabler på samme måde, som vi nu har givet tech-giganterne adgang til hele Danmark via datacentrene i Odense, Viborg og på Sjælland, hvor Microsoft p.t er i gang med at opføre tre nye.
      Det må man ikke tale om, det er hemmeligt, og det er, måske, det Lars Findsen har gjort sig skyldig i, men det ved vi ikke, for sagen mod ham, og anklagen, er også hemmelig.
      Og nu vi er i gang med at lufte sølvpapirshatten, så må man jo sige, at torsdagens annoncering af et ekstremt bredt samarbejde med USA’s væbnede styrker, der nu skal have deres egne soldater og materiel og våben her i landet, for at sikre vores ‘TRYGHED OG SIKKERHED’, som vores nye forsvarssminister Morten ‘Nødløgn’ Bødskov talte om, ja, det løser jo alle juridiske problemer fra en ende af?
      Som den preussiske general, Carl Philipp Gottfried von Clausewitz, verdens største krigsteoretiker formulerede det: ‘Der står altid en hær i landet. Om ikke din egen. Så en andens‘
      Danmark hær bliver ikke større. Vi har ikke tænkt os at opruste. Det har vi åbenbart ikke råd til.
      Men amerikanerne flytter ind.

      Et af de orginale NSA-slides, der beskriver PRISM


      Så nu er vi simpelthen og strategisk set besat – symbolsk er vi en del af USA?
      Mon vi så får samme beskyttelse af vores data, som Amerikanerne har haft mod PRISM, der som bekendt er rettet mod alle andre end amerikanerne?
      Well.
      Heller ikke det, skal man være alt for sikker på: Fredag var det nemlig breaking news, at en gruppe senatorer i USA, har gravet frem, at CIA spionerer direkte mod deres egen befolkning og gemmer alt hvad de laver digitalt.

      AT VÆRE ELLER IKKE?
      At være amerikaner eller ikke være amerikaner? Det er spørgsmålet.
      Og med det, siger jeg tak for kaffe.
      Og tak for denne gang, med den lille bibemærkning, at jeg faktisk sagde det meste af det her i Fjernsynet men at jeg stadig mangler at høre de oprørte stemmer og se de rasende folkemængder udenfor Christiansborg, der vifter med deres høtyve.
      Der er tomt, bortset fra fredsvagten.
      Vi andre er åbenbart tindrende ligeglade.
      Og måske er det hele lige meget.
      Eller også er det så omfattende, at vi slet ikke kan rumme, hvor slemt det er.
      Hvad synes du?

      KH
      @Kjaerulv.

      Morten 'Nødløgn' Bødskov
      forsvarsminister Morten Bødskov i TV-avisen den 10.02.2022
    • KH KJAERULV: Jeg er så glad for min cykel(skal staten vide hvor den er?)

      KH KJAERULV: Jeg er så glad for min cykel(skal staten vide hvor den er?)

      Velkommen til mit nyhedsbrev, denne gang med lydintro af Gorm Bull, der har doneret sin gyldne stemme til projekt KH Kjaerulv – tak for det, og tak til alle de andre, der har sendt mails og skrevet pæne ting, ja nogen har sågar indsat penge på min PayPal-konto(ja, jeg har sådan een og jo, jeg ved det er pinligt…
      I sidste uge skrev jeg i skyggen af covid – det er ved at lette nu, men der er andre skygger, der trænger sig på.
      Jeg blev f.eks. seriøst uvenner med Klaus Bondam, direktør i Dansk Cyklistforbund på Twitter.
      Det er ærgerligt, for jeg kan godt lide cykler og Bondam er også en rar mand, men han har fået en fiks ide, der ikke vil gå væk. Han mener nemlig, at stelnumre skal være digitale.

      IT-NATIONEN DANMARK?
      »Det er da mærkeligt, at en IT-nation som Danmark hænger fast i en så gammel, analog løsning, som er besværlig at benytte i praksis. En moderne IT-nation og et moderne cykelland, som på en eller anden måde ikke kan mødes, som det er i dag”, sagde Bondam senere til fagbladet ingeniøren, som jeg også har pippet op i – alt sammen efter den infight der var på twitter, hvor mange danske journalister tilsyneladende finder deres historier.
      Når det hele blev lidt voldsomt der, hænger det nok sammen med, at jeg skrev følgende om Bondams forslag om digitale stelnumre: »Så kører idiotien med digitale stelnumre igen«.

      Når jeg skrev IGEN, så hænger det sammen med, at det her forslag om digitale stelnumre var meget tæt på at blive vedtaget i 2016, hvor enhedslisten var bagmænd bag en tilsvarende tanke, som de heldigvis fortrød, for den var nemlig et strålende eksempel på en digitalistisk tankegang – det vil sige, at man digitalisere kun for at gøre det og på det man kalder solutionism: At man har en løsning – i det her tilfælde noget digitalt – der savner et problem.
      Det mener jeg stadigvæk, og det har Bondam taget meget personligt og måske er jeg også kommet til at lyde for bombastisk, men nogen gange bliver jeg bare træt af, at alle tror ting løser sig, hvis bare man smider noget digitalt oveni og glemmer, at hver gang man digitaliserer noget, så skaber man også et megaproblem: DATA.

      DATAGULD
      Jeg ved godt, at du, kære læser og lytter, sikkert mener at DATA må være godt, ikke sandt? Blandt ingeniører og forskere hersker der en frådende appetit på netop data, man kan ikke få nok og det virker som om, det er lige meget hvorfor de indsamles, de betragtes som det rene guld alligevel og skulle de være helt uforståelige, ja så smider man nogen machine learning algoritmer oveni, der så finder en eller anden sammenhæng, man så kan klamre sig til bagefter mens man slår sig på brystet og siger, det i virkeligheden var netop den sammenhæng, man ledte efter.
      Og hvad angår digitale stelnumre er de data der er interessante, bevægelsesmønstre. Den slags fungerer allerbedst, hvis man også kan se hvem der kører på hvilket køretøj og med et digitalt stelnummer har jeg svært ved at se, hvordan nogen kan nære sig for, at bygge ejerens navn og adresse ind i netop det.

      ANONYME BEVÆGELSER
      Hermed tager vi det allersidste køretøj vi har, hvor vi(hvis vi slukker vores mobiler – og det vender jeg tilbage til) kan bevæge os anonymt rundt uden at der gemmes data om hvert eneste sving vi har taget.
      Ret skal være ret: Cykeltyverier er et problem. Der stjæles, iflg. Bondam, over 40.000 cykler om året her i landet og det er en slat, så det er et problem, men det bestemt ikke noget NYT problem, ligesom vold, røverier og mord heller ikke kan siges at være nye problemer, men snarere en slags naturkraft, som vi kan hælde al den digitalitet efter vi har lyst til, uden at det vil få problemet til at gå væk.
      Hvis vi vender tilbage til det, problemet, cykeltyverier, så KAN cykler altså allerede identificeres. Der findes et register over stjålne cykler og hver eneste cykel i Danmark har et stelnummer, man kan tjekke i politiets registre via en ganske vist ikke særlig god hjemmeside.

      EN APP?
      Sjovt nok var der engang en velfungerende hjemmeside og app, men den var drevet af en privat person, og det kunne ordensmagten ikke lide, så den er væk igen. Politiet har en hjemmeside, men den er ikke helt nem at finde – her den mundrette adresse: https://politi.dk/cykler-og-koeretoejer/tjek-om-en-cykel-eller-et-koeretoej-er-efterlyst/tjek-om-en-cykel-er-efterlyst
      Så her er den første ide til Cyklistforbundet: Måske I skulle lave en app i samarbejde med politiet, der var nem at bruge?
      Og her kommer den anden ide, der tager udgangspunkt i det, det hele vist nok handler om: Behagelighed. Stelnummeret sidder nemlig typisk under krankboksen, der hvor pedalerne kører rundt, og kæden smider olie og det betyder, at cyklen skal vendes om, for at man kan se det, og der er ret beskidt dernede. Men på min Raleigh cykel, fra England, hvor de gør tingene på deres egen måde, der sidder stelnummeret på røret op til saddelpinden og kan aflæses uden at vende cyklen på hovedet.
      Måske skulle man gøre det til et lovkrav – eller endnu bedre, indføre en QR-kode i stedet, så stelnummeret ikke ender som en slags meget lille nummerplade.

      NUMMERPLADE-NUMRE
      Nummerplader er nemlig et problem, hvis man bekymrer sig om privatliv. Bevares, det er smart på biler og motorcykler og kommet for at blive, men Rigspolitiet har de seneste år plastret veje og broer til med såkaldte ANPG-kameraer, automatisk nummerplade-genkendelse, hvor man kan fjern-aflæse, og registrere, alle biler, der passerer. Til at begynde med, sagde politiet, at man kun ville gemme registreringer af biler, der var efterlyst eller hvor man havde en sag på ejeren. Men det holdt ikke længe: Først blev alle registreringer gemt i 24 timer, senere en måned, og nu er man oppe på 2 måneder! Dvs. at hele dit kørselsmønster reelt findes hos politiet og de kan slå tilbage hvor du har været for to måneder siden. Og nej, du kan ikke længere bare køre udenom, de er overalt, nu, de kameraer.
      Og det er faktisk værre endnu: Nu sælges den teknologi til os alle sammen som et stykke behagelighed: Køb din benzin – med nummerpladen, foreslår Cirkle K. Og når du krydser Storebælt, ja så kan du da også betale, næsten uden at betale – med din nummerplade, så du ikke skal holde stille og fumle med et kort eller din BroBizz – de to sidste foretrækkes således frem for kontant og kort, og der gives pænt store rabatter, hvis du vælger denne moderne, digitale løsning.

      POLITIMANDEN MED BLOKKEN
      Et billede på ANPG: Forestil dig, at der står en politimand ved siden af din bil hver gang du kører og skriver tidspunktet og den retning du tager op, at der står flere politimænd efterhånden som du kommer frem, og at de alle sammen skriver ned og at ham, du så, da du kørte afsted, først slutter dagen når du kommer hjem igen.
      Lyder det hyggeligt? Nej vel. Men det er det, der allerede sker nu. Også selvom du er helt uskyldig. Og det er det, jeg frygter, det vil ende med, hvis der skal laves digitale stelnumre på vores analoge cykler.
      Og for lige at blive mere teknisk: Hvis man sætter det, der hedder en NFC-Chip(near field communication) i en cykel, så kan den aflæses på afstand. NFC er såkaldt passiv transponder, hvor politiet – eller andre – kan sende et signal mod chips, der så svarer igen med et tal eller et navn eller hvad man nu har bedt den om, som man så igen kan sætte op imod en database: Stjålet eller ikke stjålet.
      Men hvorfor nu nøjes med det? Man kan sætte passive sendere op, der spørger alle cykler der passere. Senderne ved man hvor er så vi får et mønster på en bestemt, måske stjålet cykel og så kan man vente på den og anholde tyven og levere den tilbage til rette ejermand – hvis altså man har tid til det?
      Man kan også bare nøjes med at lave mønstre over alle bevægelser af cykler i en by – med ID og navn og det hele.
      Men sådan ender det nok alligevel ikke. For jeg har en nemmere ide – der også er digital, så alle bliver glade:
      Den sidste ide til de mange stakler, der mister deres dyre ladcykler og racere og el-cykler lyder nemlig sådan: Køb dig din egen GPSsender og monter den i stellet? Eller en AIR-tag fra Apple? Så kan du selv spore din cykel og prøve at ringe til politiet og fortælle dem hvor den er.
      For hvorfor blande staten ind i den slags? Og hvad skal man med et fuldt register over alles cykler?
      Om politiet så kommer og henter den hvis den er stjålet og fundet, er en anden sag, men her kunne Cyklistforbundet måske være behjælpelig, i stedet for at indføre meningsløs teknologi, der med al overvejende sandsynlighed ikke vil medføre færre tyverier, men mere overvågning og registrering af vores frie færden i det offentlige rum.

      ROKADEN
      Nok om det? Sikkert ikke, men jeg skal også lige nå at nævne minister-rokaden i denne uge: Tine Bramsen, der ellers har siddet på en brændende stol i den farceagtige håndtering af forholdet mellem FE og NSA, en rapport fra Tilsynet med EfterretningsTjenesterne(TET) og ikke mindst: Anholdelsen af den tidligere chef for FE Lars Findsen, hun skal nu være transportminister og så er det ikke hendes problem mere.
      Måske hun kan nøjes med at digitalisere stelnumre? Det bliver ihvertfald hendes område.
      Det med FENSA-skandalen, det er så tilgengæld blevet Morten Bødskovs, for nu er han forsvarsminister.
      Før det var han skatteminister og der var i den grad også ild i hans stol. Flammerne kom fra den nye, digitale, kunstig intelligensdrevne ejendomsvurdering, et ‘brainchild’ fra Troels Lund Poulsen, V, i 2010, der har vist sig noget svært at få ud. Det har skullet være færdig siden 2017 men er siden er doblet i pris og det virker ikke. Og hvad værre er: Der skulle være færre ansatte til at få det til at virke. Det er ikke sket: NU er der dobbelt så mange som før. Og regningen vokser konstant.

      https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/sau/spm/202/svar/1849471/2518450/index.htm


      Og så var der sagen med det nye indrivelsesystem, der heller ikke virker og som hidtil har kostet over en milliard – bare i konsulentkroner.
      Det virkelig smarte ved den her rokade er imidlertid ifht. SAMRÅD. Hverken Bødskov eller Bramsen kan nu indkaldes omkring det, der før var deres ansvar – det lå ellers lige til højrebenet at ville tale med Bødskov om SKAT massive deroute, men nu kan han ånde lettet op – nu er det en andens problem, og han tager plads i sikkerhedsudvalget, sammen med FE og PET.
      Det sidste tror jeg han har det aldeles glimrende med: Jeg har engang deltaget i DRs debatten sammen med ham, hvor jeg blev hilst med et hånligt: ’Nå, der har vi Snowdens bedste ven’, før han drejede om på hælen og talte med nogen andre.
      Men hov: Jeg glemte næsten det med mobiltelefonerne. At man ikke skal have dem med, når man cykler på sin analoge cykel. Det skal man som bekendt ikke, fordi Danmark, i modsætning til en masse andre lande, har masseovervågning af mobiler. Det hedder Logningsbekendtgørelsen og den er stadig aktiv, trods tre domme ved EU-domstolen, der har krævet vi holder op.
      Justistminister Nick ’Overvågningerfrihed’ Hækkerup vil ikke give sig og han har stadig flertal for den nye udgave af loven, han prøver at få gennemført, så han tager al kritik roligt. Så roligt, at han i Berlingske Tidende tillod sig, at undre sig over, at Ingeniørforeningen også er imod den logning, der betyder, at hver gang du ringer til nogen eller sender en sms, så registreres der hvem du har fat i og hvor du er imens. Ministeren mente ikke, at medlemmerne i Ingeniørforeningen kunne stå bag deres egen fagforening, og opfordrede dem til at lave oprør, så de ikke medvirkede til, at gøre det nemmere for forbryderene, som han sagde.
      Ingeniørforeningen har repliceret, at de har skrevet bunker af høringssvar og at de mener det samme som de har ment gennem længere tid.
      Hækkerup har ikke svaret.
      Og nu må det være nok for denne gang.

      KH Kjaerulv

      PS: Endnu engang tak til Zencurity for sponsorat

      En cykel med stelnummer, der kan aflæses uden man vender den om – en Raleigh.


      

    • KH @KJAERULV: Rethaverisk logning i Stasiland?

      KH @KJAERULV: Rethaverisk logning i Stasiland?

      Januar, Ja, NU, AR!
      Dagene er mørke som et TV, der er hevet ud af stikkontakter fordi det ikke længere har internet og fordi antennekablerne næsten er døde og fordi det er grimt og skærmen er knust, og der tegner sig sære mønstre, regnbuer åbenbarer sig der, lys på flydende krystaller.

      Jeg har været stille ret længe nu. Det er Omicrons skyld, det lille ‘O’ – i modsætning til det andet græske, STORE O – O-mega…
      Efter over et års forsigtighed og ansvarlighed og ikke mindre en tre vaccinestik, har jeg nu alligevel fået Covid, Corona – i omicron modellen, og alle siger den er mild, og ja, den ligner da heller ikke noget af det, jeg frygtede sidste år, en hosten dødt lungevæv op, iltmangel, respirator…død.
      Jeg lever skam fint og har ikke været på hospitalet, og kun taget tre dage under dyner.
      Nu forsøger jeg at gå påklædt rundt, men jeg er hele tiden træt og sover tre timer lange middagslure og har en koncentrationsevne som en guldfisk og kører alting hjem på rutinen….

      RETHAVERI
      Og apropos rutiner: Jeg har det svært med Nick Hækkerup. Han har en facon, der irriterer mig. Han er vel egentlig det, man kalder RETHAVERISK, der hvor jeg kommer fra – altså én, der altid mener, han har ret og alle andre tager fejl og det er faktisk meget udbredt og måske lider jeg også selv af det, og DET kommer jeg tilbage til.
      De rethaveriske kendetegnes også ved, at de altid har styr på detaljerne ned til mindste suk, og gerne gør alle andre opmærksomme på, at de tager fejl. De rethaveriske har derfor på en måde ret, men kun fordi, de grundlæggende har taget fejl, eller rettere: Fordi de har låst en diskussion eller debat så fast, spærret den inde, så man ender med at diskutere formuleringer og præsise ordvalg og citater i stedet for at tage fat i det centrale, det som vi andre ved, ligger bag et citat.
      Tak f.eks. dette her tweet, som Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening lagde på twitter ovenpå Nick Hækkerups deltagelse i et samråd om den nye lov om generel og udifferenteret logning, aka logningsbekendtgørelsen, torsdag formiddag, et samråd jeg fulgte live fra min skærm med stigende uro i kroppen.
      ’Justitsministeren sagde, at de, der går op i #ulovliglogning, er “forbrydere og dem, der bor på rockerborge”. Vi er ret mange, der er bekymrede, fordi vi går op i menneskerettigheder og privatliv’ skrev Camilla Gregersen og det var der næsten 1000 mennesker, der syntes lød helt vildt groft, og så var der en flok rethaveriske twitter-brugere, der mente, at det simpelthen var løgn, at justitsministeren har omtalt de, der er imod logning, som ’forbrydere der bor i rockerborge’,
      En podcastvært og studerende kaldte af flere omgang citatet ’decideret forkert’ og blev i den grad bakket op socialdemokraten Bjørn Brandenborg: ’Det er jo taget fuldstændig ud af en sammenhæng. I øvrigt refererede ministeren noget Preben Bang tidligere har sagt’.
      En journalist fra det nye, falske 24syv var også godt i gang, men har nu slettet alle sine tweets.
      Men hvad VAR det så, den gode Hækkerup sagde?
      ”Som jeg har sagt før, har vi fremsat det her lovforslag, ikke fordi vi har lyst til at ændre logningsreglerne, der gælder i dag, men fordi vi skal – på grund af EU-domstolens dom. Jeg tror, det var Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, der sagde, at de eneste, der for alvor havde grund til at rejse flaget over det her er forbryderne og dem, som bor på rockerborgene. Vi har derfor gjort og gør fortsat hvad vi kan for at ændre EU-domstolens opfattelse.”

      MENINGEN?
      Sagde Nick Hækkerup så direkte, at alle der er glade over, at den gamle logningslov skal laves om, er rockere eller forbrydere? Nej, det gjorde han vel rethaverisk set ikke. Men skal vi ikke være enige om én ting: Det var det, han mente.
      Og det er det, Camilla Gregersen og jeg kunne mærke, da han sagde det.
      Det handler nemlig om, hvad der bliver sagt. Ikke altid om, hvad der siges.
      Jeg faldt selv i gryden lidt senere – jeg havde nemlig lyttet til hele samrådet fra min computer og liveblogget to hækkerup-citater:
      ‘EU-domstolen står på forbrydernes side’
      Og: ‘Der er solid dokumentation for, at EU-domstolen er aktivistisk’
      Det første citat, at EU-domstolen står på forbrydernes side, fik DR-journalisten Henrik Moltke ud af røret med et, ’Hvad er tidskoden?’ – hvorved han refererede til selve optagelsen af det, jeg havde set live og som nu lå derude.
      Jeg sagde som sandt var, at det måtte han selv tjekke og det gjorde han så og kunne triumferende meddele, at jeg tog fejl: “(..) det er den type forbrydelser som vi desværre ikke længere kan efterforske fordi EU-domstolen står på forbrydernes side” hvis man skal citere fair’, skrev han, og understregede dermed, at det havde jeg så IKKE gjort.
      Men det har jeg. For det sagde han jo.
      Han sagde det og han sagde også andre ting, selv i sammenhængen er det jo stadig sandt, men nu bruger vi så i stedet fire tweets på at nå frem til noget andet og glemmer det helt centrale:
      Hvad det her handler om.
      Hvad Nick Hækkerup MENER!
      Og han mener tydeligvis, at EU-domstolen er både aktivistisk, politisk og at den dermed står på forbrydernes side.

      ESSENSER
      Og her ved jeg godt, at det kan JEG ikke vide noget om. Og jeg er, især som en slags journalist med pressekort men ikke tilknyttet et bestemt medie, forpligtiget til kun at skrive HELT præcist hvad Hækkerup og alle andre siger, hører jeg en forarget flok hyle
      Men det er jeg ikke. Jeg er forpligtet til at linke til hele sammenhængen, hvis nogen vil have den. Og så er jeg forpligtet til, at finde essensen af hvad Hækkerup siger.
      Der er i dag en rethaveriskhed, nævenyttighed og et citat-hysteri, der gør det enddog meget, meget svært at nå frem til noget som helst, og at dømme efter f.eks. DRs ikke-eksisterende dækning af det her samråd, så er det som om journalisterne simpelthen giver op over for alt, der ikke bare kan kopieres fra et direkte tweet eller en Facebook-opdatering.
      Da JEG blev uddannet journalist for frygtelig mange år siden, var det kun i radioen og på direkte TV man blev citeret PRÆSIS for hvad man havde sagt(med mindre man blev klippet i stykker og sat sammen med cleansound og dækbilleder) – politikere udtrykte sig i virkeligheden pænere og mere formfuldendt på tryk end i virkeligheden, fordi journalisters opgave dengang – og nu, mener jeg – var at klargøre, hvad der bliver sagt, ikke hvad der siges.

      MASSEOVERVÅGNING
      Men nok om det. Lad os tale lidt om det, som stort set ingen medier har taget op, men som er det, det hele handler om: Masseovervågning.
      Den logningsbekendtgørelse, som EU-retten har kendt ulovlig tre gange, betyder, at danske teleselskaber er tvunget til at gemme hvem du ringer og smser med og hvor du er imens+en række oplysninger omkring dit brug af internettet. Sidste kommer der flere og flere af.
      Det hele bliver gemt i et år, og politiet kan hive de oplysninger ud af teleselskaberne med en dommerkendelse, der må siges at være ren rutine at få, og det gør de hele tiden!
      Men hjælper det så noget?
      Well.

      De, som Hækkerup plejer at kalde aktivister og som han sammenligner med forbrydere i rockerborge, ved at citere Preben Bang Henriksen, uden at tage afstand fra citatet, ja, de har længe efterlyst statistikker på brug af data og om man faktisk har opklaret noget den vej.
      Jeg kan afsløre, at det kniber med data, hvilket i den grad kan forklare, hvorfor Nick Hækkerup hele tiden taler om voldtægter, mord og hjemmerøverier mens han i en uendelighed gentager, at logning af hele befolkningen er et utroligt vigtig værktøj for politiet – et politi, der har mere end svært ved at forklare hvordan, hvor meget og hvorfor.
      Det bliver – efter MIN mening – endnu værre, når Hækkerup så pludselig taler om unge kvinder, der er bange for at gå på gaderne, og som skulle blive endnu mere udsatte, hvis logningen holder op.
      Hvis det argument skal holde, ja så har unge kvinder jo været rasende trygge ind til nu? Og har han ikke glemt, at det først er BAGEFTER man MÅSKE kan se, hvilken gerningsmand, der har overfaldet én, hvis altså der stadig findes en gadekriminel, der er dum nok til at have sin (egen)telefon på sig, når de laver kriminalitet?

      TILLID og KONTROL

      Men vi nærmer os en slutning. Og nu vil jeg selv være rethaverisk, for det her, det ved jeg, jeg har ret i, og det gider jeg ikke diskutere:
      VI er nød til at tale om TILLID.
      Tillid til borgerne fra statens side. Og den slags, den bliver ikke større af, at man overvåger os ALLE sammen hele tiden. Tværtimod.
      Dansk ret, er baseret på en uskyldsformodning, at man er uskyldig til det modsatte er bevist.
      Stadig og kontinuert logning af vores lokation og hvem vi taler med er permanent mistænkeliggørelse. Det er, at line hele befolkningen op som en række mistænkte, uden vi rigtig mærker noget til det, før vi en dag pludselig gør.
      Jeg kender ingen, der kan have noget seriøst imod alvorlig overvågning af en regulært mistænkt, eller en gruppe mistænkte, hvor man kan skaffe dommerkendelser og hvor det bagefter vurderes om det var rimeligt, at man har rodet rundt i folks telefoner og fundet ud af hvor de har været og hvem de har været sammen med.
      Den er fin, og det mener EU-domstolen sådan set også.
      Men det er – siger JEG, HØJT – ikke det Danmark, jeg kan lide, hvis vi skal vænne os til at, at staten altid skal vide hvor vi har været – og dermed hvem vi har været sammen med. Uanset formålet er det klamt og farligt og ja, det er fuldkommen som i STASI-Østtyskland og der gider jeg ikke bo.
      Punktum.
      Det er også ulovligt at masseovervåge.
      Heldigvis. Uanset hvad og hvordan Nick Hækkerup formulere sig.
      Og nu vil jeg stikke min rethaveriske, subjektive, pibe ind, velvidende at jeg har overskredet min egen opmærksomhedstærskel – og din?

      Kærlig Hilsen
      @Kjaerulv

      PS: Dette nyhedsbrev var sponseret af Henrik Kramselund og Zencurity – test og audit af infrastruktur, samt undervisning i samme!
      Hvis du også vil sponsere nyhedsbreve – send mig en mail!

    • KH @Kjaerulv: De Hemmelige Socialdemokrater?

      KH @Kjaerulv: De Hemmelige Socialdemokrater?

      Velkommen til et nyhedsbrev fra @kjaerulv –med  lidt om hvad der er sket i ugen, set fra min sære uriaspost på egen blog og diverse sociale medier. Jeg laver det her på egen regning og risiko – hvis nogen har lyst til at sponsere mig, så find mine kontaktoplysninger og send en mail?

      Der findes to efterretningstjenester i Danmark. Mindst.
      De to, vi kender og som bliver betalt af staten for at sikre henholdvis den ydre og den indre sikkerhed, hedder FE, forsvarets efterretningstjeneste og PET, politiet efterretningstjeneste.
      FE skal som udgangspunkt tage sig af ydre trusler og kontraspionage, altså fremmede agenter i Danmark, der spionere imod os, men har på det seneste fået flere opgaver indenfor cybersikkerhed, her især Center for Cybersikkerhed, der er under FE.
      Og ja, grunden til jeg taler om det her, er selvfølgelig på grund af Lars Findsen, der er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis man altså kan være det, når man sidder i fængsel, for det gør han lige i øjeblikket, sigtet efter den paragraf 109, landsforræder-paragraffen, som jeg har talt om før i det her nyhedsbrev.
      Findsen har ikke mulighed for at fortælle hvad der er sket, da sagen foregår bag lukkede døre. Men han og hans forsvarer har fået ophævet navneforbuddet og i forbindelse med det, nåede han at udtale til pressen, at han mener at anklagerne imod ham er ’fuldkommen vanvittige’.
      Pressen, der som bekendt også har haft besøg af FE og PETs chefer, der skulle minde dem om, at også DE er underlagt paragraf 109 og læner sig op af samme behandling som Findsen hvis de skulle få alt for gode ideer, de skriver nu løs som gale, men samtidig lidt forsigtigt, for at finde ud af, hvad der mon kan være sket, og hvis jeg havde været mit gamle jeg ville jeg også være kommet med en eller anden knap så hemmelig forklaring – men det vil jeg lade andre om.

      OBERSTEN OG KOMMANDØREN
      I stedet vil jeg fortælle noget til det, man i medierne kalder BAGGRUND.

      forsiden af Wilhelm Christmas-Møllers bog fra 1993

      For at kunne gøre det, har jeg hevet den fremragende bog, ‘Obersten og Kommandøren’ af Wilhelm Christmas Møller ned af hylden i reolen. Bogen er en meget velskrevet og ret personlig gennemgang af hvad forfatteren kalder ’Efterretningstjeneste, sikkerhedspolitik og socialdemokrati i 1945 til 1955’ og i det med socialdemokratiet, det er værd at holde fast i.
      Obersten var Hans Matiesen Lunding, leder af dansk efterretningsvæsen hele livet, kun afbrudt af et brutalt ophold i koncentrationslejr, hvor han var dømt til døden – men slap.
      Kommandøren var Poul Adam Mørch, der tilbagte krigen i Sverige som leder af undergrundshærens efterretningsvæsen, Nielsen og Møller, som det blev kaldt.
      Sammen stod de for opbygningen af den militære E-tjeneste i Danmark.
      De var meget forskellige.

      Mørch var konservativ og af god familie mens Lunding var fra fattige kår i Sønderjylland og socialdemokrat helt ind i hjertet.
      Det sidste betyder mere end man skulle tro. Historisk set, hævder forfatteren, er socialdemokratiet nemlig det eneste parti, der seriøst har interesseret sig for efterretningsvæsenet, og har gjort det lige siden befrielsen.

      REGISTRERE KOMMUNISTER
      Socialdemokratiet var faktisk så glade for det hemmelige, at de havde deres helt eget efterretningsvæsen, kaldet Arbejderbevægelsens Informations Central, der fungerede fra 1944 og helt op til 1972. Informationstjenesten blev styret fra LOs hovedkvarter i København, og havde, da den var størst, 6000 informanter på store arbejdspladser. Deres simple opgave var, at registrere kommunister, deres adresser, fødselsdata og i flere tilfælde også navne på ægtefæller.Oplysningerne blev givet videre til Politiets Efterretningstjeneste og det amerikanske CIA i et samarbejde, med amerikanerne, der har fundet sted kontinuert siden 2. verdenskrig, først med OSS, senere altså CIA og nu altså NSA, National Security Agency.
      Vi kender ikke sigtelsen mod Lars Findsen. Det kan være hvad som helst. Han KUNNE jo have været dobbeltagent? Eller noget andet. Men det man måske går efter ham med, og det der gættes på blandt mine kolleger, er afsløringen af den aftale socialdemokraten Poul Nyrup indgik med Bill Clinton og NSA i 1997.
      Den aftale gav, ifølge ikke mindre end fem journalister på Berlingske, NSA adgang til et kabel et sted i københavn, hvor man kunne følge med i kommunikation fra blandt andet Kina.
      Problemet var, at al mulig anden international data og telefontrafik – fra hele Danmark og ind og ud af landet – også løb gennem det kabel, men det valgte man at se stort på, hvilket i maj måned eksploderede i historien om, at FE havde hjulpet NSA med at overvåge tysklands kansler Angela Merkel.
      Men: Det var jo amerikanerne, vores, og historisk set, især socialdemokratiets venner. Og vi har sikkert fået noget tilbage for ulejligheden.

      YHEM
      Selve aftale har været YHEM, som det hedder, Yderst Hemmelig, men det har ikke forhindret pressen i at skrive om det og Socialdemokratiet i at benægte alt med den stærkt indstuderede sætning: “Vi har ingen grund til at antage, at der finder ulovlig overvågning sted”. Og nej, den var ikke ulovlig, faktisk ligger der angiveligt et stykke papir med hele aftalen i FEs hovedkvarter på Østerbro, med underskrifter af samtlige forsvarsministre siden Nyrup-regeringen, inklusive, må man formode, Tine Bramsen. Hun har hidtil været påfaldende tavs.
      Socialdemokratiet har altid vist stor forståelse for efterretningstjenester, og er der nogen, der gennem tiderne har hjulpet med at rage kastanjerne ud af ilden, hvis FE eller PET – og især deres meddelere -kom til at klokke i det, så er det Socialdemokratiet.
      ’Ved at lægge ryg til en efterretningsudvikling, der ikke altid var demokratisk, set fra en ideel synsvinkel, fik partiet et ansvar, der betød at det senere og efter evne lagde låg på de skandaleagtige sager, der opstod med mellemrum’, skriver Wilhelm Christmas-Møller.
      Christmas-Møller fortsætter med at forklare, hvordan politikerne og tjenesterne nærmest har en drejebog for at dræbe sager, når de kommer i medierne, en drejebog, der inkluderer læk af injuerende oplysninger mod modstandere og lange, lange sagsbehandlinger i diverse kommissioner og udvalg, så længe, at ingen længere kan huske, hvad sagen gik ud på, når den endelig når en slags afgørelse, lidt som da de tre landsretsdommere afviste sagen omkring Tilsynets med Efterretningstjenesterne whistleblower, og beskyldningen om, at FE havde overvåget danskere ulovligt – på samme dag, som Støjbjerg-sagen blev afgjort.

      DEN LOKALE FE’ER?
      Men tilbage til min bog: Når Wilhelm Christmas-Møller er interessant og ved så meget, så det fordi han selv arbejdede i militærets E-tjeneste, det nuværende FE, i 15 år. Han var sig også paragraf 109 bevidst og undlader at skrive om den periode han selv var ansat i, og nøjes med at kigge tilbage på rent historiske forløb, hvortil der findes kilder.
      Dansk presse har altid opført sig pænt. Som Wilhem Christmas-Møller konstaterer, så har beliggenheden af ’Villaen’, FEs lyttecentral på Aflandshage, stort set ikke være omtalt.
      ’flertallet af disse har i virkeligheden været ganske loyale overfor de legitime og lovlige dele af de danske e-tjenesters arbejde’, skriver han.
      Spørgsmålet er, om især PET presser den loyalitet for hårdt nu.
      Og selvom jeg har lyst til at fortælle mere om Willliam Colby fra CIA, Stay-Behind-netværk, Forsvarets Central Radio og ikke mindst GLADIO, så vil jeg nu nøjes med at konstatere, at det er påfaldende, at det er PET, der har overvåget FEs chef.
      De to tjenester har nemlig altid ligget i krig med hinanden om bevillinger og indflydelse, og som det ser ud nu, er det PET, der går af med sejren.
      Lars Findsen, der som jurist i forvejen repræsenterer et DJØF-element i en ellers militær tjeneste, har en fortid som chef hos PET, og byttede i sin tid plads med Thomas Ahrenkiel, også DJØFer uden stjerner på skuldrene. Sidstnævnte var i spil til en ambassadørpost – i Berlin – men holder nu lav profil i det private.
      Både Findsen og Ahrenkiel er blevet ansat under borgerlige regeringer. Og begge er nu ude af systemerne.

      ET STYKKE VEJ
      Hvad angår Findsen og hvorvidt han har gjort noget forkert eller ej, så må tiden og domstolene vise det.
      Indtil videre kender vi end ikke sigtelsen.
      Jeg skal her bare igen henvise til min bog:
      “Hermed rejses spørgsmålet om, hvor langt en E-chef bør og må gå på egen hånd, hvilket vil sige uden politisk rygdækning? Det er min opfattelse, at han for effektivitetens skyld må være rede på at gå et stykke vej”, skriver Wilhelm Christimas-Møller.
      Og lige et lille ‘heads up’ her til sidst:
      Rygter i mediebranchen siger at der under den kolde krig – og måske sågar den dag i dag – altid var EN journalist på enhver redaktion i Danmark, der var direkte forbundet til PET eller FE, og som var villig til at tage telefonen og ringe til hovedkvarteret, hvis noget pinligt var under opsejling – eller til at skrive artikler, der sendte resten af pressen i en anden retning. I disse tider vil jeg nok anbefale de af mine kolleger, der danser på kanten af 109 at kigge sig godt over skulderen og tænke lidt over, hvem på kontoret, der altid er sært velorienteret og som synes at være immun overfor fyringsrunder og omplaceringer.
      Og så snakker vi ikke mere om det – det er der nok andre der vil gøre.
      For vi skal også nå et par andre ting.

      DATAETISK URÅD?
      I denne uge har formanden for det tydeligvis vingestækkede dataetisk råd, Johan Busse, klaget i sin nød over ikke at være blevet hørt, da Morten Bødskov og SKAT lige fik fiflet en lov igennem, der giver SKAT mulighed for adgang til ALLE oplysninger om borgerne, inklusive potentielt politisk tilhørsforhold, så de kan træne en algoritme. Der er nul begrænsninger, ja, man har sågar tænkt sig, at trække på åbne kilder som køb på den blå avis og Facebookopslag i bedste techbro high-tech STASI-stil. Folketinget vedtog det bredt, om end flere politikere nu har fået lidt kolde fødder og jamrer sig over ikke at have tid nok, til at sætte sig ind i den slags komplicerede sager.
      Busses Data Etisk råd, er som sagt ikke blevet hørt, selvom det må siges at være lige deres område, hvilket endnu engang understreger, at databeskyttelse og etik kun er noget forvaltninger beskæftiger sig med, når det passer dem. Dataetisk Råd er under alle omstændigheder kun et råd. Og man behøver ikke rigtig lytte til dem. Det er synd. Ikke mindst for tilliden til staten.
      Så går de anderledes hårdt frem i Frankrig, hvor deres datatilsyn har stanget mega-bøder ud til både Facebook og Google for, bevist, at have sjusket med cookies gennem lang tid: I Frankrig, hvor tilsynet ikke sidder under et ministerie, og hvis angørelser ikke kan ankes, har det kostet de to techgitanter 210 millioner euro!
      Det kunne vi, i lille Danmark, hvor vi helst vil være venner med amerikanerne, godt lære lidt af. Ikke?
      Og hvis vi ikke vil det, så bør vi nok se at få trænet vores etiske muskler, før vi høvler data ind og fodrer dem til algoritmer, som ingen forstår, og som derfor ikke kan holdes ansvarlige – end ikke for paragraf 109.

      Kærlig Hilsen
      @Kjaerulv

      PS: Hvis du vil vide lidt mere om FE og aflytning, så kan du med stor fordel se det her aldrig sendte TV-program, DECODE, som jeg var med til at lave – det er en såkaldt PILOT, og DR ville ikke røre det med en ildtang.

      Christmas-Møllers beskrivelse af, hvordan man dysser en E-sag ned